Per Resen Steenstrup er ikke opfinderen af Wavestar. Det er Niels og Keld Hansen
Det står i skærende kontrast til de lyse og lovende fremtidsudsigter for bølgekraftindustrien, når de tre Danfoss-brødre, Jørgen, Henrik og Peter Mads Clausen har nedskrevet værdien af deres fælles bølgeenergiprojekt Wave Star til nul kroner og fyret opfinderen og direktøren, Per Resen Steenstrup.
Det mener formand for Bølgekraftforeningen Erik Skaarup:
»Jeg mener ikke, det er nul kroner værd. Set fra, hvor jeg står, ligner det mere en taktisk måde at købe andre ud på. For hvis de ikke troede på det, skulle de jo lukke det, men det er der jo ikke tale om,« siger han til ing.dk.
Ifølge Jørgen Mads Clausen er projektet blevet dyrt. De tre brødre har skudt adskillige millioner kroner i udviklingen af testplatform, og flere andre projekter ligger i støbeskeen.
Netop hjemvendt fra en international konference i Stockholm med fokus på bølgekraft med over 420 deltagere er det da også Erik Skaarups indtryk, at der er fuld fart på branchen:
»Det er nu det rykker. Det bliver som en vulkanhat, der ryger af,« siger han.
Erik Skaarup erkender dog, at den danske bølgekraftindustri er sat under pres, efter at regeringen har besluttet, at bølgekraft ikke er et fokusområde, der eksempelvis bliver favoriseret med en højere afregningspris per produceret kilowatttime, som der eksempelvis gives til vindmøllestrøm.
»Vi har brug for en en afregningspris per kilowatttime på 2,0 til 2,5 kroner, for så kan vi begynde at vise, at vores teknologi fungerer, og fordelen ved den form for støtte er, at hvis ikke vi leverer strøm, så er der heller ingen udgifter for staten,« siger han.
Den manglende støtte har ifølge Erik Skaarup fået flere medlemmer i brancheforeningen til at overveje, om de skal udflage deres virksomhed til eksempelvis Portugal, Irland eller Skotland, hvor der er langt større fokus på bølgekraft.
Per Resen Steenstrup er ikke opfinderen af Wavestar. Det er Niels og Keld Hansen
Hvis el produktionsprisen er højere end det man kan få for strømmen er det vel meget rimeligt at teknologien ikke har nogen værdi
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard