Bølgeenergi falder til jorden i Hanstholm
Trods umiddelbar succes og en EU-støtte fra Horizon 2020 på godt 20 millioner euro, er det ikke lykkedes Wave Star at stable den egenfinansiering på benene, som kan udløse de mange EU-millioner.
Læs også: Dansk firma kæmper med om verdens første bølgekraftkontrakt
Derfor må det ambitiøse bølgebryder-projekt på 1 MW i Nordsøen nu skrottes.
»Jagten efter investorer er ikke lykkedes, og vi bliver nødt til at tage de konsekvenser, som følger med. Derfor er vi nødt til at revidere vores situation og har derfor besluttet at drosle ned på aktiviteterne,« siger den administrerende direktør bag Wave Star, Laurent Marquis, til Energy Supply.
Investorjagt opgivet
For Laurent Marquis og folkene bag Wave Star har investorjagten stået på siden september 2015, men er nu altså opgivet. Særligt de danske investorer har ifølge limfjordupdate.dk været svære at få op af stolen.
Læs også: Ny energiplan fra IDA anbefaler udstrakt integration af energisektorerne
»Straks vi fik vores ansøgning godkendt, gik vi på jagt efter nye investorer, men man må anerkende, at det ikke er lykkedes indtil videre, og i den konjunktur, vi ser i dag i energibranchen, er der ikke ret mange, der vil kaste sig ud i sådan et stort projekt, hvor der er så meget usikkerhed både teknisk og finansielt,« siger Laurent Marquis.
Funktionel maskine ophugges
Selv om bølgebryderen fra Hanstholm fortsat har mange gode år i sig, sendes den nu til skrot.
»Man kan sige, at den har tjent sit formål med at bevise, at man kan producere energi fra bølgerne. Den kunne stå i mange år i vandet endnu uden at tage skade, men vi kan ikke bruge flere penge på den nu,« siger Laurent Marquis.
Læs også: Bølgeanlæg klar til første reality-test
En pram fra selskabet B/B Abramis har slæbt bølgebryderen til Grenaa, hvor den ifølge direktøren bag Wave Star står over for ophugning.
- emailE-mail
- linkKopier link

- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
@Kurt Det kan desværre ikke være anderledes, så længe den private opfinder ikke kan trække udgifterne fra på selvangivelsen.
Regeringen skriger efter arbejdspladser, men modarbejder samtidig motivationen hos opfindere som skal skabe dem.
Så du opfinder blot for at kunne tage opfindelserne med i graven?Selvfølgelig havde jeg ikke tænkt mig, at vise min opfindelse til nogen, før jeg har søgt patent på den.
Ingen har set den i de ca. 30 år den har ligget i skuffen, ikke engang min familie.
Selvfølgelig havde jeg ikke tænkt mig, at vise min opfindelse til nogen, før jeg har søgt patent på den. Ingen har set den i de ca. 30 år den har ligget i skuffen, ikke engang min familie. Har i øvrigt ventet på at andre fik den samme ide, for derved at se hvor godt den fungerede. Jeg hører ikke til de håbefulde opfindere, som farer hen til Patentdirektoratet, men syntes bare det er sjovt at opfinde, lige som andre syntes det er sjovt, at løse en kryds og tværs opgave.
Kristians kommentar beskriver ganske præcist hvor vanskeligt/umuligt det er for den lille private investor at opnå rigdom eller blot succes ved at gå patentvejen. Succesraten er overraskende lille, hvorimod udgifterne er overraskende store. En patentbeskyttelse som dække nogle af de mest relavante markeder, løber nemt op i 750.000 kr
Tænk dig om: Hvad vil du opnå med en patentansøgning? Du brænder let 80000 af, før der er udstedt patent bare i Danmark, med mindre du selv laver alt arbejdet. Desuden - hvis du ikke orker så meget, så drop patentering. At få patenter på noget er hårdt arbejde (og dyrt).
Mit råd er:
Tænk dig om: Hvad vil du opnå med en patentansøgning? Du brænder let 80000 af, før der er udstedt patent bare i Danmark, med mindre du selv laver alt arbejdet. Desuden - hvis du ikke orker så meget, så drop patentering. At få patenter på noget er hårdt arbejde (og dyrt).
Sidst men ikke mindst: Træk din udtalelse om at folk bare kan komme og se din opfindelse tilbage. Hvis den udtalelse står ubesvaret, så er din viden i public domain, hvilket er nok til at invalidere din ansøgning før den i det hele taget er indleveret.
Ved alt der har store startomkostninger gælder det om at bevare det holistiske billede.
Wavedragon havde et koncept som de påstod også kunne reducere bølgehøjde. Hvis denne påstand er korrekt kunne der være 2 indsatsområder som ville gøre det mere rentabelt. Ved offshore vindinstallation og vedligehold er bølgehøjde en af udfordringerne. Kunne bølgeenergisystemer skabe en zone omkring vindmøllerne der ville forhøje tiden man kunne få adgang til disse, ville det være en beregnelig sidegevinst der kunne medvirke til at sænke OPEX. Derudover kunne denne løsning installeres i forkant af parkopbygningen og dermed medvirke til energiproduktion som bruges i installationsfasen. Den elektriske infrastruktur er der jo i forvejen.
Et andet område kunne være som beskyttelse af udsatte områder. Det antages at klimaforandringerne har medført større gennemsnitlige bølgehøjder, og den medfølgende erosion har en omkostning til genopbygning af strande og kystnære installationer.
Hvis det så bare var rene bølger, men af og til brækker de, hvorved kraftpåvirkningen mangedobles. Mange har sikkert oplevet forskellen ved badning i havet. Jeg forstår godt at mange tænker "det må kunne lade sig gøre", men lidt tekniske/fysiske overvejelser før power pointen laves kunne lave en grovsortering. Billeder af Wavestar viser hvor voldsom en konstruktion der skal til for blot to eller fire flydere. Hvis hver flyder skal levere noget i retning af 10kW ved en til to meters bevægelse over nogle eller 10sekunder kan kraftpåvirkningen vurderes.Et bølgekraftværk i Nordsøen skal måske kunne producerer energi ved en bølgehøjde på 1-4 m, men det skal kunne overleve bølge på 15-20 m.
- det kunne være interessant at høre nyt om dette projekt!:Jeg ser enhver tommel ned som en Bølgekrafttilhænger, som ikke er i stand til at formulere en sammenhængende salgstale for Bølgekraften
https://ing.dk/artikel/lockheed-martin-bygger-verdens-stoerste-boelgekraftanlaeg-i-australien-166439
- ..."Her er det nemt at udpege 5 væsentlige faktorer"
Hvor? Du har jo kun haft et argument: "NEJ!"
Alle disse nedadvendte tommelfingre provokerer mig, så meget at jeg nu vil søge patent på een af mine opfindelser, så må vi se om dette også er et fejlskud. Men jeg er nu 80 år, så det store slæb orker jeg ikke. Så, hvis der er nogen som er interesseret i at se konceptet, er de velkommen til at kontakte mig. Jeg bor i 4840 området.
Sammenligning af 2 konkurrerende teknologier: Det er nærliggende at sammenholde fordele og ulemper for Bølgeenergi og Vindenergi:
Bølgeenergi: Her er det nemt at udpege 5 væsentlige faktorer som betyder at Bølgeenergi som en seriøs energiform er chanceløs - også på langt sigt.Derimod er det svært at pege på blot en enkelt styrke som Bølgeenergi har i forhold til Vindenergi.
Vindenergi: Det er nemt at udpege 5 faktorer som har været afgørende for vindenergiens store succes.Vindenergien har også nogle ulemper, men Vindenergiens historie har vist at disse ulemper ikke har stået i vejen for den store succes som vindkraften har præsteret igennem en lang årrække og hvor den tekniske udvikling endnu ikke har nået de fysiske grænser mht. at forøge størrelse og konkurrencedygtighed.
Konklusion: Fortalere for bølgekraft lider af en mangel på realitetssans og i mange tilfælde en mangel på erkendelse af de fysiske forhold som forhindrer at Bølgekraft nogensinde vil blive en kommerciel succes.Jeg ser enhver tommel ned som en Bølgekrafttilhænger, som ikke er i stand til at formulere en sammenhængende salgstale for Bølgekraften.
Nu fremgård det ikke af filme hvor stærkt skibet sejler, men normalt slår man ned i fart i dårligt vejr, stationære boreplatforme får også skader hvis bølgen rammer selve platformen.Ret beset sejler skibet ind i bølgen, så det er ikke bølgen der smadrer skibet, det er skibets egen fart der smadrer skibet.
Men i øvrigt, så er overlevelse et spgsm om design. Stive ting går i stykker, flexible ting overlever.</p>
<p>Et eksempel: Hvem har ikke set en badebro der er skyllet på land - uden at alt søgræsset under broen har taget skade.
Så gælder det bare om at lave en konstruktion der er fleksibel nok til at overleve de højeste bølge, samtidigt med at den producere energi. Den skal kunne tåle at blive "bearbejdet" 24/7 i årevis.
<a href="https://www.youtube.com/watch?v=P5HZvg0M2Xk">https://www.youtube.com/wa…;
En lille film fra Biscayen, bemærk: der er 250 m fra styrehuset til stævnen, alle de viste skader er fra 15 m over vandlinjen og op efter.
Ret beset sejler skibet ind i bølgen, så det er ikke bølgen der smadrer skibet, det er skibets egen fart der smadrer skibet.
Men i øvrigt, så er overlevelse et spgsm om design. Stive ting går i stykker, flexible ting overlever.
Et eksempel: Hvem har ikke set en badebro der er skyllet på land - uden at alt søgræsset under broen har taget skade.
Jeg er jo ikke særligt teknisk, men prøver bare at følge med. Min anke er netop, man skulle benytte sig af de - siges det - 35 års forspring og implementere det langt bedre.
Det burde være den danske udviklingslinje. Et bedre landsnet, så der kommer flere dækkede dage end de 200 - En omstilling til at producere lang mere varme i langt større og bedre blokke. I dette ligger naturligvis også at få sænket varmeforbruget og øge kravet til mere end de 30 cm isolering.
Og det er hele vejen i stort og småt. Hvordan kan det i det hele taget være i orden, at min Galaxy kun holder lidt over et døgn, trods Jeg sommetider end ikke har brugt den dette døgn. Min plæneklipper læber også tør for strøm på 1,5 uge. Det handler jo meget om krævede standarder til masseproduktion.
Tager man elbiler og andet genopladeligt, burde det være en verdensstandard med samme stik som til lysnettet og enhver bruger straks fik betalt til målerens ejer.
Et måltid er jo heller ikke slut, før der er vasket op - med mindre man er til restaurantspriser eller nasser hos andre. Selv en med anorexi spiser noget - sorry.
Jeg oplever bølgeenergi, som man satser for bredt, og der gives alt for mange tilskud til en masse, der ikke er nyt. Solceller er vist det værste, jeg lige kan tænke på.
Lad mig anbefale energinet.dk's LCOE beregner. Den vil kunne give dig en god idé om økonomien i dine koncepter. Det kræver dog, at dine ideer er så udviklede at du kan guesstimere en pris på dit anlæg, og at du kender dit anlægs virkningsgrad i forskellige bølgehøjder.Hvis der fandtes en platform, hvor opfindere til bølgekraft, kunne fremlægge deres ideer til en vurdering, kom jeg gerne frem med mine. Jeg har ikke haft lyst til at ofre penge på patenter, fordi jeg tvivler på økonomien i dem.
Det gælder kun for små anlæg, hvis en flyder blive for stor bevæger den sig ikke ved små bølgehøjder, så hvis du opskalere flyderen, opskalere du også den mindste bølgehøjde, hvor der er en energiproduktion. Men det store problem er at havbølge er stokastiske, det betyder at højden, længde og retningen hele tiden variere. Når man angiver signifikant bølgehøjde, er det gennemsnittet af den højeste trediedel, men i det betyder at der forekommer bølge på op til den dobbelte højde. Et bølgekraftværk i Nordsøen skal måske kunne producerer energi ved en bølgehøjde på 1-4 m, men det skal kunne overleve bølge på 15-20 m.men det gælder ikke for anlæg der er baseret på flydere eller for anlæg med vertikale plader, hvor dybden af pladerne ofte skalerer med bredden.
https://www.youtube.com/watch?v=P5HZvg0M2XkEn lille film fra Biscayen, bemærk: der er 250 m fra styrehuset til stævnen, alle de viste skader er fra 15 m over vandlinjen og op efter.
Hvis der fandtes en platform, hvor opfindere til bølgekraft, kunne fremlægge deres ideer til en vurdering, kom jeg gerne frem med mine. Jeg har ikke haft lyst til at ofre penge på patenter, fordi jeg tvivler på økonomien i dem. Da jeg er uddannet skibsingeniør, har jeg siden 70 -erne været interesseret i udnyttelse af bølgeenergi, og har derfor udviklet nogle stykker. Hvis nogen vil tage initiativet til oprettelse af nævnte platform, hvor fagfolk kan mødes og fremlægge deres ideer, skal jeg meget gerne komme med mine.
Svend
Til gengæld skalerer bølgeenergi med en faktor 11 per fordobling af bølgehøjde. Floating Power Plant har bygge og testet et meget succesfuldt og højeffektivt bølgeenergianlæg, der tilmed kombinerer med en platform til vindmøller som direkte stabiliseres af bølgeenergihøsten.
I deres design nedsættes vægten på flåden og vindmøllen bliver mere effektiv, så der er tale om win, win, win.
Iøvrigt er de meget tæt på den maksimale teoretiske udnyttelse af bølgeenergien i et ret bredt udsnit af bølger.
Bølger dør lidt langsommere end vind og rejser og langt uden vind, så der er en lille del af produktionen som ikke er sammenfaldende med vindmøllernes energiproduktion.
Derudover skalerer energihøsten lineært med længdedimensionen, hvor vindmøllers energi vokser nærmest kvadratisk med dimensionen.
Ja, bop, bop.... for anlæg som Wavedragon har du ret, men det gælder ikke for anlæg der er baseret på flydere eller for anlæg med vertikale plader, hvor dybden af pladerne ofte skalerer med bredden.
Derudover skalerer energihøsten lineært med længdedimensionen, hvor vindmøllers energi vokser nærmest kvadratisk med dimensionen. Se på dimensionerne for en 10kW mølle: https://tpmoelleservice.dk/den-stille-m%c3%b8lle.htmlDet er i virkeligheden nok her at kæden er hoppet af for de fleste kuldsejlede projekter: For meget hjerte og følelse, og for lidt hard-core engineering
Helt overordnet er problemet med bølgekraft at hastighederne er små. Det betyder at krafterne skal være store for at det giver noget effekt af betydning
Præcis. Ud over dette slås bølgekraft også med det problem at der er meget stor forskel i energi på stormbølger og middelbølger.
Disse to problemer skal tænkes ind i enhver løsning helt fra den tidelige designfase, ellers ender man op med et ubrugeligt koncept.
Det er i virkeligheden nok her at kæden er hoppet af for de fleste kuldsejlede projekter: For meget hjerte og følelse, og for lidt hard-core engineering
Helt overordnet er problemet med bølgekraft at hastighederne er små. Det betyder at krafterne skal være store for at det giver noget effekt af betydning. Det er krafterne der er dimensionsgivende for konstruktionen, og dermed også for prisen. Vind har lidt af det samme problem, men ikke helt i det omfang. Her er hastighederne i det mindste en orden højere.
I den anden ende af skalaen har vi ting som vandkraft. Her har man trykforskelle på måske 200 meter kontinuært. Det kan give nogle store hastigheder gennem turbinen, og dermed et højt omdrejningstal. På den måde får man mere ud af den samme mængde stål, og derfor smadrer vandkraft til hver en tid vind og bølger.
P.S. Der er selvfølgelig masser af detaljer ved de forskellige teknologier, som skal tages i betragtning, men jeg ser det som et godt princip til vurdering af potentialet af forskellige teknologier.
Ja, hvad er fordelen egentlig? Det er der ikke rigtig nogen der kan sige.
Jeg er modtagelig for nye input, men jeg er aldrig blevet præsenteret for blot een eneste troværdig fordel.
Hvis du er frisk på en udfordring, så oplist de væsentligste fordele - helst i prioriteret orden.
Begræns dig til max. 10 stk. så vi kun fokuserer på det væsentligste.</p>
<ul><li>Primært med udgangspunkt i den almindelige vindmølle vil jeg så skyde alle dine "fordele" ned - såfremt det er muligt.
Jeg håber for bølgekraft-tilhængerne at der i det mindste bliver blot mindst een eneste fordel, som i kan hænge jeres hat på.
Tag udfordringen op!
Fidusen ved vindmøller og bølgekraft er at det lokker penge ud af naive mennesker. At prøve at afgøre teknisk bedsthed er umuligt. Ingen af dem duer
Jeg håber for bølgekraft-tilhængerne at der i det mindste bliver blot mindst een eneste fordel, som i kan hænge jeres hat på.
Tag udfordringen op!
Læs ovenfor. Problemet med dig, er at din retorik hører hjemme på Nationen eller i toppen af GOP, hvorfor der ikke er nogle der gider at bruge tid på dig.
Ja, hvad er fordelen egentlig? Det er der ikke rigtig nogen der kan sige. Jeg er modtagelig for nye input, men jeg er aldrig blevet præsenteret for blot een eneste troværdig fordel. Hvis du er frisk på en udfordring, så oplist de væsentligste fordele - helst i prioriteret orden. Begræns dig til max. 10 stk. så vi kun fokuserer på det væsentligste.
- Primært med udgangspunkt i den almindelige vindmølle vil jeg så skyde alle dine "fordele" ned - såfremt det er muligt. Jeg håber for bølgekraft-tilhængerne at der i det mindste bliver blot mindst een eneste fordel, som i kan hænge jeres hat på. Tag udfordringen op!
Nej pointen er at landmøller er SÅ grimme at se på, at vi hellere vil betale voldsomt ekstra for at de står til havsPointen med havmøller er at de ikke optager land.
Er faktisk det vægtigste salgsargument for havmøller kontra landmøller - også selvom havmøller er 2-3 gange så dyre at sætte op i forhold til landmøller.
Hvad snakker du om? Havmøller er da ikke pæne at se på. Pointen med havmøller er at de ikke optager land.
Jeg synes ikke det er noget godt argument, for man finder konstant på nye måder at hente bølgeenergi på. Se bare Kristian's video, som jeg ikke havde set før. Man kan ihvertfald ikke klandre udviklerne for ikke at være opfindsomme.
Jeg er helt enig i, at det potentielt er muligt at opfinde et bølgeenergi koncept, som kan præsentere en god business case. Det er blot ikke sket endnu med nogen af de koncepter som findes. Der er ingen grund til at søsætte et kæmpe projekt, som man er fuldstændig sikker på er så langt fra at kunne være rentabel, at det aldrig kan optimeres til noget som tjener penge.
, "pæn at se på"
Er faktisk det vægtigste salgsargument for havmøller kontra landmøller - også selvom havmøller er 2-3 gange så dyre at sætte op i forhold til landmøller.
Udseende betyder mere end man tror
Det er business casen der ikke fungerer ved bølgekraft. Det er for dyrt, og der er ingen udsigt til at det kan udvikles væk. Og så er saltvand + maskiner en kombination som kræver frygtelig meget vedligehold.</p>
<p><a href="https://www.youtube.com/watch?v=wlX9k2xz538">https://www.youtube.com/wa…;
Du har en underlig forståelse af hvad en 'business case' betyder.
@Flemming Quist
Der er kun et punkt der i virkeligheden er værd at sammenligne: PRISI en direkte sammenligning med vindenergi - punkt for punkt -
Resten er ligegyldige detaljer, effektivitet, størrelse, kompleksitet, materiale forbrug, "pæn at se på".
Alt sammen hamrende ligegyldigt: Kr/Kwh
Og det er ingen undskyldning at bølgeenergi anlæg ikke har fået udviklings tid. Det første anlæg til produktion af strøm kom op og køre i 1910
Jeg synes ikke det er noget godt argument, for man finder konstant på nye måder at hente bølgeenergi på. Se bare Kristian's video, som jeg ikke havde set før. Man kan ihvertfald ikke klandre udviklerne for ikke at være opfindsomme.
Men vindmøller, hvis vi skal sammenligne med dem, har fundet deres bedste løsning gennem den 3-vingede konstruktion, som kunne stærkt raffineres.
Selvom vindmøller har været her i meget lang tid, var det først sidst i 1970'erne at den form, vi kender i dag blev opfundet. Havde vi haft en diskussion i 1950 omkring det at bygge 8 MW vindmøller ude midt på havet uden at kende til deres nuværende form, ville vi nok rynke lidt med panden.
Jeg argumenterer mest imod postulatet, at bølgekraft er definitivt en taber-teknologi.
Og så er saltvand + maskiner en kombination som kræver frygtelig meget vedligehold.
Det er heller ikke nogen undskyldning. Vi har alverdens skibe, vindmøller, boreplatforme, osv. til at arbejde ude på havet, hvor vedligeholdelsesgraden er kendt, og så burde der være en vej frem til de bedste materialer og beskyttelse til formålet for en bølgeenergiplatform.
Så vidt jeg kan læse mig til, er det et problem med penge til yderligere forskning, ikke princippet.
Det er business casen der ikke fungerer ved bølgekraft. Det er for dyrt, og der er ingen udsigt til at det kan udvikles væk. Og så er saltvand + maskiner en kombination som kræver frygtelig meget vedligehold.
Og det er ingen undskyldning at bølgeenergi anlæg ikke har fået udviklings tid. Det første anlæg til produktion af strøm kom op og køre i 1910, og der er rigeligt med pilot projekter rundt om i verden. Men fælles for dem alle er, at de ikke kan præsentere en bare nogenlunde business case, selv med sælgernes meget optimistiske briller.
I en direkte sammenligning med vindenergi - punkt for punkt - har bølgekraften overhovedet INGEN fordele.
Det er jo ikke korrekt. Bølger holder på energien længe efter vinden er stoppet, så er det attraktivt i vindstille perioder. Hvis det blæser langt fra bølgeenergimaskinen, kan maskinen også udnytte energien fra bølger der rejser derfra.
For vind standser møllerne, så snart vinden lægger sig, og de kan kun udnytte lokal blæst.
Så vidt jeg kan læse mig til, er det et problem med penge til yderligere forskning, ikke princippet. Maskinen virker som den skal, men vindmøller har et 35 års teknologisk forspring og mange store selskaber der bygger over alt i verden, og prisen på møller rasler ned.
Der findes en del prototyper på bølgekraftværker, også nogle der har været koblet på nettet, men ingen produktions modeller. Vindmøllers historie går 4000 år tilbage. Det er ikke alle teknologier der kan gøres nyttige bare man udvikler tilstrækkeligt.At det ikke er rentabelt i dag betyder da ikke at det hele skal lægges i skabet og glemmes, der skal da bare videreudvikles på skidtet! Vindmølleindustrien har videreudviklet i rigtig mange år, og dér er der ikke engang rentabelt endnu, ikke uden tilskud, og den drøner derudad!
Kommentar til Michael Mortensen
PRISEN er ikke det eneste som taler imod bølgekraften. I en direkte sammenligning med vindenergi - punkt for punkt - har bølgekraften overhovedet INGEN fordele. På enhver parameter bliver en bølgekraftmaskine TABER ift. vindkraft. Det er derfor at jeg erklærer at Bølgeenergi ER en TABER-teknologi.Men ligesom med alle andre produkter vil forbrugerne ikke betale ekstreme overpriser for identiske varer.</p>
<p>Det er den absolut eneste parameter der taler imod bølgekraft: PRIS
</p>
<p>Netop for bølgekraftværker er problemet ikke at producere energi, men at bygge en maskine der kan tåle bølgebelastningen i mange år, til en pris der står mål med produktionen
Nemlig - og til en pris der muliggør en fornuftig LCOE (Levelized cost of energy) Såfremt prisen pr produceret energienhed ikke er nogenlunde så lav som møller, så kan man ligesågodt give op på forhånd.
Alt kan lade sig gøre - men ikke for enhver pris.
Et problem med bølgekraftbranchen er IMHO, at det på et tidspunkt var for let at få bevillinger uden at man i ansøgningen skulle stå til regnskab for forventet LCOE på konceptniveau. Som følge heraf er der bygget rigtigt mange anlæg der nok laver en smule energi men aldrig rigtigt har vist så stort potentiale, at de er gået fra demo-stadiet til det kommercielle stadie.
Selvom disse anlæg ikke har kunnet tiltrække væsentlig privat kapital, har de til gengæld været "proven" i de bevilligende myndigheders øjne, med det resultat, at 1. generations anlæggene har suget næsten alle bevillinger til sig og på den måde forhindret udvikling af nye 2. og 3. generations koncepter med større kommercielt potentiale.
Det historiske resultat kan man desværre se på mængden af strandede drømme og strandede anlæg.
Kommentar til Kurt Christensen
Om naturlovene: Vand har en massefylde på 1. Hvis vand havde en massefylde som luft ville det være ideelt i stormvejr, da det nedsætter belastningen på hele bølgekraftanlægget. Hvis vandet havde en massefylde som kviksølv ville det være ideelt når bølgens bevægelse skal omsættes til nyttearbejde, da det giver en større energiproduktion ved en mindre størrelse af bølgekraftanlægget. Vindmøller derimod er en langt mere velegnet konstruktion af følgende årsager:Måske du kunne forklare disse naturlove, for så kan vi vel hurtigt få stanset alle disse forsøg på evighedsmaskiner?
- Konstruktionen kan modstå orkaner blot ved at standse vindmøllen.
- Vindmøllen kan udvinde en betydelige energi selv ved meget varierende vindhastigheder af det kæmpestore areal som som vingerne bestryger. Det er denne STORE principielle forskel som gør at bølgekraftanlæg er en TABERTEKNOLOGI i forhold til vindmøller. Bølgekraft-fantasterne har svært ved at erkende de principielt meget store forskelle der er imellem de 2 forskellige typer af enregiomsættere. Det kan kun føre til skuffelser når realitetssansen og forståelsen af fysikken er for svag i forhold til ønsket om den "uopnåelige" drøm.
Men ligesom med alle andre produkter vil forbrugerne ikke betale ekstreme overpriser for identiske varer.
Det er den absolut eneste parameter der taler imod bølgekraft: PRIS
Netop for bølgekraftværker er problemet ikke at producere energi, men at bygge en maskine der kan tåle bølgebelastningen i mange år, til en pris der står mål med produktionen.Man kunne hævde at for prototyper er formålet ikke at producere energi i lang tid, men netop lang tid nok til at observere hvad der virker, såvel som at observere hvad der ikke virker
Alle typer kraftværk modtager støtte. Man har valgt at notere vindmøllestøtten særskilt, primært for at de kan konkurrere mod gamle kraftværker som allerede findes*. Fjernede man alt støtte ville vindmøller på land blive den billigste energiform.</p>
<p>*deraf betegnelsen "grøn omstilling" - det har intet at gøre med prisen på nyetableret vind kontra nyetableret kul. Det er ny vind mod gammel kul.
Vind konkurrer mod træpiller og taber med et brag.
Måske du kunne forklare disse naturlove, for så kan vi vel hurtigt få stanset alle disse forsøg på evighedsmaskiner?Bølgeenergi kan kun lykkes såfremt naturlovene skrives om.
Vindmølleindustrien har videreudviklet i rigtig mange år, og dér er der ikke engang rentabelt endnu, ikke uden tilskud, og den drøner derudad!
Alle typer kraftværk modtager støtte. Man har valgt at notere vindmøllestøtten særskilt, primært for at de kan konkurrere mod gamle kraftværker som allerede findes*. Fjernede man alt støtte ville vindmøller på land blive den billigste energiform.
*deraf betegnelsen "grøn omstilling" - det har intet at gøre med prisen på nyetableret vind kontra nyetableret kul. Det er ny vind mod gammel kul.
Bølgeenergi kan kun lykkes såfremt naturlovene skrives om. Men det kan selv politikerne i EU næppe få gennemført. At betragte en Bølgekraftoptimist er som at se en bille forsøge at kravle ud af en glasflaske. Den prøver og prøver, men forsøget er på forhånd dømt til at mislykkes.At det ikke er rentabelt i dag betyder da ikke at det hele skal lægges i skabet og glemmes, der skal da bare videreudvikles på skidtet!
Det er ikke muligt at "videreudvikle" på en Taber-teknologi, når du har naturlovene imod dig.
Bølgeenergi er da en lovende energiform! Der er endda masser af plads at tage af, det er jo ikke nogens baghave. Der er ingen, der forventer at en bølgemaskine skal give gratis energi fra dag et, det har vindmøller jo heller ikke gjort.
At det ikke er rentabelt i dag betyder da ikke at det hele skal lægges i skabet og glemmes, der skal da bare videreudvikles på skidtet! Vindmølleindustrien har videreudviklet i rigtig mange år, og dér er der ikke engang rentabelt endnu, ikke uden tilskud, og den drøner derudad!
Støtten fra EU betyder alene, at man fra EU-regi stadig er interesseret i nye teknologier og forbedring af eksisterende energityper. Disse projekter skal stadig finasereres privat, før støtten fra EU falder.
Det er godt at der er nogle som skal vurdere projektet før end de sætter egne penge på højkant i projektet. Så er det ikke KUN et EU gummistempel som skal svinges. Du kan ikke få EU tilskud til at udvikle en evighedsmaskine. Hvornår tager man sig sammen til at stoppe al EU støtten til bølgekraft? For 70 års erfaring har med al ønskelig tydelighed vist at Bølgeenergi ikke kan blive til noget brugbart.Det er kun hvis de kan skaffe egenfinancieringen, at de overhovedet modtager nogle penge fra EU. Det er altså ikke lykkedes at finde nogen, som vil investere, så de har ikke modtaget nogle penge fra EU. - systemet virker faktisk -
Fysikken i bølger gør det svært. Omkring Danmark kan man måske høste 4kW/m i bedste fald, men konstruktionen skal kunne modstå meget større bølger, og selv i normalt vejr vil bølgerne variere meget over blot et par eller tre bølger. Der er stor og varierende kraft over en lille bevægelse. Alene det, at man skal op i 1km for at modsvare en standard vindmølle betyder, at konstruktionen skal være meget billig pr meter. De mange mislykkede projekter over de sidste 20 år lover ikke godt for fremtiden i teknologien.Ingen bølgekraftanlæg i bølgekraftens meget lange historie har tjent blot nogle få procent af deres fremstillingsudgifter hjem.
Som jeg læser artiklen, så er status: De har søgt penge hos EU og er lovet støtte, når de har skaffet den egenfinanciering der indgår i projektet - der indgår altid en egenfinanciering* -
Det er kun hvis de kan skaffe egenfinancieringen, at de overhovedet modtager nogle penge fra EU. Det er altså ikke lykkedes at finde nogen, som vil investere, så de har ikke modtaget nogle penge fra EU. - systemet virker faktisk -
'* som eksempel: Når den lokale bank støtter idrætsklubbens ungdomsarbejde er egenfinancieringen frivilligt arbejde og evt nogle kontingentpenge.
Man kunne hævde at for prototyper er formålet ikke at producere energi i lang tid, men netop lang tid nok til at observere hvad der virker, såvel som at observere hvad der ikke virkerMen der er store forskelle på hvad de får udrettet i deres aktive levetid.</p>
<p>En vindmølle har typisk tjent sine fremstillingsudgifter hjem mangefold.</p>
<p>Ingen bølgekraftanlæg i bølgekraftens meget lange historie har tjent blot nogle få procent af deres fremstillingsudgifter hjem.
Hvem er det der bestemmer hvilke teknologier der skal støttes? Det er selvfølgelig let at være bagklog, men syntes EU skal revurdere hvem der udvælger projekterne.
Men der er store forskelle på hvad de får udrettet i deres aktive levetid.
En vindmølle har typisk tjent sine fremstillingsudgifter hjem mangefold.
Ingen bølgekraftanlæg i bølgekraftens meget lange historie har tjent blot nogle få procent af deres fremstillingsudgifter hjem.
Giver det stof til eftertanke ? Måske også til at drage en konklusion mht bølgekraftens iboende forbandelse. Bølgekraft ER en taberteknologi - indse det dog.
Den maskine der er slæbt til Grenå har/havde kun 2 flydere. den har stået inde i havnen et års tid, fordi den skulle bygges om. Det var den ombygning, der altså ikke er penge til.
Skulle den fortsat producere energi, skulle den altså sættes op igen til havs.
Der er et par billeder her: https://hanstholmhavn.dk/nyheder/sidste-dag-for-wave-star-i-hanstholm-havn.aspx
For at ingen skal være i tvivl - så er overskriften skrevet med en stor del sarkasme. Fotografiet viser HVOR kompliceret denne maskine er. En enorm bærestruktur og et meget stort antal flydere med hver sin energiomdanner.
En vindmølle derimod: 1 kraftig hovedakse, med 3 vingeprofiler - monteret på et statisk tårn. Godt at se at fornuften sejrede, - da enhver krone som anvendes på eksperimenter med bølgekraft - er en spildt krone. Efter mange mange års frugtesløs eksperimenten med bølgeenergi, ser det ud til at de mange dårlige erfaringer efterhånden vejer tungere end den naive drøm om billig energi fra havets bølger.
Det kunne jo også være at investorer bare ikke tror på netop dette design. Jeg har altid syntes at Wave Star havde alt for meget fast struktur, i forhold til de ting der producerer energi. Ergo meget vedligehold. Ser man f.eks Pelamis, så er hele konstruktionen med til at producerer energi.
Citat: "»Man kan sige, at den har tjent sit formål med at bevise, at man kan producere energi fra bølgerne. Den kunne stå i mange år i vandet endnu uden at tage skade, men vi kan ikke bruge flere penge på den nu,« siger Laurent Marquis."
Hvis projektet kan blive stående og producere el uden yderligere investeringer, og der alligevel ikke er lønsomt, ser det jo ret sort ud for bølgeenergi.
Det skyldes nok vores massive støtte til vindmølleindustrien. Der produceres rigeligt med strøm i DK når det blæser (og der er gang i vindmøllerne og bølgerne). Så er strøm intet værd, og mere strømproduktion baseret på vind derfor dødfødt.
Vores massive støtte til vindmøller har altså undermineret bølgeenergi.