Bog om nordisk hverdagsmad er god mad, men dårlig videnskab
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bog om nordisk hverdagsmad er god mad, men dårlig videnskab

Lad det være sagt med det samme: Der er ikke én ret i 'Ny Nordisk Hverdagsmad', som en ærlig gourmet ikke ville fortære med et smil, så snart måltidet kom inden for rækkevidde. Samtlige af bogens 60 retter tager sig delikate ud på siderne, og særligt her i den mørke tid, hvor Sydens tomater ligger slatne hen i supermarkedets køledisk, er det nemt at forestille sig, at Nordens råvarer indeholder al den saft og kraft, man skal bruge for at have noget at stå imod med.

Når det er sagt, så er det en voldsomt problematisk bog, Claus Meyer, Arne Astrup m.fl. her har sendt på gaden. For hvad stiller man op med en bog om hverdagsmad, der allerede i forordet indrømmer, at mange af opskriftsuniversets kron-ingredienser ikke kan købes i landets forretninger? En bog, der sender én ud for selv at høste frisk tang i havet, plukke havtorn og få fat på nabolagets jagtforeninger for at undersøge, om det er muligt at købe velhængt vildt af dem? Alt sammen til ære for hverdagsmad?

Allerede fra start lægger bogen dermed op til, at der her er tale om seneste skud på stammen, hvad angår en ganske bestemt type madbog: det frelsende madmanifest. Der er intet nyt over genren, og udgivelsen her kører for så vidt i samme grundrille, som videnskabsformidleren Tor Nørretranders gjorde med sin bog 'Menneskeføde - vejviser ud af en overvægtig verden' fra 2005. Også dengang blev det gastronomiske evangelium mødt med kritiske røster: Bevares, økologisk grøntsagsomelet med serranoskinke og valnødder er da utvivlsomt bedre morgenmad end cornflakes med mælk, men hvem har dog tid? Hvem har råd? Og har børnefamilierne overhovedet en chance?

‘Ny nordisk hverdagsmad’ sender læseren ud for selv at høste frisk tang i havet, plukke havtorn og få fat på nabolagets jagtforeninger for at undersøge, om det er muligt at købe velhængt vildt af dem.

Tvivlsom videnskab

Dengang som nu lader den slags banale bekymringer dog ikke til at tynge de udvalgte få, der ved forsynets hjælp har fundet frem til de vises stenalderkost. Hør blot her, hvad RUC-lektor Jan Krag Jacobsen og Claus Meyer udtalte på en konference om emnet, tilbage i 2009:

»New Nordic Diet kan betragtes som et nyt måltidsparadigme, et forskningsfelt og vision for en ny måde at begynde at spise på. Når eftertiden om 50 år skal forstå det sundhedsspring, der skete i Norden i begyndelsen af det 21. århundrede, så skal de gerne sige 'New Nordic Diet'.«

Ifølge forfatterne er ny nordisk mad nemlig ikke blot gastronomi, men også videnskab: En forskningsbevilling på over 100 mio. kr. ligger til grund for arbejdet med maden, Københavns Universitets logo pryder bagsiden af bogen, og opskrifterne er ifølge teksten 'testet grundigt af forbrugere og forskere'. Men utroligt nok indeholder bogen ingen som helst ny viden om, hvad vi bør spise for at opnå optimalt helbred. Hele den videnskabelige side af 'Ny Nordisk Hverdagsmad' synker derfor til bunds, når man indser, at der for den videnskabelige dels vedkommende blot er tale om branding og lånte fjer.

Og det er egentlig en skam, for de kulinariske ideer kunne sagtens have klaret sig uden de uigennemskuelige henvisninger til professorer og universiteter, der omfavner projektet fra sidelinjen. 'Ny Nordisk Hverdagsmad' er dejlig mad, men i sin nuværende form er det altså ikke videnskab.

Claus Meyer, Arne Astrup, m.fl.: 'Ny Nordisk Hverdagsmad', 152 sider, 80 kr. FDB, Meyers Madhus og KU Life/ Forskningscenter Opus, 2011. ISBN: 978-87-92596-71-0

HeHe..go artikel og den sætter fingeren lige på de ømme punkter synes jeg !

Jeg har dog to kommentarer, der ikke har til formål at forsvare nogen; men dog at bløde lidt ud:

  1. Det utilgængelige
    Nu har jeg kun bladret bogen igennem hos boghandleren. Dog nok til at jeg besluttede ikke at købe den, selvom den var på tilbud. Jeg synes ikke den bærer så voldsomt præg af at indeholde meget eksotiske ingredienser; men selv hvor den gør, så synes jeg faktisk det er fint at den ikke går på kompromis. Det er sådan vi skal "presse" vores fødevareudbydere til at løfte kvaliteten og udbudet. Indordner man sig under det eksisterende, flyttes der jo ikke grænser ! Desuden så synes jeg 'New Nordic Diet' også har tråde til projektet om at vi skal ud i vores egen natur noget mere. At vi hver især bruger og mærker og forbinder os mere med vores naturværdier i det daglige. Og den bevægelse, kan anskaffelsen af mere utilgængelige ingredienser hjælpe virkeligt godt med til. Det er især sjovt for børnefamilier. Der er iøvrigt også nyligt oprettede 'sanke-foreninger' i Danmark inspireret af, hvad vi kender fra bla Sverige, hvor mange jo selv samler bær, svampe og fødevarer i deres egen natur. Der er en større bevægelse i retning af at komme mere ud i naturen. En skam her forøvrigt, at mange af vores naturvejledere er sparet væk som konsekvens af den verserende finanskrises triste spareiver.

  2. Det videnskabelige
    Ja du har helt ret og ser vi kun på videnskaben (på bla LIFE), ja så skifter deres meninger og opfattelsr jo som vinden blæser. De har ikke rigtig noget samlet overblik at arbejde udfra må vi bare konstatere. Det virker lidt umodent. Men jeg tror vi skal se "forskningsbevillingen" som en kamoufleret erhvervs- og kultur-støtte. For der er stort potnetiale i New Nordic Diet. Vi ved jo alle, at vi ikke kan konkurrere på pris alene. Slet ikke fremover. Nej, vi må sørge for at produktudvikle, øge kvaliteten og udbudet og finde de styrker og særheder, som vores natur/kultur umiddelbart giver os at arbejde med. Dette er helt sikkert fremtiden for en stor del af vores fødevareproduktion. Herudover, så kan man jo kun billige, at der investeres lidt i at forbedre danskernes næringsindtag og spisevaner i det hele taget. Det er må jo også ses en del at projektet. Men at kalde det forskning, er noget speget. Men det lyder fint og uangribeligt.

  • 0
  • 0

Hvad er det Ryan Smith (RS) gerne vil sige? Jeg har det lidt svært ved at gennemskue hvilke præmisser og diskurser han tager afsæt i og hvor han gerne vil hen.

Eneste jeg bliver klogere på er at RS har et eller andet imod Jan Kragh Jacobsen, Arne Astrup og Claus Meyer. Fint, det har man da lov til - jeg synes bare ikke rigtigt RS argumenterer for det. Jeg er ikke blevet klogere på HVORFOR?

"Ny Nordisk Hverdagsmad (NNH)" er en KOGEBOG - ikke en afhandling - som tager udgangspunkt i de eksisterende officielle næringsanbefalinger PLUS principperne bag det nye nordiske køkken om bæredygtighed, lokale (nordiske) råvarer mv..Altså ikke bleeding edge sektor forskning, men eksisterende anerkendt videnskab.

Det gør det ikke til dårlig videnskab - "Kernesund Familie", DET er dårlig videnskab.

Angående det "frelste", så er det jo NNH's præmis jo at vi skal bruge vores lokale råvarer... som desværre ofte ikke er tilgængelige i supermarkederne. Og det er jo det den gerne vil ændre på. Det kan man kalde "frelst", men NNH er jo ikke mere frelst end at den giver tips i hver enkelt opskrift på hvordan man kan erstatte de "eksotiske" råvarer med noget du køber i supermarkedet. Så også der fejler RS i sin kritik.

I bund og grund lyder det bare som om RS er sur over at LIFE har modtaget 100 mio. kr.. Hvorfor står ikke klart for mig.

  • 0
  • 0