Bølgeanlægget Tordenskiold er klar til test

Der er ingen forskel på, om man benytter gratis vandballast, eller forsøger at suge sig fast. Så hvad er det lige der giver Crestwing opfinderhøjde? Forsøg på at høste energi fra bevægelsen af to sammenhængslede pontoner er opgivet flere gange. Jeg nævner i flæng: Dexa Wave og Pelarmis.

Flydende bølgeenergi har problemer med at man kan ikke bare kan skalere i størrelse, at størrelsen er site-afhængig, og så det med at når først at der er for megen energi, så er det sværet at beskytte udstyret. Vindmøller skalerer bedre, og kan køjes ud over overlast. Solceller skalerer dårligt (lineært), men kan ikke rigtigt overbelastes.

https://en.wikipedia.org/wiki/Wave_power#Modern_technology

Der er ingen forskel på, om man benytter gratis vandballast, eller forsøger at suge sig fast. Så hvad er det lige der giver Crestwing opfinderhøjde? Forsøg på at høste energi fra bevægelsen af to sammenhængslede pontoner er opgivet flere gange. Jeg nævner i flæng: Dexa Wave og Pelarmis.

Når du løfter "vandspejlet" 1m.

(Opdriften giver energien i den anden retning.)

Hvis vi lige har kreeret et "sug" på 0,1 bar, kommer der ingen opdrift fra den første 1 meter vandstigning.

Dvs. har vingen nogle tætte skørter, der rager ned i dybden, så kan den ikke løftes fri - det er reelt set det samme som et skrog fyldt af vandballast - det er bare åbent for neden.</p>
<p>Er skørtet 1m, så bliver "suget" 0.1 bar, og det kan selvsagt ikke blive over 1bar.

Godt svar.

Så vidt, jeg forstår:

Hvis "Tordenskiold" skal være dobbeltvirkende - altså også suges med ned af bølgen - skal den således have en hul underside, da det ellers kun er vægten af konstruktionen, der bidrager i den ene retning. (Opdriften giver energien i den anden retning.)

Jeg ved ikke, om det er tilfældet?

Hvis det ikke er tilfældet, mener jeg ikke, at vægten af konstruktionen kan være (mere eller mindre) ligegyldig, som påstået. En meget let konstruktion vil vel bare virke som et stift bræt, der ikke følger bølgerne godt.

Dvs. har vingen nogle tætte skørter, der rager ned i dybden, så kan den ikke løftes fri - det er reelt set det samme som et skrog fyldt af vandballast - det er bare åbent for neden.

Hvor smart, man sparer altså noget gratis vandballast.

Det er den kraft vandet klæber til undersiden med, før det koger/kaviterer.

Forestil dig, at du tager et glas ned under et vandspejl (f.eks. i en spand) lader det fyldes, og vender bunden op ad, så kan du løfte det op over vandspejlet, og du får et "sug" af vandet der er løftet op. Det sug slipper først hvis luft får adgang, eller vandet koger grundet reduceret tryk.

Dvs. har vingen nogle tætte skørter, der rager ned i dybden, så kan den ikke løftes fri - det er reelt set det samme som et skrog fyldt af vandballast - det er bare åbent for neden.

Er skørtet 1m, så bliver "suget" 0.1 bar, og det kan selvsagt ikke blive over 1bar.

Medmindre, man har meget dyb viden om aerodynamik, skal være være meget varsom med at kaste sig ud stærkt forsimplede udsag om opdrift,

Tråden handler om at Crestwing, som erstatning for ballast udnytter atsmofære trykket på 10 tons pr. m2. nogen bud på hvordan det gøres.

Kraften på vingerne skyldes det gamle Newton udsagn i hans anden lov F=ma. Vingernes opdrift skyldes deres evne til ændre luftens retning.</p>
<p>Du var længe om at forkaste den med suget over vingen. Du mangler nu at forstå at det er Nevtons tredje lov (aktion = reaktion) der får flyet til at flyve.

Medmindre, man har meget dyb viden om aerodynamik, skal være være meget varsom med at kaste sig ud stærkt forsimplede udsag om opdrift, som f.eks. "Opdrift skyldes Newtons tredje lov", "Opdrift skyldes Bernoullis ligning", "Opdrift skyldes sug på bagsiden af vingen" og tilsvarende.

Opdrift beskrives i det generelle tilfælde ved Navier-Stokes ligninger, som er komplicerede.

For at udlede ligningerne skal man have fat i tre bevarelseslove:

1. Massebevarelse (kontinuitetssætningen)
2. Bevarelse af momentum (Newton)
3. Bevarelse af energi (Bernoulli)

Heraf er opstået mange misforståelser, som først og fremmes har ført til to "skoler" om opdrift - enten Bernoulli eller Newton. Begge er lige fejlagtige i deres rene form.

NASA giver et godt overblik over princippet for udledning af opdriftsbeskrivelse(r) på denne side:

https://www.grc.nasa.gov/WWW/K-12/airplane/bernnew.html

Kraften på vingerne skyldes det gamle Newton udsagn i hans anden lov F=ma. Vingernes opdrift skyldes deres evne til ændre luftens retning.

Du var længe om at forkaste den med suget over vingen. Du mangler nu at forstå at det er Nevtons tredje lov (aktion = reaktion) der får flyet til at flyve.

Jørgen Anders Jaakobsen. Du skriver :</p>
<p>""Ligesom de trebladede vindmøller bygger på suget fra vinden og ikke på skubbet, så bygger Crestwing konceptet ligeledes på suget, som har baggrund i det atmosfæriske tryk, som giver et potentiale på 10 ton pr. m²."

Nej det skriver jeg ikke. Jeg har citeret Ruth Bloom i indlæg 72. Husker ikke hvorfor det ikke blev i blåt.

Jørgen Anders Jaakobsen. Du skriver :

""Ligesom de trebladede vindmøller bygger på suget fra vinden og ikke på skubbet, så bygger Crestwing konceptet ligeledes på suget, som har baggrund i det atmosfæriske tryk, som giver et potentiale på 10 ton pr. m²."

På bagenden af min bil trykker atmosfæren også med 10 ton pr m2. Glæder mig til at lære hvordan det kan blive til fremdrift."

På bagenden af din bil er trykket negativt i forhold til kørselsretningen så en udnyttelse af dine 10 ton til fremdrift vil nok have lange udsigter. ?

Du vil have glæde af dette link

https://www.grc.nasa.gov/WWW/K-12/airplane/presar.html

Det vil give dig (forhåbentligt) en noget støre indsigt end "Suget på vingerne" Samt at aerodynamik også virker et, to og firebladede vinger ?

Kraften på vingerne skyldes det gamle Newton udsagn i hans anden lov F=ma. Vingernes opdrift skyldes deres evne til ændre luftens retning.

Alle de penge der er brugt på bølge utopier, ender nok med at vi kan lære hele verden at lave ankre. Godt at få løst et problem, som ingen vidste at de ikke havde.

En Ålborg ingeniør laver opgaver om projektet https://m.kanalfrederikshavn.dk/index.php?id=482&no_cache=1&tx_ttnews%5Btt_news%5D=102645

Da der findes flere forskellige formler for beregning af bølgeenergi, må der jo nødvendigvis være fejl i de fleste.

Inde i kassen ville jeg placere en räkke gitre som vil danne hvirvler i vandet, hvilket absorberer energi fra bölgerne som rammer åbningen.

Jeg gætter derfor på at varmeudvekslingen med vandet udenfor er så betydelig, at det bliver svært at måle nogen opvarmning i kassen, eller i det mindste slutte noget ud fra den.

Hvis den ikke er det, har du muligvis opfundet et helt nyt bølgeenergiprincip, nemlig at lede bølgerne ind gennem en række mere og mere fintmaskede gitre i en isoleret kasse til de er dæmpet helt ned og så bare udnytte varmen direkte...

Hvis temperaturstigningen passer nogenlunde med bölge-energi modellerne er det jo heldigt, hvis ikke må man ud og finde fejlen i antagelserne som modellerne er bygget på.

Da der findes flere forskellige formler for beregning af bølgeenergi, må der jo nødvendigvis være fejl i de fleste. Hvis de fandtes flere formler for beregning af en kugles rumfang, ville man finde den gigtige og skrotte resten.

Hvordan vil du gøre det uden at kende størrelsen og egenskaberne af massestrømmene ind og ud af dit kontrolvolumen?

Inde i kassen ville jeg placere en räkke gitre som vil danne hvirvler i vandet, hvilket absorberer energi fra bölgerne som rammer åbningen. Man måler höjden på bölgerne för og efter gitrene, det burde give en ide om hvor meget bölgeenergi der bliver til varme.

Bagest i kassen ville jeg placere en pumpe. Jeg ville justere pumpen så alt vandet lige netop löber igennem kassen, fra front til bagside. Check med farve eller snore på det förste gitter.

Jeg kan nu måle mit masseflow med et almindeligt flowmeter, samt vandtemperaturen uden for kassen og för pumpen.

Hvis temperaturstigningen passer nogenlunde med bölge-energi modellerne er det jo heldigt, hvis ikke må man ud og finde fejlen i antagelserne som modellerne er bygget på.

Glæder mig til at lære hvordan det kan blive til fremdrift.

Her fra 2009https://energibyen.dk/crestwing-%E2%80%93-b%C3%B8lgeenergi-p%C3%A5-frederikshavnsk

Her fra 2018https://energibyen.dk/nyhed/nu-er-tordenskiold-p%C3%A5-plads

Her fra 2020https://energibyen.dk/nyhed/tordenskjold-trives-p%C3%A5-havet

OG dette citat " Blandt Crestwings nærmeste samarbejdspartnere er Energibyen Frederikshavn, der i mere end 10 år har leveret sekretariatshjælp og sparring til virksomheden.

•      Vi har fra starten set mulighederne og perspektiverne i Crestwings bølgeenergianlæg. Vi tror på ideens bæredygtighed, og projektet hænger også rigtig fint sammen med kommunens vækstspor ”Energi” og Energibyens arbejde med erhvervsudvikling inden for grøn energi, forklarer chefkonsulent Bahram Dehghan fra Energibyen.
  

" Her frahttps://energibyen.dk/nyhed/gr%C3%B8n-energi-i-b%C3%B8lger

Tja ;-)

"Ligesom de trebladede vindmøller bygger på suget fra vinden og ikke på skubbet, så bygger Crestwing konceptet ligeledes på suget, som har baggrund i det atmosfæriske tryk, som giver et potentiale på 10 ton pr. m²."

På bagenden af min bil trykker atmosfæren også med 10 ton pr m2. Glæder mig til at lære hvordan det kan blive til fremdrift.

OR - det tror jeg at kineserne og sydkoreaner er helt enige i ;-)

Nogle pyntede optimistiske rapporter, så de kan lære at det er ikke alt man skal rode sig ud i. ;-) :-)

Tror det er vigtigt at data bliver lagt offentligt frem - rå data - så der kan komme offentlig ekstern granskning omkring anvenselsen af så mange offentlige, fondes og privates penge.

OR - det tror jeg at kineserne og sydkoreaner er helt enige i ;-)

, så skal et anlæg på størrelse med det viste, kunne produceres for 620.000 kroner

https://www.idag.dk/article/view/592640/bolgeenergi_ruth_mangler_seks_millioner_kroner

I artiklen fra 23. marts 2018, kan man laese at der er brugt 19 milioner.

" Udviklingen af anlægget fra streger på papiret til halvskala-modellen Tordenskiold har kostet 19 millioner kroner. " Det virker som om Energistyrelsen stammer kravene til projektet..

Tror det er vigtigt at data bliver lagt offentligt frem - rå data - så der kan komme offentlig ekstern granskning omkring anvenselsen af så mange offentlige, fondes og privates penge.

Med den forventede effektivitet som er oplyst kan man - igen - lave en beregning på et sådant system, og jeg kan slet ikke få tallene til at hænge sammen. Hvis man er meget optimist tager man udgangspunkt i en middeleffekt på 24 kW/m energi i bølgefronten, og en samlet effektivitet på 37% for anlæggets konvertering af bølgeenergi til elektrisk energi (begge tal er fra de to rapporter fra Ålborg Universitet som der er linket til længere oppe). Hertil kommer transmissionstab til land som vi ser bort fra. Det giver en årlig produktion på 78 MWh per meter anlæg. Med en bredde på 7.5 meter giver det ca. 583 MWh per år, og med en gennemsnitlige salgspris på 40 EUR / MWh giver det en indtjening på 172.000 kr om året for et anlæg med 7.5 meter bredde.

Dette beløb skal betale for afskrivning på anlæg, forrentning af kapital for investorer, vedligehold af offshore installationer samt installation og vedligehold af højspændingskabler til land. Hvis man antager 10 % afskrivning årligt, en krævet projektforrentning på 10% fra investorer, at transmissionstilslutning udgør 10% af prisen på anlægget og et årligt vedligeholdsbudget på 5% af anlægget, så skal et anlæg på størrelse med det viste, kunne produceres for 620.000 kroner. Det er svært at tro at optimering og opskalering kan drive prisen ned, for der er en øvre grænse for størrelsen af et enkelt anlæg, givet af at anlægget skal kunne dreje sig efter bølgernes retning.

Alle ovenstående tal er MEGET optimistiske, så det er virkeligt svært at få til at give mening økonomisk. Der er andre, langt billigere vedvarende energikilder, så indsatsen var måske bedre givet ud ved at kigge på lagringsmuligheder for vedvarende energi

Mon ikke der er sammenfald mellem vind og bølger.
Der er et overlap, hvor bølger følger efter vind.
Både under tiltagende og aftagende.

John Johansen

Enig i at der er overlap, men kan det bruges til noget.

Nu er det så heldigt at jeg p.t sidder og ser ud af vinduet i 88m højde over havet og 36x kikkerten sikrer udsyn på 30 km. Havet er nærmest spejlblankt ingen bølger af nævneværdig størrelse. Her er billeder hvordan det så ud i går, hvor vinden i stød på udsatte steder var oppe på 50 m/s: https://www.vp.fo/news-detail/news/news/detail/myndir-vesturleiki-a-veg-a-midvag/

Støttet af Energistyrelsen

https://energibyen.dk/nyhed/de-rider-p%C3%A5-en-b%C3%B8lge-af-energi

"Gennembruddet kom for et år siden, da Energinet.dk og dermed Energistyrelsen valgte at åbne pengetanken og støttede Crestwing med 10 millioner kroner."

• fint at det er offentlige penge. For viser det sig at de 37% reelt er 0.37 % ved test on site, så slutter det nok med at vi får svar om at bølgeanlaeget "bevaeger sig", "har ikke analyseret data fra 2019"....

Undres over at ingeniøren har bragt en artikel uden at have tjekket data.

Anlægget hopper ikke i nogen bølger. Anlæggets vægt er bredt ud over en meget stor overflade og den har en stor opdrift, den stikker ca 25cm.. Som tidligere skrevet, den bevæger sig i alle størrelse bølger. Jeg må endnu engang skrive, at Tordenskiold er et test anlæg, jeg har endnu ikke analyserede data, men vi har en tilfredstillende el produktion.

Tak for Link - Har du ikke misforstået det med vaegt, den første del på ca 40 tons er så tung at små bølger ikke løfter den og så er der ingen bølge som den anden del kan lave energi af.

Havde den første del vejet 400 kg, så havde den "hoppet" i små bølger som en fladbundet limbo båd.

Et spørgsmål til dette link https://www.metal-supply.dk/article/view/642246/tordenskiold_ligger_stabilt_og_producerer_strom

Hvad mener du med citatet ".. Den producerer meget tilfredsstillende med el.."

Der er ikke så mange som læser en rapport selv om den findes, og rapporter er ikke lette at sætte sig ind i, men nederst her er linket til AAUs rapport.

Fra konklussionen i rapporten står der vedr. de 37% "Based on power production tests over all the 5 standard waves states showed that in the assumed length scale of 1:30 the device can achieve an overall efficiency (the ratio between the mechanical power available to the PTO system and the power in the waves arriving at the width of the device, averaged over long time, i.e. a year) of 37 %."

Side 18 i rapporten står der vedr. vægtens indvirkning på effektivitet af anlægget "The data in Fig. 10 adds more weight to the argument that adding and subtracting weights of the sizes shown does nothing to the efficiency of the device".

Link til rapporten hos AAU https://vbn.aau.dk/da/publications/the-crest-wing-wave-energy-device-2nd-phase-testing

37% virkningsgrad i forhold til bølgene i gennemsnit, så begynder jeg at tro på bølgeenergi

Ja - det er super at der findes en sådanne analyse - håber den kan komme til at ligge på nettet.

Crestwing konceptet er testet i AAU bølgebassin i 2008-2009. Her blev det dokumenteret at anlægget umiddelbart absorberer 37% af energien i bølgerne, med et teoretisk dokumenteret potentiale på 40-50%.

Jeg er som nævnt skeptiker, men jeg har ikke interesser nogen som helst energiproduktion, hverken alternativ eller konventionel.

Hvis du kan dokumentere 37% virkningsgrad i forhold til bølgene i gennemsnit, så begynder jeg at tro på bølgeenergi. Kan Tordenskiold virkelig det, og kan et opskaleret anlæg også det? Med 37% dæmpning ser jeg enddog en kystsikring med en lang bræmme af anlæg uden for syne ud for vestkysten.

I forhold til dette potentiale har anlæggets egenvægt ingen betydning, den kan være let eller tung det påvirker ikke energiproduktionen."

Energiproduktionen nærmest udebliver, jamen vent så til anlægget er skaleret op. Let eller tung, det påvirker ikke energiproduktionen.

Hvad bliver det næste ???

"Ligesom de trebladede vindmøller bygger på suget fra vinden og ikke på skubbet, så bygger Crestwing konceptet ligeledes på suget, som har baggrund i det atmosfæriske tryk, som giver et potentiale på 10 ton pr. m². I forhold til dette potentiale har anlæggets egenvægt ingen betydning, den kan være let eller tung det påvirker ikke energiproduktionen."

Vi sender endnu ikke til land, men sender det i dumploads som laver varme.

Det er nok det mest snu med projektet.

Hvis de 37% er 17% i måling på havet og de 90% er 60% og ingen bølger under 2 meter giver dette bølgeanlaeg energi.... Så dur intet vel?

Som jeg har skrevet: Crestwing konceptet er testet i AAU bølgebassin i 2008-2009. Her blev det dokumenteret at anlægget umiddelbart absorberer 37% af energien i bølgerne, med et teoretisk dokumenteret potentiale på 40-50%.
Så det arbejder vi ikke på at dokumentere nu. Og De fem en halv måneders offshore test med prototypen Tordenskiold sidste år viste med al tydelighed, at anlægget og forankringen er dimensioneret korrekt. Der var til gengæld andre udfordringer, bl.a. viste måleresultaterne fra testperioden, at der var en del intern modstand i systemet. Dataene, vi fik under denne testperiode, er derfor blevet brugt til videreudvikling og optimering og giver ingen mening i forhold til offentliggørelse. Vi sender endnu ikke til land, men sender det i dumploads som laver varme. Og mængden er ikke så interessant idet, som jeg har skrevet, test i indre farvande tæt på kysten, er som udvidet bassintest og giver kun et beregningsgrundlag for energiproduktionen i f.eks. Nordsøen. Det er også sådan man gør ved bassin test hos AAU og DHI. Derfor skal resultaterne analyseres af Niras og DHI.

Hvilket gennemsnits har i målt i hver af de 8 måneder?(re de 37%). Hvormeget energi har i målt og sendt i land, på 1 time med 2 meter bølger? Hvad er den maximale energi i har målt og sendt i land på 1 time (hvilken dato og kl)

De 37% er gennemsnittet årlig.

Jeg har ikke video af anlægget i 2 meter bølger, men jeg kan aflæse hvor meget den bevæger sig, og jeg kan love dig, at den bevæger sig både i mindre og større bølger.. Konceptet bygger på suget. Ligesom de trebladede vindmøller bygger på suget fra vinden og ikke på skubbet, så bygger Crestwing konceptet ligeledes på suget, som har baggrund i det atmosfæriske tryk, som giver et potentiale på 10 ton pr. m². I forhold til dette potentiale har anlæggets egenvægt ingen betydning, den kan være let eller tung det påvirker ikke energiproduktionen. Power take off systemet virker ved at have et friløb, når bølgen skubber anlægget opad, derved får anlægget en stor bevægelse opad og et kraftfuldt sug nedad med en stor kraft til udnyttelse.

Hej Ruth

Fint at du kommer med lidt tekniske oplysninger ..

• først de 37 % - er det ved bølger under eller over 2 meter ? ( for jeg tror ikke i får noget energi omsat ved bølger under 2 meter - da konstruktuionen vejer 65 tons - og nok 40 tons i den første del der møder bølgerne - og den vil ikke blive løfte af bølger under 2 meter. NB: bølger mindre end 2 meter - er vel ca 80% af tiden i farvandet ved Hirtsholmene ... ikke ? )

Har du video af anlæget ude ved Hirtsholmene i 2 meter bølger ?

Det er uden tvivl det dummeste indlæg i denne debat

Anlæg bygget på baggrund af kvalificerede testsCrestwing konceptet er testet i AAU bølgebassin i 2008-2009. Her blev det dokumenteret at anlægget umiddelbart absorberer 37% af energien i bølgerne, med et teoretisk dokumenteret potentiale på 40-50%. I 2010-2011 blev konceptet testet på DHI, hvor der blev udført konstruktions- og forankringsbelastningstest. Der er i 2012 og 2014 foretaget forankrings- og overlevelses offshore test med en model ud for Frederikshavn Havn. Samtidig blev der bygget en opskaleret power take off, som blev testet til at have en effektivitet på mere end 90% på at omdanne den optagne energi til el. Tordenskiold er bygget på baggrund af disse resultater.

Prototype testet offshore fem en halv månederDe fem en halv måneders offshore test med prototypen Tordenskiold sidste år viste med al tydelighed, at anlægget og forankringen er dimensioneret korrekt. Der var til gengæld andre udfordringer, bl.a. viste måleresultaterne fra testperioden, at der var en del intern modstand i systemet. Dataene, vi fik under denne testperiode, er derfor blevet brugt til videreudvikling og optimering og giver ingen mening i forhold til offentliggørelse. Der er nu i otte måneder blevet arbejdet med at optimere og udbedre de svagheder, vi oplevede under de sidste offshore test, og vi har derfor store forventninger til de pågående test i 2020. Test i indre farvande tæt på kysten er som udvidet bassintest og giver kun et beregningsgrundlag for energiproduktionen i bedre farvande for bølgeenergi. De beregninger bliver lavet af ingeniører i bl.a. Niras.

"Generatoren er dimensioneret til 20-30 KW, hvis systemet kører hele døgnet vil den i bedste fald kunne producere omkring 172MWh om året. "

Fra følgende artikel, fra juni 2019:https://ing.dk/artikel/efter-fem-maaneders-test-boelgerne-rummer-endnu-mere-energi-end-generatoren-kan-omdanne

Det er uden tvivl det dummeste indlæg i denne debat. Troede først at det var skrevet for sjov. Men kan se at det ikke er din stil. Ville ikke nøjes med at give dig en Thump Down, men vil gratulere dig personligt.

Siden ingen andre har gjort det, tager jeg bladet fra munden:

Går der noget af dig, ved at tale ordentligt til folk? Det er meget belastende at skulle læse en debat, hvor der kommer den slags nedladende kommentarer.

Ingeniørens redaktion har tydeligvis givet op ift. at sikre en saglig, ordentlig og frugtbar debat, så på den måde kan man sige, at du holder dig inden for rammerner af hvad redaktionen accepterer. I mine øjne hører den slags kommentarer dog ingen steder hjemme.

Jeg kunne med lige så stor ret skrive at med alt det materiale der går til at lave 500MW indikeret VE vindmøllestrøm ( 50 stk Vestas 164 varierende energileverandør)) kunne man lave et Akraftværk der kunne levere 500MW el 24/7 uanset om solen skinnede og der var vind nok.

Vindmøllerne består stort set af noget simpelt bukket metal. Energiforbruget og mængden af arbejdskraft der skal lægges i det er minimal, og det bliver gjort rationelt på fabrikker.

Materialerne til A-kraftværker er derimod for det mestes vedkommende enten dyrere end simpelt bukket metal eller de skal forarbejdes og kontrolleres til en høj standard, eller begge dele. Stort set intet fremstilles rationelt ved masseproduktion på fabrikker.

Bølgekraftværker er p.t. i samme situation som A-kraftværker, men hvis bølgekraftværker virkede ville der hurtigt komme rationel fabriksfremstilling. Dvs. omkostningerne ville blive nogenlunde proportionelle med materialemængden, ligesom for vindmøller. Desværre er materialeforbruget alt for stort i forhold til energihøsten, så der kommer aldrig fabrikker til bølgeanlæg.

Jeg ville ønske at bølgekraft og A-kraft kunne levere strøm til rimelige priser. Det ville da være fantastisk som du selv skriver. Men bølgekraft kan ikke pga. fysik, og A-kraft har brugt 60 år på at blive dyrere og dyrere. Vindmøller virker og bliver konstant billigere. Solceller virker og bliver konstant billigere.

Virkeligheden er det, som når man holder op med at tro på det, stadig er der.

Hej Hjalte

Jeg skal lige forstå det - Har Ingeniøren bragt en artikel om et teknisk emne - uden at have ses data fra testperioden i hele 2019 ?

(Fint nok at de vil teste igen i 2020 - men data fra 2019 - dem bør "De" have - og de data bør underbygge artikler på Ingeniøren)

Og

Hvis bølgeanlæget er FUP og FIDUS - vil i så skrive om det ?

Og

Hvis der er fremlagt urigtig information om gode resultater - og sådanne oplysninger har medført at det offentlige har bevilget penge eller støtte til projektet - vil Ingeniøren så skrive om det ?

Fra Nazaré i Portugal: https://www.redbull.com/dk-da/nazar%C3%A9-naar-nye-h%C3%B8jderEr det bølgekraftens drøm eller mareridt? Uanset hvor snedige maskiner du laver så skal de høste effekt fra små bevælgerser og meget store kræfter. Derfor bliver maskinerne så voldsomme i forhold til den effekt de kan høste. Med 10 til 20 kW/meter bølgefront så skal du dække 100m for at komme op på 1 til 2MW. Det kan måske klares med 5 maskiner, men viser også begrænsningen. Med hensyn til wavepiston har de så prøvet at lave el, eller er det bare blevet til et springvand? Det er meget svært ud fra deres dokumentation at se om de reelt har lavet el og hvor meget. Tidsaksen er i noget der ligner julian date, ikke befordrende med den opløsning de bruger.

Bølger indeholder både dynamisk energi, det er den energi der får noget flydende på vandfladen til at skvulpe frem og tilbage, samt potentiel energi. Feks. vil vandfladen blive hævet med ca. 0,1 m hvis der optræder bølger med en højde på 2 m, og en længde på 30 m. Dette som en funktion af den potentielle energi.

Har disse stærke kræfter imod bølgekraft mon stærke interesser i vindkraft?

Hans Jørgen Nielsen

Nu er det vel mestendels vinden der skaber bølgerne, så er det vel også nemmere/indlysende at gøre gavn af vinden direkte og man er enda ikke bundet til havlokalitet med bølger.

Trods vand er 800 gange tungere end luft, så tager det ikke lang tid for vinden at løfte/skabe bølgerne, så ens mavefornemmelse bør advare om energimængde der nemt kan høstes.

Du befinder dig på på et site , hvor man bør kende forskel på kraft og energi.

Naturlige bølger er en svingning uden vandtransport, og indeholder derfor stort set ingen energi.

Jeg skal da love for at fladjordseksperterne er aktive her. I anden sammenhæng vedrørende drivkræfter til biler anvender man ord som oliemafia og sligt. Har disse stærke kræfter imod bølgekraft mon stærke interesser i vindkraft?

Ingen energi i bølgekraft? Prøv at spørge en gammel vestjyde, som har oplevet vestkysten igennem årtier. Kodeord: Naturens kræfter. Under anden verdenskrig byggede man tyske bunkere ind i sandklitterne, og forleden flyttede man Rugbjerg Fyrtårn, da den lå faretruende nær skrænten. Hvor ligger bunkerne nu? Er det mon selve disse bygningsværker, som har bevæget sig mod havet, - eller er det havets bølger, som med deres energi har gnavet sig ind i landet? (man taler om retoriske spørgsmål). Nogen der har et bud på hvor meget energi denne nedbrydning har krævet?

Spild af andre folks penge. Jeg har talt med mange opfindere af evighedsmaskiner. Der er mange skøre projekter. Det samme gør sig gældende med bølgekraftanlæg. Jeg har mere sympati for dem som arbejder med evighedsmaskiner, end dem som arbejder med bølgekraftanlæg. Hvorfor nu det ?: Opfindere af evighedsmaskiner gør det oftest for deres egne sparepenge. Hvorimod penge til bølgekraftanlæg kommer fra AFP = Andre Folks Penge. Jeg opfatter penge som bruges på nyttesløse forsøg med bølgekraftanlæg som en form for bedrageri. Lige så værdiskabende som at køre 1.000 kr sedler igennem en makulator. Det er penge som kunne have gjort nytte, HVIS de i stedet for var blevet brugt til noget nyttigt.

Når man med stor energi kan lave modelbølger og store badelandsbølger på den måde......så er det mit umiddelbare indtryk, at man også kunne lave "en pladeløsning" der kunne tappe bølgeenergien, ved at bølgen presser en lodret plade frem og tilbage under hensyn til frekvens og bølgehøjde.

Sædfølgelig kan man da lave sådan en maskine, der yder en eller anden procentdel af den energi det har krævet at lave bølgerne. Sagen er bare at bølger ude i naturen ikke er opstået ved at bevæge en plade frem og tilbage. Naturlige bølger er en svingning uden vandtransport, og indeholder derfor stort set ingen energi.

Hvorfor er virkninggraden interessant? Det der tæller er hvad et anlæg, der kan holde X år koster at producere, vedligeholde og holde i drift i forhold til hvormeget det producere, altså kW prisen i anlægges levetid og om det producere i lange perioder efter at vinden har lagt sig hvor der er brug for CO2 fri el. Om anlægget kun høster 1% er egentlig ligegyldigt fordi der er "et helt hav" at tage af.

Jeg ser ingen af de fire første ting som mulige for 3.000 kr - ikke engang hver for sig, og jeg forbliver skeptisk selv ved 100% virkningsgrad, som synes at være det som opfinderen gik ud fra, når han hævdede 1 mio kWh/år.

Så de har et system som bryder bølgernes energi ind mod en masiv beton flade .... tja .... interessant om det virker.

Ole Rasmussen

Er der kun talen om en dæmper ?

Om der kun er talen om dæmper, så kunne de lave denne om de var lidt snu.https://www.youtube.com/watch?v=kXfSrCWA7qA

Jeg kunne med lige så stor ret skrive at med alt det materiale der går til at lave 500MW indikeret VE vindmøllestrøm ( 50 stk Vestas 164 varierende energileverandør)) kunne man lave et Akraftværk der kunne levere 500MW el 24/7 uanset om solen skinnede og der var vind nok.

Og som du nævner: ""Helt ærligt, hvem gider se på en km bølgekraftanlæg for nogle få MW, når ellers bølgestørrelsen tilfældigvis passer? For samme mængde stål kunne man bygge mange MW vindmøller.""

Så vil jeg ændre lidt på din tekst :)

Helt ærligt, hvem gider se på 500 møller der fylder hele horisonten eller adskillige landbrug for nogle få MW, når ellers vindhastigheden tilfældigvis passer? For samme mængde stål kunne man bygge et 500 MW akraft der lignede og ikke synede mere end et andelsmejeri og som leverede 500 MW døgnet rundt :)

Vær dog lidt positiv Benny :)

Noget lidt andet om bølger

" Den nye kystlinjen består av et 500 meter langt belte av betongkassene. Hver av dem er 26 meter høye, men mesteparten er skjult under vann. Bare seks meter stikker opp. Den bakre halvdelen – som vender mot land – er fylt med ballast. Halvdelen som vender mot havet er tom, men består av smale åpninger inn til høye og tynne rom.

– Vi kaller det Jarlans kammer, sier Nguyen. – De absorberer energien i bølger og tidevann, til sammen kan de håndtere 45.000 m3 vann per bølge. Det gjør det trygt å spasere på Portier Cove, selv i storm. "https://www.tu.no/artikler/modell-for-fremtidens-oko-design-bygger-nytt-land-i-vann/485301?utm_source=tu.no&utm_medium=feed&utm_campaign=feed_most_read

Så de har et system som bryder bølgernes energi ind mod en masiv beton flade .... tja .... interessant om det virker.

Men fordi energi potentialet er der

I det mindste bliver de rimeligt billige at pille ned igen. De fleste af konstruktionerne ser ud til at kunne tømmes for diverse smøreolie o.lign. derefter sænkes til gavn for fiskene.

Men wavepison lider for mig at se, af den skavank, at den energi optagende mekanismes bevægelige glidende styr og dele er under vand. Rust, utætheder, rurer, muslinger tang og alle de ting der der gør livet surt for skibe, er mulige her

Du har helt Bjarke.....

Strategien er flerstrenget i prioriteret rækkefølge:

1/ Reducere mængden af sollys på pakflader (i en løsning der ikke er implementeret endnu trækker vi en sort strømpe uden om hele pumpen) 2/ Kortvarigt reduktion af trykket i systemet så pumperne kan vi opnå "fuld-stroke" selv i stille perioder, hvilket vil plane vækst før det bliver en alvorlig trussel. 3/ Rigtig valg af materialer. Et godt eksempel er vulkaniseret gummi hvor vækst ikke forkommer.

I Nordsøen var tiltag 1/+2/ tilstrækkelige - det bliver spændende på næste anlæg der kommer til at ligge ud for Gran Canaria. https://wavepiston.dk/#demonstration

Og.... naturligvis vil anlægget ikke virke perfekt i første iteration - det er jo netop det der er formålet med at lave udvikling......

Derudover oplyser de, at der regner med, at anlæggene kan absorbere 30-40 % af bølgernes energi,

OG - er der nogen som støtter deres ideer i Nordsøen ... eller er det bare reklame snak ??

Hej Hjalte - tak for at du prøvede at få data ud af projektet.

https://www.tv2nord.dk/tv2-nord-reportage/ruth-redder-verden

Se selv mere ...... .....