Blyholdig benzin har skadet New Zealands børns fremtid – USA kigger bekymret med
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Blyholdig benzin har skadet New Zealands børns fremtid – USA kigger bekymret med

Det er for længst videnskabeligt bevist og anerkendt, at bly og blyforbindelser giver nedsat hjernefunktion og intelligens hos børn og fostre.

Nu viser et stort studie fra New Zealand med mere end 500 børn, der voksede op i en tid med blyholdig benzin, bekymrende nyt.

Forskere fra Duke University har fulgt børnene fra fødsel, til de var 38 år, med blodprøver, intelligenstests og kigget på uddannelsesniveau og job.

Konklusionen er, at jo højere blyindholdet var i blodet i barndommen, desto større tab af IQ og erhvervsmæssig status i voksenalderen, skriver Duke University i en pressemeddelelse.

Undersøgelsen bliver i dag offentliggjort i Journal of American Medical Association. Og undersøgelsen vækker også opsigt i byen Flint i USA, fordi myndighederne dér har sat ind med hjælpeforanstaltninger for børn og unge på grund af omfattende blyforening af drikkevandet.

Blyet blev optaget i blodbanen, knogler og blødt væv

I dag skal man til Mellemøsten og Asien for at opdrive blyholdig benzin, mens blyholdig benzin f.eks. forsvandt fra Danmark i 1994. Tidligere var New Zealand et af de lande i verden, der havde det højeste indhold af bly i benzinen.

Blyet blev spredt til omgivelserne gennem udstødningsrøret på bilen og lagde sig på jorden og i støvet. Og når børnene så legede udenfor, optog de blyet i blodbanen, hvorfra det med tiden ophobedes i knogler, tænder og blødt væv.

Forskerne begyndte deres undersøgelser tilbage i 1972 og testede regelmæssigt børnenes kognitive færdigheder, herunder arbejdshukommelsen.

Lavere IQ hos dem med mest bly i blodet

De første blodprøver blev taget og undersøgt for blyindholdet, da børnene var 11 år gamle.

Oprindeligt deltog 1.037 børn, og 565 af dem blev testet igen, da de var 38 år gamle.

Det viste sig, at deltagere, der havde mere end 10 mikrogram bly pr. deciliter blod som 11-årige, i en alder af 38 år havde en IQ, der lå 4,25 point lavere end de andre jævnaldrende deltagere med mindre bly i blodet. Og de havde gennem årene tilmed selv mistet IQ-point.

Opsummeret mistede en person omkring 1,5 IQ-point for hver 5-mikrogramsstigning i blyniveauet i blodet.

Historiske data fra en uoplyst tid

Det gennemsnitlige blyindhold i blodet hos de 11-årige børn var 10,99 mikrogram pr. deciliter blod. Det var lidt højere end det niveau, som oprindeligt fik myndighederne til at gribe ind.

I dag griber f.eks. USA’s sundhedsmyndigheder allerede ind ved halvt så højt niveau - 5 mikrogram pr. deciliter. Hvis man sammenligner med børnene i New Zealand, ville det omfatte 94 procent af børnene i undersøgelsen.

»Dette er historiske data fra en tid, hvor blyindhold som disse blev betragtet som normalt hos børn og ikke farligt, så de fleste af vores undersøgelses deltagere fik aldrig nogen særlig behandling,« siger Terrie Moffitt, der er professor i psykologi og neurovidenskab med speciale i psykiatri og adfærdsmæssige videnskaber på Duke University.

Har ramt alle samfundslag

Det særlige ved New Zealand er, at blyforureningen har ramt børn, uanset om de er vokset op i en velhavende familie eller en familie med få penge.

For biltrafikken har gået gennem alle kvarterer. Desuden har landet ikke mange store veje, og samtidig ligger både velhaver- og mindre velstående kvarterer tæt på vejene.

Den newzealandske undersøgelse kiggede også – med tilladelse fra regeringen – på social status. Man vurderede børnenes familier på et 6-trins-skala og den sociale status for de nu 38-årige deltageres egne familier.

Børne med over 10 mikrogram bly pr. deciliter blod nåede en erhvervs- og socioøkonomisk niveau, der lå 4/10 lavere end jævnaldrende med mindre bly i blodet. Det svarer ifølge forskerne til det, man ser i forhold til IQ.

Behov for langstrakt indsats

I USA vækker undersøgelsen som nævnt bekymring i byen Flint i staten Michigan, hvor der blev fundet højt indhold af bly i drikkevandet, efter at byen havde skiftet til en ny drikkevandskilde.

Siden 2015 har myndighederne sat ind med forebyggende indsatser for børnene i Flint. De får regelmæssigt taget blodprøver, og der er iværksat en udvidet førskoleundervisning, ligesom man følger børnenes adfærd tæt og giver dem særlig kost, der skal opveje det tab, som f.eks. blypåvirkningen ser ud til at have haft i New Zealand.

I USA ved man endnu ikke, hvilken betydning blyforureningen får for børn og unge.

Men i en kommentar til Michigan Radio, der er en public service station under NPR, siger den førende forsker på undersøgelsen fra Duke University, Aaron Reuben, at der på baggrund af de newzealandske tal, vil være behov for en langstrakt indsats over for børnene i Flint og andre byer ramt af blyforurening.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Her taler vi ikke om bly men om indvandring fra det mellemste østen eller Afrika syd for Sahara.

Jamen, hvis nu den gamle krikke skal trækkes af stald igen....

IQ er ikke et rent mål af en "medfødt" kapacitet, men et mål, der påvirkes af både genetik, uddannelse og andre forhold. For at sætte sagen på spidsen, så vil en (genetisk) højt intelligent analfabet score meget lavt på en skriftlig IQ-test!

Man kan, med forsigtighed og mange forbehold, sammenligne målt IQ mellem individer indenfor populationer, der har samme betingelser. Men det er helt anderledes problematisk at sammenligne IQ-målinger MELLEM populationer.

Wicherts, Dolan og van der Maas (2010) har foretaget en systematisk metaanalyse af de studier, der finder en lavere målt IQ i populationer syd for Sahara.

Jeg tillader mig at sakse deres konklusion. Selvom den er lidt lang er det værd at tage et par minutter til at læse den grundigt (ellers bemærk i det mindste sammenligning med Hollændere fra 1950'erne!). Og bemærk også, at de meget omhyggeligt omtaler det som "performance on IQ-tests", ikke som "intelligens"

There can be little doubt that Africans average lower IQs than do westerners. Several factors may cause this. Lynn (2006), Rushton (2000), and Kanazawa (2004) have proposed evolutionary theories to explain the relatively low scores of Africans on IQ tests. However, the fact is that African countries are developing countries, and we view this as highly relevant in the explanation of the low IQ test performance of Africans. Specifically, Flynn, 1987 and Flynn, 2007 has shown that IQ levels have increased considerably in the developed world over the course of the twentieth century. African countries below the Sahara have not experienced the improvements in the variables that have been proposed to have caused the Flynn Effect in the developed world. These include improvements in nutrition and health (care), increases educational attainment, improvements in educational practices, urbanization, large-scale dissemination of visual–spatial toys, etc. Although it cannot be precluded that genetic effects play a role in the low IQ performance of Africans, we view environmental circumstances as potentially more relevant to the present-day difference in mean. The average IQ level of 81 for Africans in terms of western norms may appear to be low, but from a historical perspective it is not. For instance, due to the Flynn Effect, the average IQ of the Dutch population in the 1950s, compared to contemporary norms, would also be around 80 (Flynn, 1987 and Flynn, 2007). Note that in terms of societal development, contemporary African countries are more similar to developed countries in the first half of the twentieth century than to present-day developed countries.

Hele artiklen kan findes i tidsskriftet Intelligence:

Wicherts, Dolan & van der Maas (2010). A systematic literature review of the average IQ of sub-Saharan Africans. Intelligence, 38(1), 1-20

/Bo

  • 15
  • 1

Den handler om en forurening, som for år tilbage blev vurderet som skadelig. Derfor afskaffede mange lande bly i benzinen. Undersøgelsen viser, at den oprindelige vurdering tilsyneladende var korrekt.
På det grundlag kan vi så glæde os over det anvendte forsigtighedsprincip.

Af samme grund er det relevant at lytte til andre advarsler om miljøpåvirkninger og anlægge en forsigtig praksis - netop fordi afgørende beviser kan være 10-50 år under vejs.

Jeg stiller mig selv spørgsmålet ofte: hvor mange af de symptomer vi ser i dagligdagen skyldes xxxxx ?
Det kan være alt fra fedme, sukkersyge, kræft, demens til ?????

Jeg er ikke fanatiker, men jeg synes vi skal lytte og handle - også på tynde indikationer !

P.S.: Jeg har kørt igennem Flint ..... for godt 20 år siden ...

  • 13
  • 0

Although it cannot be precluded that genetic effects play a role in the low IQ performance of Africans, we view environmental circumstances as potentially more relevant to the present-day difference in mean.


Meninger har alle.

The average IQ level of 81 for Africans in terms of western norms may appear to be low, but from a historical perspective it is not. For instance, due to the Flynn Effect, the average IQ of the Dutch population in the 1950s, compared to contemporary norms, would also be around 80 (Flynn, 1987 and Flynn, 2007).

'would be', altså ikke målt. Iøvrigt burde de ikke have set bort fra effekter af den hollandske Hongerwinter.

  • 5
  • 8

'would be', altså ikke målt.

Jo, egentligt. Normerne for IQ-målinger revideres (IQ er et relativt tal), og de kigger på hvordan daværende målinger ville falde ud hvis de blev scoret efter aktuelle normer.

Effekten af sult under krigen i Holland vil absolut kunne spille en rolle. Men det bekræfter jo igen bare, at man skal være MEGET forsigtig med at sammenligne mellem populationer, der ikke har haft samme betingelser.

  • 6
  • 0

øvrigt burde de ikke have set bort fra effekter af den hollandske Hongerwinter.

Nu fik jeg rodet lidt i mine støvede gamle mapper om udviklingspsykologi. Effekten af den hollandske "Hongerwinter" er faktisk undersøgt. Studiet er meget solidt fundereret, fordi man havde adgang til tests fra hele årgange ifm. session. Man fandt ingen effekt, der kunne henføres til denne vinter, formodentlig fordi den varende relativt kort. Der er derimod fundet effekter af længerevarende manglende ernæring.

Studiet er dokumenteret i Stein, Z., Susser, M., Saenger, G., & Marolla, E (1975). Famine and
human development: The Dutch hunger winter of 1944-45. New York:
Oxford University Press.

/Bo

ps. Hvis man er interesseret i emnet intelligens kontra IQ-måling, så er et rigtigt godt sted at starte den yderst sobre og velafbalancerede oversigtsartikel "Intelligence: Knowns and Unknowns" fra en arbejdsgruppe, anført af Ulrich Neisser, under American Psychological Association. Den blev udgivet i American Psychologist i 1996, og ligger tilgængelig flere steder på nettet.

  • 8
  • 1

Jeg synes at IQ test bliver lettere med årene...trods en langt liv med bly i benzinen og 50 år med et blyhagl i kraniet der i dag er indkapslet i knoglemassen, vil en nedgang på 4,25 næppe være synligt i mit tilfælde ;)

Men bly er farligt, rigtige blyforgiftninger er dog heldigvis sjældne, men blyforgiftninger kommer snigende og kan langsomt påvirke os på mange måder....herunder nu også vor IQ. Læs artiklen og se linkene

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaand...

Romerrigets undergang tilskrives blyrør og blyacetatat der er sødt og puttet i vin.

http://potterager.com/article/blyacetat

Men i år 2000 blev blymønje(blyoxid) belagt med restriktioner og det samme overgik blyhvidt og blyhagl !

http://www.bygningsbevaring.dk/uploads/fil...

  • 2
  • 1

Lidt ærgerligt, at det lige er New Zealand, det skal gå ud over. Deres daværende premierminister Robert Muldoon havde en fantastisk kommentar, da han blev spurgt om sin holdning til, at så mange New Zealændere udvandrede til Australien:

"Det hæver den gennemsnitlige IQ i begge lande."

Karma is a bitch.

  • 10
  • 0

afhænger vel af hvad refencen er. Der kunne sikkert lave IQ-tests, hvor sub-sahara-anere scorere højere end europæiske byboerere.

  • 0
  • 1

Tjah, tab af en smule IQ i samfundet på grund af en teknologisk fejl der nu er rettet, er en katastrofe alle kan få øje på, medens et langt større samfundstab af IQ på grund af uhensigtsmæssig og uønsket folkevandring negligeres eller forsøges talt væk som ligegyldigt.

Men OK, den ene fejl retfærdiggør jo ikke den anden uanset størrelse, men det er jo besynderligt, at ikke samfundstabet af IQ p.g.a. økonomisk og politisk betingede folkevandringer nyder bare lidt af samme bevågenhed.

I øvrigt: Så vidt jeg husker havde Sverige i de gode gamle VOLVO-dage et særligt højt forbrug af netop denne højoktanbenzin med meget bly, ikke mindst i de bedre kredse, så måske det forklarer lidt af den mærkværdige og særlige svenske mangel på at forstå de dybere problematikker i den økonomiske og politiske folkevandring ?

  • 2
  • 4

Fra Michigan radio ses et billede af blyrør, som åbenbart er brugt i vandforsyningen.
Jeg kan blot spørge hvor EPA har været henne, siden det ikke er blevet ændret. Måske de opfattede CO2 som farligere end bly?
Godt nok kan bly-afgivelsen holdes ned ved den rette kemi af vandet, men det blev jo ændret da de skiftede vandforsyning.

  • 2
  • 2

...den generation der sidder på magten i samfundene idag.

Samt lige 1-2 generationer mere som stemmer (eller ikke stemmer) på "magten", samt administratorer som har "arbejdet sig op", i hvert fald i USA's tilfälde. Rent drikkevand er ikke en försteprioritet i USA, isär ikke hvis det er dårlige mennesker som det går ud over. Så problemet findes skam stadigväk i dag.

Jeg mener at have läst at det skulle koste hele 100 mio USD at skifte blyrörene i Flint, Michigan.

Ud over etikken, så lyder det som Helt Extremt Meget Billigere end at håndtere 2-3 nye generationer af "blyhjerner" for "at spare".

Countries where leaded petrol is possibly still sold for road use

These are down to 6, according to a list compiled by Robert Taylor and Zac Gethin-Damon of The LEAD Group, and as at June 17, 2011:

Asia, including SE and NE Asia:

Afghanistan
Burma (official name ‘Myanmar’)
North Korea (official name ‘Democratic People’s Republic of North Korea’)
North Africa:

Algeria
Middle East:

Iraq
Yemen

http://www.lead.org.au/lanv11n4/lanv11n4-5...

Hmmm? Gadebörn sniffer typisk ting som benzin og så ender en del uden papirer i Malmö eller Stockholm!?

Lead: America's Real Criminal Element
The hidden villain behind violent crime, lower IQs, and even the ADHD epidemic.

http://www.motherjones.com/environment/201...

Samt Californien, hvilket forklarer nogle ting.

Dozens of California communities have experienced recent rates of childhood lead poisoning that surpass those of Flint, Michigan, with one Fresno locale showing rates nearly three times higher, blood testing data obtained by Reuters shows.

http://www.reuters.com/article/us-usa-lead...

  • 1
  • 0

I øvrigt: Så vidt jeg husker havde Sverige i de gode gamle VOLVO-dage et særligt højt forbrug af netop denne højoktanbenzin med meget bly, ikke mindst i de bedre kredse, så måske det forklarer lidt af den mærkværdige og særlige svenske mangel på at forstå de dybere problematikker i den økonomiske og politiske folkevandring ?


Man kan lede efter historiske forklaringer til den svenske elites holdning til den svenske almue.
https://en.wikipedia.org/wiki/Spillings_Hoard
'As of 2015, more than 1,000 kilograms (2,200 lb) silver from over 700 caches deposited between the 9th and 12th centuries have been found on Gotland. This includes 168,000 silver coins from the Arab world, North Africa and Central Asia.[16]'
Tydeligvis var der en meget ensidig handel mellem Skandinavien og den muslimske verden. Formodentlig ikke IKEA, Volvo eller surströmming, men slaver.

  • 1
  • 0

tetraætylblyet fra Pommard 59, efter sigende skulle la Route des Grands Crus have haft noget af den højeste blyforurening i sin tid.

  • 0
  • 0

Gad vist om vi har fået skader deraf Søren, for selv om vi holder af bourgognes mangeartede vine, og vi har alderen til at have indtaget en del af dem fra den periode, der selv om de var dyre dengang, dog var til at købe for menneskepenge. til i dag hvor en flaske....

Armand Rousseau, Gevrey-Chambertin 1. Cru, Lavaux St. Jacques 2010
koster 1.800,00 kr.

Men "Côte de l'Or" genneløbes parallelt af to store hovedveje. D974 lige igennem fra Dijon til Chagny og motorvejen E21 halvande kilometer østfor. Så så påstanden er sikkert rigtig

  • 1
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten