Interessant emne, men det er lang tid siden jeg har læst en artikel med så mange slå- og stavefejl og besynderlige ordvalg. Kan der tænkes at være undersættelsesfejl?
Mange af de it-systemer, der får verden til at fungere, er gamle. Virkelig gamle. Men vi tænker måske ikke meget over det, så længe de fungerer. Et sådant eksempel blev særligt klart, da der i forbindelse med den virtuelle udgave af sikkerhedskonferencen DEF CON 28 Aerospace Village blev offentliggjort en video med en gennemgang af en Boeing 747-400 set fra et hackerperspektiv. Vi har her at gøre med en flymodel, der blev produceret mellem 1988 og 2005, som bliver gennemgået af Ken Munro og Alex Lomas.
I videoen ser vi mange af de dele på et jumbojet, som normalt er skjult for passagererne, inklusive det rum, hvor en stor del af flyets vitale dele sidder. Her møder vi en væg med LRUs (Line-Replaceable Units), som varetager hver deres opgave. De er ikke forbundet til noget fælles netværk, men er separat kablet til fortrinsvis cockpittet, men kan dog være individuelt forbundet. I vid udstrækning er kommunikationen mellem enhederne baseret på protokollen ARINC 429.
I videoen fortæller Lomas, at de mere moderne fly, såsom Boeing 777x og 787, samt Airbus A380 er udstyret med et fiberbaseret netværk.
I videoen ser vi også, at et 3,5 tommers diskettedrev er en vigtig del af teknikken. Ifølge Lomas bruges det til at opdatere navigationsdatabasen. Noget der skal ske hver 28. dag.
I 2014 skrev Avition Today, at databasen ikke nødvendigvis passer på en diskette. Allerede på det tidspunkt var det ind i mellem nødvendigt at bruge op til otte disketter. I samme artikel hedder det, at de fleste flyselskaber udskiftede de diskbaserede løsninger, i nogle tilfælde også på ældre modeller som Boeing 737-300 og Airbus A320-200.
Flyet har også en enhed, der er baseret på PC Card (tidligere kendt som PCMCIA). Det kaldes Quick Access Recorder og er en slags fartskriver, der kontinuerligt gemmer en stor mængde data om flyet og flyvningen. En CF-til-PC-kortadapter indsættes i det pågældende fly, så dataene gemmes på et CF-kort (CompactFlash) i stedet.
Ifølge Lomas bliver flere og flere fly e-aktiveret, hvilket indebærer, at data sendes i nær realtid til flyselskabet og producenten via satellitkommunikation, så værkstedet kan forberede reparationer og vedligeholdelse, allerede inden flyet har nået sin destination.
I videoen ser vi også de centrale dele af underholdningssystemet (IFE - In-flight Entertainment). Ud over et antal digitale medieservere består systemet af en lille Windows NT 4.0-baseret pc med en touchskærm.
Windows NT 4.0 kom i 1996, så det er relativt moderne i denne sammenhæng.
Boeing 747-400, som er produceret i 694 eksemplarer, er langt fra det eneste eksempel på gammel IT ombord på nutidens fartøjer.
The Register henviser til en artikel fra november 2018, hvor en reporter fik lov til at besøge det britiske krigsskib HMS Enterprise under en NATO-øvelse i Norge. I artiklen hedder det, at skibet arbejder med computere, der kører Windows ME, som ikke er blevet understøttet af Microsoft siden 2006. Disse computere er forbundet til skibets interne netværk.
Andre eksempler inkluderer systemet, der koordinerer de amerikanske nukleare styrker. Dette var indtil sidste år baseret på mini-computere fra 1970'erne og brugte 8-tommers disketter med en kapacitet på 80 kilobyte.
Også ombord på International Space Station (ISS) var der i 2018 tydelige efterladenskaber af gammelt it-grej. Rumstationen blev lanceret i 1998, og 20 år senere åbnede besætningen et skab og fandt en mappe med gamle disketter, inklusive en med Nortons værktøjer til Windows 95/98 og en med SCSI-software fra Adaptec til pc'er, der for længst er udskiftet. I hvert fald viser billedet også relativt moderne laptops.
I found a locker on the @Space_Station that probably hasn't been opened for a while... / Ich habe hier auf der #ISS ein Fach gefunden, das vermutlich schon seit einer Weile nicht mehr geöffnet wurde... #SpaceStation20th pic.twitter.com/XOc3FS8tMm— Alexander Gerst (@Astro_Alex) November 20, 2018
Artiklen er tidligere bragt i digi.no.
Interessant emne, men det er lang tid siden jeg har læst en artikel med så mange slå- og stavefejl og besynderlige ordvalg. Kan der tænkes at være undersættelsesfejl?
Her i landet har vi for eksempel vores F-16 fly. De begyndte at blive leveret i 1979. Der er en del systemer ombord der stadigvæk bruger original elektronik. En del af udstyret kommunikerer over MIL-STD-1553 bussen. Det er muligt at udstyr der er udviklet for 5 eller 10 år siden fornemmes gammelt for nogle men i industrielle systemer er det ikke gammelt udstyr.
RS-232 blev introduceret i 1960. Selv om det efterhånden et forsvundet fra PCer er det stadig utrolig udbredt i industrielle sammenhæng.
... " er alle kasser blevet erstattet med et overflødigt par computere " ...
Lige her skal redundant nok ikke oversættes med overflødigt :-)
Separate systemer på batterier I videoen ser vi mange af de dele af et jumbojet, som normalt er skjult for passagererne, inklusive luge i gulvet, der fører ned til det rum, hvor en stor del af de vitale dele sidder. Her møder vi en væg med batterier i en størrelse kendt fra biler, som hver tager sig af en bestemt opgave. De kaldes LRU'er (Line-Replaceable Units).
Google Translate? I hvert fald noget ævl. LRUer er ikke batterier. Eller omvendt. Har originalen været noget med "et batteri af LRU'er" i betydningen "adskillige/mange"?
Tag jer sammen, det er endda en betalingsartikel.
Opdatering med disketter er nok den sikreste fire wall der tænkes kan.
Online opdatering er til sammenligning pandoras æske !
I IBM var der bestemte kmoponenter, der ikke måtte skrottes. De skulle returneres til US, til test og kannibalisering for rumfærgerne. Herunder bestemte 5.25" diskettedrev - rigtige floppy disk...
Undersættelse I har ret. Det ser ud til at en række rettelser fra redigeringen af den første grov-oversættelse ikke er kommer med. Det beklager jeg. Jeg har løbet artiklen igennem, og håber, at den når vanlig kvalitet. vh Henrik Heide Redaktionschef
Sorry Henrik, men det er stadig sort snak. Bare fordi noget er "battery sized" er det ikke nødvendigvis et batteri. LRU'erne beskrives i videoen fra 2:20.
Der er så også lige den lille ting, at når man laver en ændring, skal produktet testes, verificeres og godkendes. Det gøres bl.a. ved, at man monterer udstyret på et tomt fly og gennemfører en række flyvninger af forskellig varighed (herunder fx. 18 timers flyvning).
Hver ændring koster derfor KASSEN, så man er meget varsom omkring "bare" at opdatere. Og meget af udstyret har en garanteret 30 års levetid, så man er særdeles påpasselig omkring opdateringer. Meget af udstyret har heller ikke netværksadgang og kræver specialudstyr for at kunne opdatere softwarepakken på. Der er i hele vedligeholdelsesprocedurerne indlagt procedurer for at udgang, at man fx. sætter en LIDL USB stick med malware i. Men en del af sikkerheden kræver også, at man kan stole på medarbejderne, som vedligeholder dem.
Man holder fx. også cockpit/flight data systemer og kabinedata adskilt ved at lade dem køre igennem 2 fysiske stykker hardware, som måske blot deler samme 115VAC, 400 Hz forsyning. Det ødelægger desværre plottet for en del film.
Herunder bestemte 5.25" diskettedrev - rigtige floppy disk...
Rigtige floppy disk er vel 8". Ikke det der nymodens 5 1/4" hejs.
8 og 5.25 var floppy fordi de ikke var i fast hylster.
Ja, den oprindelige 'floppy disk' var 8". Navnet kommer af at mediet og indkapsling var fleksibelt i modsætning til andre af datidens diske, den gang en metalplade med magnetisk belægning. Den blev så fulgt af 5 1/4" floppy disken oprindeligt SA400 fra Shugart, en lavpris variant af det 'normale' 8" drev. Stadigvæk med fleksibelt medie og indkapsling. Herefter forfinede japanerne (Sony) teknikken og kom frem med 3 ½" disketten. Den er så ikke rigtigt "floppy" da indkapslingen her er stiv (hård plastic).
Vi bygger bro med stærke vidensmedier, relevante events, nærværende netværk og Teknologiens Jobfinder, hvor vi forbinder kandidater og virksomheder.
Læs her om vores forskellige abonnementstyper
Med vores nyhedsbreve får du et fagligt overblik og adgang til levende debat mellem fagfolk.
Teknologiens Mediehus tilbyder en bred vifte af muligheder for annoncering over for ingeniører og it-professionelle.
Tech Relations leverer effektiv formidling af dit budskab til ingeniører og it-professionelle.
Danmarks største jobplatform for ingeniører, it-professionelle og tekniske specialister.
Kalvebod Brygge 33. 1560 København V
Adm. direktør
Christina Blaagaard Collignon
Chefredaktør
Trine Reitz Bjerregaard