menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
Billeder og illustrationer har altid været en del af måden, naturvidenskab er blevet præsenteret og kommunikeret på.
Tegninger af dyr findes i hulemalerier, der er mere end 30.000 år gamle, og astronomiske illustrationer kendes fra mange oldtidskulturer. Så man kan sagtens argumentere for, at illustrationer med videnskabeligt indhold har en lang historie.
Men hvis vi holder os til, at den moderne form for naturvidenskab og den videnskabelige metode opstod engang i 1500-tallet, så er det måske mere interessant at se på, hvordan videnskabelige illustrationer er blevet anvendt og har udviklet sig siden da.
Det er netop emnet for en ny tung bog – næsten 4 kg – fra forlaget ,Taschen, der er kendt for at fremstille flotte, gennemarbejdede coffee table books, der ikke egner sig til godnatlæsning i sengen, men som fungerer fint på sofabordet, hvor de kan læses eller beundres i små bidder ad gangen.
Bogens forfatter Anna Escardó, der er uddannet inden for både litteratur- og ingeniørvidenskab, argumenterer for, at Albrecht Dürers akvarel af en ung hare (Feldhase på tysk) fra 1502 er den første egentlige videnskabelige illustration, da det alene er haren, der i fokus på tegningen uden nogen form for forstyrrende æstetiske distraktioner.
En anden pioner på området er naturligvis Leonardo da Vinci – mange af hans tegninger er letgenkendelige. Men kendetegnende for Leonardo var, at mange af hans projekter aldrig blev omsat til virkelighed, og hans mange anatomiske studier aldrig blev samlet i et enkelt værk. Af denne årsag anså samtiden ham ikke for det geni, vi i dag erkender, han var. Der er ingen Leonardotegninger i den nye bog.
Johannes Gutenberg revolutionerede bogtrykkerkunsten omkring 1440, men det var længe et problem at gengive illustrationer. Værd at notere er, at Erhard Ratdolt i 1482 udgav Euklids Elementer, hvor det var lykkedes for ham på en smart måde at trykke geometriske figurer i bogens margin - som indtil da havde været umuligt. Han blev dermed den første udgiver af et videnskabelig skrift.
Bogen har tekst på både engelsk, tysk og fransk, men det er naturligvis de omkring 250 illustrationer, der er de bærende. De præsenteres kronologisk i fire overordnede kapitler.
Videnskaben i perioden fra det 15. til det 17. århundrede var et opbrud med Kopernikus’ heliocentriske verdensbillede og Newtons formulering af den klassiske mekanik. I det 18. århundrede fik Watts dampmaskine og Lavoisiers kemiske forståelse direkte betydning for mange menneskers liv.
Det 19. århundrede, som både gav os Darwins forståelse af evolution og Edisons glødelamper, var en periode, hvor videnskabelig viden for alvor blev populariseret. Mens det 20. og 21. århundrede med Einsteins relativitetsteori og Large Hadron Collider ved Cern har givet os en bedre forståelse af vores plads i universet.
Hvert kapitel indeholder også en kort beretning om afgørende forandringer inden for grafisk produktion i perioden som eksempelvis opfindelsen af den litografiske trykteknik af den tyske skuespilforfatter Alois Senefelder omkring 1798, der gjorde det muligt at reproducere illustrationer i naturlige farver og i stort oplag til lave omkostninger.
Men også gennembrud i måden at præsentere data på fremhæves i disse små afsnit. En forløber for den moderne form for infografik kan findes i en oversigt over størrelsen af og befolkningstallet i europæiske lande udgivet af Franz Johann Joseph von Reilly i 1794.
Danmark havde ifølge denne opgørelse på dette tidspunkt et indbyggertal på 1.243.000 og en størrelse på 1.117 kvadratmil (inklusive hertugdømmerne, formodentlig). Den tyske mil var identisk med den danske, som Ole Rømer indførte i 1683, og omkring 7,5 km.
