Bølgekraft-formand: Vi kan skabe nyt eksporteventyr

Bestyrelsesformand Hans Christian Sørensen fra bølgekraftfirmaet Wave Dragon mener, at Danmark har en eminent chance for at skabe et nyt eksporteventyr inden for vedvarende energi, nemlig med bølgekraftanlæg.

Men det kræver, at politikerne ikke bare støtter forskningen, men også giver tilskud til elproduktionen fra anlæggene, som er større, end hvad vindmøllerne får i dag.

»Jeg kunne ikke drømme at bede om tilskud i mange år. Det eneste, vi beder om, er, at vi får en gulerod i form af et tilskud, så investorerne kan se, at vi har et hjemmemarked, og vil investere i de første anlæg. Ellers går vi i stå, og briterne render med markedet,« siger Hans Christian Sørensen.

Et bølgekraftanlæg skal kunne holde til lidt af hvert. Her er det danske Wave Dragons bølgekraftanlæg ud for Wales´ kyst. [foto: Wave Dragon Illustration: Wave Dragon

]

Wave Dragon har i Danmark foreløbig installeret et lille forsøgsanlæg i Nissum Bredning, som har leveret små mængder el til nettet som verdens første offshore-bølgekraftanlæg. Anlægget har fortsat rekorden i driftstimer for offshore anlæg, mere end 20.000 timer.

»Kan vi få etableret nogle demonstrationsanlæg som det, vi planlægger ved Hanstholm, kan vi forsvare Danmarks position inden for bølgekraft. Og vi kan erobre verden ud fra Danmark,« siger bølgechefen.

60 øre pr. kWh i Danmark - op til 2,25 kroner i udlandet

Der foregår en del offentligt støttet forskning inden for bølgekraft i Danmark, men for at konkurrere med lande som Portugal, Irland og Skotland om at blive førende i den kommercielle udvikling, skal politikerne hoste op med et tilskud, så den afregnede elpris bliver større end de nuværende 60 øre pr. kWh.

Når en pris på 60 øre pr. kWh langt fra er tilstrækkeligt, hænger det ifølge bølgekraftbranchen sammen med, at udviklingsomkostningerne for bølgekraftanlæg er markant højere end tilsvarende omkostninger for vindkraft.

»Det er ikke er overraskende. Vindkraftbranchen har 25 års forspring,« siger Hans Christian Sørensen.

I Portugal, Irland, England og Skotland har politikerne vedtaget faste mål for, hvor mange MW bølgeenergi der skal opstilles de kommende år, spændende fra 350 MW til 500 MW, og hver kilowatttime får et tilskud på 90 øre til 2,25 kroner oven i markedsprisen.

»Vi er altså i hård konkurrence med udlandet,« siger Hans Christian Sørensen.

Vi kommer ned under 45 øre

Prisen på elektricitet fra bølgekraftanlæg forventes dog at falde og nærme sig prisen på offshore-vindmøllerne. En 3,6 MW vindmølle koster med fundament 52 millioner kroner, mens et bølgekraftanlæg på 1,5 MW koster 50-100 millioner kroner kroner.

Tilsvarende lover han, at prisen pr. produceret kilowatttime vil falde kraftigt.

»Når vi har installeret 100 MW - eller 20 anlæg - så har vi en forretning, der kører, og samtidig ingen problemer med at producere elektricitet for 30-45 øre pr. kilowatttime, hvis det sker i Atlanterhavet. I Danmark vil vi være på samme niveau som offshore-vind, altså 60 øre pr. kilowatttime. Men vi skal have hjælp til at få installeret de første 10-20 anlæg,« siger Hans Christian Sørensen

Han mener, at det kan nås inden 2016.

Danmark har i dag en kommerciel succes med vind. Er der basis for et hjemmemarked og forskning til mere her, som jo er et meget lille land?

»Ja, vi har en førende position, og den kan vi fastholde. Spørgsmålet er nærmere, om vi har råd til at miste den position,« siger Hans Christian Sørensen.

Emner : Bølgekraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er indlysende, at udvikling af bølgeenergi skal støttes med en betydelig overpris på kw/h; f.eks. 2 kr.

Dette betalte vi, hvis ikke mere, i VKindustriens barndon. Det er 'en af de bedste erhversvfremmende investeringer nogensinde; og det er kun begyndt.

BK har et større potentiale end VK, det er:

Energi af en højere kvalitet; mindre flukturerende; mere forudsigelig.

Det matcher havmølleparker perfekt; energien kommer langsomere op end VK og, ved vindfald, holder sig længere. Det ville kunne trække på fælles fascilxiteter; trafo etrc - og kabel; samtidigt med at det stabiliserer hele anlæggets produktion.

At etablere markedet for det private initiativ koster stort set intet i de første år. Anlæggene vil være små og næppe tilsammen producere mere end en havmølle.

Vaskes de to kroner af på os alle, vil kw/hprisen stige med en ringe fraktion af en øre.

Det skal være kortvarigt og vil altså, for at hjælpe denne industri i gang, næppe koste 50 mio - for et potentielt nyt Vestas m.m.

Mange, der er i underleverance til havmøller, vil nemt kunne levere til det ny marked; dette vil skabe stærke synergieffekter; faktisk kunne Vestas og andre gå i direkte underleverance: det ved jo noget om at levere styrke i lette materialer.

VKeventyret kostede mia; det var det hele værd. Investeringen kommer mangefold retur til Mor Danmark.

BK koster mio; og potentialet er større; kunne øge potentialet i VKindustrien også.

Så til Regering og Folketing:

Hva' med at se at få fingeren ud; vi skulle gerne have noget at leve af i fremtiden.

Tommy

Ja: Og så ville være god for miljøet og den drivhuseffekt, som nogen af jer måske har hørt om.

  • 0
  • 0

...strømmen fra bølgekraft koster 2kr/kWh, så skal den ikke have produktionsstøtte men udviklingsstøtte. Teknologien er jo helt åbenlyst ikke klar til at indgå i strømproduktionen endnu.

  • 0
  • 0

Beskæftigelseseffekten:

"99 % af vores produktion går til eksport", Ditlev Engel".

  • ja. men: Hvorfor så støtte?

I stedet skal testfasciliteter, grundforskning etc massivt oprustes.

  • men regeringen og pulverheksen kan ikke lide en industri, som er baseret på vores rød/grønne værdier oprindeligt; den foretrækker at undllade at tjene penge.

Tænker vi os, det koster 100 mio, BK, over en tid, vil det private initiativ gå i omdrejninger. De vil jo være med DONG, Vattenfall: de tør jo ikke andet. Thi, kommer BK blæsende, skal man være med ombord. Det skulle gerne blive ligeså essentielt, som VK, hvor disse selskaber har spidskompetancer i verdensklasse.

Altså for 100 mio - vil de og andre foretage miainvesteringer; det vil skabe et meget stort antal arbejdspladser.

Altså som min og Pia K.s gode ven, Bjørn L., ville mene, at 1 dollar vil do 10 dollars good.

Ingen får mig til at tro på, at Krisen er ved at trække af foreløbigt.

Det er altså også et kanonsundt beskæftigelsesprojekt, hvor mange af støttekronerne vil komme hjem i skat og sparet hint og dint.

Et forhold som ikke bliver mindre rosenrødt af, at det er under alle omstændigheder potentielt er en fremragende investring med en meget lav risiko for Mor Danmark A/S.

Noget vi slet ikke ville kunne nå med solenergi, som er modnet andetsteds, og hvor der investeres gigantisk udenlands.

Det er jeg modstander af og kan, ligesom Bjørn altid kan, foretage en beregning, som siger, for hver krone vi investerer heri, taber vi hele vores BNP.

  • 0
  • 0

...strømmen fra bølgekraft koster 2kr/kWh, så skal den ikke have produktionsstøtte men udviklingsstøtte. Teknologien er jo helt åbenlyst ikke klar til at indgå i strømproduktionen endnu.

Prisen på 2 kr/kw/h stammer fra Jørgen Mads Clausen. Er det ikke nok; nå ja: så giver vi 5 kr i innovationsstøtte.

Interessant er det; at herr Clausen er også formand for Højteknologifonden, hvor det påstås, at man her yder innovationsstøtte til projekter, hvor det private initiativ anser risikoen for at være for høj.

Det er rigtig mange penge det drejer sig om.

Som et liberalistisk rødt svin er jeg betænkelig ved dette, thi markedskræftrne ses ikke at virke: "Survival of the most innovative".

VK blev etableret i i et marked, som blev gensplejset til at levere i overensstemmelse med etiske værdier.

Men et marked var det, hvori private aktører ordnede paragraferne. De kunne gå op - eller ned.

Ser vi BK som et område for højteknologisk innovation, ses det, at være uhyre billigt at gøre det på ret vis: lad markedet skabe det; ta' risikoen.

Derfor:

5 kr i støtte fra 1. januar 2010 - til 2012.

Herefter aftrappes støtten med 20 % om året indtil den flader ud med VKprisen. Så ved det private, hvad der er rammerne; så kan de påtage sig risikoen. Eller lade være.

Som du selv nævner det: produktionen vil være ringe i årevis. Og suplerer jeg: Risikoen beroir på det private - ikke skatteborgerne, som med Højteknologifonden.

Det vil næppe i de første år kræve mere i støtte end en stor havmølle koster nu, hvor innovationsstøtte er overflødig.

Det er bedst at etabnlere markedet - ikke selektivt at yde støtte til enkeltvirksomhder.

Tommy Andersen

Afdelingschef i CEPOS - for rødliberalistisk innovation

  • 0
  • 0

Det er jeg modstander af og kan, ligesom Bjørn altid kan, foretage en beregning, som siger, for hver krone vi investerer heri, taber vi hele vores BNP.

Ved nærmere eftertanke mener jeg godt soleenergi kunne støttes, hvis det anses for sandsynligt, at vi teknologisk er tilstrækkeligt kapable til at komme med på 3. genration.

Ærgeligt Aukens linje ikke blev videreført, således der i denne sektor var blevet hældt nogle hundrede mio på. Så kune vi idag haft del i denne meget store industri med tusindvis af arbejdspladser og indtjening til følge.

Nu gik det til Tysland etc.

  • 0
  • 0

Hvem tjener? Hollænderne der ejer Vestas? Eller Tyskerne der ejer Siemens?

Vestas er jo begyndt at flygte til mere gunstige steder og begyndt på at levere materiale til arbejdsløshedskøerne...eller har jeg læst galt?

Man kan sælge alt der er gratis, det er jo sådan at de kæmpelån opstod, vi har måttet optage i udlandet på grund af hvad de ...åh så dygtige socialdemokrater formåede at formøble.

De har så ovenikøbet den frækhed ,at påstå deres politik var den rigtige og at de regeringer der får lånene betalt tilbage er en flok dummehoveder der har tilladt sig at sætte tæring efter næring.

Det var flertallet ikke enige med socialdemokraterne i. Så enkelt er det.

  • 0
  • 0

Hvem tjener? Hollænderne der ejer Vestas? Eller Tyskerne der ejer Siemens?

Interessant spørgsmål...

Hvor mange indkomstbeskattede ansatte har Vestas og Siemens i Danmark? Og i takt med at selve produktionen i Vestas flytter tættere på kunderne, så må man formode at deres danske medarbejderes gennemsnitlige indkomst stiger over det punkt som behager CEPOS.

Hvor betaler Vestas og Siemens sine erhvervsskatter? Og hvor meget? Hvad med deres underleverandører af gearkasser, generatorer og møllevinger?

  • 0
  • 0

Der gør ikke noget, hvis produktionen/udviklingen af vindmøller bremses. Vindmøller kan smadre fugle der rammer dem og de store giver problemer med infralyd.

Der kan selvfølgelig også blive for mange bølgekraftanlæg, men det er der langt fra nu. De behøver ikke være skadelige for naturen, men nogle kan være det. Dem, hvor havvand ledes ledes igennem en turbine, kan være en fælde for smådyr i havet, og desuden blive blokkeret af dem. Ligeledes kunne dem der bygger på at store skovle bevæger sig ved havbunden, være en trussel mod dyr der befinder sig ved dem.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten