Bobledæk overlevede DR-fadæse og fik succes i udlandet

Der gik ikke lang tid, fra skandalen om DRs fejlberegnede bobledæk kom frem i 2005, til Bubbledeck Danmark, som leverede bobledækkene, blev lukket.

»Det var en hurtig beslutning, som vi tog kort tid efter. Jeg ved, hvordan tingene forløber, når 20 teknikere skal blive enige om, hvem der har begået en fejl. Lad dem bare køre deres løb. Vi er stået af,« fortæller bobledækkets opfinder, Jørgen Breuning, i dag.

Ved koncerthuset Harpa på Island er der bygget en to-etagers parkeringskælder med de bobledæk, som blev forkætrede i Danmark efter de alvorlige problemer i DR Byen. Foto: Ósbjørn Jacobsen, arkitekt og associeret partner, Henning Larsen Architects, Reykjavik Illustration: Fotos: Ósbjørn Jacobsen, arkitekt og associeret partner, Henning Larsen Architects, Reykjavik

Han udviklede bobledækket, som blev patenteret i 1993. Ved at støbe plastikkugler fastgjort i et armeringsnet ind i betondæk, kan man spare 35-50 procent af betonforbruget. Desuden gav de lette dæk mulighed for større spænd.

Læs også: Bobler fordobler betonens muskler

Teknologien fik et gennembrud ved byggeriet af et højhus i Holland i 1999, og byggeriet af DR Byen skulle have banet vejen på det danske marked.

DR Byens nyhedshus - kaldet segment 2 - blev bygget med 16.000 m2 af de såkaldte bobledæk. Men en regnefejl betød, at der blev lagt for lidt armering ind, så dækkene sank sammen og revnede. Foto: DR Byen Illustration: DR Byen

Men Bubbledeck Danmark lavede en regnefejl, som betød, at der kom alt for lidt armering i bobledækkene i DR Byens nyhedshus - kaldet segment 2. Fejlen betød, at dækkene fik nedbøjninger på op til ti centimeter, og der kom revner flere steder. For at redde konstruktionen måtte entreprenøren opføre flere søjler, udvide søjlehovederne og skrue flere gevindstænger ind. I alt har reparationer og forsinkelser ifølge DR kostet over 100 millioner kroner.

Bubbledeck Danmarks forsikring var imidlertid kun på 1 mio. kroner.

Fejlberegningen og nedlukningen af Bubbledeck Danmark betød dog langt fra dæktypens endeligt. I de sidste dage af 2006 stiftede Jørgen Breuning firmaet Bubbledeck International, som har markedsført bobledækket over hele verden.

Et af de seneste byggerier, hvor der bliver brugt bobledæk er til et nyt administrationscenter for regeringen i Brasiliens hovedstad, Brasilia. Her er Danmarks ambassadør, Svend Roed Nielsen, ledsaget af kommerciel medarbejder, Livia Dantas, og direktør for Bubbledeck i Brasilien, Wlicio Nascimento. Foto: Udenrigsministeriet Illustration: Udenrigsministeriet

»Du kan finde det i Vietnam, Malaysia, Brasilien, USA og England - over hele verden. Men det er selvstændige selskaber, som producerer på licens. Skulle der dukke noget op i Danmark, skal det derfor leveres fra en af de udenlandske afdelinger,« forklarer han.

I dag findes bobledækket både til insitu-støbning og som præfabrikerede betondæk.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Idéen med Bubbledeck er faktisk endog meget god - et dobbelt spændt huldæk. Som enkeltspændt dæk ved jeg ikke hvor stor fordelen er overfor traditionelle huldæk - og det er måske et sted, hvor Danmark også står lidt af - vi er meget mere vant til præfabrikerede elementer, end man er i udlandet.

  • 2
  • 0

Da er da utroligt at sådanne mennesker kan slippe godt af sted med bare at lukke firmaet i Danmark og så starte i udlandet. De burde retsforfølges med alt hvad den Danske stat formår. Det er jo rene bandit metoder, og jeg håber at INGEN danskere nogensinde vil gøre brug af dette firmas "evner".

Vi er for slappe, når vi lader sådan nogle slippe afsted med den slags. Her er det stort og synligt, men også mindre plattenslagere slipper jo afsted med at snyde folk, og så bare lukke deres pseudo firmaer - måske skulle vi have nogle nye ansvars love til den slags folk.

  • 5
  • 5

Det er klart at det var Bubbledecks fejl, at der var fejl i beregningerne - som leverandør. Men hvis Niras (var det ikke Niras?) var ansvarshavende projekterende, har de en stor del af ansvaret for at projektet og beregningerne er korrekte. Det svarerr jo til hvis en elementfabrik leverer elementer, så skal deres beregninger selvfølgelig være rigtige. Men hvis det ikke er elementfabrikken der er ansvarshavende projekterende, kan de heller ikke påtage sig hele skylden. Bubbledecks forsikring dækkede 1 mio. og derefter var der vel ikke så meget mere at gøre for dem.

  • 4
  • 1

@Thorleif Bundgård,

Du går går efter manden med den nye gode idé og ingen penge i et lille firma. Firmaet kan ikke betale ansvarsforsikringen, der dækker hvis det fejler stort som i dette tilfælde. I byggebranchen tror jeg at 1 million i ansvarsforsikring er lig nul på de store projekter.

Derfor er det en anden, nemlig leverandøren, der tager ansvaret og lægger hovedet og ansvarsforsikring på blokken for opfinderen. Det får leverandøren penge for og formodentlig svarende til risici.

Hvis opfinderen gøres ansvarlig, så får du ingen nye opfindelser. Bobledæk er en rigtig god idé.

  • 3
  • 0

Thorleif Man skal passe på med at fare i blækhuset overfor en opfinder / iværksætter, der prøver at få noget op og stå. For ved man nok - om hvad der egentlig er foregået: 1) Systemet er designet til at folk skal kunne tage en risiko uden at skulle fra hus og hjem. 2) Hvem skal ellers skabe ny teknologi, nye arbejdspladser og vækst. 3) Alle der har prøvet det ved at det utroligt svært, dyrt, risikabelt og hårdt. Iværksættere bør respekteres istedet for det modsatte. Ellers taber vi alle.

  • 1
  • 0

Jeg ved ikke om hvor stor bubbledecks leverance og fortjeneste var på sagen, og det er vel størrelsen af denne der typisk afgør hvor meget man kan komme til at hæfte for, evt via en projekt/firma-forsikring. Umiddelbart synes jeg bare at 1 mio lyder af meget lidt for et så stort byggeri.

I det jeg forstår artiklen således at alle er enige om at det er bubbledeck der har lavet fejlen (som andre så evt skulle have opdaget) synes jeg i øvrigt at opfinderens udtalelse er utroligt arrogant og ikke indikerer nogen ansvarsfølelse for at have lavet en endog meget bekostelig fejl som primært (99 ud af de 100 mio) er gået ud over andre end ham selv. Jeg savner i den grad kritisk stillingtagen i denne sammenhæng hvor jeg synes at artiklen får karakter af ukritisk mikrofonholderi for opfinderen.

  • 1
  • 1

For os fagfolk ville artiklen have været mere interessant, hvis den havde undersøgt hvorfor Bubbledeck bliver anvendt i udlandet.

  • 1
  • 0

Umiddelbart virker opfinderen kort for hovedet, men det kan jo have flere årsager. Som f.eks. stress eller at blive kontaktet af en journalist, der vil have en god historie.

Hvem der bærer ansvaret i DR byggeriet er ikke afgjort: Fordi en tager ansvar for 1 fejl, har denne part ikke nødvendigvis ansvar for alle ulykkerne. Øvrige parter kunne have en interesse i at dække sig ind under den erkendte fejl. Det normale er at ingen tager ansvar og så må voldgiften søge at afgøre sagerne.

Mht. hvad fejlen har eller burde have kostet, er jo heller ikke så lige til: Den der er ekspert, og ville kunne vurdere skaden og udbedring bedst, er den der har begået den ene fejl. Bygherre, bygherrerådgiver, statiker har hver deres særinteresser. Det ser umiddelbart ud som om, at bygherren og bygherrerådgiveren har udbedret med livrem og seler. Er det så andres ansvar?

Der er en grund til det gamle udtryk: efter byggesag kommer retssag.

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten