Bølgekraft-anlæg formet som vandfly vinder stor konkurrence

Den opgivne effekt er optimistisk og forudsætter en rigtig god placering. I nordsøen skal man ikke regne med mere end 5kW/m. Den vurderede årsproduktion svarer til 8kW i middel pr maskine! Det er da også meget pænt, men så fylder den også ligeså meget som 3 parcelhuse.

illustration af princippet fra youtube

https://www.youtube.com/watch?v=8NhSVQyebvc

Svend, enten taler du af uvidenhed eller imod bedre vidende. Ingen af delene er egentlig OK i en offentlig debat.

Det er simpelthen ikke rigtigt at energifluxen kun er 5kW/m i Nordsøen.

Du kan jo selv Google

"wave power potential map north sea"

og se hvad du finder.

Jeg brugte "with out hot air" som reference, men ifølge google ser det nu ikke meget bedre ud langs kysterne. Og vi er vel enige om at sådanne anlæg helst skal kunne have et kabel til land. Det er så lidt usikkert om det viser maksimal energi i bølgerne eller der er taget hensyn til at al energien ikke kan høstes. Findes der en Betz formel for bølgeenergi? Jeg ved godt at Atlanterhavskysten har op til 40kW/m, men sagde også at det var Nordsøen. I øvrigt viser den vurderede årsproduktion hvor lidt de regner med at høste. Hvis årsproduktionen er for den beskrevne maskine, så bliver det under 0,4kW/m. Alt sammen er baseret på artiklen, som måske har glemt noget.

Solidt system! - Men hvordan skal det virke? Jeg gætter på, at pontonerne skal ligge parallelt med bølgefronten. Gætter mere: Ferskvandet i systemet skal vel løbe ned i den laveste ponton, når den er i en bølgedal. Så løftes den op af næste bølge, så vandet løber gennem turbiner til den anden ponton? Og så tilbage igen. Osv..... Er det korrekt forstået? MEN.... kan vandet på få sekunder nå at flytte sig så langt, før næste bølge kommer??? Vandet blive jo bremset af turbinerne, så det "forsinker" bevægelsen! Spændende at se resultater fra de modelforsøg, der vel skal i gang.

Det der i sidste ende afgører konceptets success er, om det kan konkurrere med lignende energiformer. Hvis et bølgekraft koncept f.eks. har nogle vægtmæssige begrænsninger der gør at capex altid vil være højere end havbaserede vindmølller, når teknologien engang er modnet, så kan man lige så godt glemme det med det samme. Det er faktisk ret simpelt..... Det svære er at lave de rigtige forudsigelser på prisen af den modne teknologi.

Det svære er at lave de rigtige forudsigelser på prisen af den modne teknologi.

Det svære er åbenbart at overskue de fysiske begrænsninger for hvad disse drømme kan. I den slags projekter optræder der alt for tit "det må da kunne lade sig gøre", og det grønne kommer så til at skygge for de barske realiteter. Har bølgeenergi ikke været en fremtid nu i snart 20 år eller mere? Det ville være fint hvis nogen knækkede koden, selvom det for et rimeligt udbytte krævede kilometervis af anlæg.

En forudsætning for at knække denne kode - og en hvilken som helst anden kode - er, at man ikke har den forudindtagede mening at koden ikke kan knækkes.

Anyway - jeg mener at have knækket koden. Min kamp for at skaffe midler til at bevise (eller modbevise) at jeg har ret bliver ikke nemmere af at folk råber "det kan ikke lade sig gøre" før de har hørt hvad jeg egentlig havde at sige.

Hvad brødrene Montgolfier lykkedes med i 1783 havde på det tidspunkt været en uopnåelig drøm så længe mennesker havde gået på denne jord. Set i det perspektiv er 20 år ikke meget.

@Kristian Jeg efterspurgte tidligere om der er en teoretisk grænse for hvor meget af bølgeenergien man kan høste. Ingen har hidtil svaret, og det afhænger måske af om det baserer sig på overfladen eller tager hele dybden med. Umiddelbart vil mit eget bud være under 50%, baseret på et godt gæt sammenholdt med vindmøller og antenner.

Teoretisk er der ikke nogen Betz limit. I praksis er der en grænse, men den har ikke noget navn.

Betz limit er i øvrigt en lidt kunstig grænse. Hvis man medregner den vind der passerer over og under rotoren på en vindmølle, så har den en effektivitet på under 1% :)

Mht bølgeenergi:

En Salter Duck kan teoretisk suge al energien ud af bølgen. Dette er dog et laboratorietal opnået under regulære bølgeforhold og uden praktisk betydning. I praksis er effektiviteten i irregulære bølger langt lavere.

En flyder har en effektivitet omkring 15-20%. En "dør" som vi bruger har en lavere effektivitet - ofte nede omkring 3 - 5 %, afhængigt af hvor megen energi der passerer under døren.

Den lave effektivitet pr. "dør" er ikke noget problem, blot dørene er billige nok. Så kan man nemlig sætte dem efter hinanden og få en fornuftig energimængde ud alligevel.

En af de mentale udfordringer ved bølgekraft er at erkende, at man i virkeligheden ikke ønsker god effektivitet når der er megen energi i bølgerne. Dette skyldes det forhold at der er rigtig meget energi i bølgerne ved f.eks. en storm. Der er kun storm 2% af tiden. Hvis man dimensionerer et bølgekraftværk til at håndtere energien i en storm, så kan man næsten med garanti være sikker på at anlægsomkostningerne allerede fra dag nul har umuliggjort en sund forretning.

Kristian: Jeg er ikke negativ, men efterlyste en kvalitativ, fysisk forklaring på virkemåden! - Men den er måske hemmelig? Du mangler lidt logik, når du vil dimensionere et bølgeanlæg, så det virker op til 98% af tiden. Energimæssigt har du ret, men du glemmer, at det allerstørste problem er, at det skal kunne holde til de største bølger! Vindmøller virker heller ikke, når det blæser allerkraftigst, men der kan man undgå overbelastning ved at dreje vingeplanet parallelt med stormvejrets vindretning. En af bølge-energiens "grand old men" sagde engang: Bølgeanlæg har tre store problemer: "De kan ikke holde, de kan ikke holde og ... de kan ikke holde"! - Negativt, men morsomt og tankevækkende.