Bølgeanlægget Tordenskiold er klar til test
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bølgeanlægget Tordenskiold er klar til test

Firmaet Crestwing har arbejdet med bølgerenergi siden 2005 (illustration: Crestwing) Illustration: Crestwing

Bølgeanlægget Tordenskiold bliver i dag sat på havet for anden gang. Crestwing, det lokale firma bag bølgeanlægget, skal teste, hvor meget energi anlægget kan producere, og i det hele taget efterprøve anlægget i praksis.

Tordenskiold er en prototype. Ifølge Crestwings hjemmeside, har firmaet planer om at bygge et større anlæg i 2020-2021. Det skal ligge i Nordsøen, og hvis alt går som planlagt, får anlægget selskab af to andre. Disse modeller kommer til at måle 70 gange 18 meter og er altså mere end dobbelt så store som Tordenskiolds-anlægget.

Havets kræfter

En af de store udfordringer ved bølgeenergi er at bygge anlæg, som kan modstå havets voldsomme kræfter. For at undgå forlis bruger Crestwing et trepunksforankringssystem med fleksible ankerliner. Et ankertårn gør anlægget i stand til at dreje 360 grader. Ifølge firmaets hjemmeside gør det anlægget i stand til at minimere slagkraften fra bølgerne.

Anlægget kan tilkobles El-nettet via et kabel, som kan fastgøres på den ene ankerline og føres ind i anlægget gennem ankerkoblingen.

Bag anlæggets gule stålfacader siddet et PTO system. Bølgekraften bevæger en trykstang, som sætter en tandstang og dermed et tandhjul i bevægelse. Den lineære bevægelse bliver altså omdannet til en cirkulær bevægelse, som driver en generator. Rotationen øges gennem et Speed Up gear, hvor et svinghjul stabiliserer rotationen og udglatter el produktionen. Ifølge firmaets hjemmeside kan systemet omdanne 90 % af den absorberede energi til el.

Det er anden gang Tordenskiold bliver testet på havet.

Læs også: Efter fem måneders test: Bølgerne rummer endnu mere energi end generatoren kan omdanne

Illustration: Lasse Gorm Jensen

(Illustration: Lasse Gorm Jensen)

Emner : Bølgekraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

90 % af den absorberede energi, hvor mange procent er det af den energi der er i bølgerne der passerer anlægget? Eller hvor mange kW er det i middel. Hidtidige anlæg har ikke vist imponerende resultater, selvom man burde kunne høste omkring 50% af bølgeenergien.

  • 12
  • 0

Det ville jeg også gerne vide. Jeg er notorisk skeptisk overfor bølgeenergi, fordi de investerede offshore ressourcer for mig, at se ikke står mål med udbyttet, men det er måske det prototyperne i Kattegat skal vise. Jeg er navnlig spændt på, hvor megen effekt de kan trække ud af bølgerne, dvs. virkningsgraden mellem bølger og anlæg.

Som jeg læser side 11 i nedenstående rapport er der ca. 1 kW effekt pr. meter bølgefront at hente i Kattegat, men det forudsætter formentlig, at man kan dæmpe bølgerne helt, hvilket næppe er realistisk. Det giver så et teoretisk maks. på 6,75 kW for hele prototypen, da selve anlægget kun har en virkningsgrad på 90%. Mit gæt er at anlægget i bedste fald kan drive en kaffemaskine.

https://ens.dk/sites/ens.dk/files/Forsknin...

I kystnære områder ud for vestkysten kommer man jf. rapporten op på 7 kW pr. meter bølgefront. Det giver så et teoretisk maks. på 18 x 7kW/m x 0,9=113kW for fuldskalaanlægget.

Det bliver med 8760 timer på et år ca. 1.000 MWh. Uden at kende de eksakte tal vil jeg tro, at man i bedste fald får 30 øre/kWh på en god dag, hvilket giver en maks. økonomisk indtjening på 300.000 kr/år. Mit (rene) gæt er, at man måske kun kan trække 20% af energien ud af bølgerne, og så er vi på 60.000 kr. om året.

Det bliver for mig at se svært at få en forretning ud af offshore ude i Nordsøen ud for vestkysten, når anlæggene skal etableres, serviceres, vedligeholdes og afskrives. Længere ude i Nordsøen eller oppe i Nordatlanten, hvor der måske er noget at hente, kan jeg ikke se, at man kan hente strømmen hjem, til der hvor der er brug for den.

  • 15
  • 2

Man kan ikke forvente at bølgeanlæg kan høste 100 procent af energien ud af bølgerne, men mindre kan sagtens gøre det. En stor sidegevinst er at den høstede energi ikke når kysten og dermed nedbryder kysten, altså en slags kystbeskyttelse. Man kan måske derfor forvente at Danmarks Naturfredningsforening vil modsætte sig bølgekraftanlæg.

  • 8
  • 19

Ved ikke hvor meget energi de kan give, men en smart ting er vel at de formentlig kan forankres de steder hvor vi i forvejen har vindmøller, så optager man ikke mere plads, og kablerne er vel allerede på plads..

  • 6
  • 2

Ved ikke hvor meget energi de kan give, men en smart ting er vel at de formentlig kan forankres de steder hvor vi i forvejen har vindmøller, så optager man ikke mere plads, og kablerne er vel allerede på plads..

En af udfordringerne er E = B x l x v Inducerede elektromotoriske kraft ( i Volt ) bliver lille, når hastigheden v i m/s på lederen der bevæger sig vinkelret på sig selv og på kraftlinierne i generatoren. Hvilket medfører at der skal geares meget for overhoved at få nogen effekt ud af generatoren.

Ved gearløse vindmøller gør man af samme årsag diameteren på rotor og stator stor.

Vindmøller kan med fordel skaleres op til ihverfald 10 MW. Jeg har dog svært ved at se at man kan skalere bølgeanlæg op, trods jeg ikke er nogen søulk, så har jeg erfaret at jo større skibet er jo mindre gynger det. :-)

  • 1
  • 2

Man kan ikke forvente at bølgeanlæg kan høste 100 procent af energien ud af bølgerne, men mindre kan sagtens gøre det.

Det er netop min pointe. Jeg tror ikke på, at mindre kan gøre det. Hvis du er på 20%, så leverer testanlægget kun lige nok til en kaffemaskine. Ville du selv investere i sådan et anlæg for at slippe for at betale for strømmen til den - selv hvis kaffemaskinen kørte i døgndrift.

Jeg savne fortsat stadig nogle tal for, hvor meget man kan hente ud af bølgerne. Vindindustrien ved det præcist. Det er så vidt jeg husker ca. 27%, (fordi man ikke får nogen vind igennem, hvis luften er berøvet al kinetisk energi og står stille på bagsiden efter vindmøllen) . Det problem har man næppe ved bølger, men havblik opnår man næppe.

  • 3
  • 1

Vindindustrien ved det præcist. Det er så vidt jeg husker ca. 27%, (fordi man ikke får nogen vind igennem, hvis luften er berøvet al kinetisk energi og står stille på bagsiden efter vindmøllen) .

Du tænker nok på Betz' coefficient, som er den teoretisk øvre grænse for vindmøller. Den er 16/27, svarende til 59,3%.

Det problem har man næppe ved bølger, men havblik opnår man næppe.

Pas på, at du ikke åbner Pandoras æske. Diskussionen var ikke køn sidst, og der kom aldrig nogen afklaring ud af den.

Jeg ville gerne bringe et link, men jeg kan ikke genfinde diskussionen.

  • 9
  • 0

Hjalte - findes der data.

Kaere journalists hos ing - har du set produktions data for 2019? - Det er fint at du bringer projektets fine grafik, men virker det, eller er det bare... Fin grafik...?

Populaer videnskab har ofte fin grafik, hvor vi her hos ing gerne vil have fakta og data.

Jeg tror projektet har en faktor 100 projektfejl i om de kan få El ind til land. Men da du Hjalte, ofte skriver gode artikler, søger jeg data. Kan du hjaelpe?

  • 5
  • 0

Som jeg læser side 11 i nedenstående rapport er der ca. 1 kW effekt pr. meter bølgefront at hente i Kattegat,

Jeg kunne godt tänke mig at vide hvordan man har beregnet den teoretiske effekt som bölgerne indeholder og isär hvordan man har verificeret beregningen ekperimentelt.

Jeg tror der er et problem med modellen og at der simpelthen ikke der er den effekt til rådighed som man budgetterer med. Det er derfor vi ser projekt efter projekt som ikke leverer noget andet end arbejdspladser i udkantsområder (hvilket ikke er et dårligt mål, men, man burde väre ärlig om det).

Nogle af de mere optimististike värdier for bölgekraft, 27 kW per meter bölge f.ex., burde man kunne efterpröve ved at måle den opvarmning af vandet som, hvis tallet passer, absolut vil ske når bölgerne rammer stranden eller stenmolen!

Bölger er et resonans-fenomen. Det allerförste problem er at man skal konstruere sin "bölgemodtager" så den altid matcher "impedansen" af bölgerne. Det er nok svärt at göre mekanisk fordi man skal kunne variere inertien og "fjederkraften" af sit system så det passer til bölgerne (som hele tiden ändres) og svinger med dem. Hvis man tapper for meget energi mister man resonansen og energien absorberes ikke. Umiddelbart vil jeg mene at "to plader med et hängsel imellem" er "instillet til" präcist een slags bölger og ikke "vil se" alle de andre.

  • 4
  • 1

Fra Without hot air: Atlanticwavepower is40kWpermetreofexposedcoastline. (Chapter F explains how we can estimate this power using a few facts about waves.) This number has a firm basis in the literature on Atlantic wave power (Mollison et al., 1976; Mollison, 1986, 1991). FromMollison (1986), for example: “the large scale resource of the NE Atlantic, from Iceland to North Portugal, has a net resource of 40–50MW/km, of which 20–30MW/km is potentially economically extractable.” At any point in the open ocean, three powers per unit length can be distinguished: the total power passing through that point in all directions (63 kW/m on average at the Isles of Scilly and 67 kW/m off Uist); the net power intercepted by a directional collecting de- vice oriented in the optimal direction (47 kW/m and 45 kW/m respectively); and the power per unit coastline, which takes into account the misalignment between the optimal orientation of a directional collector and the coastline (for example in Portugal the optimal orientation faces northwest and the coastline faces west). – Practical systems won’t manage to extract all the power, and some of the power will inevitably be lost during conversion frommechanical energy to electricity. The UK’s first grid-connected wave machine, the Limpet on Islay, provides a striking example of these losses. When it was designed its con- version efficiency from wave power to grid power was estimated to be 48%, and the average power output was predicted to be 200 kW. However losses in the capture system, flywheels and electrical components mean the actual average output is 21 kW – just 5% of the predicted output (Wavegen, 2002).

(Mærkelig formatering.) Fra side 310. The correct power per unit length of wave-front is Ptotal =1/4 ρgh2v. 1 4 Plugging in v = 16m/s and h = 1m, we find Ptotal = 1 4 (F.5) 1/4ρgh2v = 40 kW/m. (F.6) This rough estimate agrees with real measurements in the Atlantic (Molli- son, 1986). (See p75.) The losses from viscosity are minimal: a wave of 9 seconds period would have to go three times round the world to lose 10% of its ampli- tude.

Ved at betragte det som en modtage antenne, kan du få ~ 50% ud, da bevægelsen af dit apparat genererer bølger som er en slags tab.

  • 0
  • 5

Bölger er et resonans-fenomen. Det allerförste problem er at man skal konstruere sin "bölgemodtager" så den altid matcher "impedansen" af bölgerne. Det er nok svärt at göre mekanisk fordi man skal kunne variere inertien og "fjederkraften" af sit system så det passer til bölgerne (som hele tiden ändres) og svinger med dem. Hvis man tapper for meget energi mister man resonansen og energien absorberes ikke. Umiddelbart vil jeg mene at "to plader med et hängsel imellem" er "instillet til" präcist een slags bölger og ikke "vil se" alle de andre.

Som knægt rodede jeg lidt med bølgekraft ved hjælp af flåde. For at få flåden til at vippe mest muligt, var der et lod med hul i midten, der kunne hives op/ned ad masten og derved sikrede at flåden kom så nogenlunde i resonans.

En mast på hver flåde sammen med lod, var måske en ide som Tordenskjold kunne drage nytte af ? Lineærgenerator sammen med powerelektronik kunne så kompensere for de små variationerne mellem bølgerne, samt samlet sikre at systemet forbliver i resonans.

  • 3
  • 0

@Magnus: Din historie om loddet og masten får en klokke til at ringe (DING!).

Jeg har aldrig forstået hvorfor man benytter to (2) pontoner der vipper – det virker jo ret indlysende at 'impedansen' skal rammes temmelig præcist, for ikke at miste resonansen.

Et mere kontrolleret system, der tager udgangspunkt i en 'flyder' (som vi kender det fra toiletkummen), synes at kunne give en større effektiv udnyttelse af bølgerne - uafhængigt af bølgernes størrelse og retning. Og så kan samme princip tilmed benyttes til vindkraft hvor 'skvulperen' gynger i vinden.

Kald det bare 'storm i et glas vand'.

Jeg forsøger med en hurtig skitse til inspiration ;-)...! (Indsæt billede virker åbenbart kun til eksterne links, altså billeder som ligger på en ekstern server) SKVULPEREN.png

Rogert

  • 1
  • 3

Selvom det nok ikke kommer på højde med vindmøller, kunnedet sikkert bedre betale sig at høste energien fra tidevand (og bølgehøjde)

I Danmark kunne indemme større områder, og holde på vandet, til der er lavvande, og høste energien i de enorme vandmasser, med turbiner.

Har man ikke brug for energien, kunne man pumpe vand op i højenergibasinner, der kan producerer, ved højvande. Der skal dog ret store arealer til, at det virkeligt rykker noget.

Måske kunne det også have en gavnlig effekt imod kysterossion?

  • 2
  • 3

Jamen, vi kan jo også bare slå ideerne sammen - så har vi hurtigt dækket Østersøen med millionvis af små 'skvulpere', som alle sammen genererer en lille smule strøm. . . du ved, mange bække små. . . Måske kan vi ovenikøbet genbruge sodavandsflasker og øldåser som beholdere ;-) Og som linear alternator vil 'flyderne' nok forblive ovenvande

  • 1
  • 6

Hørte, i en lokal tv2 udsendelse (TV 2 Salto) søndag d 16 Feb 2020 kl 20.00 - 20.25, at dette bølgeanlaeg kunne producere strøm til 30-40 boliger..... Måske kunne Ing redaktionen få de data der ligger til grund for denne viden.

  • 0
  • 0

4 mio kWh

En lidt rodet måde at opgive det på. Husk at det er et prøveanlæg. I øvrigt bør der være masser af andre konstruktioner, som kan trække energien ud af bølger. Tidevandet som foreslået bør også kunne flytte en del.

  • 0
  • 1

Bølgekraft og Evighedsmaskiner. Bølgekraftanlæg er blevet testet igen og igen og igen. Næsten altid med det samme resultat. Virkningsgraden er overraskende lav. Men så vent til vi opskalerer anlægget siger de. Jamen vær så god, så bliver virkningsgraden da bare endnu lavere. Dem som fortsat tror på bølgekraft er dagdrømmere med en mangel på evner til at forstå teknikkens begrænsninger og især en manglende evne til at tage ved lære af alle de mange mislykkede forsøg. Bølgekraftanlæg er næsten i samme kategori som evighedsmaskiner. Dog med den lille forskel at et bølgekraftanlæg kan drive 1 eller flere kaffemaskiner. Spildte penge som kunne have været anvendt til noget fornuftigt. Glæder mig til at få en masse thumbs down. For så kan jeg tælle antallet af fjolser.

  • 13
  • 7

Thumbs up herfra.

Min bemærkning oppe i tråden, det er bare med at gøre anlægget stort nok, så holder det op med at bevæge sig, kostede mig lige med det samme 4 thumbs down. :-)

Kommentar til Magnus Thomsen: Der er fortsat mange som håber på et gennembrud for bølgekraft. Det på trods af at de seneste 75 år med mange dyre forsøgsanlæg har vist at bølgekraft er en taberteknologi på linie med dampmaskinen. Vindmøller er blevet opskaleret med stor succes. For bølgekraftanlæg trækker naturlovene i den stik modsatte retning. Jo større anlægget bliver, jo mindre effektivt bliver det. Dem som har givet dig thumps down er derfor fjolser. Det kan begrundet ved at disse personer ikke har forstået ovennævnte tekniske sammenhæng.

  • 5
  • 5

Der er et klip fra 2012 med opfinderen Henning Pilgaard, hvor han siger, at maskinen godt kan producere 4 mio kWh om året. Jeg synes ikke det er så meget.

Tak for linket. Lige inden han siger 4 mio kWh pr. år ude ved Orkeney Øerne, siger han 1 mio kWh ude i Nordsøen. Det lyder temmeligt meget som det teoretiske maksimum, jeg udregnede længere oppe i tråden. Så skal anlægget 'bare' have 100% virkningsgrad i den mekaniske omsætningen af bølgeenergien, så der er havblik på bagsiden af anlægget. Jeg kunne godt tænke mig at se nogle tal for virkninggraden, for dette og for den sags skyld også andre bølgeengergiløsninger.

  • 4
  • 0

Vindmøller er blevet opskaleret med stor succes. For bølgekraftanlæg trækker naturlovene i den stik modsatte retning. Jo større anlægget bliver, jo mindre effektivt bliver det. Dem som har givet dig thumps down er derfor fjolser. Det kan begrundet ved at disse personer ikke har forstået ovennævnte tekniske sammenhæng.

Flemming Qvist

Jeg havde fornøjelsen at bo på Grønland som knægt og erfarede med selvsyn din pointe om skalerbarhed. Om vinteren frøs der is på havoverfladen 60 - 100 cm i tykkelse. Trods der om vinteren opstod storme af orkan styrke, så var det kun de små isstykker der knækkede løs ude i iskanten der bevægede sig som jeg kan erindre. En isflage kan i mine øjne sammenlignes med Tordenskjold, gør flåderne store nok, så vil de holde op med at bevæge sig.

  • 6
  • 1

Hej Jens Christiansen (og alle jer andre, som er intresseret i hvor meget energi de satser på at kunne producere).

Jeg har i weekenden været i kontakt med Crestwing, og de oplyser ikke hvor meget trodenskiold producere. Det er de vist stadig i gang med at teste. Til gengæld fortæller skriver de om fuldskala anlægget, som er planlagt i Nordsøen:

"Estimeret energiproduktion efter andet forløb(dec. 2008), baseret på detail udvikling af anlæg og ikke mindst på optimering af skala(Power Matrix), har løftet det potentielle årlige energioptag, fra en fuldskala anlæg Nordsø placering, til ca. 1000 MWh".

Derudover oplyser de, at der regner med, at anlæggene kan absorbere 30-40 % af bølgernes energi, hvoraf 90 % kan omdannes til elektricitet.

Jeg er ked af, at det ikke kan oplyses mere præcist, men jeg håber det gjorde jer lidt klogere.

  • 4
  • 1

Hvis bølgekraftanlæg som Tordenskjold, gør flåderne større, så vil de holde op med at bevæge sig. (Har redigeret en smule i dit citat).

Kommentar til Magnus Thomsen: Tordenskjolds 2 flydere har en optimal dimension hvis afstanden imellem flydernes opdriftcentre svarer til en halv bølgelængde. Prøv selv at tegne det på et stykke papir. Hvad så hvis anlægget opskaleres med en faktor 2 ? Så vil der ske det at de 2 opdriftcentre vil bevæge sig helt synkront og derved får bølgekraftanlægget en virkningsgrad på præcis NUL %. Prøv at lave en skitse af den situation. Derfor har Magnus Thomsen fuldstændig ret i sin kritik af at bølgekraftanlæg IKKE kan opskaleres.

  • 6
  • 1

Jeg kunne godt tænke mig at se nogle tal for virkninggraden, for dette og for den sags skyld også andre bølgeengergiløsninger.

Hvorfor er virkninggraden interessant? Det der tæller er hvad et anlæg, der kan holde X år koster at producere, vedligeholde og holde i drift i forhold til hvormeget det producere, altså kW prisen i anlægges levetid og om det producere i lange perioder efter at vinden har lagt sig hvor der er brug for CO2 fri el. Om anlægget kun høster 1% er egentlig ligegyldigt fordi der er "et helt hav" at tage af.

  • 10
  • 11

man altid forsøger at høste bølge energi gennem to hængslede flydere, istedet for at bruge et vandmølle princip.

Kunne man ikke lave en konstruktion som består af et stort antal parallelt monterede vandmøller som er monteret i en ramme, som så er forankret, men som kan svinge rundt, formentlig ved brug af en form for fast monteret ror finne, som sikrer at rammen hele tiden holder møllebladene vinkeltret på den overordnede strømretning i toppen?

Eller det er måske allerede forsøgt?

Der er en større kompleksitet i sådan en løsning.... som måske gør den endnu mindre rentabel. Men umiddelbart virker det da efter min mening mere logisk at forsøge at høste energi på den måde.

Eller hvad med piezo elektrisk generering.... monter en kæmpe flyder, med en større underbygning der "fanger" strømmen, og foranker dette på bunden. I forankringen, monter mega sized piezo krystaller som genererer elektricitet...

Eller tag selvsamme ide, og monter "stræk bare" kabler, hvor der er en tandstang på et par meter af den ene endestykke af kablet, og en gearing/generator på det andet endestykke af kablet, og så en mekanisk eller hydraulisk fjeder til at trække kablet sammen igen når der ikke er træk i det, således det er klar til næste "udtrækning".

Jeg har overhovedet ikke regnet på disse brainstorms, så aner ikke om det er ladesiggøreligt, så jeg forventer mange thumbs downs :)

  • 2
  • 2

Også lige en ekstra brainstorm ting.... Hvis man opsætter en fast platform, lige under vandoverfladen, kunne man så ikke generere statisk elektricitet, når vandet passerer hen over platformens flade?

Det er tilsyneladende et stort issue, når der pumpes jet fuel gennem slanger til fly, hvor der sagtens kan dannes temmelig store potentiale forskelle.

Det burde man da kunne udnyttet i havet, hvis man er lidt kreativ?

  • 1
  • 7

Det er uden tvivl det dummeste indlæg i denne debat. Troede først at det var skrevet for sjov. Men kan se at det ikke er din stil. Ville ikke nøjes med at give dig en Thump Down, men vil gratulere dig personligt.

Det var ikke et indlæg men en uddybning til et spørgsmål. Det kan godt være at det var et irrelevant spørgsmål at stille i den sammenhæng det blev stillet, fordi spørgsmålet om virkningsgraden måske var en del af en diskussion om hvor vidt man kunne stole på det oplyste output. Men det var nu engang det spørgsmål der meldte sig.

Det virker som om at diskussionen er lidt følsom for dig siden det ligger dig på sinde at stempler andre som fjolser og spørgsmål og indlæg som dumme. Har du tabt mange penge på det?

Jeg tror at udfordringerne med at bygge et konkurrencedygtigt bølgeanlæg i forhold til andre energiløsninger er tæt på uoverstigelige fordi det skal holde i et hårdt havmiljø, også når det stormer og i havis. Det bliver nok for dyrt at bygge og vedligeholde. Jeg vil se et anlæg der køre til en konkurrencedygtig pris med andre VE løsninger før jeg tror at det kan lade sig gøre. Men fordi energi potentialet er der og fordi bølgeanlæg er noget af det mest udfordrende inden for VE gør det emnet ekstre spændende at følge. Jeg følger derfor udviklingen af bølgeanlæg med interesse i stedet for med irritation.

  • 12
  • 1

Det er tilsyneladende et stort issue, når der pumpes jet fuel gennem slanger til fly, hvor der sagtens kan dannes temmelig store potentiale forskelle.

Det burde man da kunne udnyttet i havet, hvis man er lidt kreativ?

Saltvand er (i modsætning til jetfuel) elektrisk ledende. En elektrisk potentialforskel vil udlades gennem vandet. Desuden kan der næppe høstes ret meget energi fra statisk elektricitet, der kan opstå store spændinger, men effekten er lille.

  • 6
  • 0

Saltvand er (i modsætning til jetfuel) elektrisk ledende. En elektrisk potentialforskel vil udlades gennem vandet.

Jep... det kræver nogen kreativitet at "fange" potentiale forskellen, inden den bare aflades igen. Jeg har ikke løsningen, men jeg kunne nu godt forestille mig at man, ved tilstrækkelig tænkning, kunne lave en løsning, måske baseret på microfluid ideer eller lign.

https://www.eetimes.com/microfluidic-batte...

Om den så er rentabel er en anden sag.

  • 0
  • 5

......vil man finde ud af hvorledes man kan udnytte bølgekraft engang. Man har altid kunne ønske sig at flyve, men det tog lang tid inden det lykkedes.

  • 2
  • 4

........kunne man studere, hvorledes Force laver bølger i deres bassiner i Hjortekær. Der laver man bølger som jeg husker det, ved at skubbe en lodret plade der går ned i vandet frem og tilbage og ved at ændre slaglængde og frekvens, danne de typer af bølger man ønskede. Jeg har også oplevet bølgemaskiner i badelande der kunne lave ret store bølger. Når man med stor energi kan lave modelbølger og store badelandsbølger på den måde......så er det mit umiddelbare indtryk, at man også kunne lave "en pladeløsning" der kunne tappe bølgeenergien, ved at bølgen presser en lodret plade frem og tilbage under hensyn til frekvens og bølgehøjde.

  • 3
  • 3

Som jeg har forstået det skyldes det at det er relativt dyrt at have mere eller mindre komplicerede roterende dimser, der skal kunne holde i lang tid, under eller i havets overflade.

Jep. Jeg kender ingeniører som arbejder offshore, og de har ikke store forventninger til levetiden for bølgeanlæg. Vand har det med at komme ind i maskineriet, og salt får metal til at ruste. Alt mekanisk skal så vidt muligt holdes oppe over vandet.

  • 4
  • 0

Det er ligeved at det kunne blive godt:)

Men wavepison lider for mig at se, af den skavank, at den energi optagende mekanismes bevægelige glidende styr og dele er under vand. Rust, utætheder, rurer, muslinger tang og alle de ting der der gør livet surt for skibe, er mulige her. Men ja, det ligner en kommende løsning, men de bevægelige dele skal være totalt afskåret fra vandet hvis man ønsker lange driftsperioder.

  • 2
  • 1

Men wavepison lider for mig at se, af den skavank, at den energi optagende mekanismes bevægelige glidende styr og dele er under vand. Rust, utætheder, rurer, muslinger tang og alle de ting der der gør livet surt for skibe, er mulige her

Du har helt Bjarke.....

Strategien er flerstrenget i prioriteret rækkefølge:

1/ Reducere mængden af sollys på pakflader (i en løsning der ikke er implementeret endnu trækker vi en sort strømpe uden om hele pumpen) 2/ Kortvarigt reduktion af trykket i systemet så pumperne kan vi opnå "fuld-stroke" selv i stille perioder, hvilket vil plane vækst før det bliver en alvorlig trussel. 3/ Rigtig valg af materialer. Et godt eksempel er vulkaniseret gummi hvor vækst ikke forkommer.

I Nordsøen var tiltag 1/+2/ tilstrækkelige - det bliver spændende på næste anlæg der kommer til at ligge ud for Gran Canaria. http://wavepiston.dk/#demonstration

Og.... naturligvis vil anlægget ikke virke perfekt i første iteration - det er jo netop det der er formålet med at lave udvikling......

  • 5
  • 0

Men fordi energi potentialet er der

Det er det ikke! Det er hele problemet. Der er ikke energi nok i bølgerne. Vi kan plastre hele Danmarks kystlinje til med anlæggene uden at det batter noget som helst. Helt ærligt, hvem gider se på en km bølgekraftanlæg for nogle få MW, når ellers bølgestørrelsen tilfældigvis passer? For samme mængde stål kunne man bygge mange MW vindmøller.

I det mindste bliver de rimeligt billige at pille ned igen. De fleste af konstruktionerne ser ud til at kunne tømmes for diverse smøreolie o.lign. derefter sænkes til gavn for fiskene.

  • 8
  • 2

Noget lidt andet om bølger

" Den nye kystlinjen består av et 500 meter langt belte av betongkassene. Hver av dem er 26 meter høye, men mesteparten er skjult under vann. Bare seks meter stikker opp. Den bakre halvdelen – som vender mot land – er fylt med ballast. Halvdelen som vender mot havet er tom, men består av smale åpninger inn til høye og tynne rom.

– Vi kaller det Jarlans kammer, sier Nguyen. – De absorberer energien i bølger og tidevann, til sammen kan de håndtere 45.000 m3 vann per bølge. Det gjør det trygt å spasere på Portier Cove, selv i storm. " https://www.tu.no/artikler/modell-for-frem...

Så de har et system som bryder bølgernes energi ind mod en masiv beton flade .... tja .... interessant om det virker.

  • 0
  • 0

Jeg kunne med lige så stor ret skrive at med alt det materiale der går til at lave 500MW indikeret VE vindmøllestrøm ( 50 stk Vestas 164 varierende energileverandør)) kunne man lave et Akraftværk der kunne levere 500MW el 24/7 uanset om solen skinnede og der var vind nok.

Og som du nævner: ""Helt ærligt, hvem gider se på en km bølgekraftanlæg for nogle få MW, når ellers bølgestørrelsen tilfældigvis passer? For samme mængde stål kunne man bygge mange MW vindmøller.""

Så vil jeg ændre lidt på din tekst :)

Helt ærligt, hvem gider se på 500 møller der fylder hele horisonten eller adskillige landbrug for nogle få MW, når ellers vindhastigheden tilfældigvis passer? For samme mængde stål kunne man bygge et 500 MW akraft der lignede og ikke synede mere end et andelsmejeri og som leverede 500 MW døgnet rundt :)

Vær dog lidt positiv Benny :)

  • 4
  • 11

Hvorfor er virkninggraden interessant? Det der tæller er hvad et anlæg, der kan holde X år koster at producere, vedligeholde og holde i drift i forhold til hvormeget det producere, altså kW prisen i anlægges levetid og om det producere i lange perioder efter at vinden har lagt sig hvor der er brug for CO2 fri el. Om anlægget kun høster 1% er egentlig ligegyldigt fordi der er "et helt hav" at tage af.

Virkningsgraden er afgørende for om det bliver økonomisk realistisk. Hvis du stoler på mine beregninger på et teoretisk max. på 1 mio kWh/år, men kun sætter virkningsgraden til 1% så får du kun en indtjening på 3.000 kr/år pr. fuldskalaanlæg ude i Nordsøen. Det beløb skal betale afskrivningen på anlægget, ud- og indbugsering til positionen, service og vedligehold, tilslutning og vedligehold af el, samt forrente investeringen (hvis du skal have nogen til at betale for etableringen).

Jeg ser ingen af de fire første ting som mulige for 3.000 kr - ikke engang hver for sig, og jeg forbliver skeptisk selv ved 100% virkningsgrad, som synes at være det som opfinderen gik ud fra, når han hævdede 1 mio kWh/år.

  • 4
  • 0

Når man med stor energi kan lave modelbølger og store badelandsbølger på den måde......så er det mit umiddelbare indtryk, at man også kunne lave "en pladeløsning" der kunne tappe bølgeenergien, ved at bølgen presser en lodret plade frem og tilbage under hensyn til frekvens og bølgehøjde.

Sædfølgelig kan man da lave sådan en maskine, der yder en eller anden procentdel af den energi det har krævet at lave bølgerne. Sagen er bare at bølger ude i naturen ikke er opstået ved at bevæge en plade frem og tilbage. Naturlige bølger er en svingning uden vandtransport, og indeholder derfor stort set ingen energi.

  • 0
  • 6

Spild af andre folks penge. Jeg har talt med mange opfindere af evighedsmaskiner. Der er mange skøre projekter. Det samme gør sig gældende med bølgekraftanlæg. Jeg har mere sympati for dem som arbejder med evighedsmaskiner, end dem som arbejder med bølgekraftanlæg. Hvorfor nu det ?: Opfindere af evighedsmaskiner gør det oftest for deres egne sparepenge. Hvorimod penge til bølgekraftanlæg kommer fra AFP = Andre Folks Penge. Jeg opfatter penge som bruges på nyttesløse forsøg med bølgekraftanlæg som en form for bedrageri. Lige så værdiskabende som at køre 1.000 kr sedler igennem en makulator. Det er penge som kunne have gjort nytte, HVIS de i stedet for var blevet brugt til noget nyttigt.

  • 8
  • 5

Naturlige bølger er en svingning uden vandtransport, og indeholder derfor stort set ingen energi.

Jeg skal da love for at fladjordseksperterne er aktive her. I anden sammenhæng vedrørende drivkræfter til biler anvender man ord som oliemafia og sligt. Har disse stærke kræfter imod bølgekraft mon stærke interesser i vindkraft?

Ingen energi i bølgekraft? Prøv at spørge en gammel vestjyde, som har oplevet vestkysten igennem årtier. Kodeord: Naturens kræfter. Under anden verdenskrig byggede man tyske bunkere ind i sandklitterne, og forleden flyttede man Rugbjerg Fyrtårn, da den lå faretruende nær skrænten. Hvor ligger bunkerne nu? Er det mon selve disse bygningsværker, som har bevæget sig mod havet, - eller er det havets bølger, som med deres energi har gnavet sig ind i landet? (man taler om retoriske spørgsmål). Nogen der har et bud på hvor meget energi denne nedbrydning har krævet?

  • 1
  • 8

Har disse stærke kræfter imod bølgekraft mon stærke interesser i vindkraft?

Hans Jørgen Nielsen

Nu er det vel mestendels vinden der skaber bølgerne, så er det vel også nemmere/indlysende at gøre gavn af vinden direkte og man er enda ikke bundet til havlokalitet med bølger.

Trods vand er 800 gange tungere end luft, så tager det ikke lang tid for vinden at løfte/skabe bølgerne, så ens mavefornemmelse bør advare om energimængde der nemt kan høstes.

  • 4
  • 0

Bølger indeholder både dynamisk energi, det er den energi der får noget flydende på vandfladen til at skvulpe frem og tilbage, samt potentiel energi. Feks. vil vandfladen blive hævet med ca. 0,1 m hvis der optræder bølger med en højde på 2 m, og en længde på 30 m. Dette som en funktion af den potentielle energi.

  • 0
  • 0

Fra Nazaré i Portugal: https://www.redbull.com/dk-da/nazar%C3%A9-... Er det bølgekraftens drøm eller mareridt? Uanset hvor snedige maskiner du laver så skal de høste effekt fra små bevælgerser og meget store kræfter. Derfor bliver maskinerne så voldsomme i forhold til den effekt de kan høste. Med 10 til 20 kW/meter bølgefront så skal du dække 100m for at komme op på 1 til 2MW. Det kan måske klares med 5 maskiner, men viser også begrænsningen. Med hensyn til wavepiston har de så prøvet at lave el, eller er det bare blevet til et springvand? Det er meget svært ud fra deres dokumentation at se om de reelt har lavet el og hvor meget. Tidsaksen er i noget der ligner julian date, ikke befordrende med den opløsning de bruger.

  • 5
  • 0

Hej Hjalte

Jeg skal lige forstå det - Har Ingeniøren bragt en artikel om et teknisk emne - uden at have ses data fra testperioden i hele 2019 ?

(Fint nok at de vil teste igen i 2020 - men data fra 2019 - dem bør "De" have - og de data bør underbygge artikler på Ingeniøren)

Og

Hvis bølgeanlæget er FUP og FIDUS - vil i så skrive om det ?

Og

Hvis der er fremlagt urigtig information om gode resultater - og sådanne oplysninger har medført at det offentlige har bevilget penge eller støtte til projektet - vil Ingeniøren så skrive om det ?

  • 1
  • 0

Jeg kunne med lige så stor ret skrive at med alt det materiale der går til at lave 500MW indikeret VE vindmøllestrøm ( 50 stk Vestas 164 varierende energileverandør)) kunne man lave et Akraftværk der kunne levere 500MW el 24/7 uanset om solen skinnede og der var vind nok.

Nej, det kan du ikke med nogen som helst ret skrive.

Vindmøllerne består stort set af noget simpelt bukket metal. Energiforbruget og mængden af arbejdskraft der skal lægges i det er minimal, og det bliver gjort rationelt på fabrikker.

Materialerne til A-kraftværker er derimod for det mestes vedkommende enten dyrere end simpelt bukket metal eller de skal forarbejdes og kontrolleres til en høj standard, eller begge dele. Stort set intet fremstilles rationelt ved masseproduktion på fabrikker.

Bølgekraftværker er p.t. i samme situation som A-kraftværker, men hvis bølgekraftværker virkede ville der hurtigt komme rationel fabriksfremstilling. Dvs. omkostningerne ville blive nogenlunde proportionelle med materialemængden, ligesom for vindmøller. Desværre er materialeforbruget alt for stort i forhold til energihøsten, så der kommer aldrig fabrikker til bølgeanlæg.

Jeg ville ønske at bølgekraft og A-kraft kunne levere strøm til rimelige priser. Det ville da være fantastisk som du selv skriver. Men bølgekraft kan ikke pga. fysik, og A-kraft har brugt 60 år på at blive dyrere og dyrere. Vindmøller virker og bliver konstant billigere. Solceller virker og bliver konstant billigere.

Virkeligheden er det, som når man holder op med at tro på det, stadig er der.

  • 6
  • 3

Det er uden tvivl det dummeste indlæg i denne debat. Troede først at det var skrevet for sjov. Men kan se at det ikke er din stil. Ville ikke nøjes med at give dig en Thump Down, men vil gratulere dig personligt.

Siden ingen andre har gjort det, tager jeg bladet fra munden:

Går der noget af dig, ved at tale ordentligt til folk? Det er meget belastende at skulle læse en debat, hvor der kommer den slags nedladende kommentarer.

Ingeniørens redaktion har tydeligvis givet op ift. at sikre en saglig, ordentlig og frugtbar debat, så på den måde kan man sige, at du holder dig inden for rammerner af hvad redaktionen accepterer. I mine øjne hører den slags kommentarer dog ingen steder hjemme.

  • 12
  • 0

Anlæg bygget på baggrund af kvalificerede tests Crestwing konceptet er testet i AAU bølgebassin i 2008-2009. Her blev det dokumenteret at anlægget umiddelbart absorberer 37% af energien i bølgerne, med et teoretisk dokumenteret potentiale på 40-50%. I 2010-2011 blev konceptet testet på DHI, hvor der blev udført konstruktions- og forankringsbelastningstest. Der er i 2012 og 2014 foretaget forankrings- og overlevelses offshore test med en model ud for Frederikshavn Havn. Samtidig blev der bygget en opskaleret power take off, som blev testet til at have en effektivitet på mere end 90% på at omdanne den optagne energi til el. Tordenskiold er bygget på baggrund af disse resultater.

Prototype testet offshore fem en halv måneder De fem en halv måneders offshore test med prototypen Tordenskiold sidste år viste med al tydelighed, at anlægget og forankringen er dimensioneret korrekt. Der var til gengæld andre udfordringer, bl.a. viste måleresultaterne fra testperioden, at der var en del intern modstand i systemet. Dataene, vi fik under denne testperiode, er derfor blevet brugt til videreudvikling og optimering og giver ingen mening i forhold til offentliggørelse. Der er nu i otte måneder blevet arbejdet med at optimere og udbedre de svagheder, vi oplevede under de sidste offshore test, og vi har derfor store forventninger til de pågående test i 2020. Test i indre farvande tæt på kysten er som udvidet bassintest og giver kun et beregningsgrundlag for energiproduktionen i bedre farvande for bølgeenergi. De beregninger bliver lavet af ingeniører i bl.a. Niras.

  • 3
  • 1

Hej Ruth

Fint at du kommer med lidt tekniske oplysninger ..

  • først de 37 % - er det ved bølger under eller over 2 meter ? ( for jeg tror ikke i får noget energi omsat ved bølger under 2 meter - da konstruktuionen vejer 65 tons - og nok 40 tons i den første del der møder bølgerne - og den vil ikke blive løfte af bølger under 2 meter. NB: bølger mindre end 2 meter - er vel ca 80% af tiden i farvandet ved Hirtsholmene ... ikke ? )

Har du video af anlæget ude ved Hirtsholmene i 2 meter bølger ?

  • 0
  • 0

De 37% er gennemsnittet årlig.

Jeg har ikke video af anlægget i 2 meter bølger, men jeg kan aflæse hvor meget den bevæger sig, og jeg kan love dig, at den bevæger sig både i mindre og større bølger.. Konceptet bygger på suget. Ligesom de trebladede vindmøller bygger på suget fra vinden og ikke på skubbet, så bygger Crestwing konceptet ligeledes på suget, som har baggrund i det atmosfæriske tryk, som giver et potentiale på 10 ton pr. m². I forhold til dette potentiale har anlæggets egenvægt ingen betydning, den kan være let eller tung det påvirker ikke energiproduktionen. Power take off systemet virker ved at have et friløb, når bølgen skubber anlægget opad, derved får anlægget en stor bevægelse opad og et kraftfuldt sug nedad med en stor kraft til udnyttelse.

  • 4
  • 1

Hvilket gennemsnits har i målt i hver af de 8 måneder?(re de 37%). Hvormeget energi har i målt og sendt i land, på 1 time med 2 meter bølger? Hvad er den maximale energi i har målt og sendt i land på 1 time (hvilken dato og kl)

  • 0
  • 0

Som jeg har skrevet: Crestwing konceptet er testet i AAU bølgebassin i 2008-2009. Her blev det dokumenteret at anlægget umiddelbart absorberer 37% af energien i bølgerne, med et teoretisk dokumenteret potentiale på 40-50%. Så det arbejder vi ikke på at dokumentere nu. Og De fem en halv måneders offshore test med prototypen Tordenskiold sidste år viste med al tydelighed, at anlægget og forankringen er dimensioneret korrekt. Der var til gengæld andre udfordringer, bl.a. viste måleresultaterne fra testperioden, at der var en del intern modstand i systemet. Dataene, vi fik under denne testperiode, er derfor blevet brugt til videreudvikling og optimering og giver ingen mening i forhold til offentliggørelse. Vi sender endnu ikke til land, men sender det i dumploads som laver varme. Og mængden er ikke så interessant idet, som jeg har skrevet, test i indre farvande tæt på kysten, er som udvidet bassintest og giver kun et beregningsgrundlag for energiproduktionen i f.eks. Nordsøen. Det er også sådan man gør ved bassin test hos AAU og DHI. Derfor skal resultaterne analyseres af Niras og DHI.

  • 3
  • 1

"Ligesom de trebladede vindmøller bygger på suget fra vinden og ikke på skubbet, så bygger Crestwing konceptet ligeledes på suget, som har baggrund i det atmosfæriske tryk, som giver et potentiale på 10 ton pr. m². I forhold til dette potentiale har anlæggets egenvægt ingen betydning, den kan være let eller tung det påvirker ikke energiproduktionen."

  • 2
  • 1

Crestwing konceptet er testet i AAU bølgebassin i 2008-2009. Her blev det dokumenteret at anlægget umiddelbart absorberer 37% af energien i bølgerne, med et teoretisk dokumenteret potentiale på 40-50%.

Tak fordi du selv melder dig i debaten Ruth.

Jeg er som nævnt skeptiker, men jeg har ikke interesser nogen som helst energiproduktion, hverken alternativ eller konventionel.

Hvis du kan dokumentere 37% virkningsgrad i forhold til bølgene i gennemsnit, så begynder jeg at tro på bølgeenergi. Kan Tordenskiold virkelig det, og kan et opskaleret anlæg også det? Med 37% dæmpning ser jeg enddog en kystsikring med en lang bræmme af anlæg uden for syne ud for vestkysten.

  • 3
  • 0

Der er ikke så mange som læser en rapport selv om den findes, og rapporter er ikke lette at sætte sig ind i, men nederst her er linket til AAUs rapport.

Fra konklussionen i rapporten står der vedr. de 37% "Based on power production tests over all the 5 standard waves states showed that in the assumed length scale of 1:30 the device can achieve an overall efficiency (the ratio between the mechanical power available to the PTO system and the power in the waves arriving at the width of the device, averaged over long time, i.e. a year) of 37 %."

Side 18 i rapporten står der vedr. vægtens indvirkning på effektivitet af anlægget "The data in Fig. 10 adds more weight to the argument that adding and subtracting weights of the sizes shown does nothing to the efficiency of the device".

Link til rapporten hos AAU https://vbn.aau.dk/da/publications/the-cre...

  • 1
  • 0

Tak for Link - Har du ikke misforstået det med vaegt, den første del på ca 40 tons er så tung at små bølger ikke løfter den og så er der ingen bølge som den anden del kan lave energi af.

Havde den første del vejet 400 kg, så havde den "hoppet" i små bølger som en fladbundet limbo båd.

Et spørgsmål til dette link https://www.metal-supply.dk/article/view/6...

Hvad mener du med citatet ".. Den producerer meget tilfredsstillende med el.."

  • 0
  • 2

Anlægget hopper ikke i nogen bølger. Anlæggets vægt er bredt ud over en meget stor overflade og den har en stor opdrift, den stikker ca 25cm.. Som tidligere skrevet, den bevæger sig i alle størrelse bølger. Jeg må endnu engang skrive, at Tordenskiold er et test anlæg, jeg har endnu ikke analyserede data, men vi har en tilfredstillende el produktion.

  • 4
  • 1

Støttet af Energistyrelsen

http://energibyen.dk/nyhed/de-rider-p%C3%A...

"Gennembruddet kom for et år siden, da Energinet.dk og dermed Energistyrelsen valgte at åbne pengetanken og støttede Crestwing med 10 millioner kroner."

  • fint at det er offentlige penge. For viser det sig at de 37% reelt er 0.37 % ved test on site, så slutter det nok med at vi får svar om at bølgeanlaeget "bevaeger sig", "har ikke analyseret data fra 2019"....

Undres over at ingeniøren har bragt en artikel uden at have tjekket data.

  • 0
  • 0

Mon ikke der er sammenfald mellem vind og bølger. Der er et overlap, hvor bølger følger efter vind. Både under tiltagende og aftagende.

John Johansen

Enig i at der er overlap, men kan det bruges til noget.

Nu er det så heldigt at jeg p.t sidder og ser ud af vinduet i 88m højde over havet og 36x kikkerten sikrer udsyn på 30 km. Havet er nærmest spejlblankt ingen bølger af nævneværdig størrelse. Her er billeder hvordan det så ud i går, hvor vinden i stød på udsatte steder var oppe på 50 m/s: http://www.vp.fo/news-detail/news/news/det...

  • 0
  • 0

Med den forventede effektivitet som er oplyst kan man - igen - lave en beregning på et sådant system, og jeg kan slet ikke få tallene til at hænge sammen. Hvis man er meget optimist tager man udgangspunkt i en middeleffekt på 24 kW/m energi i bølgefronten, og en samlet effektivitet på 37% for anlæggets konvertering af bølgeenergi til elektrisk energi (begge tal er fra de to rapporter fra Ålborg Universitet som der er linket til længere oppe). Hertil kommer transmissionstab til land som vi ser bort fra. Det giver en årlig produktion på 78 MWh per meter anlæg. Med en bredde på 7.5 meter giver det ca. 583 MWh per år, og med en gennemsnitlige salgspris på 40 EUR / MWh giver det en indtjening på 172.000 kr om året for et anlæg med 7.5 meter bredde.

Dette beløb skal betale for afskrivning på anlæg, forrentning af kapital for investorer, vedligehold af offshore installationer samt installation og vedligehold af højspændingskabler til land. Hvis man antager 10 % afskrivning årligt, en krævet projektforrentning på 10% fra investorer, at transmissionstilslutning udgør 10% af prisen på anlægget og et årligt vedligeholdsbudget på 5% af anlægget, så skal et anlæg på størrelse med det viste, kunne produceres for 620.000 kroner. Det er svært at tro at optimering og opskalering kan drive prisen ned, for der er en øvre grænse for størrelsen af et enkelt anlæg, givet af at anlægget skal kunne dreje sig efter bølgernes retning.

Alle ovenstående tal er MEGET optimistiske, så det er virkeligt svært at få til at give mening økonomisk. Der er andre, langt billigere vedvarende energikilder, så indsatsen var måske bedre givet ud ved at kigge på lagringsmuligheder for vedvarende energi

  • 8
  • 0

, så skal et anlæg på størrelse med det viste, kunne produceres for 620.000 kroner

https://www.idag.dk/article/view/592640/bo...

I artiklen fra 23. marts 2018, kan man laese at der er brugt 19 milioner.

" Udviklingen af anlægget fra streger på papiret til halvskala-modellen Tordenskiold har kostet 19 millioner kroner. " Det virker som om Energistyrelsen stammer kravene til projektet..

Tror det er vigtigt at data bliver lagt offentligt frem - rå data - så der kan komme offentlig ekstern granskning omkring anvenselsen af så mange offentlige, fondes og privates penge.

  • 0
  • 0

"Ligesom de trebladede vindmøller bygger på suget fra vinden og ikke på skubbet, så bygger Crestwing konceptet ligeledes på suget, som har baggrund i det atmosfæriske tryk, som giver et potentiale på 10 ton pr. m²."

På bagenden af min bil trykker atmosfæren også med 10 ton pr m2. Glæder mig til at lære hvordan det kan blive til fremdrift.

  • 4
  • 1

Glæder mig til at lære hvordan det kan blive til fremdrift.

Jo ... nu skal du høre ... Energibyen i Frederiskhavn har arbejdet med dette bølgeanlæg i flere år ... de forklarer gerne ... ;-)

Her fra 2009 http://energibyen.dk/crestwing-%E2%80%93-b...

Her fra 2018 http://energibyen.dk/nyhed/nu-er-tordenski...

Her fra 2020 http://energibyen.dk/nyhed/tordenskjold-tr...

OG dette citat " Blandt Crestwings nærmeste samarbejdspartnere er Energibyen Frederikshavn, der i mere end 10 år har leveret sekretariatshjælp og sparring til virksomheden.

  • Vi har fra starten set mulighederne og perspektiverne i Crestwings bølgeenergianlæg. Vi tror på ideens bæredygtighed, og projektet hænger også rigtig fint sammen med kommunens vækstspor ”Energi” og Energibyens arbejde med erhvervsudvikling inden for grøn energi, forklarer chefkonsulent Bahram Dehghan fra Energibyen. " Her fra http://energibyen.dk/nyhed/gr%C3%B8n-energ...

Tja ;-)

  • 1
  • 1

Hvordan vil du gøre det uden at kende størrelsen og egenskaberne af massestrømmene ind og ud af dit kontrolvolumen?

Jeg tror at jeg ville bygge en stor kasse med een åben side hvor bölgerne skyller ind.

Inde i kassen ville jeg placere en räkke gitre som vil danne hvirvler i vandet, hvilket absorberer energi fra bölgerne som rammer åbningen. Man måler höjden på bölgerne för og efter gitrene, det burde give en ide om hvor meget bölgeenergi der bliver til varme.

Bagest i kassen ville jeg placere en pumpe. Jeg ville justere pumpen så alt vandet lige netop löber igennem kassen, fra front til bagside. Check med farve eller snore på det förste gitter.

Jeg kan nu måle mit masseflow med et almindeligt flowmeter, samt vandtemperaturen uden for kassen og för pumpen.

Hvis temperaturstigningen passer nogenlunde med bölge-energi modellerne er det jo heldigt, hvis ikke må man ud og finde fejlen i antagelserne som modellerne er bygget på.

  • 0
  • 0

Inde i kassen ville jeg placere en räkke gitre som vil danne hvirvler i vandet, hvilket absorberer energi fra bölgerne som rammer åbningen.

Ja, men hvirvlerne giver en herlig masse energiudveksling med det omgivende vand - også det, der ligger udenfor gitrene. Desuden skal du huske på, at vandmolekylerne bevæger sig i en cirkelbevægelse rundt om gitrene (bortset fra den forstyrrelse gitrene introducerer), og derfor flytter varmen fra dæmpningen tilbage ud til vandet udenfor.

Jeg gætter derfor på at varmeudvekslingen med vandet udenfor er så betydelig, at det bliver svært at måle nogen opvarmning i kassen, eller i det mindste slutte noget ud fra den.

Hvis den ikke er det, har du muligvis opfundet et helt nyt bølgeenergiprincip, nemlig at lede bølgerne ind gennem en række mere og mere fintmaskede gitre i en isoleret kasse til de er dæmpet helt ned og så bare udnytte varmen direkte...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten