Brønshøj Boldklub har som et nyt miljøvenligt alternativ i et par år haft en kunststofbane med korkgranulat, og nu modtager korkbanen i Brønshøj Boldklub rosende ord fra klubbens administrerende direktør, Dennis Kjeldsen, der fortæller om en begejstring fra alle, der bruger den.
»Den er lækker og blødere at spille på end gummibanerne. Den er meget populær, og det er attraktivt.«
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Min søns fodboldklub har investeret et ukristeligt beløb i kork-granulat til deres kunststofbane. Og en af de første ting jeg bemærkede var, at korken pga. den lave densitet og vandsugende egenskaber, går jeg ud fra, langt mere sad fast på støvlerne i stedet for at falde ned mellem "stråene". Det giver anledning til et større spild.
Dette spild udgør ikke noget miljøproblem i Danmark, men giver derimod anledning til merforbrug af en - må man formode - begrænset ressource.
Der er ikke noget der er så godt, at det ikke er skidt for noget... :-/
Tillykke til Brønshøj Boldklub med den nye kunstgræsbane med granulat af kork, og brugernes tilfredshed med banens egenskaber. Ærgerligt at man vælger en type granulat der produktmæssigt hverken er bæredygtig eller understøtter en cirkulær tankegang.
Verdens samlede areal af savanne/skov med korkege er på godt 2.2 millioner hektar, og den årlige produktion er på godt 200.000 tons. Det svarer til omkring 0.091 tons eller knap 100 kg kork per hektar årligt. Korkegen er ca. 25 år om at nå til første høst, og herefter kan der høstes hvert 10-12 år.
Kunstgræsbanen i Brønshøj indeholder som nævnt 30 tons kork granulat til en størrelse på ca. 1,5 boldbane. Der er altså omkring 20.000 kg per bane svarende til en korkhøst fra et areal på omkring 200 hektar eller 2 km2. Om 10-12 år når banen skal udskiftes er korkegene på samme areal med savanne/skov klar til høst igen. En boldbane er på omkring 1 hektar, og banen lægger derfor beslag på hele korkhøsten fra et areal omkring 200 gange større end selve banens areal.
Kan man genbruge korkgranulatet efter de 10 år – næppe. Kork er i tør tilstand meget holdbart, men i fugtig tilstand bliver det angrebet og nedbrudt overvejende af skimmelsvampe, fordi korken indeholder naturlige polyphenoler som virker antimikrobielle. Nedbrydningen af kork gør at genanvendelse af kork granulat næppe kan lade sig gøre efter 10 år på banen. Løsningen er derfor ikke cirkulær, men et ressourceforbrug af biomasse efter den gammeldags type som brug-og-smid-væk forbrug.
At man tager et så fint og ædelt naturprodukt som kork, laver granulat af det med et relativt stort tab af fint støv, og lægger det granulerede produkt ud i et nordisk fugtigt klima hvor det forgår over relativt kort tid, mener jeg er en totalt misforstået og uforståelig anvendelse af en begrænset naturressource. Det er absolut ikke vejen frem i retning af et mere grønt og bæredygtigt samfund.