Boldene er givet op til spillet om et nyt energiforlig

Med regeringens udspil til et nyt energiforlig – som blev offentliggjort under stor mediebevågenhed i sidste uge – går forhandlingerne om den grønne omstillings tempo og forløb de næste ti år for alvor i gang.

‘Energi til et grønt Danmark’, som udspillet hedder, viser både vejen til 50 pct. vedvarende energi (VE) i energiforbruget i 2030 og vil samtidig gøre det billigere at være dansker.

Læs også: Socialdemokratiet: Tre nye havmølleparker og fossilfrit Danmark allerede i 2045

Udspillet bygger på kendte elementer som mere sol, mere land- og havvind og biogas samt effektiviseringer og afgiftsændringer, der vil skubbe mere el ind i varmesektoren. Samlet set en pakke til 15 mia. kroner, som dog kun dækker initiativer frem til 2024, og som dermed også kun viser vej til 44 pct. af målet om 50 pct. vedvarende energi i 2030.

Artiklen fortsætter efter grafikken

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Ifølge regeringen fordi den tekniske udvikling går så hurtigt, at man tager opgaven i etaper og derfor har afsat 500 mio. kroner om året fra 2025 og frem til 2030 til yderligere investeringer i vedvarende energi.

Det indledende møde i Finansministeriet med alle partier blev afholdt i mandags, og diskussioner af udspillet er også godt i gang både blandt politikerne og blandt branche- og interesseorganisationer.

Læs også: Reaktioner: Regeringens energiudspil er for uambitiøst

Et diskussionspunkt er, om udspillet er tilstrækkeligt til at nå regeringens eget mål i 2030 og i 2050 om, at Danmark skal være et lavemissionssamfund uden fossile brændsler.

Nej, siger oppositionen, de grønne organisationer og det statslige klimaråd, der mener, at der skal investeres i mere end de foreslåede 800 MW havvind og cirka 1.000 MW landvind/solceller.

Artiklen fortsætter efter grafikken

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Også energianalytiker Hans Henrik Lindboe fra Ea Energianalyse minder om, at initiativerne for VE-udbygning langtfra er tilstrækkelige til en lineær udvikling mod målet om mindst 50 pct. VE i 2030:

»Hvis vi skal være uafhængige af fossile brændsler i 2050, vil det kræve en stærk og dyr acceleration på et tidspunkt,« siger han.

Snarere skattepolitik?

Afgiftslempelserne er et andet omdebatteret punkt – dog ikke af afgiften på elvarme, som der er stor enighed om, og som mange har efterlyst i årevis for at få hjulpet varmepumperne ind i varmeforsyningen som erstatning for biomasse.

Illustration: MI Grafik

Uenigheden gælder derimod lempelsen af den almindelige elafgift og en fritagelse fra elafgift for liberale erhverv.

Oppositionens politikere afviser forslaget og kalder det slet og ret skattelettelser, der ikke hører hjemme i energipolitik, og flere organisationer har advaret om, at sænkelserne af elafgiften kan føre til et øget elforbrug, der blot vil skabe behov for endnu mere vedvarende energi.

Hans Henrik Lindboe mener, at man risikerer at øge CO2-udledningen, hvis elforbruget stiger:

»Når regeringen siger, at høje afgifter på almindeligt elforbrug står i vejen for, at flere vælger grønne løsninger, så er det misvisende. For det første er CO2-virkningen for øget elforbrug ganske betydelig og sammenlignelig med kul og olie målt efter energiindhold. For det andet begrænser den nye kvoteregulering ikke den øgede udledning, som det ellers var tiltænkt, « siger han.

Kritik af besparelser i bygninger

Et omdebatteret tredje punkt er ambitionerne på energibesparelsesområdet. Her foreslår regeringen at sløjfe den gamle spareordning og i stedet give en pulje på 400 mio. kroner årligt til besparelser i procesindustrien.

Kritikken går på, at der ikke afsættes midler til energibesparelser i bygninger, som blot skal klares via en såkaldt »langsigtet renoveringsstrategi« samt en øget informationsindsats – dog uden midler tilknyttet.

En kritik, der især kommer fra brancheorganisationer som Dansk Byggeri og Tekniq samt en række store virksomheder samlet i den nye interesseorganisation Synergi, hvis marked netop er energibesparende komponenter. Også IDA er blandt kritikerne:

»Det er bekymrende, at husholdningerne bliver holdt udenfor, når man tager i betragtning, at 30 procent af vores samlede energiforbrug netop finder sted i husholdningerne,« sagde IDAs formand, Thomas Damkjær Petersen, forleden.

Udspillet indeholder også en helhjertet støtte til gas som grøn brobygger og til biogas, som man vil fortsætte udbygningen af, hvilket biogasbranchen klart nok er glad for.

Det sker i form af en pulje på 4 mia. kroner over 20 år til nye biogasanlæg og andre grønne gasser til opgradering, transport og proces.

Også eksisterende anlæg sikres fortsat støtte, og regeringen vil samtidig udarbejde en samlet strategi for gassens rolle i et markedsbaseret energisystem.

Hjælp til fjernvarmeværkerne

Energi-, forsynings- og klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) har flere gange i de forløbne år lovet at hjælpe de fjernvarmeværker, der står til prisstigninger som følge af, at de mister det såkaldte grundbeløb.

Det klares – til Dansk Fjernvarmes store tilfredshed – med lempelsen af elvarmeafgiften, der vil fremme brugen af varmepumper, og en ‘modernisering’ af sektoren, hvor man giver værkerne frit brændselsvalg samt fjerner forpligtelsen til både at producere el og varme. Samtidig skal en pulje på 540 mio. kroner gå til yderligere hjælp til betrængte værker.

Til gengæld må værkerne forberede sig på, at tilslutningspligten for forbrugerne langsomt fjernes i først mindre og efterhånden større og større fjernvarmeområder.

Der har også været kritik af, at udspillet ikke omfatter en indsats i transportsektoren, hvor det fossile energiforbrug og dermed CO2-­udledningen er stigende, og hvor vi har nogle EU-mål, der skal opfyldes.

Kritikken skyder regeringen til hjørne med henvisning til en klima­plan, som man vil komme med efter sommerferien.

Også Hans Henrik Lindboe efterlyser indsatser over for transporten, men han vil også gerne rose regeringen for gode initiativer i udspillet:

»Med den eksisterende viden om, hvordan en grøn omstilling skal tilrettelægges så billigt som muligt, er det rigtig fornuftigt med en lavere elvarmeafgift, med teknologineutrale vind- og soludbud og lempet fjernvarmeregulering. Det er også fornuftigt at få udformet en gasstrategi, at analysere eltarifferne og udarbejde en strategi for bygningsrenovering, som der dog mangler midler til,« siger han.

Forhandlingerne om energi­udspillet foregår nu hos henholdsvis energi-, forsynings- og klimaministeren samt skatteminister Karsten Lauritzen (V), mens partierne igen mødes med finansminister Kristian Jensen (V) for bordenden på onsdag.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er facinerende at se energi og miljø udspil fra den sorte regerin, der er så afkoblet fra virklighedes verden, at der må ligge et gigantisk selvbedrag bag.

Eller også er de fulde af B.S.

20-25 års udbygning af Vindmøller og solenergi, har kun plukket de absolut laveste frugter på "det grønne træ". Det er lykkedes, gennem massive investeringe og statstilskud, at dække under 10 % af Danmarks SAMLEDE energiforbrug, med sol og især vind, og det er endda uden at medregne vores store handelsflåde, og vores flytrafik.

Når nu de nemme, modne frugter er plukket, begynder det at blive svært.

Danmarks bolig- og bygnings-opvarmning er et område der kræver milliardinvesteringer de næste 50 år, og når regeringen så samtidig (af principielle gunde) saboterer vores velfungernde og fintmaskede net af fjernvarme, kommer vi aldrig i mål på dette område.

Liberal Alliances kæphest, privatbilen, er det absolut største problem, med et gigantisk energiforbrug og en tilsvarende forurening, med tusinder af døde og sårede, alene fra forureningen, hvert år!

En enorm handelsflåde der drives frem af det sortest muligt brændstof og med et forbrug , og forurening, større end biltrafikken, overses belejligt i debatten.

Det der gør den sorte regerings udspil så tåbeligt, er at løsningerne findes allerede, men vi vælger bare at ignorere teknikken.

Danmark forspilder fuldstændig sin mulighed for at blive det grønne innovativ lokomotiv, som vi har mulighed for at blive, der kan gå forrest med elsemplets magt Vi er et gennem-civiliseret land, med en kæmpe velfungerende infrastruktur og veluddannet befolkning, og kan på 10-20 år blive 90 % fossilfri og CO2 fri.

Men vi har bare tabt modet og overgivet os til en ideologisk afvikling af alle goderne, til fordel for skattelettelser og billige biler.

  • 11
  • 10

Kan man være tilhænger af grøn omstilling og fastholde at forholdsvis grøn el skal belastes med meget højere afgifter end olie og andre forsile brændsler.? Jeg mener at den energiform der er billigst for samfundet også skal være billigst for den alm. forbruger. Desværre er vores nuværende el-afgifter fra dengang hvor el blev fremstillet af olie og derfor var sort og dyr noget vi skulle spare på, efterfølgende har politikerne også brugt forhøjelse af el-afgifterne til at skaffe penge til div. velfærdsydelser. Men nu er el blevet forholdsvis grøn og billig, derfor skal energiafgifterne justeres således at alm. forbrugere med fordel kan bruge el i stedet for olie og andre forsile brændsler. Jeg er derfor glad for at regeringen vil nedsætte afgifterne på el generelt. Men ked af at oppositionen og nogle miljø organisationer ikke vil nedsætte el-afgifterne generelt, det lyder hult i mine øre at man kan gå ind for grøn omstilling og samtidlig gå ind for at forholdsvis grøn el skal have meget højere afgifter end olie og andre forsile brændsler, det kan ikke være rigtigt. Hvis man er bange for at forbruget af el vil stige for meget, kunne man foreslå en forhøjelse ad afgifterne på olie og andre forsile brændsler således de bliver højere end afgifterne på el. Jeg tror det vil blive svært at finde 90 mandater der tør det. El-biler: Jeg synes det smarte ved elbiler er at de kan lades/tankes ved en alm. stikkontakt, når de aligevel holder stille, f.eks. om natten hvor der som regel er overskud af el. Det vil være dumt at sætte denne mulighed over styr, ved ikke at lade den alm. forbruger få glæde af en generel nedsættelse af el-afgifterne.

  • 14
  • 2

Hvis ønske om elektrificering af samfundet menes oprigtigt, skal der udbygges voldsomt med vindmøller. Jeg undres over at der kun er 800 MW havvind samt 1000 MW landvind / solceller indover.

,,Danmarks bolig- og bygnings-opvarmning er et område der kræver milliardinvesteringer de næste 50 år, og når regeringen så samtidig (af principielle gunde) saboterer vores velfungernde og fintmaskede net af fjernvarme, kommer vi aldrig i mål på dette område.,,

Jeg er enig i at der er milliardinvesteringer på spil, om energiforbruget til opvarmning skal reduceres. Det forekommer mig dog, at der rodes rundt i blinde på området.

Et vigtigt tiltag der må gøres, og det kan ikke ske hurtigt nok, er fjernelse af energifaktorer.

Det giver i min optik ingen mening, at fjernvarmeopvarmede huse har energifaktor 0,8 og 0,6 for 2020 huse.

At holde ,, stort bål,, hos fjernvarmen, for at arbejde op imod distributionstab på 20 % + og sidenhen lægge energifaktorer oveni, det er vel ikke en ønskværdig situation, hverken for fjernvarmen eller miljø /samfundsøkonomisk.

  • 3
  • 5

Energifaktorer legaliserer større forbrug, hvilket for nuværende medfører mere fossilt indover.

Ganske enkelt.

,,Med mindre bål reduceres de.,,

Det er nok en sandhed med modifaktioner. Det er yderst sjældent, bål i vindmølletårnene, trods det er faktoren 2,5. ;-)

  • 1
  • 5

Med masser af bål.

De 0,6 og 0,8 for fjernvarmen er basseret på at varmen er spild fra el-produktionen eller det er spildvarme der tilflyder fjernvarmenettet hvor så + 20% af varmen tabes i nettet.

Varmepumpens 2,5 faktor er basseret på at alt strømmen kommer fra et kondensværk som yder 40 % el af brændslerne.

Men i virkelighedens verden er det sådan at fjernvarmeproduktionen langt overvejende ikke kan komme af med spildproduktionen af strøm når der skal ydes fjernvarme.

Set i lyset af at der ikke er brug for den strøm fjernvarmen afsætter og brændslerne kun brændes for at lave varme og forholdet at der tabes over 20 % i nettet så bør faktoren netop øges for fjernvarmen i forlængelse af større bål bør øge faktorerne.

  • 2
  • 5

,,El kommer fra meget andet end vind. Med masser af bål.,,

Masser af bål, skyldes stort varmebehov i fjernvarmesektoren.

,,Vi er enige om at fjerne faktorerne. Det betyder at nye huse, uanset forsyningsform skal isoleres til samme niveau.,,

Ovenstående er jeg helt enig i, det er på tiden , at kalde en spade en spade.

  • 1
  • 0

Ovenstående er jeg helt enig i, det er på tiden , at kalde en spade en spade.

Som vi også tidligere blev enige om. Og med det resultat at fjernvarme bliver mere attraktiv end varmrpumper. Faktorer og beregnede COP værdier favoriserer varmepumper mere end fjernvarme. Så jo, væk med faktorerne. Hvad der må eller ikke må anvendes til opvarmning må styres af andet end faktorerne For eksempel forbud mod olie og gas. Direkte el bliver heller ikke interessant med den reducerede afgift. Med et forbrug på sikkert over 50 kWh/m2 så bliver det ikke attraktivt for varmeregningen med direkte el.

  • 1
  • 1

,,Vi er enige om at fjerne faktorerne. Det betyder at nye huse, uanset forsyningsform skal isoleres til samme niveau.,,

Ovenstående er jeg helt enig i, det er på tiden , at kalde en spade en spade.

Hvem siger at en given bolig har samme opvarmningsform i hele sin levetid. Med faktoren 0,6 kan man lave et virkelig elendigt isoleret hus, som så bliver til C eller D hvis fjernvarmen lukker. Kunderne bliver jo snydt, da varmeværket stadig vil have betaling for alle de kWh der leveres. Overhovedet at sætte en faktor på er noget spekulativt, og kræver nogle tvivlsomme forudsætninger. Et varmeværk som installerer en gasmotor og dermed begynder også at lave el, hvordan skal det vurderes? Det er svært og dyrt at få mere end 100% ud af brændslet. Det kan lade sig gøre hvis man inkorporerer en varmepumpe, men det kræver store investeringer.

  • 2
  • 4

Hvem siger at en given bolig har samme opvarmningsform i hele sin levetid. Med faktoren 0,6 kan man lave et virkelig elendigt isoleret hus, som så bliver til C eller D hvis fjernvarmen lukker.

det er jo derfor det er væsentligt at alle bygninger stilles overfor samme krav til varmeforbruget, altså samme krav om max. kWh/m2. Med 0,6 "tillades" et merforbrug på 1/0,6 = 167% af forbruget med faktor 1. Endnu værre med en varmepumpe på beregnet COP = 4, og en faktor på 1,8. Her bliver det "tilladte" merforbrug 4/1,8 = 222% af forbruget med faktor 1.

Derfor vil fjernelse af faktorerne være til fordel for fjernvarme, da fjernvarme ikke rammes så hårdt som varmepumper.

  • 3
  • 1

Svend.

,,Hvem siger at en given bolig har samme opvarmningsform i hele sin levetid. Med faktoren 0,6 kan man lave et virkelig elendigt isoleret hus, som så bliver til C eller D hvis fjernvarmen lukker. Kunderne bliver jo snydt, da varmeværket stadig vil have betaling for alle de kWh der leveres. Overhovedet at sætte en faktor på er noget spekulativt, og kræver nogle tvivlsomme forudsætninger.,,

Væk med energifaktorer.

At fremme salget med energifaktorer, er forhåbentlig ikke noget fjernvarmen lægger ryg til.

Om der kommer reelle miljøafgifter indover svingeningen med kædesaven o.a fossilt og ambitionsniveuet indenfor VE løftes, så bliver det i min optik, fordelagtigt i mange tilfælde, med opvarmning med el og varmepumpe inde på matriklen.

At investere i hus, er for de flestes vedkommende en engang forteelse. At sidde tilbage med et elendigt isoleret hus, på grund af faktorer for resten af livet, det er horribelt. ( Med det store focus der er på energiforbrug, bliver det nær umuligt at sælge aben videre, uden at lide et stort økonomisk tab ).

  • 1
  • 0

Med 0,6 "tillades" et merforbrug på 1/0,6 = 167% af forbruget med faktor 1. Endnu værre med en varmepumpe på beregnet COP = 4, og en faktor på 1,8. Her bliver det "tilladte" merforbrug 4/1,8 = 222% af forbruget med faktor 1.

Hvis boligen bruger 10 Mwh/år så er det 'reelle' fjernvarmeforbrug 6 MWh ved en faktor 0,6.

Hvis varmepumpes faktor antages 1,8 og den virker ved en cop 4 så bruger den 2,5 MWh el som skal vægtes med 1,8 så varmepumpen bruger altså 4,5 MWh altså noget bedre end fjernvarmens 6 Mwh.

  • 1
  • 3

Hvis boligen bruger 10 Mwh/år så er det 'reelle' fjernvarmeforbrug 6 MWh ved en faktor 0,6.

Hvis varmepumpes faktor antages 1,8 og den virker ved en cop 4 så bruger den 2,5 MWh el som skal vægtes med 1,8 så varmepumpen bruger altså 4,5 MWh altså noget bedre end fjernvarmens 6 Mwh.

Du kan regne frem og tilbage, men de 10MWh ændres ikke, og det er hvad huset bør vurderes til. Måske du får det fra enhjørninge eller en klump plutonium, eller sågar fra Solens store atomkraftværk, men huset bruger altså 10MWh, som du på en eller anden måde skal skaffe. Er kraftvarmen pludselig blevet mere effektiv for 2020 huse end for huset lige overfor?

  • 2
  • 2

,,Er kraftvarmen pludselig blevet mere effektiv for 2020 huse end for huset lige overfor?,,

Tværtom.

Om brugeren i 2020 huse kunne overholde forbruget i henhold til beregning / energirammen, så vil tab i rør i snit, svare i runde tal til forbruget.

  • 2
  • 2

Om brugeren i 2020 huse kunne overholde forbruget i henhold til beregning / energirammen

Med et krav på 20 og et konstateret forbrug I gennemsnit på næsten 70 kWh/m2, så er der da en opgave at tage fat på. ikke engang med de udskældte faktorer er disse bygninger I nærheden af rammen, målt I praksis.

Med et gennemsnit på næsten 70, en ret stor spredning og den øgede komfort, så kan jeg forestille mig et krav på 50 kWh/m2, vil være realistisk, når faktorerne holdes udenfor.

  • 1
  • 1

Om brugeren i 2020 huse kunne overholde forbruget i henhold til beregning / energirammen, så vil tab i rør i snit, svare i runde tal til forbruget.

Men det er jo langt værre end det!

Et hus bruger 10 MWh/år og der skal med mindre og mindre forbrug i byen tilføres 20 Mwh centralt ved varmeværket når 50 % af varmen tabes i nettet. Og pga. et vigende el-forbrug netop når der er varmebehov skal der brændes 20 MWh brændsler af centralt ved varmeværket.

Varmepumpen i huset vil ved cop 4 aftage 1,25 MWh fra møllerne og 1,25 fra et effektivt kraftværk som kan afsætte 1,25 MWh fjernvarme til den by det virker ved.

Og for at yde de 1,25 Mwh el skal værket bruge 2,5 MWh brændsler.

  • 1
  • 2

Skal vi sige at alle nye tage er solcelle tage, hvor meget vil disse tage da bidrage til energi regnskabet?

Erik.

HVIS det skal indgå.

Det som Magnus og andre - inkl. mig selv - argumenterer for, er at lave et regelsæt, som kun angiver hvor mange kWh et nyt hus må bruge til rumvarme, inkl. varmt vand. Uanset hvor energien kommer fra. Herunder også fra egne solceller.

Det skal ikke være sådan at solceller forringer isoleringen af bygningerne, som det jo sker I dag med gældende regelsæt.

  • 3
  • 0

Direkte el bliver heller ikke interessant med den reducerede afgift. Med et forbrug på sikkert over 50 kWh/m2 så bliver det ikke attraktivt for varmeregningen med direkte el.

Lad os sætte nogle tal på.

Vi tager udgangspunkt i et Danmarkshus på 130 m2, rimelig isoleret så opvarmningsbehovet er på 10HWh, et årligt grundforbrug af el på 4.000kWh, samt en elvarmepris på 150 øre. COP for varmepumpe sætter jeg til 3. Endvidere tager jeg udgangspunkt i "mit" fjernvarmeværk (og ja tallene kan være værre eller bedre hos andre værker), med en fast m2 pris på 23 kr, målerleje 500 kr, MWh pris 420 kr, plus moms for det hele.

Det giver følgende priser per år:

Elopvarmet: 15.000 kr Varmepumpe: 5.000 kr Fjernvarme: 9.612 kr

Hvis nu det er et lidt bedre hus, med et forbrug på 8.000 kWh:

Elopvarmet: 12.000 kr Varmepumpe: 4.000 kr Fjernvarme: 8.562 kr

Og hvis vi bare kommer ned i nærheden af BR15, med et forbrug på 6.000 kWh:

Elopvarmet: 9.000 kr Varmepumpe: 3.000 kr Fjernvarme: 7.512 kr

Jeg har svært ved at se fjernvarmen som specielt suveræn, faktisk vil jeg sige at selv om elvarmen er noget dyrere, så sparer jeg 2-300.000 kr på ikke at etablere et vandbårent system som er besværligt at styre mere præcist end en træsko, og jeg skal ikke betale tilslutningsafgift mv. eller købe en dyr varmepumpe (og tanken om at hele fjernvarmeværkets million milliard kubikmeter vand ikke skal passere under mit gulv vil også give mig lidt mere ro om natten).

Til gengæld får jeg en varmeform der kan styres uhyre præcist, hvorfor min reelle forbrug sikkert ville blive lavere.

Og hvis jeg endelig skal brænde nogle penge af mens jeg bygger huset, så vil det da være en langt bedre investering at lægge et tag fra Ennogie på i stedet.

  • 2
  • 2

... om at elektricitet skulle være en luksusvare, som skal brandbeskattes.

Oppositionens politikere afviser forslaget og kalder det slet og ret skattelettelser, der ikke hører hjemme i energipolitik, og flere organisationer har advaret om, at sænkelserne af elafgiften kan føre til et øget elforbrug, der blot vil skabe behov for endnu mere vedvarende energi.

Generelt er husstandenes elforbrug faldet over de sidste 20 år (er der nogen der har nogle tal, de er ikke sådan lige at finde?), i takt med at glødelamper er udskiftet med LED belysning, hårde hvidevarer udskiftet, stationære computere udskiftet med laptops, etc, etc.

Folk er blevet vænnet til at spare på strømmen, så hvorfor tror man lige at elforbruget skulle øges radikalt, bare fordi afgiften bliver sat (forløb kun noget) ned.

OG, som Jens Anker Hansen er inde på, hvis vi mener det alvorligt med elbiler, så kan det da kun være rimeligt hvis der kommer harmoni mellem ellens miljøbelastning, og den der kommer fra fossilerne der puttes i bilerne i dag - og det kan da ikke være meningen at man skal have elvarme for få elektriciteten til en fornuftig pris til bilen.

  • 3
  • 1

"jeg skal ikke betale tilslutningsafgift mv. eller købe en dyr varmepumpe" forstod du ikke?

bestemt jeg forstod det du skrev.

Jeg anker over at du sammenligner æbler med kanonslag. Dertil vedr. opbygning. Hvorfor sammenligner du elradiatorer med central gulvvarme. ?

Hvis nye husejere kan acceptere elradiatorer I hvert rum, kan de vel også fordsættes at acceptere centralvarmeradiatorer.

Derfor, en sammenligning på samme Komfort (eller mangel på samme) og samme udseende I bygningen. Gulvarme til gulvvarme. Radiatorer til radiatorer. Uanset central eller elvarme.

  • 1
  • 2

Hvorfor sammenligner du elradiatorer med central gulvvarme. ?

Det er da dig der laver den sammenligning, ikke mig.

Jeg taler udelukkende om enten et vandbårent varmesystem, som koster et sted mellem 100.000 og 300.000 at etablere, mod elradiatorer, som stort set intet koster at installere.

Hvis nye husejere kan acceptere elradiatorer I hvert rum, kan de vel også fordsættes at acceptere centralvarmeradiatorer.

Se ovenfor!

Og så er der en række andre fordele ved elradiatorer, f.eks. at hvis de sidder i vejen, så er de nemme at flytte!

  • 0
  • 2

Og så er der en række andre fordele ved elradiatorer, f.eks. at hvis de sidder i vejen, så er de nemme at flytte!

Christian.

Skal vi sammenligne, så er det på samme princip.

Gulvarme er som du sikkert ved, det mest almindelige I Nye huse. Med de komfortmæssige og forbrugsmæssige gener, som det medfører. Fint for mig at foreslå radiatorer, som er ude over mange af de problemer, men så er det også det vi skal sammenligne. Og ikke sammenligne central gulvvarme med blikradiatorer. Tror bare ikke ejerne vil acceptere noget som helst synligt.

  • 1
  • 1

Politikerne vil godt have folk får varmepumper.

Jeg vil da gerne have en varmepumpe i stedet for mit gas fyr, også til at reducere mit brændeforbrug.

Det vil koste mig 8.200,- bare det at blive frakoblet gassen. Det er jo et beløb der skal medregnes i budgettet for varmepumpe setuppet.

Jeg kan så bare nøjes med en luft/luft varmepumpe, men da gasfyret så stadigt står der, er huset ikke elopvarmet, og den lave elvarme afgift er uopnåelig. Hvorfor så bruge penge på en VP ?

  • 1
  • 0

Fint for mig at foreslå radiatorer, som er ude over mange af de problemer, men så er det også det vi skal sammenligne.

Forskellen på dig og mig er at jeg tænker fremad og holistisk, og dermed ikke låser mig fast på et mønster som tilfældigvis er det nogle typehusproducenter falbyder for tiden.

Og ikke sammenligne central gulvvarme med blikradiatorer.

Åh blikradiatorer, dejligt værdiladet udtryk - men almindelige radiatorer, som trods alt stadigt bruges i stort omfang kommer vel så også ind under denne betragtning.

Og for 117 gang, det er dig der bliver ved med at sammenligne med gulvvarme, ikke mig - og der er intet sted i oplægget hugget med runer at opvarmning kun kan foregå som gulvvarme.

  • 0
  • 1

Jeg taler udelukkende om enten et vandbårent varmesystem, som koster et sted mellem 100.000 og 300.000 at etablere, mod elradiatorer, som stort set intet koster at installere.

@Christian Hvor i alverden har du de tal fra ? Ja måske op mod 100.000 kr. Hvis du skal konvertere et eksisterende almindeligt elopvarmet parcelhus til vandbåret anlæg. Men da slet ikke fra nyt af med gulvvarme . Teknologikataloget siger for et 140 m2 hus ca 52.000 kr. (Ex moms) for radiatorsystem og ca 37.000 kr (ex moms)for gulvvarmesystem. https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Analyser...

  • 1
  • 1

Teknologikataloget siger for et 140 m2 hus ca 52.000 kr. (Ex moms) for radiatorsystem og ca 37.000 kr (ex moms)for gulvvarmesystem.

Der kommer ingen varme ud i lokalerne, hvis der ikke er noget der varmer vandet op.

100.000 inkl moms er nok at betragte som minimums pris for et komplet varmesystem.

Problemet med elradiator er som jeg ser det, den manglende evne til lokal energilagring. Ellers kan jeg sagtens følge Christians argumentation for rå elvarme.

  • 1
  • 2

Teknologikataloget siger for et 140 m2 hus ca 52.000 kr. (Ex moms) for radiatorsystem og ca 37.000 kr (ex moms)for gulvvarmesystem.

Javel ja, der kan man se.

Psst, hvis du kender en VVS'er på Sjælland der vil lave et komplet radiatorsystem, inklusive materialer og arbejdsløn for 65.000 (meget snedigt lige at udelade momsen), så må du meget gerne give mig nummeret på ham, for så kan han sikkert også klare et par andre opgaver urealistisk billigt.

Men sjovt som du og Flemming i jeres evige manipulation rask væk, når Michael foreslår at afsætte nogle få kvadratmeter af huset til teknikrum, får det til at koste en halv million, eller finder markedets absolut dyreste pris på en varmepumpe, og gør det til den evige sandhed.

Men summa summarum, selv med de priser du kommer frem med, så vil den absolut billigste installation af fjernvarme hos mig koste 40.500kr (med 10 meter stikledning, hvilket er ret lidt) bare for at få fjernvarmen ind, så skal der installeres en unit til omkring 10.000 kr, 65.000 kr for dit centralvarmeanlæg, og mon ikke også en VVS skal have 10.000 for at skrue det sammen. Så absolut billigste (men næppe realistiske) pris 125.000 kr. (og bemærk jeg har udeladt vandvarmeren, for den skal bruges uagtet vi taler el eller centralvarme).

Installation af "blikradiatorer" koster højt sat 25.000 kr.

Hvis jeg så holder mig bare nogenlunde nede omkring BR15 (dvs. 6.000kWh om året), så skal jeg altså investere mindst 100.000 kr, for at få en årlig besparelse på 1.500 kr - man skal vist være inkarneret lunkentvandsmafiamedlem for at synes det er en god forretning.

  • 2
  • 1

Psst, hvis du kender en VVS'er på Sjælland der vil lave et komplet radiatorsystem, inklusive materialer og arbejdsløn for 65.000 (meget snedigt lige at udelade momsen), så må du meget gerne give mig nummeret på ham, for så kan han sikkert også klare et par andre opgaver urealistisk billigt.

Men sjovt som du og Flemming i jeres evige manipulation rask væk, når Michael foreslår at afsætte nogle få kvadratmeter af huset til teknikrum, får det til at koste en halv million, eller finder markedets absolut dyreste pris på en varmepumpe, og gør det til den evige sandhed

@Christian I modsætning til dig, så har jeg faktisk været med til at lave en del anlæg til de priser. Sig mig er du egentlig bygningsingeniør ? Psst - hvorfor tror du at de fleste håndværkere på Sjælland efterhånden kommer fra Jylland eller Fyn ?

Men summa summarum, selv med de priser du kommer frem med, så vil den absolut billigste installation af fjernvarme hos mig koste 40.500kr (med 10 meter stikledning, hvilket er ret lidt

Nej det er faktisk ret meget. Heromkring får du tilsluttet samme størrelse hus (140 m2) og 10 m stikledning for 20.100 kr.

  • 1
  • 1

Om oplægget til energiforliget: Da jeg så grafikken for de forskellige bidrag til den såkaldt grønne omstillng, glædede jeg mig over, at "man" har indset, at biomasse skal dække langt mere end vindkraft, - faktisk mere end tre gange så meget. Det hævede pludselig niveauet for oplægget ca. en faktor tre! Biomasse er jo "lagerenergi", der kan gemmes og udnyttes, når el- og varmeforbruget kræver det, mens vindkraft (meget overraskende for mange) kun leverer el, når det blæser! Men da biomassen skal dække 196 PJ, - og da dansk biomasses potentiale mig bekendt er 165 PJ, hvis ALT udnyttes, så skal vi altså importere store mængder biomasse (træpiller) , og så er CO2-neutraliteten mindre end for dansk brænde og flis. Og så bliver vi afhængige af denne import, ligesom vi nu og i fremtiden satser på, at en stor del af strømforbruget kan dækkes af importeret strøm. Desværre går det helt galt, hvis man efter 2030 vil fortsætte med at øge bidraget fra VE, for så bliver importen så stor, at det er tvivlsomt, om alle eksportlandene vil acceptere at sælge biomasse, som de selv skal udnytte, hvis de får samme ide som lille Danmark!!!

  • 1
  • 0

Sig mig er du egentlig bygningsingeniør ?

Nej, svagstrøm, men det udelukker ikke nødvendigvis en del erfaringer fra byggeprojekter.

Psst - hvorfor tror du at de fleste håndværkere på Sjælland efterhånden kommer fra Jylland eller Fyn ?

Meget muligt, men du kan godt glemme alt om at få installeret et komplet centralvarmesystem til den pris på Sjælland, og især i hovedstadsområdet - og at Fynboer og Jyder kommer rendende er jo kun et udtryk for de ikke er dumme, men ved hvor de kan score kassen.

Nej det er faktisk ret meget.

Det var ikke prisen jeg talte om ikke er ret meget, men de 10 meter!

Heromkring får du tilsluttet samme størrelse hus (140 m2) og 10 m stikledning for 20.100 kr.

Meget muligt, men som jeg også skrev, så kan prisen godt være både højere og lavere - og selv om vi så barberer yderligere 20.000 af, så er det stadig svært at forrente 80.000 kr med en besparelse på 1.500 kr om året!

  • 0
  • 1

Havvindmøller 800 Mw, er regeringens udspil ikke sat alt for lavt.

Dansk eksport af grøn teknologi er faldende, en havvindmøllepark viser ikke et højt ambitionsniveau. Alt andet lige, er det vel op ad bakke at få omverdenen med på det, med sølle 800 MW.

( Om man vil profilere sig som et grønt foregangsland, så er rovdrift med kædesaven o.a ikke en option ).

At opstille havmøller kræver ekspertise og masser af specialiseret og dyrt udstyr.

Prisen for havmøller vil i min optik, være langt billigere om man havde en fastlagt plan om videre udbyggelse med flere parker.

Fordelen med en fast tidsramme og mængde skulle være indlysende, alle led i processen ved hvad man er oppe imod. Planlægning med tidshorisonter på 10-20 år er immervæk nemmere end engangsforeteelser.

  • 2
  • 0

Biomasse er jo "lagerenergi", der kan gemmes og udnyttes, når el- og varmeforbruget kræver det, mens vindkraft (meget overraskende for mange) kun leverer el, når det blæser!

Udfordringen ved at benytte biomasse som lager energi er at indfyringen til de helt store bål ikke kan reguleres synerligt godt. De kan ikke bare lige gå fra 100%-0% indfyring og igen fra 0%-100%.

Det kan små private fyr, især træpillefyr er gode til at tilpasse indfyringen, en elpatron på returstrengen og træpillerne stopper i takt med vinden blæser.

Brændeovne kan også regulere hurtigere end de store kedler, men er dog afhængige af at jeg/vi gider holde øje med strømmens oprindelse.

Backup for strøm, klarer vore store udlandsforbindelser. Elbiler kan primært lade når vinden blæser og solen skinner, ellers minimal lade når disse ting ikke leverer.

Vi har et land der er i for høj grad er baseret på træge store bål og de er en udfordring ift tilpasning til sol og vind.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten