Boks til blodprøver vinder automationspris
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Boks til blodprøver vinder automationspris

Illustration: Bjørn Godske

De, der var nomineret til årets Automationspris, må siges at komme fra vidt forskellige dele af den danske automationsbranche: Aalborg Universitetshospital – Klinisk Biokemisk Afdeling for implementering af Den Intelligente Forsendelseskasse, Hav Line for sin nye fabrik i Hirtshals til håndtering og pakning af laks og Leth Beton for sin robotløsning til slibning af terrazzotrapper.

Men det endte med at bliver Aalborg Universitetshospital – Klinisk Biokemisk Afdeling, som løb med prisen. Juryen udtalte i den forbindelse om vinderen:

Når blodprøveboksen ankommer til Klinisk Biokemisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital, bliver prøver taget ud af to robotter. De bliver scannet og sendt videre i systemet med fuld sporbarhed. Illustration: Bjørn Godske

»Aalborg Universitetshospital har formået at implementere en innovativ, teknisk løsning med flere robotter og avancerede sensorer i et ikke-teknisk miljø, hvor barriererne for introduktion af robotteknologi er meget store. Samtidig har hospitalet tænkt mennesket ind i løsningen, da løsningen med Den Intelligente Forsendelseskasse bidrager til en øget patientsikkerhed. Ved at opsamle, anvende og analysere på data, fanger hospitalet nu fejl, som tidligere blev overset.«

Læs også: Deep learning-algoritme sparer patienter for CT-scanninger og stråling

Også Hav Line og Leth Beton fik pæne ord med på vejen af juryen. Først Hav Line:

»Kombinationen af maksimal kapacitet og innovativ udnyttelse af eksisterende teknologi er banebrydende i laksebranchen. Med Hav Line-metoden automatiseres hele forsyningskæden og illustrerer disruption i ordets bedste forstand. Hav Line har set et hul i markedet og har faciliteret en forretningsmodel i en branche præget af strenge krav.«

Om Leth Beton bemærkende juryen:

»Betonbranchen involverer beskidt og fysisk hårdt arbejde og er en svær branche at anvende automatisering i. Derfor er Leth Betons slibeløsning et kæmpe skridt i den rigtige retning. Leth Beton har satset stort ved at anvende avanceret teknologi til en proces, der aldrig er den samme, men hvor produktet altid er unikt. Medarbejdere uden teknologisk forståelse kan anvende løsningen, og det eliminerer derfor eventuelle tekniske barrierer. Resultatet har været et bedre arbejdsmiljø og en højere kvalitet i produkterne.«

Juryen har generelt været imponeret over innovationsniveauet i løsningerne hos de tre nominerede og glæder sig over, at robotteknologi er ved at vinde indpas i brancher, hvor det ikke er set før.

I sidste uges avis – og her på ing.dk – kan du læse en reportage fra Leth Beton, og i det kommende Produktions-tillæg til Ingeniøren, som udkommer i uge 45, vil der være historier om både Aalborg Universitetshospital og Hav Line.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten