Bølge af patent-retssager truer danske virksomheder

Bølge af patent-retssager truer danske virksomheder

En ny europæisk patentdomstol er til gavn for de største koncerner. De kan tromle mindre, danske virksomheder, der ikke kan hyre hære af advokater, vurderer branchekendere.

Flere danske patentagenter frygter, at en ny fælles europæisk patentdomstol kan ende med at blive en tung juridisk byrde for danske virksomheder.

En af dem er Ejvind Christiansen, der også selv fungerer som sagkyndig dommer ved Sø- og Handelsretten. Han frygter, at især mindre virksomheder kan komme i klemme, når den nye EU-patentdomstol træder i kraft.

»Som situationen er i dag, vil det nye system være til gavn for de store og stærke, men det kan altså gå hen at blive meget dramatisk for de mindre virksomheder, som ikke er gearet til retssager,« siger Ejvind Christiansen.

Dom vil gælde i alle EU-lande

Den nye EU-patentdomstol er et forsøg på at få ensartede regler og en fælles domstol for håndhævelse af patenter i Europa. Domstolen skal kunne behandle sager om patenter for 25 EU-lande og fælde dom over krænkere, som også vil gælde i de 25 lande.

Hensigten er at gøre det europæiske patentsystem billigere og mere effektivt. Men med det nuværende udkast til regelsættet er der lagt op til en praksis, som kommer til at kræve veltrænede juridiske muskler, hvis man ønsker en fair rettergang.

Patentretssager bliver en kort proces. De må ikke tage mere end ét år, og den sagsøgte har omkring tre måneder til at fremlægge beviser for sin uskyld. Det skal minimere sagsomkostningerne og mindske skaderne ved at stoppe en krænker hurtigt.

Skal forberede sig på at blive sagsøgt

Men det kan være noget nær en umulig opgave at forberede en kompliceret patentsag på nogle måneder. Specielt fordi der skal findes stensikre beviser, da den sagsøgte ikke vil få mulighed for at styrke sit forsvar med flere argumenter eller beviser, når retssagen først er skudt i gang. Samtidig har patenthaveren haft al den tid, han skal bruge, inden han lægger sag an.

»I praksis vil det betyde, at danske virksomheder må forberede sig på at blive sagsøgt, inden de overhovedet er anklaget for noget,« siger Ejvind Christiansen.

Ifølge Ejvind Christiansen er det ikke unormalt, at patentsager kan tage adskillige år, fordi det ikke er ukompliceret at gennemgå avanceret teknologi, og det undervejs i en retssag bliver klarere, hvilke beviser dommerne efterspørger.

Rammer uskyldige virksomheder

Mange virksomheder, som kommer under anklage for patentkrænkelse, viser sig rent faktisk at være uskyldige.

Det er der hovedsageligt to grunde til. Når krænkelsen er indlysende, kommer sagen sjældent for en dommer. Her vælger parterne ofte at spare den dyre retssag og indgå i et forlig.

Den anden grund er, at mange patenter viser sig slet ikke at være gyldige. For at få tildelt et patent på en ny opfindelse skal man sandsynliggøre, at opfindelsen opfylder en række krav. Det sker dog ofte, at der bliver tildelt patenter på opfindelser, som ikke opfylder kravene ved nærmere eftersyn.

En EU-undersøgelse af medicinalindustrien fra 2009 viser, at når originalproducenterne sagsøger generikaproducenter for at krænke patentrettigheder, så taber originalproducenterne 75 procent af alle sagerne, fordi retten opdager, at patenterne slet ikke opfylder kravene for et gyldigt patent.

Samme mønster tegner sig i elektronikindustrien. Her er ingen officielle tal, men Nokia er i de seneste fem år blevet beskyldt for at krænke 150 patenter. 71 af sagerne er kommet for en dommer, og kun én gang er Nokia blevet dømt for at have krænket et gyldigt patent. Resten blev vurderet til at være ugyldige.

Kvaliteten af patenter er for lav

Jens Schovsbo, forsker i immaterialret ved Københavns Universitet, bekræfter, at der er kvalitetsproblemer med europæiske patenter.

»Der er mange, også fra industrien, som har klaget over, at standarden for patenterne er blevet sænket inden for nogle teknologiområder. Det har man forsøgt at gøre noget ved, og i dag er det under halvdelen afpatentansøgningerne til Det Europæiske Patentkontor (EPO) som fører til et patent,« siger Jens Hemmingsen Schovsbo.

»Men der er stadig kvalitetsproblemer i form af for lave krav inden for nogle områder, og alt andet lige vil jeg tro, at billigere patenter vil føre til flere ansøgninger og derfor et øget pres på kvaliteten,« konstaterer han.

Kommentarer (12)

Alene det at man skal betale for at beskytte patenter, mens man har en mikroskopisk indkomst viser at systemet er bygget til de store aktører. Een opfindelse kan omhandle mange patenter..

Bare se på priserne - de er fuldstændigt ude i hampen? Og det er ikke een gang man skal betale - nææ det er løbende betaling. Een enkelt opfindelse kan let koster 50.000kr per år.

At man skal betale (andet end skat) for at beskytte sig imod tyveri er da vanvittigt?

Og reglerne i f.eks. england var således at man skulle stille sikkerhed for at kunne lave en sag imod tyven - så hvis tyven bare hyrede de dyreste advokater i landet og gerne flere - så havde / har ingen normale mennesker råd til at beskytte sig.. Da man kunne risikerer at skulle stille med 2 cifret millionbeløb.

Lad os få patentsystemet rettet så enten ingen eller kun dem med store midler skal betale... Alt andet er at røvrende ole opfinder til fordel for store svindelforetagener..

  • 2
  • 0

Som indehaver af en lille virksomhed er jeg lodret imod patenter..

Dette skyldes, at hvis jeg fx. opfinder den dims, INGEN kan leve uden ( fx. den kunstige blindtarm med forkromet mellemgasfordeler ) og patenterer den, så er det muligt for en stor virksomhed at kopiere den, og når jeg så trækker dem i retten, kan de forhale processen, til jeg går konkurs og sælger mit patent til dem for 10 kr og et hårdkogt æg.

Patenter er intet værd, hvis man ikke besidder kapitalen til at kunne forsvare dem med næb og klør ( samt en god svinehund af en advokat ) - ellers hindrer de blot udvikling..

  • 3
  • 0