Boeings rumkapsel skal sende astronauter til ISS om to år
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Boeings rumkapsel skal sende astronauter til ISS om to år

Starliner med sit servicemodul på vej til tilkobling med ISS. (Illustration: Boeing) Illustration: Boeing

SpaceX har formået at råbe sit navn så højt ud i offentligheden, at mange mennesker opfatter SpaceX´ Dragon-kapsel som det eneste amerikanske fartøj til fremtidige bemandede missioner til rumstationen ISS. Men der er en anden.

Boeing har i årevis arbejdet på at klargøre sit fartøj CTS-100, nu med navnet Starliner. Motortest og droptest er allerede gennemført, og i 2017 kulminerer indsatsen med først en ubemandet flyvning, dernæst en abort-test, og endelig en bemandet flyvning.

I modsætning til SpaceX er Boeing meget hemmelige omkring tekniske detaljer og sprøjter ikke videostream af test ud til alskens medier, som SpaceX. Men det betyder ikke, at Boeing nødvendigvis står svagt i konkurrencen om at være Nasas leverandør af varer og astronauter til ISS.

Artiklen fortsætter efter grafikken

Illustration: MI Grafik

»Kontrasten mellem kulturen i SpaceX og Boeing er jo markant. SpaceX er Elon Musks prestigeprojekt, der lever at at være åbent og synligt. Boeing er derimod klassisk corporate, hvor enhver passer sit eget og ikke taler for meget, før fartøjet ruller ud af hangaren,« siger rumfartsforsker Michael Linden-Vørnle fra DTU Space.

Planen om både at flyve ubemandet og bemandet samme år kalder Michael Linden-Vørnle dog »lige lovlig optimistisk«, hvilket Boeings chefingeniør Chris Ferguson giver ham ret i:

»Jo...Meget optimistisk. Hvis vi slet ikke får uventede hændelser, så er det muligt. Så ja...det er optimistisk,« siger Chris Ferguson.

Fire astronauter bliver der plads til i Starliner, der flyver autonomt, men kan styres af kun en person. (Illustration: Boeing). Illustration: Boeing

Nasa-deadline presser rumfirmaer

Årsagen til, at Boeing holder fast i en bemandet flyvning i december 2017 er dog den samme som SpaceX: Der er deadline for at leve op til aftalen med Nasa. Når 2017 rinder ud, ophører Nasas aftale nemlig med russerne om at have amerikanske pladser i Soyuz-fartøjet.

Kontrakten mellem Nasa og de amerikanske firmaer indebærer et løbende tilskud fra Nasa til firmaerne, men samtidig holder Nasa hele tiden øje med, om projekterne er realistiske. I en af de seneste vurderinger sluttede Nasa samarbejdet med firmaet Sierra Nevada, men Boeing og SpaceX har altså stadig grønt lys.

SpaceX har gennemført adskillige ubemandede flyvninger med deres Dragon-kapsel, men sidste opsendelse gik galt, og SpaceX har været overraskende stille de seneste måneder.

Læs også: Dårlig stål-afstiver årsag til SpaceX-eksplosion

»SpaceX arbejder utvivlsomt hårdt på at gå alt efter i sømmene. De skal være sikre på, at de forstår fejlen. En ting er at miste en sending ting og mad til ISS. Noget helt andet er at miste mennesker. Det må bare ikke ske,« siger Michael Linden-Vørnle.

Over to meter bredere end Mogensens kapsel

Boeing har indtil videre gennemført to serier af droptest med Starliner og vil foretage en ny serie fra en ballon til næste år. Starliner er bygget til at nå ISS på kun seks timer og foretage en frakobling og landing på kun fire timer. I princippet kan kapslen holde sig i kredsløb i tre dage. Ved kontakt med Jorden bruger Boeing airbags på undersiden af kapslen. Til sammenligning bruger Soyuz-fartøjet små raketter.

Starliner kan flyve helt autonomt, men er bygget til at kunne styres af kun en person. Kapslen er uden high-tech løsninger, og uden svejsninger i den aluminiumsskal, der udgør kapslens skelet.

Hvis de nuværende planer for Starliner holder stik, bliver kapslen en del større end Dragon. Starliner får en diameter på 4,5 meter, mens Dragon-kapslen er 3,7 meter bred. Til sammenligning er Soyuz-kapslen - som den danske astronaut Andreas Mogensen fløj i - kun 2,2 meter bred.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er blevet så moderne at baske SpaceX, og denne artikel bærer en vis præg af det.

Men man glemmer at nævne at Boeing får væsentligt flere penge end SpaceX, og deres kapsel - efter al sandsynlighed - er betydeligt simplere end Dragon V2.

Derudover var Starliner også målrettet til at blive sendt op med Atlas V - hvad de vil gøre nu er heller ikke helt klart.

  • 1
  • 0

Nu er jeg lidt i tvivl om, hvad I mener med Dragon. Pt. findes der SpaceX's version der hedder Dragon, som afleverer forsyninger til ISS. Den næste bemandede version hedder Dragon V2, som kan indeholde 7 astronauter maksimum. Så den I nævner i grafikken til at kunne indeholde en besætning på 4 kan jeg ikke få til at passe.

Det er jo selvfølgelig på bekostning af fragt, at man kan tage 7 astronauter med, men det er jo nu engang planen.

  • 1
  • 0

At det er blevet moderne at baske SpaceX, kan jeg ikke genkende. Jeg ville mene, det modsatte var tilfældet med den store - også personlige - opmærksomhed mange medier giver Elon Musk. Personligt er jeg vild med SpaceX, men professionelt forsøger jeg at bevare en kritisk distance. Det virker til det er lykkedes......

Niels Hansen. Du har ret i, at Dragon i princippet bliver bygget til syv astronauter, men planerne for fragt til ISS indebærer netop kun fragt og fire astronauter, som du også er inde på. Men ja...man kunne argumentere for, at skrive syv på grafikken. Jeg ser pointen.

p.s Atlas-raketten er da stadig den mulig kandidat så vidt jeg forstår, også selvom der var rygter om at Aerojet-Rocketdyne ville købe United Launch Alliance.

God weekend.

  • 6
  • 0

... Soyuz i stand til at være i rummet i 10 dage med 3 astronauter samt være ca. to gang mindre mod Starliners 60 timer - ca. 2.5 dage ?

Mvh. Robert

  • 0
  • 0

Hvis man kigger på kapslernes servicemoduler (der ikke er med på infografikken), ser man at Starliner som den eneste, ikke har solpaneler med på turen. Det kan sagtens være grunden til forskellen i missionstid.

  • 0
  • 0

Hvis man kigger på kapslernes servicemoduler (der ikke er med på infografikken), ser man at Starliner som den eneste, ikke har solpaneler med på turen. Det kan sagtens være grunden til forskellen i missionstid.

En anden svaghed i infografikken er at Soyuz er vist uden beboelsesmodulet. Der er saa vidt jeg ved ikke noget orbital-modul planlagt til hverken Dragon eller Starliner saa det er lidt misvisende kun at vise Soyuz re-entry modulet ved siden af Dragon og Starliner.

  • 0
  • 0

Dragon har en "trunk" til ikke - tryksat last, og hvis du kigger nærmere på rendering egne af Stationer, så har den noget tilsvarende

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten