B&O-direktør: Det tog for lang tid at få tv-produktion i gear
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

B&O-direktør: Det tog for lang tid at få tv-produktion i gear

Bang & Olufsen må nedjustere forventningerne til regnskabsårets driftsresultatet, som sandsynligvis ender med at gå i minus. Det skyldes først og fremmest problemer i produktionen af de nye tv-apparater i Avant-serien.

»Der er faktisk lidt træls. Vi har udviklet et superflot og godt tv, BeoVision Avant 55, som vi satte i produktion hen over sommeren. Man starter med en lav testproduktionen med få enheder om dagen, og så ramper man op, men den proces har taget to-tre måneder længere, end den burde,« siger Tue Mantoni, der er administrerende direktør for Bang & Olufsen, til Ingeniøren.

Det er især de store tv-apparater som Avant 85, der skal tjene penge hjem til Bang og Olufsen, og derfor gør det ekstra ondt på bundlinjen, når disse produkter forsinkes. (Foto: Bang og Olufsen) Illustration: B&O

Læs også: Produktionsproblemer rammer B&O hårdt

Overgangen fra udvikling til produktion af det nye tv-apparat gik simpelthen ikke helt så glat, som B&O havde regnet med, fortæller han videre:

»Det er en kompliceret produktstruktur med komponenter fra hele verden. Og vi stødte på en masse småproblemer og udfordringer.«

Ifølge Tue Mantoni er der således ikke tale om, at en enkelt underleverandør har svigtet, eller at der har været problemer med enkelte komponenter.

For at løse problemerne blev B&O's tv-team bedt om at fokusere på produktion af Avant 55 med en skærmdiagonal på 55 tommer. Det betød, at firmaet kom bagud med produktionen af de næste tv-produkter i rækken, nemlig BeoVision Avant 85 og Avant 75, som blev to-tre måneder forsinket.

Nu er Avant 85 endelig kommer på markedet, og Avant 75, der skulle ellers have været lanceret i starten af november, er på vej:

»Det er inden for tv-gruppen, at denne dominoeffekt sker. Men når vi får Avant 75 på markedet her sidst i januar, så får vi lidt luft igen,« siger Tue Mantoni.

Forsinkelserne har sat indtjeningen under pres, fordi B&O tjener noget mere på de store modeller på 75 og 85 tommer end på de mindre apparater.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tue Mantoni har siden sin ansættelse fyldt aktionærer og medier med den ene undskyldning efter den anden hvorfor det ikke er gået som planlagt og hvorfor han gyldne plan fejler igen og igen p.g.a. udefra kommende påvirkninger.

Men fakta er at manden åbenbart ikke magter opgaven, fordi han mangler enhver form for realisme i hans visioner.

Jeg undrer mig stadig over, at en mand kan narre så mange aktionærer og medier om at ville femdoble omsætningen i et forvejen mættet marked, hvor konkurrenterne er 10 - 20 eller 100 gange så store og hvor priserne på produkterne skal minimum være en tredjedel af tidligere tiders prisniveau. Det kræver jo en afsætning der er 15 (FEMTEN) gange større end tidligere i et trængt marked.

Stort set ingen køber lydsystemer i 50000 - 100000 kr. klassen mere - de køber Bluetooth systemer i 10000 - 20000 kr´s klassen og det samme gælder billeddelen hvor DVD/VIDEO/BLUERAY er døde mens streaming er nøgleordet og samt et astronomisk investeringsbehov i skærme for at være på forkant hvilket B&O aldrig får kapital til.

B&O styrke har altid været audiodelen og betjening og man skulle udelukkende havde fokuseret på disse to områder, men desværre troede man på kejserens(Tue Mantoni) nye klæder, I stedet for at bevare kerne kompetencen i B&O og udvikle den med den kapitalstyrken man i har i B&O.

Det bliver desværre en lang dødskamp for firmaet med den store leder ved roret som ikke er realist i forhold til den verden han bevæger sig i.

  • 4
  • 4

Kan du ikke lige poste et par stats på, hvor mange der Worldwide køber anlæg (lyd eller billede) i 50-100K klassen?
(Jeg går ud fra du ved det, når du nu poster det så skråsikkert ...)

Omkring investering i udvikling af nye skærme:
B&O har vist aldrig brugt penge på at udvikle hverken fladskærmspaneler eller billedrør - de er altid købt "ude i byen". Hvorfor skulle det pludseligt være nødvendigt for B&O at udvikle deres egne paneler?
Hvis de kan købe high-end paneler ved Samsung / LG / Tatung eller andre, så er der vel ingen grund til selv at udvikle dem?

Du har måske / måske ikke ret i, at B&O bukker under en dag, men jeg tror nu ikke det har noget med TM at gøre. B&O er i gang med en kæmpe omstilling både på produkttyper og på hele den måde virksomheden agerer på.
Personligt tror jeg der er håb - selv det er en stor opgave TM har kastet sig ud i :)

  • 6
  • 2

..at en tynd 65" sort flade med en 1 cm bred ramme omkring til forveksling ligner en tynd 65" sort flade med en 1 cm bred ramme uanset hvilket firma der har sat logo på den.

Giv mig noget nyskabende. Noget helt anderledes, stylet coolt. Det var det B&O kunne.
Hvad med noget der til daglig bare ligner en tynd glasplade ophængt med fire afstandskruer (evt. ophængt foran et nummereret blærerøvs grafiks tryk) og helt uden ledninger (den ene ophængningsskrue er faktisk en skjult strømledning). Men når man så tænder med appen på smartphonen, så viser glaspladen sig faktisk at være et krystalskarpt 8K TV, med billedet gående helt ud til glaspladens kant.
Kan også bestilles som vinduesrude (i et termovindue naturligvis).

Kan den slags laves idag? Aner det ikke. Men det er vel ting af den slags B&O skal være først med for også idag at være blærerøvs cool.

  • 0
  • 0

Giv mig noget nyskabende. Noget helt anderledes, stylet coolt. Det var det B&O kunne.

Dem der laver det hedder Apple idag, og man skal nok takke for at de endnu ikke er gået 100% ind på TV området endnu.

Teknologien og elektronikken gør det muligt at koge designet ind til det essentielle: En trådløs højttaler på størrelse med en mælkekarton, der spiller lige så godt som en der er 4 gange så stor, en håndholdt berøringsfølsom skærm med lidt tykkelse eller et TV der ligner en levende glasplade.

Når vi kommer herned, ligner alle produkterne hinanden og så går vi over at snakke i software, indhold og funktion som den egentlige forskel. B&O har traditionelt været meget svage på softwareområdet, og nu er de helt irrelevante.

B&O har kun ekslusiviteten i navnet at bære på, når de sælger audio-anlæg til Aston Martin ejere eller oliesheiker, men engang var de folkelige. De var en dansk Apple, der leverede til den højere middelklasse, men blev groft overhalet indenom af miniaturiseringen, selv på trods af f.eks. deres ICE power forstærker.

Den tid er desværre forbi. B&O har måske højst 10 år endnu i sin nuværende form.

  • 0
  • 0

@Rasmus

jeg er så ikke den eneste

http://finans.dk/live/erhverv/ECE7310358/E...

i øvrigt har jeg aldrig påstået B&O har fremstillet Panels/Rør selv

Men Billedrørene købte de typisk hos Philipps og forfinede så billedkvaliteten ved ombygge og bruge andre komponenter hvilket gjorde dem kendt for deres gode billedkvalitet trods de brugte samme rør som andre.

Det kan man ikke mere, da det kræver milliarder som firmaet ikke har, så i stedet skulle man have købt hele fjernsynet og så satset på softwaren(betjening). Så kunne man koncentrere sig om de andre styrker som lyd og betjening der ikke kræver samme mængde kapital, men det druknede desværre i gyldne løfter om omsætning stigninger på 300 - 400 % i et marked, hvor mange dele er væk (CD/DVD/Video) m.m som kræver yderligere omsætningsfremgang for at ramme målet

Så mit budskab er stadig at TM er øverst ansvarlig for B&O´s udvikling de sidste år med vilde varmluftballoner han så et par kvartaler senere igen og igen må undskylde for ikke blev indfriet pga.. udefrakommende påvirkninger og det har sendt virksomheden ind i den sidste dødskamp, hvor de i stedet kunne have haft en stabil forretning ved at bevare og dyrke kernekompetancen.

Omkring priser ved HIFI folket fra firserne(mig) hvad Hifi kostede dengang. Bla. brød Hifi-klubben igennem med at sælge rimelig lyd for de halve af den etablerede handel. Den priskalkyle holder vist ikke i dag.

  • 0
  • 1

er en administrerende direktør hos B&O ikke længere en med særlig forstand på produkterne B&O sælger. Lyd og billeder er blevet en teknologisk vanskelig affære. Værst er det med billederne, hvor selv main-stream nu om dage er tæt på det perfekte. Det er med andre ord blevet svært at hævde sig på billedkvalitet. Så al den stund man lever af at sælge hjemme medier, så er det blevet svært for et lille firma som B&O at klare sig. - Og en administrerende direktør kan nu om dage af gode grunde ikke meget andet end at tale ballonen fuld af øregas. Dette er ingen kritik, men blot konstatering af fakta.

Som det siges, har forcen hos B&O altid været lyd og design, men spørgsmålet er, om man kan overleve af det alene? Jeg tror det ikke. Jeg tror, at man skal satse på en integreret helhed. - Og så må tiden vise, om man kan overleve.

Noget andet er, om det hæderkronede firma kan overleve det helt afgørende problem - nærheden til Limfjorden. Om noget har påvirket firmaets teknologiske udvikling, så er det grundloven heroppe fra. Janteloven. Den har sat sit tydelige præg - ja den har bestemt alt. For længe siden burde de have startet en oprydning i udviklingsafdelingen først og fremmest, hvor de let kunne have klaret sig med halvdelen af de ansatte. Man har haft og har så mange dygtige, og med udflytning af det trivielle, havde man let - ja bedre - kunnet klare sig med halvdelen,

Som en tidligere direktør udtalte, så var ingeniører et nødvendigt onde! Ja - men kun når der er styr på dem. Ellers er de bare et onde.

Det vil gøre mig uendelig ondt, hvis det gamle hæderkronede firma ikke overlever. Der er så meget godt i det endnu.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten