Bølgekraftanlæg skal høste elektricitet på havbunden

AW-Energy er kommet op med en ifølge firmaet hidtil ukendt måde at genere elektricitet fra bølgernes vuggen og skubben.

Mens andre bølgekraftanlæg høster energi fra bølgerne på havets overflade, virker det finske firma såkaldte Waveroller udelukkende på havbunden nær kystlinien.

Fordelene er, at anlægget ikke risikerer at blive ødelagt af kraftige storme og passerende skibe, samt at det heller ikke er synligt fra havets overflade.

I øjeblikket er systemet ved at blive testet i Peniche i Portugal med en enhed på 10 kW. Målet er, at et 1-MW-pilot-værk skal levere strøm til det portugisiske el-net i 2008-2009.

Waveroller består af en plade forankret på havbunden på dens ene side. De cirkulære bevægelser fra bølgerne på havbunden nær en kyst får pladen til at svaje frem og tilbage, og den kinetiske energi bliver indsamlet af en stempelpumpe. Den energi bliver dernæst konverteret til elektricitet af et lukket hydraulisk system i kombination med et hydraulisk motor/generator-system.

Waveroller er et modulsystem, som først leverer elektricitet for fuld kapacitet, når flere af pladerne sættes sammen. Hvert anlæg kan består af tre til fem plader knyttet til et fælles anlæg.

Dokumentation

Animation af WaveRoller på havbunden

Emner : Bølgekraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er kun tre måneder siden i skrev om det samme vrøvl, dengang hed den Oyster. Men jeg gentager mig selv lige så tit i gør det.

Re: Nyt bølgekraftværk pumper... Af Jørgen Jakobsen, 24.06.2007 kl 23:18

Hold nu op, anlægget er hverken lovende eller interessant og i kommer aldrig til at høre mere om det. Vi ved jo alle sammen godt, at vandet ikke bevæger sig frem og tilbage i det vandrette plan nede under bølgerne. Mvh. Jørgen <<<<<

Skidet virker ikke. Af Jørgen Jakobsen, 09.08.2007 kl 00:21

Så er den ferie slut, og jeg fulgte ikke Holger Skjernings opfordring til at bade på dybt vand. Men jeg har tidligere undersøgt at der ikke sker en hujende fis nede under bølgedalen. Det ville da heller ikke være særlig rart for hverken fisk, eller skarver, som jo er fredede, at blive slynget en tur rundt i Holgers pariserhjul.

Lars Clausen skriver: Formlen for at beregne energi i havbølger er:

P = 0.42(Hs)^2Tp

Det kunne være rart at vide hvem der har lavet formlen, og hvilket bevis der er for den. Og hvis nogen gad sætte nogle tal ind i den og forklare hvordan den virker.

Mange sammenligner altid bølgeenergi med vindenergi. Vindens energi indhold er et produkt vindens hastighed og luftens densitet. Vands densitet er ca. 1000 gange større end lufts, men problemet er at vandet ikke bevæger sig, så produktet bliver jo nul.

Bølgerne bevæger sig ikke, det er kun bølgebevægelsen der bevæger sig.

Udfra denne indsigt er det klart, at hverken Oyster eller Erik Friis-Madsens Wavedragon har en chance for at virke.

Mvh. / Jørgen Jakobsen <<<<<

MVH. Jørgen

  • 0
  • 0

Man skal aldrig kigge på noget nyt. Da det ikke findes i forvejen, kan det ikke virke, og er derfor spildt arbejde. Folk der alligevel prøver, er dumme og ved ikke hvad de har med at gøre. Enhver "opfindelse" kan nemt tilbagevises med sammenligninger med nuværende mangelfulde teknologi der heller ikke virker. Alt hvad der kan opfindes, er allerede opfundet. Fremtiden er aflyst grundet manglende fremmøde.

  • 0
  • 0

Så længe "dit" moderne industri samfund endnu ikke kan implemetere vedvarende energi - kan man med rette spørge om dette samfund kan kaldes moderne og om det overhovedet har rygrad :-)

  • 0
  • 0

Jeg har tit ligget på havbunden som dykker og kan bekræfte at vandet også bevæger sig i den vandrette plan.

Rart at høre fra en dykker. Når du siger der også er bølgebevægelse under bølgerne må jeg jo tro på dig. nu skal vi bare blive enige om hvor meget.

Hvis vi ser på animationen, så svinger køkkendøren ca 30 grader til hver side, med et par sekunders intevaller. I sommers da den epokegørende opfindelse hed Oyster og var Skotsk, var der en animation hvor døren svingede det dobbelte antal grader, stadig med ultra korte intervaller. Linket til denne er forsvundet fra ing.dk men skidt med det for den skulle jo testes her i efteråret ud for Orkney. Man kan vel gå ud fra at Mette Buck Jensen følger op på historien. Oysteren skulle lægges 10 meter under overfladen.

Det ville være spændende hvis vi kunne få nogle dykkere til på forskellige dybder at lægge sig med en håndfuld siv eller lignende, og måle hvor meget de svinger og med hvilken periode.

I Køge bugt er der ved en meter høje bølger ca. ti sekunder mellem dem. mit bud er at man på ti meters dybde intet vil kunne registrere, på fem meters dybde en til to grader med en periode på ti sekunder.

Lad os få udført nogle eksperimenter så vi slipper for frie fantasier.

  • 0
  • 0

Til Jørgen Jakobsen: det er vandets frem og tilbage-bevægelse ved havbunden, der skaber "vaskebrædtet" på bunden, flytter sten og rav op imod bredden, og som generer fiskene, så de sjældent svømmer ind i nærheden af kysten. Ude på det mere dybe vand er den vandrette bevægelse derimod mindre - og på dybt vand næsten nul. Men bortset fra dette, så er jeg enig i, at de fleste projekters og prototypers egenskab er, at vi sjældent hører mere om dem!

  • 0
  • 0

På bølgekraftforenings hjemmeside har man lavet en række kriterier for at sammenligne forskellige bølgekraftteknologier.

De 8 gyldne punkter, og min egen vurdering for dette anlæg, er:

Økonomi, middel (få materialer, men også kort levetid) Stormoverlevelse, god Vedligeholdelseskrav, dårlig (mange mekaniske dele under vandet) Modstandsdygtighed mod Marinevækst, middel Modstandsdygtighed mod affald i havet, dårlig (drivtømmer kan stoppe eller helt ødelægge anlægget) Installation, dårlig (store omkostninger) Placeringskrav, dårlig (meget specifikke krav) Tidevandsafhængighed, dårlig (kan kun acceptere få meters udsving)

Bølgekraftforenings hjemmeside er: www.waveenergy.dk

I øvrigt må de da ligge i patentstridigheder med ham her: http://www.google.com/patents?id=HUl4AAAAE...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten