Bøffen vokser uden en lyd: Verdens første fabrik til kunstigt kød

Illustration: MI Grafik

Snart kan de Israelske forbrugere sætte tænderne i kød, der aldrig set et dyr. Den israelske virksomhed Future Meat Technologies åbner nemlig verdens første fabrik, som producerer kunstigt dyrket kød.

Det skriver New Atlas.

Kødet bliver fremstillet af celler, der er høstet fra et levende husdyr. Cellerne fodres med de næringsstoffer, som findes i det levende dyrs føde, og får på den måde energi til at vokse og formere sig.

»Vores mål er at gøre kunstigt dyrket kød tilgængeligt for alle, samtidig med at vi producerer delikat mad som både er sundt og bæredygtigt, til gavn for fremtidens generationer,« siger Yaakov Nahmias, grundlægger og forskningschef hos Future Meat Technologies

Kyllingebryster til 3,9 dollars

Teknologien bag det kunstige kød er ikke ny. Virksomheden Impossible Foods fik sidste vinter godkendt laboratorieskabt kyllingekød til at blive solgt som fødevare i Singapore, men allerede i 2013 kunne man faktisk købe den første burger med kunstigt kød. Den kostede 300.000 dollars.

Fabrikken, som skal ligge i den israelske by Rehovot, er dog det første eksempel på en storskala produktion. Future Meat Technologies regner med at kunne producere 500 kg. kød om dagen. Sammenligner man det med den amerikanske kødproduktion, svarer det ifølge New Atlas til omkring 250 kyllinger.

Masseproduktionen giver et billigere produkt end eksempelvis den førnævnte burger. Future Meat Technologies forventer, at et kyllingebryst vil koste omkring 3,9 dollars.

Udover kyllingekød vil fabrikken også producere lam og svin. Senere håber virksomheden på at kunne udvide med oksekød.

Klimavenligt kød

Der er flere fordele forbundet med det laboratorieskabte kød, såfremt forbrugerne er villige til at kaste sig over produkterne fra fabrikken.

Ifølge Future Meat Technologies udleder deres fabrik 80 procent mindre CO2, sammenlignet med en traditionel kødproduktion. Samtidig skulle vandforbruget være 96 procent lavere og arealanvendelsen 99 procent lavere.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Overskriften taler om "svin, lam og kylling".

De to sidste er vel ok, men det første? Er det kun til eksport/debat?

Bøf og mælk (ost) + salat = burgermaskine (i en agurketid).

Driv fabrikken med sol og vind + batterier, så vi kan plastre resten af landbrugsjorden til med parcelhuse.

  • 2
  • 16

Jeg elsker et godt stykke kød. Det behøver dog ikke være stort.

Men, hvis smag og struktur er nøjagtig ens, så er jeg helt med på dyrkede bøffer.

Faktisk finder jeg overskriften misvisende!

Kød dyrket på animalske celler er vel stadig kød. Ikke "kunstigt kød"!?

  • 22
  • 3

eller vil 90% af al 'kød' i danske kølediske være importeret om en ½ generation?

"This facility demonstrates our proprietary media rejuvenation technology in scale, allowing us to reach production densities 10-times higher than the industrial standard"

  • 11
  • 0

forbereder dansk landbrug sig mon? eller vil 90% af al 'kød' i danske kølediske være importeret om en ½ generation?

Det var også min tanke. Hvis man i dansk fødevareproduktion kun tænker landbrug, så kan man risikere at have gjort sig selv lige så overflødige som kulminerne inden for en overskuelig fremtid.

Problmet er her, som mange andre steder, at kun de etablerede industrier har muligheden for at påvirke den politiske process. Det kan femtidens industrier af gode grunde ikke, da de endnu eksisterer. Styreformer, hvor politikerne er (for) lydhøre over for dagens industrier (måske fordi de spytter i partikassen) risikerer dermed at blive fremtidens tabere.

  • 11
  • 4

F.eks. var Nordsjælland noget af landets bedste landbrugsjord, før det blev bebygget.

Der er da masser af landbrugsjord i nordsjælland - faktisk ligger der en mark lige ved siden af DTU i Kgs. Lyngby.

Alle ved at unyttige byer veje og byboere breder sig over det meste af Sjælland hvor de optager god landbrugsjord som de tilmed har forurenet og derfor henter deres drikkevand fra landbrugernes marker som ligger helt derude hvor marksprøjten nænsomt fordeler plante-forkælelses-midler som er meget, meget mindre giftigt end køkkensalt og kaffe. Enten sammen eller hver for sig.

Landboernes rene vand ødsler byboerne på kaffe latte og mens de konventionelle avlere knokler med biodiversitet blomsterstriber kreditorer samt flæsk til verdens sultne masser så sidder kaffe latte segmentet og gør sig selv til grin ved at have en mening om hvordan den industrielle anvendelse af 60 % af landets overflade skal forvaltes. Hvilket de naturligvis ikke har hverken en legitim ret til eller den mindste forstand på.

P.S. Ironi kan forekomme.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten