Boldklub: Kork er bedre end gummi på kunststofbanen

Plus30. juni 2020 kl. 16:182
Kunststofbane med korkgranulat bliver indviet
Kunststofbanen med korkgranulat i Tingbjerg bliver indviet Illustration: Brønshøj Boldklub.
Efter to års brug er Brønshøj Boldklub begejstret for kunststofbanen med korkgranulat som alternativ til de populære, men sundhedsskadelige gummibaner. Banen bliver dog stenhård om vinteren.
Artiklen er ældre end 30 dage

Brønshøj Boldklub har som et nyt miljøvenligt alternativ i et par år haft en kunststofbane med korkgranulat, og nu modtager korkbanen i Brønshøj Boldklub rosende ord fra klubbens administrerende direktør, Dennis Kjeldsen, der fortæller om en begejstring fra alle, der bruger den.

»Den er lækker og blødere at spille på end gummibanerne. Den er meget populær, og det er attraktivt.«

Gratis adgang i 30 dage

Tegn et gratis prøveabonnement og få adgang til alt PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, helt uden binding eller betalingsoplysninger.

Alternativt kan du købe et abonnement
remove_circle
Har du allerede et PLUS-abonnement eller klip?
close

Velkommen til PLUS

Da du er ved at tilmelde dig en gratis prøve beder vi dig hjælpe os med at gøre vores indhold mere relevant for dig, ved at vælge et eller flere emner der interesserer dig.

Vælg mindst et emne *
Du skal vælge en adgangskode til når du fremover skal logge ind på din brugerkonto.
visibility
Dit medlemskab giver adgang
Som medlem af IDA har du gratis adgang til PLUS-indhold, som en del af dit medlemskab. Fortsæt med MitIDA for at aktivere din adgang til indholdet.
Oplever du problemer med login, så skriv til os på websupport@ing.dk
Abonnementsfordele
vpn_key
Fuld adgang til Ing.dk, Version2 og Radar
Fuld digital adgang til PLUS-indhold på Ing.dk, Version2 og Radar, tilgængeligt på din computer, tablet og mobil.
drafts
Kuraterede nyhedsbreve
Det seneste nye fra branchen, leveret til din indbakke.
Adgang til andre medier
Hver måned får du 6 klip, som kan bruges til permanent at låse op for indhold på vores andre medier.
thumb_up
Adgang til debatten
Deltag i debatten med andre kloge læsere.
2 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
2
2. juli 2020 kl. 16:41

Min søns fodboldklub har investeret et ukristeligt beløb i kork-granulat til deres kunststofbane. Og en af de første ting jeg bemærkede var, at korken pga. den lave densitet og vandsugende egenskaber, går jeg ud fra, langt mere sad fast på støvlerne i stedet for at falde ned mellem "stråene". Det giver anledning til et større spild.

Dette spild udgør ikke noget miljøproblem i Danmark, men giver derimod anledning til merforbrug af en - må man formode - begrænset ressource.

Der er ikke noget der er så godt, at det ikke er skidt for noget... :-/

1
2. juli 2020 kl. 07:44

Tillykke til Brønshøj Boldklub med den nye kunstgræsbane med granulat af kork, og brugernes tilfredshed med banens egenskaber. Ærgerligt at man vælger en type granulat der produktmæssigt hverken er bæredygtig eller understøtter en cirkulær tankegang.

Verdens samlede areal af savanne/skov med korkege er på godt 2.2 millioner hektar, og den årlige produktion er på godt 200.000 tons. Det svarer til omkring 0.091 tons eller knap 100 kg kork per hektar årligt. Korkegen er ca. 25 år om at nå til første høst, og herefter kan der høstes hvert 10-12 år.

Kunstgræsbanen i Brønshøj indeholder som nævnt 30 tons kork granulat til en størrelse på ca. 1,5 boldbane. Der er altså omkring 20.000 kg per bane svarende til en korkhøst fra et areal på omkring 200 hektar eller 2 km2. Om 10-12 år når banen skal udskiftes er korkegene på samme areal med savanne/skov klar til høst igen. En boldbane er på omkring 1 hektar, og banen lægger derfor beslag på hele korkhøsten fra et areal omkring 200 gange større end selve banens areal.

Kan man genbruge korkgranulatet efter de 10 år – næppe. Kork er i tør tilstand meget holdbart, men i fugtig tilstand bliver det angrebet og nedbrudt overvejende af skimmelsvampe, fordi korken indeholder naturlige polyphenoler som virker antimikrobielle. Nedbrydningen af kork gør at genanvendelse af kork granulat næppe kan lade sig gøre efter 10 år på banen. Løsningen er derfor ikke cirkulær, men et ressourceforbrug af biomasse efter den gammeldags type som brug-og-smid-væk forbrug.

At man tager et så fint og ædelt naturprodukt som kork, laver granulat af det med et relativt stort tab af fint støv, og lægger det granulerede produkt ud i et nordisk fugtigt klima hvor det forgår over relativt kort tid, mener jeg er en totalt misforstået og uforståelig anvendelse af en begrænset naturressource. Det er absolut ikke vejen frem i retning af et mere grønt og bæredygtigt samfund.