Børn med covid-19 bliver mindre syge – men vi ved ikke hvorfor
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Børn med covid-19 bliver mindre syge – men vi ved ikke hvorfor

Illustration: morganlstudios, BigStock

Børn bliver inficeret med coronavirus og får også sygdommen covid-19. Men det har sprunget i øjnene over hele verden, at børn tilsyneladende kun får milde symptomer og kommer sig overraskende hurtigt. Der har generelt været få børn med svære lidelser og meget få dødsfald blandt helt små børn.

Men hvorfor, lyder det fra læger og forskere over hele verden. I et kinesisk studie blev 3.174 voksne og 745 børn testet for corona. Det viste sig, at 111 voksne var smittet mod blot 10 børn – altså 2,6 gange flere voksne end børn blev syge. Samtidig var symptomerne hos børnene langt mildere end hos de voksne. Ingen børn under 15 år havde brug for respiratorer eller intensiv behandling.

En af grundene til forskellen mellem voksne og børn kunne ligge i et specielt enzym kaldet Angiotensin-converting enzyme 2, eller bare ACE2. Den sidder som en receptor på overfladen af vores celler og fungerer som et slags nøglehul både for den corona-virus, der giver covid-19, og den der giver sars.

Den slags receptorer har børn flere af end voksne, men måske ser de lidt anderledes ud i børns lunger end hos voksne. Det siger Calum Semple, der er professor i børnesundhed og epidemiologi ved Liverpool University til Financial Times. Han mener at ACE2-receptorer i børns lunger simpelthen ikke giver virus særlig god adgang til cellerne, fordi de fortsætter med at udvikle sig indtil teenageårene og derfor muligvis er opbygget en anelse anderledes. Der kan ligefrem være forskel på ACE2-receptorerne i den øvre og nedre del af børns luftveje.

Det kan også forklare, hvorfor børn kan give smitten videre, men ikke selv lider særlig meget under den. Der er simpelthen en grænse for, hvor inficerede børn kan blive, før cellerne blokerer for mere virus.

Det betyder ikke, at børn er usårlige for covid-19. Ud af alle de børn, der har været registeret syge i Kina, har seks procent været indlagt med stærke symptomer, og et enkelt døde.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten