Boeing fortsatte kampen for at sælge F-18 til Norge, tre år efter at Lockheed havde vundet

Boeings F/A-18 over Kronborg. Illustration: Boeing

Mens Danmark nærmer sig en afgørelse på kampflykonkurrencen mellem Lockheed Martins F-35, Boeings F/A-18 Super Hornet og Eurofighter Typhoon i foråret, er Norge flere år længere fremme i processen. Nordmændene valgte allerede i 2009 F-35 som erstatning for de norske F-16.

Lige som i Danmark blev femtegenerationskampflyet F-35 i Norge betegnet som konkurrencens favorit, og lige som i Danmark førte Boeing en aktiv kampagne over for de norske politikere, selv om Super Hornet ikke var blandt de sidste to prækvalificerede kandidater.

Men Boeings indsats stoppede ikke efter det norske typevalg i 2009. Tre år efter afgørelsen kæmpede Boeing fortsat for at sælge Super Hornet til nordmændene. Det viser dokumenter fra det norske forsvarsministerium, som Ingeniøren har fået aktindsigt i.

I februar 2012 sendte Boeings adm. direktør Dennis Muilenburg et brev til den norske forsvarsminister Espen Barth Eide (A) med et tilbud om at købe Super Hornets, som det norske flyvevåben kunne benytte, mens man ventede på F-35.

»Mens jeres luftvåben arbejder på at forny sin aldrende kampflyflåde, vil jeg sikre mig, at du er opmærksom på den rolle, Boeing kan spille i den proces. Vi respekterer den norske regerings beslutning om at indtræde i F-35-samarbejdet, og vi er klar over den vigtige rolle, som det våbensystem kommer til at spille for USA i fremtiden. Men i lyset af programmets veldokumenterede forsinkelser og fordyrelser mener vi, at det ville give mening at overveje det andet avancerede amerikanske kampfly, F/A-18 Super Hornet, som en midlertidig løsning,« skriver Dennis Muilenburg.

Læs også: Pentagons chef-tester: F35-software er usikker og forsinket

»Såfremt den norske regering beslutter at udsætte F-35-indkøbet i omkring et årti med henblik på at give producenten mere tid til at udvikle teknologien og effektivisere produktionen, tror vi på, at en eskadrille af Super Hornets indkøbt i dette årti kan tilbyde ikke blot en overgangsløsning, men også de relevante egenskaber til at operere i det arktiske område, som F-35-flåden i øjeblikket ikke ventes at få,« skriver Boeing-topchefen videre.

Aktive i Danmark

Han afslutter brevet med at bede om et personligt møde med forsvarsministeren eller med det norske forsvarsudvalg for at drøfte tilbuddet.

Mens brevet giver et indblik bag kulissen i det norske kampflyindkøb, er det naturligvis uvist, om det også giver et fingerpeg om efterspillet til det danske typevalg, såfremt forsvarsforligskredsens valg falder på F-35.

Boeing har herhjemme været aktive i dialogen med Christiansborg og Forsvarsministeriet. Forsvarsgiganten har flere gange fået foretræde for forsvarsudvalget og har produceret adskillige notater til udvalgsmedlemmerne. Og som Ingeniøren skrev i sidste uge, klagede selskabet i efteråret til Forsvarsministeriets departementschef over, hvad Boeing opfattede som et udtryk for favorisering af F-35.

Læs også: Boeing klagede til departementschef over favorisering af F-35

Ingeniøren har spurgt Debbie Rub, vicedirektør i Boeings forsvarsafdeling, om selskabet regner med at give den danske regering samme tilbud, såfremt forsvarsforligskredsen vælger F-35. Det undlader hun i en e-mail at svare på.

'Vi mener, at Super Hornet er den rigtige løsning for Danmarks kampflyprogram, og vi er udelukkende fokuserede på at vinde den aktuelle konkurrence,' skriver hun til Ingeniøren.

Panden mod muren

Boeings tilbud vandt ikke gehør i det norske forsvarsministerium i 2012. Forsvarsminister Esben Barth Eide afviste i et brev tre uger senere, som Ingeniøren også har fået indsigt i, at mødes med selskabet.

»At drive mere end én type kampfly skaber alvorlige udfordringer inden for både operationer og vedligehold, særligt for et lille luftvåben som det norske. Eftersom vi over de sidste årtier har mindsket vores luftvåben, og efter at vi har opnået multirolle-kampflykapacitet med vores F-16, opererer det norske luftvåben i dag med et koncept bestående af en enkelt kampflytype, som varetager alle de relevante opgaver. Vi agter at fastholde det samme koncept i overgangen til F-35,« skriver Espen Barth Eide i sit brev til Boeing-direktøren.

»Baseret på ovenstående finder jeg på nuværende tidspunkt ikke grund til at mødes for at diskutere jeres tilbud om at benytte F/A-18 som overgangsløsning for Norge,« konkluderer ministeren.

Aktindsigt: Se Boeings tilbud til forsvarsminister Esben Barth Eide samt ministerens svar til Boeing her:

Brev fra Boeing til Forsvarsdepartementet

Svar fra Forsvarsdepartementet til Boeing

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Norge lod også som om at de ville købe svenske Gripen..svenskerne brugte mange millioner på salgsarbejde siden vidste det sig at Norge fra start havde bestemt sig for f-35.. hvad de allerede har fortrudt . da de kan se at udgifterne vil løbe løbsk samt begynder tvivlen at melde sig om dette fly egentligt kan det man har lovet nu vil det norske forsvar allerede have ekstra milliarder fra politikerne til flyet. det vil blive det samme i Danmark..

  • 17
  • 4
 

Så længe man ikke aktivt tager del i det politiske liv og kæmper for det som man mener er godt..........så er det lidt hyklerisk at forlange at andre skal opfylde ens ønsker, hvis man ikke udtrykker dem og vil "betale for dem".

Vi har valgt side som medlem af NATO og favoriserer selvfølgeligt den stat som har sikret os det Danmark som er vort og som har været vores sikkerhedsparaply mod Sovjets ekspansionsønsker.

Det har bestemt ikke været en fribillet for USA. Over 460 gratis flyvende apparater, herunder 431 førsteklasses jagerfly, samt militærudstyr i samme prisklasse frit leveret. Ikke at forglemme deres uddannelser af vore piloter og raketbetjenere.

Det har vist sig at Sovjets forsvinden ikke har givet en varig frihed for russiske ekspansionsønsker og derfor har vi et ønske om at kunne forsvare os.

Derfor ser vi velvilligt på amerikanerne. Men vi synes at deres sidste opus F35 er ret kostbar og har for meget tilfælles med IC4, så derfor ser vi på andre leverandører.

Her er det forståeligt at Boing kommer frem med deres F18 som jo vitterligt kan flyve og som der kan leveres, når Lockheed-Martin ikke vil levere flere F16.

Men Allan hvis lortet ryger ad helvede til, så bliver det ikke mens du lever.....prøv at fatte det......det er ret enkelt

  • 3
  • 8

Med din indstilling til USA bør du kæmpe for at vi bliver en del af den amerikanske forbundsstat!

Amerikanerne har intet gjort uden det har været i egen interesse!

De kom først med i 2. verdenskrig da Hitler erklærede USA krig. Efter 1945 var det i USA's interesse at sikre at område som man kunne handle med og dæmpe op mod kommunismen. Derfor fik Europa Marshallhjælpen.

CIA blandede sig i 50'erne i såvel den italienske som den græske valgkamp og "sikrede" at de 2 lande ikke fik et kommunistisk styre. Det gjorde de ikke for landenes befolkning - som jo mest sandsynligt ville have stemt kommunistisk - men for at sikre egne interesser.

SaudiArabien har USA holdt sig venner med og støttet et diktatur alene for at få olie. Nu behøver de ikke i samme omfang arabiske olie og deres interesse for området er følgelig dalende fraset at sikre Israel.

I disse år har USA i stigende grad blikket rettet mod Stillehavsområdet - så jeg ville være lidt betænkelig ved blot at satse på et så egoistisk land som USA som værende vores "eneste sande ven". Og så er det sørgeligt at mere end 600 mio borgere i EU ikke evner at forsvare sig selv overfor sølle 140 mio russere. Vi lever i en globaliseret verden på godt og ondt og det er i stigende grad alle andre end danske politikere og den danske regering som bestemmer hvordan vores hverdag skal se ud. I det lys er det på tide at få en troværdigt selvstændigt europæisk forsvar og udenrigspolitik. Det vi ser aktuelt med grænsekontrol og manglende evne til at dæmme op for personer med mere eller mindre berettigede ønsker om ophold i Europa burde føre til at vi fik et fælles forsvar. Hvis ikke taber vi ALT på gulvet som vi i EU har opnået gennem de sidste 30-40 år.

  • 2
  • 2

@ Torben Bauer

Lad os starte med det at læse...Jeg hedder Bjarke....!

Derefter skriv dig så bag øret, at man kan have sin egen forståelse, sine egne holdninger og meninger men det gør dem bestemt ikke til fakta.

USA har selvfølgeligt passet deres interesser, som vi danskere har passet vore.

Den 6-6-1944 på bare den ene dag, mistede amerikanerne fem gange så mange unge mænd, som vi her i besættelsen mistede af borgere af alle slags på 5 år. Hvis du vil se hvor de er begravet så tag til Bayeux i Frankrig.

Noter dig også at jeg har ingen ønsker om at være medlem af hverken USA eller EU , men gerne i NATO.

For selv om du tydeligvis anser USA som en dubiøs stor bølle så betragter jeg nu Rusland som en værre, men dog langt fra så stærk som USA. Som de små skabsradikale fedterøve danske politikere altid har været, i min opfattelse, prøver de at holde med den stærkeste, frem for at gøre som i 1939 hvor de valgte den forkerte! At jeg så også mener at det er det klogeste, gør mig dog ikke til radikal, men pragmatiker.

Jeg kan forstå at du opfatter KGB og GRU som rene søndagsskoleelever der ikke infiltrerede og manipulerede ved siden af CIA, i så fald må tråden her på stedet om drabet på Litvinenko være passeret din opmærksomhed.

Italien og Grækenland havde haft borgerkrige i opgøret med facismen og kongedømmet. Der havde kommunisterne vist sig at være effektive godt støttet af Sovjet.......og således som kommunismen havde ført sig frem i Rusland og de nærmeste omgivelser kunne ingen lande tænke sig at blive en del af og da slet ikke USA.

Så hvorfor skulle USA ikke modvirke dette, når Sovjet deltog?. De kendte om nogen til hvor lille forskel der var på Hitlers regime og Sovjets. Jeg tror at de inderst inde mente at Hitlers var at foretrække, med undlod at bemærke det anderledes end Churchill gjorde det ved at benævne de nye grænser som Jerntæppet. Det ville være uhøfligt, set i lyset af de store menneskelige ofre Sovjet havde bidraget med, men modsat prøvede Churchill at få amerikanerne med til, at fortsætte mod Moskva, for også at få udryddet Sovjet.

Lad os så betragte EU......bestående af 28 nationalstater, med hver deres holdning og moral og anstændig opførsel med at overholde aftaler og ikke snyde på vægten.

Du har bemærket, kan jeg læse, at det er alle andre end danske politikere der bestemmer....enig.....men hvorfor ønsker du så mere af den suppedas?

De mest EU ivrige af disse, er dem som har implementeret mindst af EU aftaler i deres lovgivninger.......Italien og Grækenland for at nævne de værste, men Frankrig holder sig bestemt heller ikke tilbage, med sit overdådige statsbudgetunderskud, for at franskmænd kan gå på pension som 50 årige.

Hvis man sammenligner Danmark med Grækenland og spørger sig selv hvordan det kan være at grækere ikke betaler skat, men bestikkelse af skattevæsenet, går på pension som 50 årige og kan hæve pensioner for forlængst afdøde familiemedlemmer. Giver de det så nogen mening at være i klub med sådanne. Jeg vil ikke!!!

  • 3
  • 2

Da jeg gik i skole kom USA med 2. verdenskrig da Japan angreb Pearl Harbor. Pga. af den tysk-japanske alliance betød krigserklæringen mod Japan automatisk en krigserklæring mod Tyskland.

Var det faktisk ikke den omvendte rækkefølge? Efter Pearl Harbor erklærede Hitler krig mod USA, i overensstemmelse med den tysk-japanske alliance, men ikke som noget automatisk. Hitler angav USAs rolle ifm. England som årsager. Først derefter, og som en konsekvens af den tyske krigserklæring, erklærede USA krig mod Tyskland samme dag, men nogle timer efter.

Jeg er derfor ikke sikker på, at der var nogen automatik i det. Synes også at kunne huske et citat fra Churchills erindringer om, at Hitlers krigserklæring mod USA efter Pearl Habor var en af hans allerstørste fejl.

Alt dette med forbehold for hukommelse....

/Bo

edit: det er i hvert fald også den udlægning, der er beskrevet på wikipedia (med de sædvanlige forbehold for denne): https://en.wikipedia.org/wiki/German_decla...

  • 3
  • 0

Den 6-6-1944 på bare den ene dag, mistede amerikanerne fem gange så mange unge mænd, som vi her i besættelsen mistede af borgere af alle slags på 5 år. Hvis du vil se hvor de er begravet så tag til Bayeux i Frankrig.

Hvis det er den slags man kigger på, så var USA kun en meget lille brik, mens den store sejrherre var Sovjet. Hvem der sikrede at vi ikke taler tysk i Danmark i dag er der sikkert mange bud på, men man skal være omend meget farvet for at USA skulle være bare i nærheden af at være den primære årsag. Det kan man dog også tydeligt læse i dit indlæg at du er. Meget kan man sige om Sovjetisk indblanding i diverse lande, men i modsætning til deres indsats i WW2, så når de ikke USA til sokkeholderne i ulovligt at vælte demokratisk valgte regeringer. Det er tvivlsomt om nogen nogensinde vil kunne slå den rekord.

Når du prøver at tegne USA i et bedre lys end Rusland, så burde du holde dig til nutiden. Ikke at jeg mener USA er et hak bedre -tværtimod- men som altid kommer det ofte først frem senere, hvor overhovedet.

  • 1
  • 2

Du får et K i stedet for N. Beklager. Men at bruge at argument som at please USA og hvad landet har gjort for os til at købe et overflødigt og dyrt fly er nonsens! Beklager. Nej Hverken Sovjet eller Rusland er noget som jeg synes kan skal efterstræbe. Men USA er ikke meget bedre. Men man bør nok retfærdigvis se på hvem som udgør den største trussel mod hinanden! I den sammenligning har USA slået mange flere ihjel siden 1945 og været militært engageret i flere lande end Sovjet / Rusland.

Min pointe er blot at vi i Europa skal lære at stå sammen mod ALLE ydre fjender (det burde 600 mio. mennesker være i stand til) samtidig som vi forsøger at bevare de nationale forskelle indenfor de enkelte lande. Evner vi ikke det - ja så har vi tabt enhver konflikt på forhånd. Og netop det at vi ikke evner at stå sammen og udadtil tale med en tunge, giver personer som Putin spillerum.

NATO er dybest set Pentagons forlængede arm. Hvis det ikke passer den til enhver tid siddende amerikanske præsident at involvere sig i et europæisk scenarie, ja så er alliancen uden reelle tænder. Europa har ingen spionsatellitter, endnu intet fungerende GPS system, ingen / få AWAC-fly og tankfly og begrænset A-våben (UK & Frankrig arsenal er ret beskedent). Så vælger amerikanerne en person som Donald Trump - ja så risikerer du at stå UDEN støtte hvis det ikke passer ham at hjælpe - musketered eller ej.

Men du har ret i at der i Europa er for mange snæversynede politikere som ikke formår at læse skriften på væggen og stadig tror at lige netop deres land er unikt og kan "stå alene". De tider er med globaliseringen og de multinationale selskaber for længst ovre.

Og når Kina og USA ikke er røget i totterne på hinanden skyldes det primært handels- og økonomiske interesser. Uden USA har Kina et meget mindre marked at sælge til og Kina har rigtig mange og store økonomiske interesser / investeringer i USA.

Og de sidste ugers Russisk indgriben i Syrien har i den grad udstillet Vesten som en løve uden tænder.

  • 0
  • 0

"" Hvem der sikrede at vi ikke taler tysk i Danmark i dag er der sikkert mange bud på" ......nej kun 1 bud....Montgomery! @ Thomas Toft

Jeg forkleiner ikke Sovjets indsats og deres persontab på 24 millioner personer i deres 4 årige krig mod Tyskland. men uden amerikanske og engelske leverancer af våben, teknologi, maskiner og fly ville det have været sværere for dem.

Men jeg er også vidende om, at en meget stor del, antageligt den største, af de mistede personer, skyldtes Sovjets måde at anvende soldater og borgere på.

For at starte fra en ende så blev soldater og sovjetborgere der blev befriet fra tysk fangenskab, skudt på stedet, da de efter sovjettisk opfattelse havde deserteret og eller var spioner. Det vidste de sovjettiske tropper, så når en eller kommisær sagde løb den vej, så gjorde de det, ellers....!

Dernæst blev utroligt mange almindelige borgere flyttet til Sibirien uden begrundelse alle steder fra, hvor mange døde under transporten. En skæbne der overgik Samuel Rachlins familie og som han i en udsendelse på TV har vist os hvor de levede.

Dernæst har Alexander Solchenitsyn med sit værk "Gulag Øhavet" , oversat til dansk af netop Samuel Rachlin, fortalt om hvad den almindelige sovjetborger kunne komme ud for før, under og efter krigen.

Almindelige og tilfældige borgere blev ligesom Solchenitsyn selv, bare anholdt på gaden, anklaget, dømt og anbragt i fangelejre, hvor der var brug for deres arbejdskraft. De var de "heldige". De "uheldige" kom i lejre med hemmelige formål ogblev skudt når projektet stoppede. Havde man brug for ingeniører anholdt man ingeniører.....klart nok.

Disse lejre var mindst ligeså slemme som de tyske KZ lejre og kun de stærkeste unge herunder Solchenitsyn overlevede, indtil man stoppede delvist med den traffik efter Stalins død. Når jeg skriver delvist så har der været tegn på at man ikke er helt klar over hvornår disse ting stoppede.

BBC havde for nogle år siden en udsendelses række med overlevende fanger fra Solovetsky lejren på øen Solovetsky der ligger i Hvidehavet

http://www.solovki.ca/english/camp.php

Læs linket hvis du tør!!!

  • 1
  • 0

Ja når man overlader en stat til at være verdens politimand og sikre en demokratisk opfattelse af politisk virke.....så skal der stærk lud til skurvede hoveder.

Det kan gerne være at USA har deltaget i flere krige end Sovjet og Kina i nogens optik. Men hvem var det der stod i baggrunden og trak i snorene. Sovjet og Kina.

Koreakrigen var modparten Kina og Sovjet og ligeledes i Vietnam. Kina Nordkorea og Vietnam er stadigt diktaturer.

Jeg kan ikke nævne en stat hvor kommunisme ikke har ført til diktatur.

Vores håb var at Sovjets fald ville føre til fredeligere tilstande......det kan man vist ikke påstå er sket....både Rusland og Kina har vist sig at være ret revancistiske, med krav på "tabte" landsdele. Krim og Formosa (Taiwan) og erobring af Tibet

  • 1
  • 0

Vi bliver ikke uenige om at såvel det sovjetiske styre som det nuværende russiske ikke er værd at stræbe efter. Men det betyder ikke at alt hvad som kommer fra USA er bedre eller fantastisk. Europa / Grækenland nok først var arnestedet for den form for styre / demokrati vi sætter pris på.

Trist at vi så ikke evner at få det til at fungere for 600 mio. borgere og ikke dels skal frygte sølle 140 mio russere og lægge os fladt ned for hvad en til enhver siddende amerikansk præsident finder på at militære eventyrer.

Omkring dit tidl. indlæg om de forgældede og ikke skattebetalende grækere er kun at sige at vi selv har lånt dem pengene og alternativet til ikke at have dem med i EU var sikkert værre end at have dem med.

  • 0
  • 0

Til det sidste, så ville et ikke medlemskab have betydet, at de ikke skulle vogte EUs grænser og bemærk at vi ikke har lånt dem et spor, da vi ikke er medejere af Euroen (Øvroen :) ), men har vor egen krone, der dog følger Euroen i kurs!

Jeg mener, at jeg har givet udtryk for hvad jeg mener om USA, men kan så tilføje at jeg langt hen af vejen er enig med dig.

Endeligt er det nødvendigt at tilføje, at Europas fremgang, netop baserer sig på de krige og den konkurrence der har været imellem de enkelte stater samt førhen deres overhoveders politiske magt og økonomi ønsker.

I Europa er vi blevet trætte af krige og tror at vort eksempel vil smitte og derfor har vi slækket vor opmærksomhed og er ved at blive løbet over ende, af borgere fra stater med en anden dagsorden end fred.

Våbenkapløb giver teknologiske fremskridt. Det er derimod ikke altid let at gennemskue hvad der er våben og hvad der ikke er.

Her er det godt at kende sin Clausewitz og dertil at huske at ingeniøruddannelsen blev sat i system af Napolion 1804 , der med hans" Ecole Polytechnique" i daglig tale i dag Polytechnique, blev en militær skole under Napoleon i 1804 ( Selve Polytechnique blev grundlagt under den franske revolution i 1794 af Gaspard Monge ) som stadig er underlagt det franske forsvarsministerium i dag.

Man skal også huske at flotte imponerende slotte, flotte militæruniformer, dygtigt håndværk, teknologi , kunst og musik også er våben, der kan bruges til at gøre gæster imponerede....og forsigtige med at angribe en så rig og dygtig stat...et politisk instrument....jævnfør især Putins fremtræden......og for den sags skyld Obamas....for krig er bare politik på en anden måde, når forhandlinger bryder sammen.

Tænk på hvad krigene og turen til Månen har frembragt af teknologiske fremskridt for at komme forrest i våbenkapløbet i det forrige århundrede

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten