Boeing: Vi kan bruge verdens letteste materiale i vores fly
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Boeing: Vi kan bruge verdens letteste materiale i vores fly

Hule metalstænger, der er 1.000 gange tyndere end hårstrå, danner et gitter med en fleksibilitet, der minder om en rengøringssvamp. Materialet kaldet microlattice kan nu anvendes i fly, hvilket er en stor fordel, da det er 99,99 % luft og derfor er bogstaveligt talt let som en fjer.

Microlattice blev udviklet i 2011 af forskere fra HRL Laboratorier, og nu har Boeing postet en video på deres hjemmeside (http://www.boeing.com/innovation/#/lightest-metal-ever), som forklarer, hvordan det kan bruges i fly:

»Når jeg stiger på et fly, læner mig mod et sidepanel og lægger min baggage op på baggage hylden, eller hvis jeg går en tur ned langs gulvpanelerne, så tænker jeg, at microlattice kan blive brugt i en af de her situationer,« siger forsker hos HRL Sophia Yang i videoen.

HRL Laboratorier er ejet af Boeing og General Motors, så det ligger ikke fjernt, at materialet også kan blive anvendt i biler i fremtiden.

Og måske skal microlattice heller ikke kun flyve i atmosfæren, men også ud i rummet. Nasa har også fået interesse for teknologien bag materialet. I sidste uge kunne HRL annoncere et forskningsprogram, der skal videreudvikle på microlattice, så det kan blive anvendt i rumfartøjer. De nye materialer skal gøre Nasa i stand til at reducere massen på et rumskib med 40 procent, hvilket ifølge HRL er en nødvendighed for fremtidige rejser til Mars. Leder af forskningsteamet, Tobias Schaedler fra HRL siger:

»Vi bygger videre på vores gennembrudsopfindelse af ultralet metal, og vi vil modne teknologien, så den kan bruges i næste generation af rumfartøjer.«

Se Boeings demonstrationsvideo af microlattice:

Emner : Metaller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er vel ikke metallet der er verdens letteste (den slags styres at det periodiske system), men selve strukturen af materialet, der er unik. Det gør altså er verden til forskel for forståelsen om et fly skal laves af lithium (verdens letteste metal) eller en speciel metalstruktur indeholdende meget luft.

Jeg ved godt, at flere af de udenlandske medier, der omtaler nyheder skriver om "world's lightest metal", men der er jo ingen grund til at gentage deres fejl på et teknisk medie som Ing.

  • 16
  • 0

Den dygtige unge dame fortæller i starten af videoen, at det er en polymer sturktur. Materialet ligner også plastik, og det samme gør "samlingerne" i materialet.

Men det er måske metal-ydersiden på lattice strukturen, der gør det et et "metal"?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten