Bygningsstyrelsen vil have den spanske installationsentreprenør Inabensa til at betale en langt større del af budgetoverskridelsen på den stærkt fordyrede og forsinkede Niels Bohr Bygning.
I januar 2017 ophævede styrelsen kontrakten med Inabensa, fordi styrelsen »i de seneste måneder konstateret manglende leverancer, store forsinkelser og svigt i kvaliteten af de arbejder, som Inabensa har ansvaret for,« som det fremgik af en efterfølgende orientering til Folketingets Finansudvalg.
Da Inabensa var blevet fjernet, tjekkede Bygningsstyrelsen de rør og ventilatilationssystemer, som entreprenøren havde nået at installere, og fandt utætheder og fejl flere steder, så styrelsen besluttede at pille en stor del af installationerne ned og starte forfra.
I december 2017 havde Bygningsstyrelsen opgjort, hvor meget styrelsen mente, at Inabensas svigt havde kostet: 500 mio. kroner ekskl. moms.
»Vi kender ikke den endelige omkostning, før vi er færdige med reetablere den del af Inabensas installationer, som vi har været nødt til at pille ned, så beløbet kan ændre sig. Men det er vores bud i dag,« forklarede projektchef Jørn-Orla Bornhardt fra Vejdirektoratet til Ingeniøren.
På grund af usikkerheden afsatte Vejdirektoratet derfor en reserve på 250 mio. kroner ud over de 500 mio. kroner.
Projektchefens forsigtighed viste sig at være velbegrundet. I årene efter dukkede der nemlig flere fejl op. I 2018 kunne brancheavisen Licitationen således fortælle, at styrelsen havde måtte udskifte alle ventilationskanaler og en væsentlig del af rørene.
»Normalt, når man oplever utætheder i ventilationen, er det i samlingerne. Men da vi testede dem med røg, sivede det ud fra alle falsene, både fra spiralerne og de langsgående,« fortalte Jørn-Orla Bornhardt til avisen.
Desuden blev 50.000 rørfittings og hele tagvandssystemet udskiftet, og håndværkerne måtte også af- og genmontere af- og indløb til radiatorerne, fordi Inabensa havde byttet om på dem.
Året efter dukkede der stadig overraskelser op.
»Der bliver fortsat konstateret nye mangler og fejl, og manglernes samlede omfang er langt større end tidligere vurderet. Senest er der konstateret øgede omkostninger til opgradering af motorer i ventilationsaggregater, afhjælpning af mangelfulde svejsninger på varme- og kølerør samt tilvejebringelse af svejsedokumentation ... Derudover har kompleksiteten af genopbygningen af Inabensa-arbejderne været højere end først antaget, hvilket har medført en forlængelse af tidsplanen,« lød det således i den halvårlige rapport om de statslige byggeprojekter, der blev offentliggjort i foråret 2019.
I midten af 2020 var styrelsen så klar med en ny opgørelse over udgifterne, og nu var beløbet fordoblet til lidt over én mia. kroner ekskl. moms:
»Medio 2020 blev det skønnet, at der ville være udgifter som følge af Inabensa-forløbet på omkring 1 mia. kr. De nævnte fejl og mangler omfatter bl.a. svejsefejl og utilstrækkelige ventilationsaggregater,« skriver styrelsens presseafdeling i en mail til Ingeniøren.
Derfor har styrelsen også øget sit krav i den voldgiftssag, som styrelsen har anlagt mod Inabensa.
»I konsekvens heraf er kravet mod Inabensa i voldgiftssagen også blevet forhøjet i oktober 2020,« skriver styrelsen.
Inabensa har på sin side krævet 80 mio. kroner ekskl. moms fra Bygningsstyrelsen, fordi styrelsen ifølge Inabensa ophævede kontrakten uretmæssigt, og fordi der var fejl og mangler i projekteringsmaterialet.
Vinder Bygningsstyrelsen sagen, vil det kunne skære lidt af budgetoverskridelsen på byggeriet, der oprindeligt var budgetteret til at koste 1,8 mia. kroner (2020-priser). Nu forventes det, at prisen lander på knapt 4,2 mia. kroner.
Ifølge et nyligt ministersvar udgør Københavns Universitets ønsker til projektændringer omkring 512 mio. kroner af budgetoverskridelsen, mens Inabensas andel som nævnt er opgjort til én mia. kroner. Resten af fordyrelsen på cirka 800 mio. kroner skyldes andre problemer på projektet.
Regeringen vil, uanset hvordan voldgiftssagen falder ud, friholde Københavns Universitet for den del af udgifterne, der skyldes Inabensa. Men det efterlader stadig universitet med en langt større husleje, end det havde regnet med. I stedet for at betale husleje af en 1,8 mia. kroner dyr bygning, skal universitetet betale for en bygning til 3,1 mia. kroner.
Det vil Københavns Universitet ikke være med til, fordi det kun er ansvarlig for en mindre del af budgetoverskridelsen. Derfor har det anlagt en statslig voldgift mod Bygningsstyrelsen. Sagen er ikke afgjort endnu, men universitetet tabte sidste år en lignende voldgift om huslejen i Pharma Science Bygningen.
Vejdirektoratet forventer, at universitet kan overtage bygningen helt i april i år, men den tidsplan tvivler KU på.
»Hvis vi nu er optimistiske, er entreprenørernes byggearbejder færdige til april, og derfor intensiveres samarbejdet om de igangsatte commissioning-aktiviteter. Så med dygtighed – og hvis VD undgår yderligere uheld, kan vi som lejere flytte forskerne ind, når det her år er ved at være slut,« vurderede vicedirektør på KU, Uffe Gebauer Thomsen, der leder universitetets Campus Service, således i begyndelsen af januar.
