Bølgekraftanlægget Wavepiston testes i hårdt havmiljø ved Hanstholm

Til sommer skal en prototype af bølgekraftkonceptet Wavepiston ud at vugge på bølgerne ud for Hanstholm. Det skriver Energy Supply.

Forskningsprogrammet ForskEL, som Energinet.dk administrerer, støtter nu konceptet med 7,5 millioner kroner. Pengene kommer fra de PSO-afgifter, danskerne betaler via elregningen.

Indtilvidere er konceptet kun blevet afprøvet i en bølgetank og i Nissum Bredning. Det siger direktør Michael Henriksen. 2014 er blevet brugt til at udvikle en prototype, som er i stand til at modstå bølgerne ud for Hanstholm.

Læs også: Bølgekraft-anlæg formet som vandfly vinder stor konkurrence

Wavepiston har foreløbig testet konceptet i bølgetanken på AAU og i en mindre model i Nissum Bredning. Illustration: Wavepiston

Wavepiston fungerer ved, at bølgernes bevægelser flytter en flad komponent frem og tilbage. Bevægelsen opbygger et tryk i en væske, som efterfølgende kan omdannes til el via en turbine og en generator. Se patentet her.

Anlægget bliver på 12 kW, men selve testen kommer til at foregå i etaper. Hos Wavepiston vil man nemlig gerne teste strukturen af anlægget først. Først når belastninger, sensorer og udstyr er helt i orden, vil energimodulerne blive koblet på et ad gangen. Til sidst vil der sidde otte energimoduler på en streng, og først i 2016 vil der blive koblet turbine og generator på, så der kan produceres strøm.

Læs også: Svenskere installerer de første moduler til verdens største bølgekraftanlæg

Da hele konstruktionen er flydende, kan den i tilfælde af storm sænkes ned under havoverfladen, hvor forholdene er lidt roligere. Når stormen er redet af, kan der pumpes luft i beholderne igen, og Wavepiston flyder op til overfladen og kan genoptage energiproduktionen.

Konsortiet bag Wavepiston består af DTU, finske Nurmi Cylinders og hollandske Vryhof Anchors.

Hvis alt går, som det skal, satser konsortiet på at bygge en fuldskalamodel på 250 kW. Den vil være 800 meter lang og bestå af 25 energimoduler. Det forventes, at anlægget vil kunne producere strøm til en pris af 1,25 kr./kWh. Installationsprisen forventes at ligge på 2,3 euro/W eller godt 17 kr./W.

Wavepiston forventer ifølge sin egen hjemmeside, at et kommercielt produkt vil være klar i 2019.

Emner : Bølgekraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Der er noget med de bølgekraft folk - både projekt magerne og bevillingsgiverne - der gør en lidt skeptisk.

Hvis man skal bygge et anlæg på 250 KW der er det 800 meter langt og koster 1250 Kr/KW dvs 300.000 kr påstår Wavepiston på deres hjemmeside i følge ovenstående artikel.

Det forekommer helt urealistisk hvis man tænker sig lidt om.

Der skal vel være et anker i begge ender og 25 energimoduler og 26 kæder/virer der holder dem sammen.

Og hvis man skal hive 250 KW arbejde ud af en væskestrøm skal der noget flexibel slange til. Hvis det kører ved 25 bar skal der 100-120 liter pr sekund (afhængigt af hvor tabene ligger) - dvs en strømningshastighed i et 100 mm rør på ca. 13-15 meter pr sekund. Hvis de kører med 100 bar skal vi bruge et 50 mm rør. Hvis tryktabet ved en strømningshastighed på ca 15 m/s er for højt skal røret være større. Så vidt jeg kan vurdere på der være godt 50 samlinger og mindst 700 meter trykslange. I en kvalitet der kan holde til havet påvirkninger i 20 år koster det langt mere end 300.000 kr

Og så skal vi have en 250 KW turbine/generator. - mon ikke sådan en alene koster mere end 300.000 kr hvis den skal holde til 100.000 timers drift?

Og så skal det hele monteres og tilsluttes.

Selv et prisniveau 10 gange mere Wavepistons drømmerier - 3 mio kr - virker alt for lavt selv når projektet er færdigudviklet.

Kunne dog ikke snart få lidt sund fornuft og realisme ind i den slags projekter og hos dem der bevilger penge? En hver kan se at det her vil lide samme skæbne som Wavestar og Wave Dragon og alle de andre forliste bølgekraftprojekter. Fuldstændig Urealistiske vedvarende energiprojekter har kun negative effekter og fører til lange sure artikler her i ingeniøren og at VE skeptikere med god ret kan argumentere for de har ret i at vi skal have kul og a-kraft. .

  • 11
  • 1

Hej Jonas. Jeg tror at du regner ALT for langt og samtidig gætter jeg på at det bare er slutningen på artiklen der sejler fuldstændig i enhederne. Jeg rodede en lille smule rundt i kilden og gætter nu på at der ikke skulle stå "1.250 kr./kW", men "1,25 kr./kWh". Lidt over halvvejs ned i kildelinket, http://www.wavepiston.dk/, står overskriften "Our Plan". Prototypen i 2019 forventes at levere 250kW til 166€/MWh og når man omregner valutaen og går galt i enhederne ender man åbenbart på "1.250 kr./kW". Er mit gæt...

  • 10
  • 0

Jeg vil bestemt ikke afvise at der er rod i enheder og tal.

Men et 250 KW anlæg har følgende indtægter. Lad os antage det producerer 100 % strøm (til 1 kr pr kwh) i 20 % af tiden = 2508760,2 så er der godt 400.000 kr om året til det hele. Investering , tilslutning, vedligehold , forsikring osv.

Det er ikke så let at få til at hænge sammen

  • 2
  • 1

God morgen,

Det er rigtigt at der var rod i tallene, men det er heldigvis rettet nu.

@ Jonas - Det er også rigtigt at 250 kW anlægget tilsyneladende er ret dyrt. Det er det også - men det er ikke rettet imod masseproduktion af el, men produktion af el og ferskvand på afsidesliggende øer der pt. er afhængige af dieselgeneratorer, hvor dieselen skal sejles ud. Erfaring fra disse ø-anlæg vil vi benytte til at udvikle anlæg der har økonomisk potentiale i vores del af verdenen. Og du har ret - hvis der ikke er penge i skidtet, så har det ingen fremtid.

mvh

  • 9
  • 0

"Erfaring fra disse ø-anlæg vil vi benytte til at udvikle anlæg der har økonomisk potentiale i vores del af verdenen"

Og, med henvisning til Jeres hjemmeside, til en mWh pris på 27 euro (MW anlæg) eller godt 20 øre/kWh - i 2020.

Bliv endelig ved :-)

  • 4
  • 1

Jeg ved ikke hvilken bølgeflux i området man har regnet med, men mon ikke det er ca. 3 kW/m bølgefront, og man producerer ca. 312 W/m; det er en virkningsgrad fra bølgeflux til elektricitet på mere end 10%. Hvis det holder, er der nok en plads i Guinness' Book of Records! Nu er der vel ikke så mange andre forsøgsanlæg at sammenligne med i en længere periode, da der ikke er ret mange der har overlevet den planlagte testtid, men det har været svært at komme op i en virkningsgrad over et par procent, målt fra flux til elektricitet.

Man kan dog have sine tvivl om en kWh-pris på 1,25 kr. holder. Hydraulisk transmission til generatorens turbine er meget dyrt, både i anskaffelse of vedligeholdelse!

Det afgørende for konceptet er vel dog at kunne dokumentere at konstruktionen kan overleve en kraftig storm og sådanne skal vi åbenbart vænne os til have nogle gange om året!

Det er dog spændende at der er nogen der tør arbejde videre med bølgekraft, selv om modgangerne har været legio! Man skal dog ikke fortvivle! Vejrmøllernes historie er mere end tusindårig. Ellehammers far tømte Vålse vig på Lolland (I Enrico Dalgasses ånd!) og Poul La Cour producerede elektricitet fra Askov vindmølle i 1890'er, men der skulle gå yderligere 80 år før der var noget der lignede en "vindende teknologi" på vindområdet!

John Larsson

  • 3
  • 1

Det er det også - men det er ikke rettet imod masseproduktion af el, men produktion af el og ferskvand på afsidesliggende øer der pt. er afhængige af dieselgeneratorer, hvor dieselen skal sejles ud.

Jeg kan godt få medlidenhed med disse måske underudviklede ø-samfund. De bliver prakket alt det på som ikke kan fungere herhjemme. Jvf. den indiske landsby der ville have rigtig el, og ikke G.P.s solceller. Hvis det er et lille øsamfund er der alligevel jævnlig skibstrafik til og fra med alle mulige forsyninger, så om der skal lidt diesel med betyder nok ikke noget. Trods den dårlige virkningsgrad (som nu ikke er værre end andre projekters), så kan jeg se ideen i at lægge det under overfladen hvor bevægelserne er mere rolige.

  • 3
  • 9

@ Svend - Hvem siger at de er underudviklede? Måske er de bare trætte af at høre på larmen fra en generator og betale i dyre domme for fragt af diesel når der er et bedre alternativ.

  • 11
  • 1

En hver kan se at det her vil lide samme skæbne som Wavestar og Wave Dragon og alle de andre forliste bølgekraftprojekter.

Vil lige for en god ordens skyld fortælle at WaveStar lever i bedste velgående. Projektet blev taget i havn grundet en havneudvidelse i Hanstholm og er stadig under udvikling på Ålborg universitet.

Hvad angår WavePiston har jeg samme bekymring som dig. Undrer mig også over hvordan en skalamodel på 12 kW kan koste 7.5 millioner når WavePiston hævder deres fuldskala kan produceres til en pris på 300.000 kr.

  • 1
  • 5

@ Martin - husk at der at tale om et udviklingsprojekt. I projektet deltager både DTU og to industrielle partnere. De 7,5 millioner er støtten til projektet - resten af pengene rejser vi selv.

Bare for at sætte tingene i perspektiv, så kostede det mere end $100M at udvikle den multiair teknologi der sidder i en Fiat Punto du kan købe til omkring 100000 kr.

  • 10
  • 0

Ja der var jeg lidt for hurtig :)

I skal have held og lykke med projektet. En hård medfart I har fået her på ingeniøren. Sådan har det jo altid været med bølgeenergi på denne side.

  • 3
  • 1

En af de store udfordringer for bølgekraft (og meget andet VE teknologi også) er at os pionerer snart ikke tror på vi selv siger for at få penge - suk. Vi bliver nødt til at udvise mere selvdisciplin. Bølgekraft og Wavestar har slået taktstokken an til alt for optimistiske forudsætninger i ansøgninger. Men også biomasse forgasning som jeg selv har arbejdet med de sidste 25 år har lidt af samme syge. Når jeg nu læser om de 2 PSO projekter om Bølgekraft (og om Wavestar) bliver jeg da nysgerrig efter hvad der er sagt om forretningsperspektiverne.? Hvilken elafregningspris skal de have for at overleve? Eller har man endnu en gang lavet en forretningsplan der hovedsageligt består af drømmerier? Martin - det er spændende nyt for mig at Wavestar lever - lige frem i bedste velgående. Betyder det at du vil dele lidt rigtige data med os andre? Hvor meget el kunne jeres store ponton producere? Hvad er virkningsgraden? Christian - det er helt rigtigt at det er helt urimeligt at stille krav om en konkurrencedygtig pris på nuværende tidspunkt, men man kan godt foretage nogen overslag over om det er realistisk. Jeg har ikke reele data for hvor meget energi et bølgekraftanlæg kan hive ud af bølger, men Johns vurderinger herover virker plausible. Som et andet eksempel kan du læse om Crestwing her på ing.dk. De regner med bygge et 800 KW anlæg i 2016 og at få 1.000.000 kWh (til 1,25 kr pr styk??) om året ud af en investering på 40 mio kr. Det vil sige at de har 1,25 mio kr til at forrente og afskrive 40 mio. og vedligeholde anlægget. Det er 10-15 % af den indtjening der skal til før teknikken er tæt på kommerciel Hvis man allerede er ved at bygge et fuldskalaanlæg om 2 år - så har jeg er forventning om at man har klare ideer om hvordan prisen kommer ned med en faktor 10. Hvis man antager Wavepiston kan hive lige så meget energi ud af bølgerne som Crestwing får i 250*1000/0,8 = 312.000 kWh/år = 390.000 kr. Jeg deler Jonas skepsis om hvorvidt i kan bygge en 800 meter lang konstruktion der dels kan trække 250 KW ud af bølgerne og dels har automatik til at dykke ned i stormvejr og dels kan tåle at ligge i overfladen i kuling. Jeg tror hver cylinder kommer til at koste mere end 10.000 kr og hvert vippeled mere end 10.000 kr og slanger og kæder og styring og ankre og kæder og fanden og hans pumpe stok

  • 5
  • 0

Nu har jeg intet med WaveStar at gøre.. men da den lå i Hanstholm kunne man på deres hjemmeside følge med i hvad den producerede af strøm. Så vidt jeg husker lå den typisk mellem 10 og 30 kW over en 10 minutters interval.

Fandt denne rapport fra de første år i Hanstholm: http://energinet.dk/SiteCollectionDocument...

Intet er skam holdt hemmeligt for dig Thomas. Gælder mig også til at se hvad WavePiston og CrestWing får ud af deres nye maskiner når de kommer i vandet. Hvad angår prisen på projekterne så har jeg ingen bud på hvor de ligger.

  • 1
  • 0

Hej Thomas,

Har lige givet dig en thumbs up - Jeg er enig i dine generelle betragtninger.

Vi har nogle betragtninger om økonomi på vores hjemmeside, som du er mere end velkommen til at gå igennem.

mvh

Kristian

  • 1
  • 0

Jeg troede at alle havde lagt bølgekraften i graven, men det lader ikke til at være tilfældet. For en del år siden udviklede jeg forskellige typer, og kunne for så vidt godt tænke mig at tage dem frem. En af dem kan samtidig også bruges til kystsikring. I tilfælde af hårdt vejr er det i stand til at give efter for presset. Et andet er velegnet til store dybder og hårdt vejr. Et tredie kan dreje akslen til generatoren jævnt, idet det har kontakt til flere bølger samtidig. Desværre har jeg ikke så mange penge i banken, at jeg bare kan gå i gang med nogle forsøg. Har du et godt råd til, hvordan jeg skal komme videre med det, er du velkommen. En fabrikant sagde engang, at en opfindelse kræver 1% inspiration og 99% transpiration.

Ernst Eriksen

  • 3
  • 0

Hej Christian Jeg giver gerne mine kommentarer til jeres konstruktion og tekniske udførsel hvis i savner kritiske kommentarer. Det jeg skrev er helt simple købmandslogik. Men det bliver nogen gange glemt hvis støtte "logikken" kommer til at fylde for meget. Hvad mener du om John Larsens kommentarer om virkningsgrad her over? Jeg havde lange diskussioner om virkningsgraden på Wavestar - og om man kunne omsætte inertien i flyde legemerne til noget smart med hydraulisk styring. Så vidt jeg kunne se kunne man let miste 50 % af det arbejde man fanger alene til at ændre retning på flydelegemernes bevægelse - og hvis man gav dem tyngde så de også kan producere energi på vej ned bliver arbejdet til at vende retning tilsvarende større. I må have samme udfordring fordi jeres system skal have en vis fysisk belastning før det kan producere oplagerbar energi - eller hvad? Og med hensyn til påstanden om at producerede 10-30kW på "dyret" har jeg min skepsis over om det nu også kan være rigtigt? 30 KW = 30000 NM/s - dvs bøjen skal trykkes opad med 30000 N med en hastighed på 1 M/s som gennemsnitshastighed. Det gør den kun 25-33 % af tiden hvis den ikke producerer energi på vej ned og hvis den er tung blive inertien og accelerationsforløbet betydende. .

  • 1
  • 0

Hej Thomas, Jeg diskuterer meget gerne vores eget koncept, men vil være lidt ked af at diskutere potentielle kollegaer i det offentlige rum. Hele øvelsen på WavePiston går på at reducere omkostninger og komplexitet. I den proces sætter vi - helt bevist - virkningsgrad over styr. Virkningsgrad er ikke en primær bekymring - bølger er gratis. Det eneste tal der i virkeligheden betyder noget er LCOE, altså levelized cost of energy. Hvis vi kan sænke LCOE ved at indføre en komplxitet, så gør vi det, men som situationen ser ud nu, så går vi efter en løsning der bare er så simpel som overhovedet mulig.

Send mig en mail kg(at)wavepiston.dk hvis der noget specifikt du vil vide.

  • 5
  • 0

@ Jonas:

Som nævnt ovenfor, så er den vigtigste øvelse her at holde prisen nede. Vi bruger PE vandrør til transmission af "energi". Vi kommer til at køre med et tryk på imellem 5 og 10 bar, afhængig af hvor høje bølgerne er. PE er (og i særdeleshed et vandfyldt PE rør) er vægtneutralt i vand- koster ikke en bøjet nikkel i forhold til dedikerede trykrør.

Som alt andet på WavePiston er trykket et kompromis for at holde priserne nede. Det lave tryk giver højere transmissionstab. Til gengæld vil de lave tryk tillade at man kan benytte simple forseglinger i hydraulikken da en vandfilm vil være bærende

En sidste fordel ved det lave tryk er, at det er muligt at benytte standard hardware til at konvertere det tryksatte vand til brugbar energi. 10 bar er lige i øjet som fødetryk for kommercielt tilgængelige Pelton turbiner.

Vi skal i næste uge op at snakke med vores partner Nurmi cylinders om hvorledes man kan lave cylindre til projektet der næsten ikke koster noget (i storskala produktion forståes). Cylindrene skal trods alt operere med et tryk der er 50 gange lavere end en normal hydraulik cylindre. Nurmi er valgt som vores partner fordi de allerede har erfaring med cylindre der tryksætter havvand i omvendt osmose anlæg.

  • 4
  • 0

Glejsbøl, først og fremmest tillykke med projektet, der så vidt jeg kan se gennemføreres på skatteborgernes regning. Projekter i eget regi er ok, men hvad bidrager du selv med, og hvor meget bidrager skatteborgerne med ?

Indrømmet - teknisk set er jeg ikke optimist. Til dato er alle andre anlæg blevet slået til pindebrænde i førstkommende storm. Men jeres er selvfølgelig meget bedre ?

Økonomien er tilsyneladende håbløs, når man forlader sig på fjerntliggende øer, der forsynes med strøm fra dieselgeneratorer, og hvor olien må sejles til øen. Så melder skepsis sig.

Det lyder som et fatamorgana og rejser følgende spørgsmål: hvor mange af disse øer eksisterer der overhovedet, og har nogle af dem vist interesse for projektet ? De skal vel stadig forsynes med strøm ved havblik, så hvor er økonomien ? Er det hele ikke blot et forlorent argument for at lukrere på offentlige kasser ?

Og til sidst: hvor stor en procentdel af verdens befolkning udgør beboerne på disse postulerede øer, og hvor stor en procentdel af CO2 udslippet bidrager de med ? Mit bud: nul og nix.

Eller er disse øer blot en begrundelse for et i forvejen håbløst projekt (som i projektforløbet bidrager til deltagernes underhold), for de skal vel ikke påduttes anlægget i form at ulandssubsidier ?

Glejsbøl, kom igen når du høster strøm året rundt og dermed gør mit indlæg til skamme.

PS.: Med baggrund i de utallige fallerede bølgeenergianlæg bør vore myndigheder være ekstra påpasselige med at understøtte nye versioner. Selvfølgelig bør vi i form af det offentlige være åbne overfor andre former for subsidier til energihøst.

  • 2
  • 7

Er det hele ikke blot et forlorent argument for at lukrere på offentlige kasser ?

Jeg gentager mig selv i en uendelighed - men det er åbenbart ikke sevet ind at den fossilindustri der betjener os af har hænderne dybt nede i de offentlige kasser fordi:

  • Der gives 550 mia dollars til om året i subsidier til reduktion af markedsprisen;

  • Forureningsomkostningerne lægges ikke på prisen men opsamles af samfundene;

  • Skatteyderne betaler for de militære udgifter til sikring af fossilindustriens ejendomsret til resourcerne.

Hvorfor brokker du dig ikke over det?

  • 8
  • 3

@ Ernst: Koncentrer dig om en ide af gangen og følg den til dørs. Snak med folk (du stoler på) om ideerne og lad den blive udfordret. Tag folks bekymringer til efterretning og forfin ideen. Du skal ikke forveksle brokkehoveder med folk der har gode tekniske argumenter imod din ide. Sidstnævnte påpeger svagheder for at hjælpe dig videre (selvom de kan være irriterende at argumentere imod)

Hvis du når frem til noget du virkelig tror på, så indlever en patentansøgning. Når du står med en patentansøgning er der ikke nogle der kan hugge ideen (hvis den ellers er ny). I vores tilfælde rykkede vi ikke rigtigt før vi stod med et udstedt patent i hånden. I bagklogsskabens klare lys burde vi have rykket en smule hurtigere. Men pas på: Patenter begynder at koste penge rigtigt hurtigt. Jeg vil gætte på, at vi i skrivende stund har fyret ½ mill af i patent omkostninger. Hvis du kan, så få en investor ind i firmaet så snart PVS anderkender at ideen er patenterbar.

Igennem vores arbejde med WP har vi haft rigtigt mange design iterationer pga. udenfra kommende udfordringer, og hver gang er konceptet blevet lidt mere robust og/eller en smule billigere.

Smid mig bare en PM hvis du har brug for et råd. Min email er på hjemmesiden

  • 6
  • 0

Jeg gentager mig selv i en uendelighed - men det er åbenbart ikke sevet ind at den fossilindustri der betjener os af har hænderne dybt nede i de offentlige kasser fordi:

Søren - jeg er tungnem, så kan du venligst oplyse mig om, hvor mange danske skattekroner omtalte fossilindustri modtager i tilskud ?

Forholder det sig ikke omvendt herhjemme ? Eksempelvis beskattes nordsøolien to gange: første gang når den hentes op af undergrunden og anden gang, når den i form af benzin hældes på bilen.

  • 3
  • 8

Undergrunden tilhører ikke firmaerne men samfundet som giver firmaerne ret at tømme lagrene for olie og gas på betingelser som er kontraktligt aftalt mellem parterne. Hvis betingelserne ikke et fordelagtige nok kan de bare afstå. Men det gør de ikke, så de betaler nok ikke for meget (måske endog for lidt).

Men min snak om subsidier handler nu ikke om Danmark specifikt men verdensmarkedet. Det kan hænde at subsidierne ikke findes i Danmark (dvs de betaler nok for adgang til oliefelterne eller gav Bentzen en for billig omgang? - dét kan jeg ikke vurdere men det kan du måske?). Olieindustriens situation generelt er at den har helt enorme fordele på verdensmarkedet bl.a af de grunde jeg listede for dig ovenfor, fordele der gør det uhyre vanskeligt for alternative teknologier at konkurrere - også selv om de repræsenterer et bedre produkt set fra samfundets side (ingen forurening).

At samfundet støtter udvikling af alternative teknologier som eventuelt kan løse nogle af de problemer fossilindustrien påfører fællesskabet burde være en pligt for staten - når nu man ikke har kræfter til at opgive statsstøtte til fossilerne og at at tage sig betalt for at få ødelagt miljøet og naturgrundlaget.

Jeg forstår derfor ikke hvorfor du stiller dig op på sidelinjen og på usympatisk vis håner dem der forsøger at bidrage positivt.

  • 6
  • 4

Undergrunden tilhører ikke firmaerne men samfundet som giver firmaerne ret at tømme lagrene for olie og gas på betingelser som er kontraktligt aftalt mellem parterne. Hvis betingelserne ikke et fordelagtige nok kan de bare afstå. Men det gør de ikke, så de betaler nok ikke for meget (måske endog for lidt).

Men min snak om subsidier handler nu ikke om Danmark specifikt men verdensmarkedet. Det kan hænde at subsidierne ikke findes i Danmark (dvs de betaler nok for adgang til oliefelterne eller gav Bentzen en for billig omgang? - dét kan jeg ikke vurdere men det kan du måske?). Olieindustriens situation generelt er at den har helt enorme fordele på verdensmarkedet bl.a af de grunde jeg listede for dig ovenfor, fordele der gør det uhyre vanskeligt for alternative teknologier at konkurrere - også selv om de repræsenterer et bedre produkt set fra samfundets side (ingen forurening).

At samfundet støtter udvikling af alternative teknologier som eventuelt kan løse nogle af de problemer fossilindustrien påfører fællesskabet burde være en pligt for staten - når nu man ikke har kræfter til at opgive statsstøtte til fossilerne og at at tage sig betalt for at få ødelagt miljøet og naturgrundlaget.

Jeg forstår derfor ikke hvorfor du stiller dig op på sidelinjen og på usympatisk vis håner dem der forsøger at bidrage positivt.

  • 1
  • 1

Søren, nu har der i en menneskealder været forsøg med myriader forskellige snedige, Storm.P agtige indretninger, der kan omdanne bølgeenergi til strøm. De har alle haft ét til fælles: de virkede ikke og blev slået til pindebrænde af havet. Man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig, men en vis portion sund skepsis er vel forventelig ?

Mht. det emne du bringer på banen - den multinationale fossile industri - er det et udtryk for ansvarsforflygtigelse. Det er et personligt ansvar, som du skyder fra dig. Den fossile industri lever kun i kraft af de varer og tjenesteydelser, som du og jeg efterspørger.

Derfor er det os, dig og mig, der er de virkelige syndere. Tænk over det, næste gang du bruger bilen eller tar’ flyveren.

  • 4
  • 5

Jeg mener vi alle har et ansvar for at råbe op overfor de forskellige former for idioti der styret vores samfund. Dit krav om ansvar krævet at markedet tilbyder et frit valg hvis forudsætning er fair konkurrence vilkår. Et valg det ikke findes fordi markedet netop ikke er fair og lige, men favoriserer fossilerne gennem subsidier og lovgivning.

Det mærkelige ved libertarianere og deres neoconservative varianter at mens de på papiret hylder det perfekte marked (http://en.m.wikipedia.org/wiki/Perfect_market) (tænk på Joakim Olsen), så støtter de i praksis dét modsatte og gør sig til en del af et kæmpe propagandaapparat og betalte politikere og presse for at fastholde et bondefangersystem hvor industrier og kapitalinteresser hæmningsløst suger penge op af skatteydernes lommer mens de blokerer for en udvikling der kommer samfundet til gode.

Og Det er altsammen folks egen skyld siger man. De kan jo bare lade være med at køre i bilen eller flyve siger du. Man bruger 100vis af milliarder på reklamer for at sælge bras til børn og voksne, men fralægger sig ethvert ansvar for at de køber det. Den lektie har du også lært kan jeg se.

Da olien steg til 240$ per tønde for nogle år siden kunne man konstatere at benzin forbruget i USA var stort set uændret på trods af en tredobling af benzinpriserne. Hvorfor? Skulle markedet ikke reagere ved at folk begyndte at bruge andre former for transport. Jo det ville det nok hvis der ellers var alternativer. Men det var det jo ikke. For hvordan kan der være alternativer på de konkurencevilkår? Ved at holde de eksterne omkostninger væk fra stander-prisen har man skabt en afhængighed af olie og en fantasi blandt folk som siger at olie er den billigste energiform selv om den i realiteten er alt andet end billig. Omkostningerne er bare skjult i skat og miljøskader.

Det er måske ved at gå op for folk. Men det tager tid - blandt andet på grund af industriens tjenstvillige apologeter der straks melder sig med de sædvanlige kæphøje floskler for at mane ethvert forsøg på at etablere alternativer til elendigheden i jorden.

Og Sagen er jo at du ikke aner hvad du taler om - ikke sandt. Floskler det hele.

  • 5
  • 5

Nej Søren, du gemmer dig bekvemt bag de multinationale fossile selskaber. Du forsøger med din politiske agenda med et alenlangt indlæg, fyldt med floskler, helt bort fra dit og mit personlige ansvar. Du taler ned til dine medmennesker, når du påstår, at de er forførte af de fossile selskabers propaganda.

Nu er det dig der råber op Søren, og hvis det ikke skal klinge hult, så må du selv leve op til de fordringer, du stiller til andre. Du ligger vel som klartseende individ vel ikke selv under for de påståede ”100vis af milliarder på reklamer for at sælge bras til børn og voksne”.

Eller gør du det, når du ligesom jeg af magelighed både bruger bil og flyvemaskine ?

  • 6
  • 6

Jeg syntes tonen er ved at være lidt barsk her. Lad os få det på det rene, at vi har fået klima ændringer, og vejret bliver mere og mere ekstremt. Derfor interesserer jeg mig for vedvarende energi, og har gjort det i ca. 40 år. Det har resulteret i en masse opfindelser, både i form af bølgekraft og vindenergi. Der fås biler, hvor man kan skifte fra el til benzin, hvis batteriet ikke længere leverer strøm nok. Det sker, at strømmen fra vindmøller sælges til minus priser, og her vil en elbilpark være en god aftager. Med hensyn til Wavepiston, så tror jeg at den kan forbedres, hvilket jeg gerne vil gøre Kristian Glejbøl opmærksom på, hvis ellers jeg kan finde hans email adresse.

  • 5
  • 0

ok Henrik. Jeg forstår. Men måske vil du forklare hvorfor vi ikke tager skridtet fuldt ud og arrangerer at olieindustrien betales direkte af staten via skatter så vi kan hente "gratis" benzin på tankstationerne. Hvorfor gøre tingene halvt?

Dey ville da være skønt. Og skulle der være nogen det ikke bryder dig om det kan de jo bare lade være med at bruge benzin.

  • 2
  • 3

@ Ernst - se vores hjemmeside - www.wavepiston.dk @ Søren - don't feed the troll; lad os snakke bølgekraft i stedet.

@ Hvem som helst: alle der mener at de kan/vil bidrage med noget er hjerteligt velkomne til at sende mig en email. Det vil være kærkomne input. Jeg vil efter bedste evne forsøge at besvare henvendelser. Der er et rationale bag det meste vi gør

  • 3
  • 0

@ Søren - don't feed the troll; lad os snakke bølgekraft i stedet.

Glejbøl, denne bemærkninger er sikkert møntet på undertegnede. Men hvis du følger debatten, vil du opdage, at Søren efter mit første indlæg, der udelukkende handlede om bølgekraft, fik debatten drejet over på en snak om multinationale selskaber i den fossile industri.

Men det er da fint, hvis I kan søsætte et mekanisk fuldskalaanlæg i Vesterhavet i 2015. Da stormene er blevet hyppigere, vil det jo forholdsvis hurtigt vise sig, om det er robust nok, eller om det lider samme hensygnende skæbne som WaveStar, der startede i 2003, men som endnu ikke har kunnet opvise kommercielt nævneværdige resultater.

Du skriver at anlægget er ”rettet mod produktion af el og ferskvand på afsidesliggende øer”. Det rejser et par spørgsmål.

Teknisk: Hvordan kan anlægget producere ferskvand ? Omvendt osmose på snedig vis ?

Kommercielt: Hvor stort er markedet ? Har I undersøgt, hvor mange af disse fjerntliggende øer, der overhovedet eksisterer ? Og er der ø-samfund, som har vist interesse for anlægget på kommercielle vilkår ? De fjerntliggende øer får i forvejen alle fornødenheder pr. skib, og anlægget kan ikke erstatte dieselgeneratorer, fordi øboerne sikkert også gerne vil have strøm, når der er havblik.

Hvis jeg var øbo på en afsidesliggende ø, ville jeg vælge en vindmølle som supplement til dieselgeneratoren. En ø er et ideelt sted for vindmøller, og møllerne kan leveres fra lager.

  • 1
  • 7

VE har en lysende fremtid når statskassen er tom, så de væmmelige fossilarier ikke kan subsidieres. Tømning sker hastigt når entreprenante typer tester VE.

  • 0
  • 7

Jeg vil gerne rose Christian meget for at gå konstruktivt ind i debatten på trods af den (i nogen tilfælde unødigt) hårde tone.

Med hensyn til markedet skriver du at anlægget er ”rettet mod produktion af el og ferskvand på afsidesliggende øer”. Det rejser et spørgsmål for mig?

Hvordan kan PSO give støtte til projekter med det markedsfokus? - jeg troede deres projekter skulle have en klar kobling til elforsyningsnettet.

  • 3
  • 0

Kommercielt: Hvor stort er markedet ? Har I undersøgt, hvor mange af disse fjerntliggende øer, der overhovedet eksisterer ? Og er der ø-samfund, som har vist interesse for anlægget på kommercielle vilkår ? De fjerntliggende øer får i forvejen alle fornødenheder pr. skib, og anlægget kan ikke erstatte dieselgeneratorer, fordi øboerne sikkert også gerne vil have strøm, når der er havblik.

Der er masser af fossilfyrede øer i Nordsøen. Havmølleparker der står i årevis og kører løs med dieselgeneratorer fordi farshore HVDC transmission viste sig præcist så svært som forventet. Her kunne sådan et produkt være et fint supplement. Der er masser af forankringspunkter ved møllefundamenterne, og bølgekraft rager ikke op i højden. Det afgørende er en hurtig og fleksibel opsætning.

  • 4
  • 0

@ Jonas, mange tak :)

Mellemstørrelse anlæg er en nødvendig forudsætning for at bygge noget der med fornuft kan indgå i vores hjemlige energiforsyning. M.a.o. er mellemstørrelse anlæg ikke et mål i sig selv, men en nødvendig mellemfase for at komme op i fornuftig industriel skala med en rimelig risikoprofil.

Jeg vil da ikke afvise at et mellemstørrelse anlæg kunne lægges ud i DK, men elpriserne her til lands er bare så lave, at det ikke giver megen økonomisk mening. Vi har efterhånden fået en del henvendelser på off-grid anvendelse af vores anlæg. Det er sådan set kombinationen af henvendelser og økonomisk realitetssans der har fået os til at satse på denne mellemløsning.

  • 1
  • 0

@ Lars: Vi har faktisk spekuleret på anlæg der kunne udlægges hurtigt i katastrofeområder, men vi har slet ikke tænkt tanken om at bruge teknologien i off-grid vindmølleparker- det er intet mindre end genialt. Mange tak.

  • 5
  • 0

Tak for svaret (Kristian Glejbøl fra Wavepiston er mundlam), men måske dugger mine briller, for jeg finder ikke massevis af fossilfyrede øer i Nordsøen/Vesterhavet.

De fastlandsnære Frisiske øer er forsynet fra fastlandet ligesom Fanø, Rømø og de 41 beboere på Manø er det. Helgoland fik et fastlandskabel i 2009 til erstatning for dieselgeneratorerne.

Shetlandsøerne på grænsen mellem Nordsøen og Atlanterhavet strømforsynes vha. dieselgeneratorer, men er samtidig et opsamlingspunkt for naturgas og olie.

Tilbage er kystnære norske øer + dem, som jeg måtte have overset, og som du sikkert kan levere oplysninger om, når nu du har kendskab til ”utallige øer”. Jeg er lutter øren.

  • 2
  • 4

Jeg har checket andre steder: Falklandsøerne (jeg har i gl. dage ferieret på Upland Goose i Stanley) fik tidligere udelukkende strøm fra dieselgeneratorer, men opførte i 2007 vindmøller, som blev yderligere suppleret i 2010, så ca. 60 % af elektriciteten nu er dækket ind af vindkraft.

Sankt Helena (Napoleon - i Sydatlanten mod Afrika) får dækket sit elektricitetsbehov af dieselgeneratorer + 6 vindmøller.

Samoaøerne i Stillehavet får dækket sit strømbehov af dieselgeneratorer + vandkraftanlæg. Vandkraftanlæggene ønsket udbygget. Mange Stillehavsøer er omkranset af rev, og bølgekraftanlæg vil være en katastrofe for dyrelivet og biodiversiteten. Hvis Wavepiston ApS vil anlægge bølgeenergianlæg ved de mange Stillehavs øer med koralrev, vil de blive mødt med berettiget massive folkelige protester.

Pitcairn øerne i det sydlige Stillehav, hvor de ca. 46 efterkommere fra ”Mytteriet på Bounty” lever, får udelukkende strøm fra dieselgeneratorer. Men ak og ve. Øerne er under kraftig affolkning ligesom alle andre småøer. På Pitcairn (der er engelsk) udvandrer indbyggerne til New Zealand.

Kan Glejbøl nævne bare en enkelt relevant ø ?

  • 2
  • 6

Wavepiston ApS er et selskab med en aktiekapital på kr. 50.000,-. De har endnu ikke aflagt regnskab overfor myndighederne, så betragtninger over økonomien må vente. Men med den kapital kommer man ikke langt med mindre skatteyderne betaler. Jeg vender tilbage med en kommentar om både 1 og 2 år, når de ”optimistiske” udsagn fra selskabet kan evalueres.

Jeg har i øvrigt svært ved at forstå, at et selskab der er båret oppe af offentlige midler, ikke skal tilhøre almuen, hvis det bliver en succes.

Wave Star A/S. Her må jeg æde mine ord. Teknisk må de næste år vise, om det er bæredygtigt. Men respekt. Danfoss brødrene har satset mere end 50 mil. kroner af egne midler på projektet. Det er sket ved at aktiekapitalen løbende er blevet udvidet med aktier til en overkurs på 100 x nominel kurs for at dække de løbende underskud. Regnskabsprincipperne er kernesunde, som enhver kan se i CVR-registeret.

Floating Power Plant A/S er et andet selskab, der har en kombination af vindenergi og bølgeenergi på en flydende platform. Selskabet er løbet dækket ind af private investorer (og respekt for det), men som fordi de er beliggende på Lolland (Nakskov) også har fået tilskud fra det offentlige og lån fra lokalbanker.

I modsætning til Wave Star A/S (hvor afskrivningerne er kernesunde) lader afskrivningerne noget tilbage at ønske. Eksempelvis er udvikling, patenter og prototyper optaget i regnskabet som et aktiv til en værdi på over 50 mil. kroner, som revisor også bemærker. Det er godt af få lån på i ”Fantastiske Banker”, men vis projektet ikke lykkes, er det nul værd.

På det overordnede plan er jeg bekymret for, hvor tidligere dansk hightech forsvinder hen. Hvor er vor tidligere deltagelse på eksempelvis halvleder, telefoni og gps området ?

Jeg kunne blive ved. Med vi kan ikke leve af variationer over de gamle vandmøller og foretagender som Wavepiston ApS, hvor initiativtagerne kun indskyder peanuts, men resten overlades til skatteborgerne.

  • 3
  • 7

For at undgå misforståelser omkring vandkraftanlæggene på Samoa tilføjes her, at der er tale om hydroanlæg i stil med de norske, baseret på vand, der kommer ned fra bjergene.

Nedbørsmængden er ca. 3 meter pr. år, så der er heller ikke brug for de ferskvandsanlæg, som Glejbøl udokumenteret påstår, han kan levere.

  • 1
  • 5

Glejbøl vil gerne en diskussion om bølgeenergi.

Som jeg har opfattet Wavepistons slutprojekt, består det af 25 energimoduler á 32 meter, så den samlede længde bliver 800 meter. Hvert energimodul har 8 faneblade. Der er derfor 200 faneblade i anlægget. Til hvert faneblad er der 2 envejs indsugningsventiler og 2 envejs trykventiler. I alt 400 bevægelige indsugningsventiler og 400 stationære trykventiler.

I modsætning til andre bølgekraftanlæg ledes havvand, der kan indeholde tangrester og andre forureninger direkte ind i systemet. Der må være udtænkt et indsugningsfilter, men da trykgradienterne er beskedne, kan det ikke være ret effektivt, så FEJL på envejsventilerne må være et stort problem.

Indsugningsventilerne kan vanskeligt overvåges, da de sidder på den bevægelige del. En delvis utæthed er ingen katastrofe, men vil blot nedsætte anlæggets effektivitet.

Problemet er, at det pga. bølgernes variable karakter først kan detekteres efter en rum tid, når effektiviteten eksempelvis over tid er nedsat med mindst 10 %. Dvs. når mindst 40 indsugningsventiler ventiler har totalsvigt. Katastrofen er, at det er nødvendigt at teste samtlige 400 ventiler for at finde forsagerne.

De 400 trykventiler har et tilsvarende problem. Her vil en læk pga. smuds i ventilsædet forholdsvis hurtigt kunne mærkes, fordi systemtrykket falder, hvilket er katastrofalt for virkningsgraden. Teoretisk vil disse ventiler kunne overvåges, fordi de er stationære på de 32 meter lange rørsegmenter. Eksempelvis via positionssensorer og CAN-bus interface og kabelføring indvendigt i røret - men der er et seriøst pladsproblem.

Detektionsproblemet kan reduceres ved at opdele 800 meter anlægget i mindre strenge, men fjernes kan det ikke.

I mine øje har Wavepiston to svagheder: 1) de 32 meter lange rør, der i kraftig sø skal forblive rette på trods af voldsom belastning af fanebladene og 2) de mange ventiler, der vanskeligt kan overvåges og som kan svigte pga. smuds, fordi anlægget er baseret på indsugning af havvand, der indeholde forureninger i form af tangrester og meget andet.

Man må formode, at de myndigheder, der har bevilliget 7,5 millioner af skatteborgerne penge til projektet har gjort sig tilsvarende overvejelser og fået dem besvaret.

Måske kan Gjelbøl hjælpe med oplysninger ? Det er trods alt os, der betaler for festen.

  • 2
  • 6

Bare for en god ordens skyld, så vil jeg påpege at støttebeløbet i PSO-projekter aldrig kan overskride 60% af projektomkostningerne.

Projektets samlede budget til alle konsortiepartnere er 12,5 mio kroner. Der er altså en egenfinansiering af projektet på kr. 5 mio.

Støtten udbetales som en efterbetaling, typisk halvårligt eller kvartalsvist.

Med hensyn til den tekniske diskussion, så deltager jeg meget gerne i en diskussion, men mener ikke, at der er nogen, der er tjent med et teknisk krydsforhør i det offentlige rum. Krydsforhøret har vi været igennem under godkendelsen af projektet hvor både nationale og internationale eksperter gennemgik vores teknologi.

Der er ovenfor rejst et validt punkt omkring ventiler, som jeg ikke vil kommentere lige nu al den stund, at vi er ved at patentere en metode til at detektere defekte ventiler på en simpel måde (selvom vi ikke så et eneste svigt under vores 7 måneders test i Nissum Brednings plummervand). Med hensyn til at anlægget er opbygget af 32m moduler, så er der tale om en simpel misforståelse.

Både undertegnede og resten af Wavepiston-teamet anser denne debat for afsluttet, men vi stiller gerne op en anden gang.

Hav en god dag

  • 3
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten