Bølgeanlæg klar til første reality-test

Illustration: Leancon

Bølgeenergianlægget LeanCon i skala 1:10 ligger klar på Agger Havn og skal om 14 dage skibes ud på et test-site 200 meter fra land i Nissum Bredning.

Her skal energiproduktion og belastning på anlægget testet og verificeres i de kommende måneder, skriver netmediet Energy Supply.

Bølgeenergianlægget har tidligere været testet i en 1:40-udgave i bølgetanken på Aalborg Universitet, og nu skal 1:10-udgaven lægge arm med naturens kræfter i bredningen.

»Jeg forventer, at vi bliver bekræftet i, at anlægget kan producere det forventede,« siger Kurt Due Rasmussen, manden bag LeanCon Wave Energy til Energy Supply.

Som tidligere beskrevet i Ingeniøren viste testen i bølgetanken, at anlægget i sin nuværende udformning i gennemsnit over året kan udnytte cirka 12 procent af energien i bølgerne.

Læs også: Dansk bølgeanlæg ensretter overtryk og undertryk

Med hensyn til belastning på konstruktionen forventer han – via 66 strain gauges - at finde ud af, at anlægget er styrkemæssigt overdimensioneret, og at det er så stærkt, at det kan skaleres op. Det betyder igen, at man kan opnå en relativ materiale- og omkostningsbesparelse ved større anlæg.

Kurt Due Rasmussen har selv udviklet, tegnet og bygget LeanCon-modellerne – også den seneste, der er fremstillet af 100 procent glasfiber og har en egenvægt på 3 ton.

1:10-udgaven er 24 meter bred mod bølgesiden med en installeret effekt på 3 kW, mens et fuldskalaanlæg til Nordsøen vil være 240 meter bredt med en installeret effekt på 4,6 MW.

Ifølge LeanCons beregninger fra 2009 vil et færdigt fuldskalanlæg på 240 meters bredde i serieproduktion koste 50-60 millioner kroner og kunne yde 5,2- 8,8 GWh alt efter valg af generatorkapacitet.

KWh-prisen ligger på mellem 0,45 og 0,90 kroner, og det er Kurt Due Rasmussens mål på langt sigt at kunne producere bølgekraft til næsten samme pris som offshore-vindkraft.

Kurt Due Rasmussen har fået 2,4 mio. kroner i støtte af Energinet.dk til at bygge det testanlæg, som nu skal lægges ud i Nissum Bredning.

Emner : Bølgekraft
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

1:10 udgaven er 24 meter bred mod bølgesiden med en installeret effekt på 3 kW, mens et fuldskalaanlæg til Nordsøen vil være 240 meter bredt med en installeret effekt på 4,6 MW. <<

De kunne være interessant at se de nærmere beregninger for den virkningsgrad på 12 % for bølgetanksmodellen, men det lyder meget optimistisk! Lad os bare sige at man også for fuldskalamodellen på 240 m kan dokumentere denne høje virkningsgrad. Det ville så betyde, at energiindholdet i bølgerne det pågældende sted i Norsdøen (med en gennemsnitshøjde på ca. 1 m!) skulle være hele 160 kW/bølgefrontmeter! Det vil vel reelt handle om langt mindre end 1/10!

Det er vist nødvendigt at gå dette projekt lidt efter i sømmene!

John Larsson

  • 5
  • 1

Tjaee.. Den skalerer vel i 3 dimensioner. Så det skal nok passe at den kommer i kontakt med en vandmængdeder der vokser i tredie potens altså 1000x. Men at effekten også skulle stige i tredie potens virker voldsomt...

  • 0
  • 0

Jeg opfattede egentlig ikke de 12% som en kapacitetsfaktor ift de 4,6 MW men som et mål for hvor meget af bølgernes energi som udnyttes. Men de 5,2-5,8GWh pr år for 4,6MW fører til en kapacitetsfaktor på ca 13-14%.

  • 4
  • 0

Bølgekraft er et systematisk spild af gode penge. ALT har været prøvet og INTET har virket tilstrækkelig lovende. Brug dog hellere kræfter på nogle tekniske udfordringer hvor der er en reel mulighed for at opnå kommerciel succes. Meget få personer tumler i dag med at opfinde evighedsmaskiner, fordi man har indset at det ikke er umagen værd. Et damplokomotiv har en virkningsgrad på 5 %. En højeffektiv dieselmotor har en virkningsgrad på 50%. 12 % for bølgekraft er tættere på de ineffektive damplokomotiver. Ved opskalering falder virkningsgraden. Men prisen stiger med 3' potens Glem det dog og brug pengene på noget fornuftigt

  • 2
  • 21

Det eneste der er vigtigt er prisen på strømmen.

Jo jo, men for overhovedet at kunne komme så langt som at kunne udregne en pris på den leverede elektricitet, skal der jo investeres i WEC (wave energy converter), som fx. den her beskrevne. Desuden (i det her tilfælde) en luftturbine og en elektrisk generator, som i det her tilfælde nok kan være en hyldevare.

Der er flere grunde til at det er vigtig at virkningsgraden er så høj som mulig. Argumenterne kan være lidt forskellige afhængig af WEC-type, men generelt gælder at lav virkningsgrad betyder større investeringer i stål, beton og hvad materialer der nu skal bruges. Store anlægsinvesteringer giver også emopirisk store vedligeholdelsesomkostninger.

Den vigtigste grund til at man skal tilstræbe en høj virkningsgrad er dog en helt anden. Det handler om at undgå at bølgekraften bruges til at dæmpe bølgekraften (bølgebrydereffekten), altså mere end hvad der går med til den høstede nettoenergi:

P(bølge) = P(nytte) + P(bølgebryd.) + P(restbølge)

Virkningsgraden er P(nytte)/P(bølge). Det her er den eneste reelle måde at bruge begrebet "virkningsgrad" på, men desværre findes der bølgekraftfolk som finder på andre måder at udregne virningsgraden på, hvor virkninggraden bliver større og "falsk"!

Det kan være acceptabelt med en mindre P(nytte), fx. 10%, hvis P(bølgebryd.) er lille, fx. 10%, da der stadig er 80% tilbage i P(restbølge). Dette giver mulighed for at placere flere linjer af WECs med en passende afstand efter hinanden.

Problemet med OWC-anlæg (OWC= Osciallating Water Column) som det her, er at der er en enormt høj P(bølgebr.), ofte mere end 80%. Altså 80% rent spild af energi, hvilket ikke gør det muligt at placere yderligere WEC-linjer bagved den forreste linje!

WECs med stor bølgebrydereffekt kan muligvis forsvares enkelt steder, hvor man netop ønsker at dæmpe bølger foran fx. offshoreinstallationer eller udsatte havneindsejlinger, men som rene "krafværker" dúr de slet ikke; kWh-prisen bliver nemlig voldsomt høj, når man begynder at regne på det!

John Larsson

  • 3
  • 0

Fordobling af bølgehøjden giver ca. 11 dobling af energiindholdet - deraf følger den lave virkningsgrad.

Til Flemming Quist

Jeg er sådan set enig, da bølgekraft aldrig kommer blot i nærheden af vindenergi.

Der er dog to teknologier, der har rigtigt meget potentiale.

http://www.floatingpowerplant.com/ der har ca. 70% virkningsgrad og samtidigt kan huse en vindmølle.

Teknikken, hvor man skaber en hule med et hul, hvor der sidder en turbine, der tapper energi fra uftflow ind og ud af hulen i takt med at vandet stiger og falder. Effektiviteten er lav, men etableringsprisen er lav og holdbarheden meget lang.

  • 3
  • 1

Hele diskussionen om virkningsgrameder som en skalær er forfejlet - i almindelighed når man snakker VE og i særdeleshed når man snakker bølgekraft.

Hvorfor? Fordi variationen i tilgængelig bølgeenergi varierer enormt. En normal dag kan der være 5 kW/meter bølgefront til rådighed - i en storm kan der være 100kW/meter.

Generelt - jo mere energi man shunter ud af bølgerne - jo kraftigere skal anlægget designes. Energi = kraft*vej.

I min verden skal et fornuftigt bølgekraftkoncept derfor have en relativ høj virkningsgrad i normale bølgesituationer og en reduceret interaktion med bølgerne (reduceret virkningsgrad) når bølgerne er høje.

Disse karakteristika er ganske simpelt nødvendige for at bygge anlæg der giver økonomisk mening. Et anlæg der er bygget til at omsætte energien i stormbølger vil være håbløst overdimensioneret 98% af tiden.

  • 8
  • 0

Vil ændrede strøm/bølgeforhold ikke betyde skader på dyrelivet i havet?

Hvad med affald der vil sætte sig på anlægget?

Drift/vedligehold?

Der er mange ting der slet ikke er afklaret.

  • 2
  • 4

Jeg forstår ikke helt hvorfor optimeringen har givet runde rør, i stedet for firkantede kasser der vil dække den totale overflade af havet under konstruktionen, uden spild overflade imellem de runde rør.. ?

Jeg vil da forvente, at det var billigere og mere optimalt.!? Men der er sikkert en mening med det.!

  • 1
  • 0

Kommentar til Anders Matthiassen: Først tak for de mange "Thumb Down". AM: "Virknings-graden er da fuldstændig ligegyldig når energien er gratis at høste". Et argument som ikke er helt korrekt.

Et succesfuldt testforløb på en skalamodel vil give et alt for optimistisk resultat. Det vil resultere i at et fuldskala-anlæg vil skuffe gevaldigt med en lav virkningsgrad. Det vil så blive endnu et af de mange mislykkede forsøg som medfører et enormt ressourcespild. Især fordi de samme penge KUNNE have været anvendt til noget nyttigt.

50 års eksperimenteren med bølgekraftanlæg og ikke én eneste succeshistorie. Mon ikke det er på tide at drage den konklusion at: BØLGEKRAFT VIL ALDRIG BLIVE EN RENTABEL TEKNOLOGI.

Selv alkymisterne som forsøgte at omdanne Bly til Guld gav op på et tidspunkt

  • 2
  • 8

Kommentar til Henrik Mikael Kristensen Hvorfor er der forskel på forsøg i laboratoriet på en skalamodel og på et fuldskalaforsøg i naturen. I laboratoriet kan der skabes den optimale bølge som giver den aktuelle skalamodel den optimale virkningsgrad.

Naturen er ikke helt så samarbejdsvillig. Her skifter bølgerne som vinden blæser - helt direkte. Opskaleringen er i sig selv med til at gøre "wave energy converter" mindre rentabel ikke kun mht. virkningsgraden, men også mht. (kr pr Watt) Forklaring følger:

En "wave energy converter" som opskaleres med en faktor 3 vil generere 3 gange så meget energi, fordi den er i kontakt med en 3 gange så lang bølgefront. Men vægten og prisen vil stige med en faktor 3x3x3 = 27.

Mange af de naive personer som arbejder med "wave energy converter" har ikke forstået denne simple matematiske sammenhæng. Bølgeenergi har i rigtig mange år været amatørernes byggelegeplads, og sådan vil det sikkert også være fremover

  • 1
  • 6

En "wave energy converter" som opskaleres med en faktor 3 vil generere 3 gange så meget energi, fordi den er i kontakt med en 3 gange så lang bølgefront. Men vægten og prisen vil stige med en faktor 3x3x3 = 27.

Modellen er 1/10 størrelse. Så den færdige prototype vil lave 10 gange mere strøm og være 10x10x10 = 1000 gange dyrere.

Der er en grund til at man begyndte med små vindmøller og langsom byggede dem større.

Den rigtige fremgang måde var at man mange byggede i små serier af fire små Bølgekraft anlæg, med små forskelle imellem hvert anlæg så man kunne finde det optimale anlæg til virkeligheden og prisen.

  • 0
  • 3

En "wave energy converter" som opskaleres med en faktor 3 vil generere 3 gange så meget energi, fordi den er i kontakt med en 3 gange så lang bølgefront. Men vægten og prisen vil stige med en faktor 3x3x3 = 27. Mange af de naive personer som arbejder med "wave energy converter" har ikke forstået denne simple matematiske sammenhæng.

Der er et par ting du overser: 1/ din kubiske regel gælder kun for massive objekter 2/ der er forskel på skalaforsøg og nedskalerede modeller. I et skalaforsøg er bølgerne også mindre. Generelt skalerer energiindholdet i bølgerne med bølgehøjden^2

.....og så kunne jeg for resten godt tænke mig at kende din tekniske baggrund - siden du har en indsigt der tillader dig at udråbe en hel branche som naive.

  • 8
  • 0

Den rigtige fremgang måde var at man mange byggede i små serier af fire små Bølgekraft anlæg, med små forskelle imellem hvert anlæg så man kunne finde det optimale anlæg til virkeligheden og prisen.

Det væsentligste problem er at INGEN endnu har fundet et teknisk design som gør bølgekraft til en konkurrencedygtig teknologi. Efter 50 års forgæves forsøg vil jeg så gerne påstå at det ALDRIG vil ske.

  • 1
  • 7

En "wave energy converter" som opskaleres med en faktor 3 vil generere 3 gange så meget energi, fordi den er i kontakt med en 3 gange så lang bølgefront. Men vægten og prisen vil stige med en faktor 3x3x3 = 27.

Uden at være specielt meget inde i energien i bølgen, så lyder dette lidt forkert for mig..!

Jeg kan godt se din pointe, men det er vel ikke helt rigtigt, at det kun er bølgefronten den høster på..!?

Den høster vel på en lodret trykforskel på hele det område som den dækker,, ? Så en op skalering må da i det mindste hedde 3x3 = 9 ..

Vi kan naturligvis altid diskutere om virkningsgraden er den samme, men som udgangspunkt, er det vel ikke helt rigtigt, at snakke om bølgeenergien som et slag på forkanten..?

  • 0
  • 0

Det væsentligste problem er at INGEN endnu har fundet et teknisk design som gør bølgekraft til en konkurrencedygtig teknologi. Efter 50 års forgæves forsøg vil jeg så gerne påstå at det ALDRIG vil ske.

At noget er svært er ingen grund til ikke at forsøge. Men umiddelbart virker det, som om at man ikke tager problemerne alvorlige. At man i alle 50 år har slået et større brød op end man kan bage.

Det er meget dyrt al bygge havnemoler. Men hvis molen åd bølgerne og lavede dem til strøm. Så var bølgerne ikke længer et problem.

  • 0
  • 2

På trods af de mange "Thumbs Down", kan jeg se at mit lille regnestykke (3x3x3 = 27) har givet anledning til lidt eftertanke. En bølgekraftmaskine udvinder energi fra bølgefronten. Bag en bølgekraftmaskine er der ikke noget energiindhold i bølgen som det er umagen værd at udnytte. For hvis det var tilfældet så var den forreste bølgekraftmaskinen aldeles ineffektiv. Er der nogen som har kendskab til en bølgekraftmaskine som med lidt god vilje kan kaldes en succes. Jeg tror ikke at det findes. Har forespurgt i Dansk Bølgekraftforening og de kunne ikke pege på et eneste forsøgsprojekt som kunne kaldes en succes. Skal vi tage 50 år til med skønne spildte kræfter, - eller skal vi sige at vi har gjort hvad der kunne gøres? Men at vi i stedet satser på andre og mere lovende indsatsområder.

  • 2
  • 1

Er der nogen som har kendskab til en bølgekraftmaskine som med lidt god vilje kan kaldes en succes. Jeg tror ikke at det findes. Har forespurgt i Dansk Bølgekraftforening og de kunne ikke pege på et eneste forsøgsprojekt som kunne kaldes en succes. Skal vi tage 50 år til med skønne spildte kræfter, - eller skal vi sige at vi har gjort hvad der kunne gøres? Men at vi i stedet satser på andre og mere lovende indsatsområder.

Nej det ville være forkert at sige, at der findes en "vindende teknologi" inden for bølgekraft. Det er dog ikke ensbetydende med at den ikke kan komme!

Hvis man sammenligner med vindkraft, var der elkraftproducerende vindmøller i Danmark i slutningen af 1800-tallet, ikke kun i Askov, men mange steder. Nobis Mølle i Birkerød havde fx. et stort akkumulatoranlæg, så man kunne kunne drive drejebænke og andre værkstedsmaskiner i lang tid, når møllen ikke kunne levere kraften. Møllen i Slangerup var vist indrettet på samme måde.

Vindmølleteknologien var altså brugbar indtil det mere landsomfattende elnet var udbygget, hvor drivkraften var både damp- og petroleumsmotorer. Med de stigende oliepriser fra 1970'erne blev det igen muligt at udvikle en en forfinet vindkraftteknologi. Økonomisk kan den ikke konkurrere med fossilenergien, men de stigende bekymringer for klimaet har hjulpet vindenergien på vej.

Man må erkende at det lige nu er svært at få øje en vindende bølgekraftteknologi, men man kan ikke udelukke at restriktioner og ikke mindst stabilitetsbetragtninger (bølgekraften fluktuerer ikke på samme måde som vindkraften!) kan komme til at ændre situationen!

Væsentlig bølgekraftforsyning fra anlæg inden for dansk territorialvand eller den danske økonomiske zone er dog en ren utopi!

John Larsson

  • 1
  • 0

Tak til John Larsson for indlægget om vindkraften.

Man må erkende at det lige nu er svært at få øje en vindende bølgekraftteknologi, men man kan ikke udelukke at restriktioner og ikke mindst stabilitetsbetragtninger (bølgekraften fluktuerer ikke på samme måde som vindkraften!) kan komme til at ændre situationen!

Mange opfindere af bølgekraft udtrykker et ønske om at kunne kopiere den succes som vi har oplevet med vindkraften. Ved en sammenligning punkt for punkt af Vindkraft og Bølgekraft ud fra fysikkens love scorer vindkraften alle de positive egenskaber. Bølgekraften scorer til gengæld alle de negative egenskaber. Bølgekraft er derfor en klar taberteknologi uden positive egenskaber. Selv den mest talentfulde opfinder kæmper derfor en forgæves kamp imod fysikkens love. Derfor svarer drømmen om at bygge en velfungerende bølgekraftmaskine til alkymisternes naive drøm om at omdanne bly til guld.

  • 0
  • 0

Jdl: Enig! Der er vel heller ikke nogle der har aflyst kræftforskning fordi der endnu ikke er et afgørende gennembrud........ CETO er ved at have et koncept der virker rigtigt godt ud for Australiens kyst og Aquamarine power har en rimelig succes med Oyster konceptet ud for Skotlands kyst. Industrien er der ikke helt endnu, men det begynder at se rigtigt lovende ud. Skal man sammenligne med vindmøllerne ville jeg sige at vi er på Gedser mølle stadiet lige nu.

Flemming: Jeg mangler stadig at forstå hvad der er i din tekniske baggrund der gør at du kan kommunikere i absolutter når vi andre ikke kan.

  • 0
  • 0

”Opfinder af bølgekraftanlæg er meget tæt på målet" - er overskriften til den artikel som der henvises til i det ovenstående link.

Et enkelt udklip fra artiklen siger: ” Tommy Larsen stiftede firmaet Weptos for otte år siden for at komme i gang med sin opfindelse. Indtil nu har han brugt mere end 40 mio. kr. på udvikling af den banebrydende teknologi til havs, der skal gøre det muligt at producere elektricitet ved hjælp af bølgeenergi til en konkurrencedygtig pris.”

Men det som jeg ser her er endnu et i rækken af fejlslagne forsøg på bølgeenergi. Efter 15 sekunder kunne jeg genkende et 75 år gammelt design. Efter yderligere 15 sekunder kunne jeg se at udformningen var endnu ringere end dem som man sædvanligvis finder i den internationale patentlitteratur. På 30 sekunder kunne jeg konkludere: 40 mio. brugt – men dur ikke.

Kort begrundelse:

Der er ikke tale om noget som helst banebrydende. Det viste design blev også foreslået for 75 år siden og er siden da anvendt i mange testanlæg – alle med utilfredsstillende resultat.
Det viste design er ringere end de fleste andre som jeg har set af tilsvarende type.
Begrundelsen er at de mange vippe-flydere overvejende er placeret bag hinanden.

Når den forreste vippe-flyder har optaget den tilstedeværende bølgeenergi ligger de øvrige vippe-flydere i ”skyggen” af den forreste og kan derfor undværes.

Tommy Larsen har spildt 40 mio. kroner hidtil. Penge som kunne have været anvendt til noget nyttigt.
ForskVE ordningen burde skamme sig over at bevilge penge til sådan noget talentløst bras.

Er det konfirmander som sidder og klatter skatteydernes penge bort til noget som minder om et Evighedsmaskine-projekt?

Til debatten: Hvis dine evner kun rækker til at trykke på ”Thumbs down” så fred være med det. Men hvis du har teknisk indsigt og teknisk funderede indsigelser – så skriv dem. Så tager vi den derfra.

  • 0
  • 1

Der er ikke tale om noget som helst banebrydende. Det viste design blev også foreslået for 75 år siden og er siden da anvendt i mange testanlæg – alle med utilfredsstillende resultat.

Kan du komme med bare en henvisning? Det ville lette diskussionen.

Og nu din bemærkning med at vippe-flyderne ligger bag ved hinanden: Det viser enten at du ikke har sat dig ind i hvorfor det er designet som det er, eller at du ikke har evnerne til at forstå det.

A princip bruger jeg hverken tommel op eller tommel ned.......

  • 1
  • 0

Jeg er ganske enig med min navnebror - uden dog at kunne producere nogen henvisninger.

Min indgang til emnet er ikke mere indviklet end, at der har været demonstreret et utal af bølgeanlæg, der var "meget tæt på" at kunne være rentable, men endnu er ingen af dem nået til full scale implementering, på trods af, at tanken om bølgeenergi er næsten lige så gammel som (moderne) vindenergi.

Det er simpelthen alt for kompliceret rent mekanisk at høste energien sammenlignet med en simpel 3-bladet turbine til at fange vinden - og så er saltvandsmiljøet ikke det nemmeste at arbejde med.

For mig lyder pressemeddelelsen mere som et desparat råb om funding.

Min lakmusprøve havd angår disse anlæg er altid: Vil jeg selv investere mine surt optjente sparepenge i det? - Og her må svaret blive et rungende nej.

Men når du efterlyster referencer til fisakoer om emnet, må vi vel efterlyse succeshistorier? ;o)

mvh Flemming

  • 0
  • 0

Kristian Glejbøl foretrækker at tage udgangspunkt i noget konkret. Så gør vi det Kristian. Du får lov til at udpege det mest vellykkede vippe-flyder anlæg som er blevet afprøvet indenfor de seneste 75 år. Så kigger vi på hvorfor det fejlede - for det gjorde det, siden det ikke mere produceres. Så kigger vi på om Weptos anlægget løser det problem som gjorde det hidtil bedste anlæg til en fiasko. Jeg ser fint håndværk og dyre komponenter. Men jeg ser ikke et nyt forbedret design, eller en ny teknisk løsning som løser et gammelt problem.

Jeg kan godt overbevises af saglige argumente. Men indtil det sker, vil jeg betegne hele bølgekraft-industrien som en byggelegeplsds, som blot gentager gamle fiaskoer og hvor det teoretiske niveau er på højde med dem som bygger evighedsmaskiner. En manglende viden om alle de sidste 75 års fiaskoer gør at man "genopfinder" bølgekraftanlæg som for mange år siden har bevist at de ikke dur.

  • 0
  • 1

Du får lov til at udpege det mest vellykkede vippe-flyder anlæg som er blevet afprøvet indenfor de seneste 75 år.

Nej, nej lad nu være med at spille bolden tilbage på min banehalvdel! Det er dig der hævder at det er et 75 år gammelt design - det er mig der spørger ind til hvor du har det fra.

Og ja - der findes endnu ikke et kommercielt succesfuldt bølgekraftværk - og hvad så? Igennem tiderne er der investeret mindre i denne branche end hvad et enkelt F35 fly koster. Lad mig minde om, at hele ideen med forskning og udvikling er jo netop at skubbe grænserne for det mulige. Hvis man altid vælger at gå i andres fodspor, så er man sikker på aldrig at komme først - men det er måske godt nok til dig?

  • 4
  • 1

Det er simpelthen alt for kompliceret rent mekanisk at høste energien sammenlignet med en simpel 3-bladet turbine til at fange vinden - og så er saltvandsmiljøet ikke det nemmeste at arbejde med

Det har du evigt ret i. Der er dog grunde til alligevel at interessere sig for bølgekraft. En grund er, at nogle steder er møller uacceptable, en anden er at vind og bølger ikke følges ad. Bølgekraftmaskinerne ser måske komplicerede ud lige nu, men som st Exupery engang sagde: En teknologi er ikke færdigudviklet når der ikke kan tilføjes mere - den er færdigudviklet når der ikke kan fjernes mere. Jeg medgiver at der muligvis er et stykke vej endnu :)

  • 1
  • 0

Bølgekraftanlæg hvor et antal mindre flydere er fastgjort drejeligt til en fælles stiv struktur findes i et meget stort antal. Se 10 af dem her: "Bølgekraftforeningens Konceptkatalog November 2002" https://www.yumpu.com/da/document/view/185... Det er det koncept som er allermest anvendt. På trods af dette er der hvert år nye opfindere som tror at de kan bidrage med noget nyt og bedre med dette gamle koncept. Men ideen er ikke ny og derfor heller ikke bedre. Der findes andre koncepter som er mere komlicerede, men de er snarere ringere end bedre. Nye håbefulde opfindere konstruerer også i dag evighedsmaskiner som er gentagelser af konstruktioner som kan være mere end 100 år gamle. På den måde minder bølgekraftmaskiner og evighedsmaskiner også om hinanden. Den tilsyneladende så nærliggende, men alligevel uopnåelige drøm om en fungerende maskine.

  • 0
  • 1

Det er det koncept som er allermest anvendt. På trods af dette er der hvert år nye opfindere som tror at de kan bidrage med noget nyt og bedre med dette gamle koncept.

Weptos er netop nyskabende, i og med, at man kan justere geometrien i forhold til de gældende vejrforhold. Det er nyt og i mine øjne forfriskende nytænkning.

Hvis man ser vindmøller, så var der også alvorlig blå stue i den i '50erne, endda på trods af at vindmøller på det tidspunkt var en relativt velprøvet teknologi. Der var kun to hovedtendenser, nemlig Darreius og aksialroterorer. Darrieus princippet tabte og der praktisk talt kun aksialturbiner tilbage.

På trods af vildskudene i 50'erne, den udbredte skepsis i 70, den skingre debattone i 80'erne osv osv har vindmøller alligevel udviklet sig til en ganske fornuftig industri.

Min filosofi er, at hvis et koncept ikke er umulig pg.a fundamentale fysiske love, så bliver det realiseret før eller siden. Sådan er det også med bølgekraft.

  • 1
  • 0

Kristian:

Min filosofi er, at hvis et koncept ikke er umulig pg.a fundamentale fysiske love, så bliver det realiseret før eller siden. Sådan er det også med bølgekraft.

Ja - hvis der vel og mærke også er økonomi i det, og så længe det er så langt bagefter sol og vind, som det er nu - og uden udsigt for at hale ind, giver det ikke megen mening - specielt fordi det ikke er et fuldt dækningsområde for manglende vind/sol.

Og så længe der ikke er profit i pipelinen, vil det aldrig komme forbi hobbystadiet.

mvh Flemming

  • 3
  • 0

Michael:

Tænk hvis brødrene Wright havde været lige så fornuftige og lyttet til alle de kloge mennesker der i århundred havde prøvet at få en maskine, tungere end luft, til at flyve...

Det er simpelthen det ynkeligste argument, der findes - med det i hånd kan man jo forsvare altmuligt og ikke mindst umuligt at bruge R&D penge på.

Hvis folk vil bruge deres egne penge på at forfølge dødssejlere, så fred med det, men vi lever jo i en tidsalder, hvor alt der lugter af VE har en vis evne til at suge funding til sig - uanset lødighed.

Og Otto Lillienthal havde jo sådan set allerede vist at det var muligt i det mindste at svæve i noget tungere end luft - og dermed var det "bare" at vente på, at propulsion blev kraftigt / let nok til at overvinde glidetallet ;o)

mvh Flemming

  • 3
  • 0

Selv en optimist skal kunne give fortabt, når mere end 75 års eksperimenteren med bølgekraftanlæg har vist sig frugtesløse og udsigtsløse. Alkymisterne HAR opgivet at omdanne bly til guld. Fortalere for evighedsmaskiner, har ikke mange tilhængere - men dog nogle. Wankelmotoren, som på et tidspunkt virkede meget lovende er opgivet. Bølgekraft optimister må også på et tidspunkt erkende nederlaget.

Den succes som vindmølleindustrien har oplevet fremhæves som et argument for at den succes må kunne kopieres til bølgekraftanlæg. Det samme var tilfældet med Wankelmotoren. Men der ER principielle forskelle og dem må man ikke lukke øjnene for. Bølgekrafttilhængere har i de seneste mange år kun været i stand til at kopiere tidligere fejltagelser. Det er hverken innovativt eller intelligent. Dumhed og en manglende evne til at lære af de mange dårlige erfaringer med bølgekraftanlæg er en logisk etiket at hæfte på tilhængere af bølgekraft. Fortsatte førsøg med bølgekraftanlæg kan derfor kun betegnes som et systematisk spild af penge.

  • 0
  • 1

Dumhed og en manglende evne til at lære af de mange dårlige erfaringer med bølgekraftanlæg er en logisk etiket at hæfte på tilhængere af bølgekraft. Fortsatte førsøg med bølgekraftanlæg kan derfor kun betegnes som et systematisk spild af penge.

Vær nu bare LIDT glad for at der findes ANDRE, måske endda intelligente mennesker, med en ANDEN indsigt end din om hvad der er innovativt! ;-)

Hvis alle i historien havde haft din indstilling til innovationer, ville ELEKTRICITET stadig have været noget med en leydnerflaske med to metalfoliestykker som stritter i hver sin retning!

John Larsson

  • 1
  • 1

Og Otto Lillienthal havde jo sådan set allerede vist at det var muligt i det mindste at svæve i noget tungere end luft - og dermed var det "bare" at vente på, at propulsion blev kraftigt / let nok til at overvinde glidetallet ;o)

Der er intet magisk ved bølgeenergi... Der er ikke nogen tvivl om at der kan trækkes energi ud af bølger... Det er bare et spørgsmål om at nogen kommer på en ide der kan trække tilstrækkeligt med energi ud, under normale vindforhold og samtidig får lavet konstruktionen så den kan klare ekstreme vejrforhold... Og så naturligvis prisen pt kWh i sidste ende...

Jeg kan forstå hvis du brugte det argument mod planer om at udnytte tomrumsenergi eller lign. hvor der ikke er en eksakt viden om at dette er muligt... Men på den anden side, grundforskning er også en meget vigtig disciplin...

  • 0
  • 0

Michael:

Der er intet magisk ved bølgeenergi... Der er ikke nogen tvivl om at der kan trækkes energi ud af bølger... Det er bare et spørgsmål om at nogen kommer på en ide der kan trække tilstrækkeligt med energi ud, under normale vindforhold og samtidig får lavet konstruktionen så den kan klare ekstreme vejrforhold... Og så naturligvis prisen pt kWh i sidste ende...

Nej netop! - ingen magi her, problemet er bare, at der skal enten magi eller teknologiske kvantespring til, inden det bliver rentabelt - og som min navnebror så begavet påpeger: Ingen af delene opstår ved at småfifle med 75 år gamle designs.

Hvis der kome et koncept, der virkelig var teknologisk / økonomisk nytænkende, skal jeg nok står forrest i køen, når aktierne er til salg ;o)

Har du købt aktier i (eller på anden måde) det ovennævnte projekt Michael - ellers er dine lovprisninger jo ret billige ;o))

mvh Flemming

  • 0
  • 0

Bølgekraft er baseret på 4 grundpiller som har båret bølgekraften frem til det nuværende niveau. Den første grundpille er:

Andre folks penge.

Udviklingen indenfor bølgekraft er meget ofte basere på ”den lille opfinder”. Den lille opfinder har kun små financielle midler, så når endnu en prototype skal afprøves sker det for andre folks penge. Af årsager som jeg ikke forstår, bliver der stadigvæk foræret penge væk til dette formål. Pengene bevilges af personer som heller ikke har forstand på bølgeraft, eller også har de en pligt til at videregive et bestemt beløb indenfor en bestemt tidsramme. Den anden grundpille er:

Uvidenhed om 75 års mislykkede forsøg.

Der er i de seneste 75 år ”opfundet” og bygget et meget stort antal forskellige bølgekraftanlæg. De har alle været baseret på nogle ganske få forskellige arbejdsprincipper. Men hver enkelt opfinder har i sin uvidenhed troet at lige netop hans opfindelse var ny og epokegørende – men uden at være det. Den tredje grundpille er:

Faglig og teknisk uvidenhed.

Den lille private opfinder starter IKKE med et se i de seneste 75 års patentlitteratur for at undersøge hvordan tidligere bølgekraftanlæg har været opbygget. Endnu vanskeligere er det at finde frem til de forsøgsresultater, som der evt. har været rapporteret. Lige som det er tilfældet med vindmøller, er der et solidt teoretisk fundament for energiindholdet i bølger og der er en teori for hvor stor en procentdel der kan omsættes til en anden energiform. Med dette teoretiske grundlag burde de allerfleste bølgeenergianlæg dø allerede på tegnebrædtet – men desværre sker det ikke altid. Den fjerde grundpille er:

En urealistisk tro på at en elefant med store ører kan flyve.

Men det kan den kun på tegnefilm. Med det store teoretiske grundlag som der i dag er om bølgekraftanlæg, burde enhver seriøs ingeniør kunne regne sig frem til at en bølgekraftmaskine er en maskine - som selv om den kan omdanne bølgeenergi til nyttearbejde – gør det på en så ineffektiv måde at det aldrig vil blive en konkurrencedygtig energiform.

Det bliver en god dag, når bølgekraftanlæg, på et forhåbentligt snarligt tidspunkt, ikke mere bliver bygget for Andre folks penge.
  • 3
  • 2

Du glemte "det må da kunne lade sig gøre". Disse få ord har udvirket meget, men også ført til dødfødte projekter. Der er megen kraft i bølger, men desværre er den udnyttelige energi begrænset relativt til konstruktionernes størrelse. Desværre for bølgekraft så skalerer den lineært med dimensionerne, hvor vindkraft skalerer kvadratisk med størrelsen. At bølger kan flytte rundt på store sten og betonblokke i en mole betyder ikke at der er meget energi i det. Krudt, dynamit og andre eksplosiver kan lave store skader selvom deres energi/kg er ret lille.

  • 1
  • 0

Der er megen kraft i bølger, men desværre er den udnyttelige energi begrænset relativt til konstruktionernes størrelse. Desværre for bølgekraft så skalerer den lineært med dimensionerne, hvor vindkraft skalerer kvadratisk med størrelsen.

Netop, dette er (normalt) to af de vigtigste udfordringer ved bølgekraft. Den tredie udfordring er, at der nogle gange er alt for meget energi - i hvert tilfælde i farvand hvor bølgerne primært er skabte af vind. Da der kun er storm måske 2% af tiden skal man ride stormen af, i stedet for at forsøge at udnytte den (Selvom det giver en, på papiret, imponerende mærkeeffekt hvis man kan udnytte stormgenererede bølger)

I mit eget bølgeprojekt er det vigtigste gennembrud, at vi faktisk faktisk brudt den "lineære barriere" så der ikke længere er proportionalitet imellem anlægsomkostninger og høstet energi. Det kan lade sig gøre - man skal bare tænke lidt ud af boxen.

Der er masser af problemer, men der er også masser af energi. Ud for vestkysten er der gennemsnitligt omkring 12-14 kW pr meter bølgefront. Taller peaker i storm med over 100 kW/m. Vest for Shetland er der i gennemsnit omkring 40 kW pr meter bølgefront.

  • 1
  • 0

Ud for vestkysten er der gennemsnitligt omkring 12-14 kW pr meter bølgefront

Og hvad er den maksimale teoretiske udnyttelsesgrad? Hvad er kapacitetsfaktoren på et optimalt anlæg? Hvad er etableringsomkostningerne per installeret kW peak? Hvad er mindste afregningspris for et rentabelt anlæg?

Øvelsen er så ikke sværere end at holde disse tal op mod sol og vind, som er de sammenlignelige producenter af VE - hvis det ligger en faktor 2 eller mere over, så skal der bruges mere tid ved tegnebordet / findes nogle vise sten.

Forskning / udvikling af dette er imho egentlig OK, så længe det ikke hviler på Flemming Quists første pille.

mvh Flemming

  • 1
  • 0

Og hvad er den maksimale teoretiske udnyttelsesgrad? Hvad er kapacitetsfaktoren på et optimalt anlæg? Hvad er etableringsomkostningerne per installeret kW peak? Hvad er mindste afregningspris for et rentabelt anlæg?

Ville du ikke selv lave den slags tal før du smed en betydelig del af din arbejdstid og formue i et sådan projekt ? Naturligvis ville du det - og naturligvis har vi da også været igennem alle disse overvejelser. En ting er at prøve at redde verdenen, men man skulle jo være komplet idiot hvis man satsede karriere og personlig økonomi på noget der er en født dødssejler.

Du er velkommen til at grave vores forskEl ansøgning op, der står tallene i. Ansøgnignen er offentlig tilgængelig, på samme måde som alle tal og resultater vi har fra vores projekt.

Det er i orden at være skeptisk, men stilen i disse debatsider er stilen desværre, at man som udgangspunkt antager at alle andre er idioter og/eller samfundsnassere uden den mindste tekniske eller fornuftsbetonede baggrund. Det er mildest talt heelt vildt belastende, især når man forsøger at opretholde en debat med en god og sober tone.

  • 3
  • 0

Forskning / udvikling af dette er imho egentlig OK, så længe det ikke hviler på Flemming Quists første pille.

Det er da en grotesk indstilling at have! Penge er jo bare i sin natur udtryk for tillid, og der er vel ikke noget odiøst i et universitet bruger penge på grundforskning som fx. Novo Nordisk kan udnytte eller at et bølgekraftfirma kan vinde Jørgen Mads Clausens tillid og at han derfor satser noget af sin private formue på projektet!

Bølgekraften kan sagtens finde sin "vindende teknologi", og det at alle dens kritikere tror at en udvikling kun kan forløbe i én retning vil sandsynligvis virke som en fordel når et vindende koncept en gang præsenteres. Jeg ser det lige som opfindelsen af symaskinen. Der blev udtænkt den ene snedigere maskine efter hinanden for at føre skrædderens nål til en søm. Det viste sig at være meget vanskeligt at styre, men anstrengelserne var ikke forgæves, fordi man opdagede at man snildt kunne sammenføje to stykker stof ved at bruge to tråde og hvor sømmen altså egentlig ikke blev "syet"! Bølgekraften skal bare finde sin tråd nr. 2!

John Larsson

  • 3
  • 1

John:

Det er da en grotesk indstilling at have! Penge er jo bare i sin natur udtryk for tillid,

Point taken ;o) Det er selvfølgelig for enkelt at tale om "andres penge" i så generel en term.

Men for at sætte tingene helt på spidsen: Der har flere gange herinde været rejst spørgsmål om at høste energi ved at installere turbiner i nedløbsrør! - Hvordan ville du have det med, at jeg fik overtalt en offentlig styrelse (dine penge) til at støtte et udviklingsprojekt på det? ;o))

Der er i IMHO skabt et "miljø" i Danmark, hvor stort set alt stor set ukritisk kan få funding, hvis det blot har VE-prædikatet på sig.

Bølgekraften skal bare finde sin tråd nr. 2!

Måske? Men ikke alle uløste problemer kan løses ved at finde tråd nummer 2 - f.eks. har ingen efter alle disse år fundet en metode, så tråd nummer 2 kan være endeløs (ligesom overtråden) så der skal stadig spoles undertråd med meget korte mellemrum ;o) - Find du den John, så bliver du rig ;o)

Måske findes der ingen (oplagt) "tråd nummer 2" for bølgeenergi?

Jeg vil spørge dig, som jeg spurgte Michael: Hvor mange penge har du investeret i bølgeenergi?

mvh Flemming

  • 1
  • 0

Der er i IMHO skabt et "miljø" i Danmark, hvor stort set alt stor set ukritisk kan få funding.......

Don't get me started..... der er virklig megen forskning der er penge lige ud af vinduet, så meget kan vi blive enige om, men at det er specielt VE relateret, det er en myte der bliver holdt i live af, at folk nemt kan have en mening om en vindmølle, men mindre nemt have en mening om f.eks. en enzymproces eller en ny topologi i en integreret kreds.

I øvrigt er hele ideen med forskning jo at udfordre grænser - fiasko er ikke en blindt accepteret risiko, det er en nøje kalkuleret risiko. En meget stor del af midlerne i vores projekt bliver i øvrigt brændt af DTU, så man kan sige at pengene ryger lige tilbage i den offentlige kasse. Ud over det, så har vores projekt tilknyttet adskillige grupper af studerende, så på en eller anden måde bidrager vi til samfundsøkonomien medens vi brænder vores egne lys i begge ender.

Hvor mange projekter har du hørt om hvor der ikke er involveret mindst et Universitet eller GTS institut ?

Jeg har ikke noget direkte link til ansøgning, men det sikkert lige så hurtigt for dig at finde den gamle ansøgning som det er for mig.

Jeg tror at du kan finde det meste på www.wavepiston.dk

  • 2
  • 0

Da det er så vigtigt om man satser sine egne penge... Hvor mange og i hvilken energiform har du investeret dine penge i?

Det er da et eller andet sted en indikation for tro på det økonomiske i projektet, eller et signal om, at man gerne vil støtte noget, man tror på, mindsker vores fossile afbrænding.

Mine penge er investeret bredt med ussel profitmaksimering som hovedprioritet, så hvis jeg troede på profit i bølgeenergi, ville i det mindste nogen af dem være der.

mvh Flemming

  • 1
  • 0

Mine penge er investeret bredt med ussel profitmaksimering som hovedprioritet, så hvis jeg troede på profit i bølgeenergi, ville i det mindste nogen af dem være der.

Men vægtningen af fordele og ulemper ved en specifik teknologi kan skyldes at man personligt kan tjene mere op en anden teknologi og ikke om den der diskuteres er teknisk bedre... Denne vægtning kan naturligvis både være en teknisk vægtning og en økonomisk vægtning... Og hvis fokus er på en personlig økonomisk vægtning så går den samfundsøkonomiske vægtning tabt... Og derved får man ikke et billede af om teknikken er fornuftig (for samfundet) eller teknisk realiserbar...

Man kan også få den kætteriske tanke at nogen forsøger at snakke en teknologi ned, fordi de har en økonomisk interesse i at fremme en konkurrerende teknologi... Og er det fokus, så bliver man jo nød til at kende til folks privatøkonomi når man vægter deres holdninger...

Generelt er denne debat jo et tydeligt eksempel på at der ikke snakkes om de tekniske udfordringer, men fokus ligger på økonomien og at der er 75 års erfaring... Og i den sammenhæng er det et gammelt kendt triks at man kan afsporer en debat ved at dreje fokus hen på folks personlige baggrund for at deltage...

  • 0
  • 2

Generelt er denne debat jo et tydeligt eksempel på at der ikke snakkes om de tekniske udfordringer

Det er simpelthen ikke retfærdigt Michael - Der er flere gange peget på, at det senest refererede projekt baserer sig på en 75 år gammel ide, som ikke har kunnet realiseres. Jeg påpegede de miljømæssige problemer med korrosion og fauling, der har dræbt adskillige tidligere forsøg.

At det i sidste ende er et spørgsmål om økonomi - det være sig min eller samfundets, kan man jo ikke komme uden om - alverdens smart teknik dur bare ikke, hvis det er for dyrt - læs: Man kan købe den samme vare billigere et andet sted - vel og mærke med samme lave miljøpåvirkning.

Selv om jeg selvfølgelig som tekniker (og sømand) synes, bølgeenergi er sindsygt spændende, og noget jeg vildt gerne ville arbejde med, kan jeg ikke lukke øjnene for ydre omstændigheder, der (i det mindste i øjeblikket) ikke er specielt optimistiske.

mvh Flemming

  • 2
  • 0

Bølgekraften skal bare finde sin tråd nr. 2!

Måske? Men ikke alle uløste problemer kan løses ved at finde tråd nummer 2 - f.eks. har ingen efter alle disse år fundet en metode, så tråd nummer 2 kan være endeløs (ligesom overtråden) så der skal stadig spoles undertråd med meget korte mellemrum ;o) - Find du den John, så bliver du rig ;o)

Måske findes der ingen (oplagt) "tråd nummer 2" for bølgeenergi?

Jeg vil spørge dig, som jeg spurgte Michael: Hvor mange penge har du investeret i bølgeenergi?

Det der med at "tråd nr. 2" ikke løser alle problemer har du meget ret i! Jeg har (naturligvis, ellers ville jeg jo ikke have brugt "krudt" på idéen!) en "tråd nr. 2" (for bølgeenergi!) Når man har en opfindelse som afviger meget fra kendte principper står man overfor et "bjerg" af patentproblemer. Man kan umuligt dække alt ind, men man må alligevel være så forudseende at andre ikke direkte løber med "godbidder" eller blokerer ens opfindelse ved at lave "fencing in"-patentering. For bølgekraft kommer der et særligt infrastrukturproblem. Man skal kunne beslaglægge et havområde hvor energien skal høstes. I vores nærhed findes der reelt kun en trekant udenfor Irland og UK, hvor vandet er dybt, bølgekraften stor og relativt stabil og hvor der hverken sejles, fiskes eller skal tages hensyn til fx. rekreative formål. I dette område, ca. 1 million km2, det meste uden for økonomiske zoner, kan man bare ikke beslaglægge 1000 km2 fordi man vil høste 1 GW bølgekraft; der skal først vedtages konventioner på det havretslige område, og det tager mange år, men problemet er at processen ikke kan begynde, før man ser at der findes en "vindende teknologi"! Der er andre ting som kabler for store effekter, bekyttelsesforanstaltninger mod skibspåsejling etc. etc.

Jeg har valgt ikke at forlade mig på offentlig udviklingsfinansiering da dette ville kræve offentliggørelse og altså at patenterne skulle være på plads. Hvad mine egne arbejdstimer skal værdisættes til, tør jeg ikke gætte på. Som bestilt arbejde hos et ingeniørfirma ville det have kostet mange millioner kr. For materialer, transporter og aftestning i bølgetank har jeg betalt næsten præcist 250.000 kr. Mine ca. fem år gamle kalkuler siger ca. 6 US cent/kWh (ab anlæg) og en investering på ca. 8 milliarder USD/GW.

John Larsson

  • 1
  • 0

@John: Tag fat i mig hvis vi kan hjælpe til med noget. Vi har f.eks. et ret godt hjemmeudviklet dataopsamlingssystem der kører autonomt i 4-6 måneder på et sæt marinebatterier. Systemet er baseret på open hardware (Arduino) og softwaren vil blive open-source i løbet af vores testperiode.

Du kan være oppe at køre med automatiseret upload til dropbox for under 2500 hvis du selv lodder/klikker stumperne sammen.

Vi har også en del viden om stikforbindelser og det at vandsikre elektronik der måske kunne interessere dig.

Send mig en PM (adresse på wavepiston.dk) hvis du vil vide mere.

Vi deler naturligvis også med andre der kan få gavn af systemet - men det må lige vente til vi har dokumenteret det på en måde der gør at folk er selvhjulpne.

  • 0
  • 0

Der utroligt mange meget gamle ideer/ønsker der pludseligt finder deres løsning. Flyvning er en af disse tusindårige ønsker der i dag er selvfølgelige. Men der gik bare 67 år fra den første flyvning til der var en mand på månen. Så argumentet om at der inden for de sidste 75 år ikke er sket en udvikling er ikke brugbart.

Jeg har en bogsamling fra 1878 som jeg ved, at John også har, eller i det mindste har læst. Opfindelsernes Bog af Andre Lütgen der er er på syv bind. I bind tre beskrives emnet flyvning som nærmest umuligt og hvis det skulle lykkedes, måske, ville det kun være tåber der turde begive sig op i et sådant apparat. 25 år senere fløj Bdr. Wright.

Da jeg startede på DTH i 1961 var det almindeligt antaget at en computer aldrig ville kunne slå et menneske i skak. I 1992 fik jeg mit første skakprogram som jeg dog kunne magte...efterhånden...men mit nuværende program fejer mig af banen på halv styrke.

Hvad med CNC, CAD, FEM ikke at forglemme glas og kulfiber uden hvilke der ikke ville være store holdbare vindmøller.

Så jeg venter som John gør det, på tråd nr. 2.

  • 1
  • 0

Selv om jeg selvfølgelig som tekniker (og sømand) synes, bølgeenergi er sindsygt spændende, og noget jeg vildt gerne ville arbejde med, kan jeg ikke lukke øjnene for ydre omstændigheder, der (i det mindste i øjeblikket) ikke er specielt optimistiske.

Wave Star lukker nu har jeg læst. Det fungerer stadig siges det, men åbenbart ikke så meget at det kunne betale driften. Med 20 øre/kWh for strømmen er det sikkert svært at få bølgeanlæg til at betale sig.

  • 0
  • 0

@John: Tag fat i mig hvis vi kan hjælpe til med noget. Vi har f.eks. et ret godt hjemmeudviklet dataopsamlingssystem der kører autonomt i 4-6 måneder på et sæt marinebatterier.

Tak for tilbuddet, Kristian! Det kan lyde lidt mærkeligt, men mit projekt har en indlysende meget høj virkningsgrad, så projektet "hænger" på helt andre forhold. Min WEC (Wave Energy Converter) er særdeles uegnet til små prototyper og udfordringen ligger i materialer og konstruktionsprincipper. Min WEC's forskellighed gør også at jeg ikke rigtig har kunnet bruge den infrastruktur som fx. Bølgekraftforeningen har været med til at opbygge. Derfor er det nu en del år siden jag har deltaget i foreningens aktiviteter.

John Larsson

  • 0
  • 0

Når man har en opfindelse som afviger meget fra kendte principper står man overfor et "bjerg" af patentproblemer. Man kan umuligt dække alt ind, men man må alligevel være så forudseende at andre ikke direkte løber med "godbidder" eller blokerer.......

Du bør snakke med en der ved noget om patenter! Det eneste du har behov er at sikre dig "kernen" i opfindelsen. Alle de andre løsninger kan du skive ind i den beskrivelse af opfindelsen du alligevel skal skrive i forbindelse med ansøgningen - så er de nyhedsskadede og ingen andre kan tage dem fra dig. Wavepiston er baseret på et sådan "kernepatent" resten offentliggør vi for på den måde at nyhedsskade og dermed beskytte vores kommende forretning.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten