Boligejere kan ende med at hænge på regningen for at erstatte MgO-plader
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Boligejere kan ende med at hænge på regningen for at erstatte MgO-plader

Illustration: Orla Nautrup, Dansk Bygningsundersøgelse

»Vi står i en slem kattepine med et halvt hus og ingen forsikring til at dække problemet.«

Sådan beskriver Erik Lindegaard sin kedelige situation.

Den 1. august 2008 flyttede han sammen med sin kone Karen ind i et nyopført rækkehus i Tjørring ved Herning.

Nu er der imidlertid fundet såkaldte MgO-plader i facaden på enkelte af nabohusene. Pladerne har givet fugtskader i en række byggerier – men er også brugt i byggerier, hvor de ikke har givet problemer. Hvis pladerne også findes i Erik og Karen Lindegaards hus, kan de ende med en regning på 500.000 kr., hvis pladerne skal udskiftes.

Husproducenten er nemlig gået konkurs for længst, og da det pensionerede par købte huset, var der endnu ikke indført krav om obligatorisk byggeskadeforsikring.

Nogle af de MgO-plader, der er brugt som vindspærre, har et højt indhold af frie magnesium­oxid-salte. Det vand, der driver fra pladerne, når de bliver opfugtede, kan bl.a. give rådskader i trækonstruktioner. Illustration: Orla Nautrup, Dansk Bygningsundersøgelse

Kravet om, at professionelle bygherrer skal tegne en byggeskadeforsikring, trådte i kraft 1. april 2008. Efter den dato skulle kommunen have dokumentation for, at der var tegnet en byggeskadeforsikring, før der kunne gives byggetilladelse. Forsikringen skal dække alvorlige skader, hvis entreprenøren, der opførte huset, ikke vil udbedre dem, eller hvis entreprenøren simpelthen er gået konkurs. Løbetiden er ti år.

MgO-pladerne blev ifølge de konsulenter, som undersøger pladerne for Byggeskadefonden, taget i brug omkring 2007 og fik stadigt større udbredelse frem til marts i år, hvor Byggeskadefonden udsendte en advarsel om, at pladerne kunne give fugtproblemer.

Læs også: Årtiers værste byggeskandale: Populære vindspærreplader har skadet tusindvis af boliger

Indførelsen af den obligatoriske byggeskadeforsikring i 2008 burde have sikret, at de fleste boligejere, der opdager, at der er MgO-plader i deres hus, kan henvende sig til et forsikringsselskab for at få undersøgt, om pladerne udgør et problem.

Men en del boligejere risikerer at få sig en uheldig oplevelse, når de henvender sig til kommunen for at få at vide, hvor deres hus er forsikret.

Hver tredje har ingen forsikring

I 2011 viste en evaluering af byggeskadeforsikringen, som Energistyrelsen fik foretaget, nemlig, at der var mange, der opførte huse uden at være forsikret. En del af årsagen var, at selvbyggere var undtaget fra kravet om at tegne en byggeskadeforsikring. Men tilsyneladende var der i branchen også en del virksomheder, der ikke tegnede forsikring og alligevel fik byggetilladelse.

I 2009 blev der således kun tegnet forsikring på ca. 28 procent af de opførte boliger, mens tegningsprocenten i 2010 var steget til 69 procent. Godt en tredjedel af de boliger, der blev opført i de år, har altså ingen byggeskadeforsikring, selvom det var et lovkrav.

Hvis man ikke har en byggeskadeforsikring, kan man kun få dækket sine omkostninger til at udbedre eventuelle skader ved at rette krav mod de entreprenører, rådgivere og leverandører, der var involveret i projektet – hvis man kan finde ud af, hvem de var, og hvis de stadig eksisterer. Det kan blive svært at få de penge hjem, siger Søren Ahl­gren Mortensen fra rådgivningsvirksomheden Ejerskiftehjælpen, der hjælper boligejere med at få dækket skader via ejerskifteforsikringer.

»De mennesker, der har købt et hus, før kravet om byggeskadeforsikring trådte i kraft, og hvor entreprenøren er gået konkurs, de sidder i saksen nu. De har nærmest ingen steder at gå hen med deres krav,« siger han.

Ejerskiftehjælpen arbejder i øjeblikket for et par af Erik Lindegaards naboer, der er så heldige, at de har købt deres rækkehuse på et senere tidspunkt, så de er dækket af ejerskifteforsikringer. Foreløbigt ser det ud til, at de selskaber, der har tegnet ejerskifteforsikringerne, vil dække skaderne.

Selv forsikrede kan få regning

De boligejere, der har en bygge­skadeforsikring kan imidlertid ikke være sikre på, at de også vil få deres omkostninger dækket, advarer advokat Simon Heising fra Nexus Advokater. Han er specialist i entrepriseret, forsikringsret og fast ejendom.

»Da man lavede loven om den obligatoriske byggeskadeforsikring, besluttede man sådan set, at den ikke skulle redde forbrugeren i en sag som denne,« siger han.

De entreprenører og forsikringsselskaber, som bliver mødt med krav fra uheldige boligejere, kan nemlig påstå, at det ikke var almindeligt kendt, at MgO-plader kunne give fugt- og korrosionsproblemer, da husene blev bygget.

Foreløbig har brancheorganisationen Forsikring & Pension ikke villet sige, om forsikringsselskaberne anser MgO-problemerne som en såkaldt udviklingsskade – som er bygherrens risiko – eller om de anser skaderne for at være dækket af byggeskadeforsikringerne.

Det afgørende punkt i diskussionen bliver, om man kan hævde, at byggebranchen burde have vidst bedre end at bruge saltholdige byggematerialer i en fugtudsat konstruktion, siger Simon Heising.

»Man har jo et princip om, at en entreprenør skal sikre, at de materialer, han bruger, ikke er uprøvede. Man kan ikke bare putte noget ind i en bygning uden at vide, hvordan det virker.«

Diskussionen kan meget vel blive afgjort af den rapport om MgO-problemerne, som Byggeskadefonden har bestilt fra rådgivningsvirksomhederne Bunch Bygningsfysik og Overfladeteknik Aps. Rapporten forventes offentliggjort i september, men den ene af forfatterne, Peter Svane fra Overfladeteknik Aps, har til Ingeniøren fortalt, at det kun tog ham få minutter at lave et opslag, der viste, at materialet er fuldstændigt uegnet til at sidde udvendigt i Danmark, bl.a. med en reference fra 1946. Om det vil være nok til at gøre skaderne dækningsberettigede vil en række voldgiftssager afgøre i de kommende år.

Forsikringssag kan tage år

Hvis man ikke har en forsikring, der vil dække nu, kan man prøve at rette krav mod leverandøren af pladerne, hvis den virksomhed fortsat eksisterer. Men så må man også væbne sig med tålmodighed, vurderer Tommy Bunch fra Bunch Bygningsfysik.

»Det kan tage år at få afklaret en forsikringssag. Specielt i sager, hvor der er tale om et produktansvar. Det kan nemlig vise sig, at leverandørernes produktansvarsforsikring ikke kan række til at dække alle de skader, der vil blive anmeldt, og så skal man til at finde ud af, hvordan man vil fordele pengene. Og skal man sælge sit hus, kan det blive svært med en verserende sag. Så du kan godt blive stavnsbundet.«

Enkelte boligejere har allerede valgt selv at betale helt eller delvist for at komme af med pladerne.

Den løsning er Erik Lindegaard ikke varm på, selvom han måske godt kunne finde pengene.

»Nu vil vi have undersøgt, om vi overhovedet har pladerne, og om det er dem, der er problemet,« siger han.

Men risikoen for at ende med en stor regning, ærgrer ham:

»Det er jo de penge, vi havde forestillet os, at vi skulle rejse for i vores pensionisttilværelse.«