Mon ikke det er mest realistisk at bruge det i forbindelse med stærk forurenet havbund som f.eks. i en havn - og kan man så undgå at man fourener vandet generelt som man så i forbindelse med Lynetteholmen i Københavns Nordhavn?

Alt taget i betragtning kan det da kun gå for langsomt med at prøve nogen metoder.

Den vestjydske strøm er en af de naturlige forudsætninger der kan bruges. Diffuserne kan sættes ud fra kysten, tværs over strømmen og sådan have vandmængden og ikke diffuser-apperatet der flytter sig. Ved pålandsvind burde overfladen allerede have akkumuleret meget PFSA, så det kan (vejrliget taget i betragtning) være en rig kilde. Når jeg skriver om 'diffuser' er det ud fra et gammelt minde fra min bror's akvarium. Iltningen af vandet var karakteriseret af de mikroskopisk små bobler fra diffuseren.

Måske kan der være punkt-skum-akkumulationer ved høfterne - når vinden er i det rigtige hjørne.

Med skum der allerede ligger på stranden tænker vi nok alle på en traktor med en kraftig bred-mundet støvsuger på. Det lyder ikke til at nødvendigøre en høj-teknologisk løsning.

Måske kunne man lave et survey på tværs af stranden for at undersøge om skum-stofferne/PFSA'en akkumulerer ved max højvandstand .. altså eventuelt om stof udfældet lavere på stranden bliver 'resuspenderet' og løftet længere op på land. Det kunne give lidt respit i udviklings-processen, hvis der falder ro over PFSA's bevægelser i landskabet .. og give fokus til at 'vaske' stoffet ud med den SAFF process der er peget på.

At skum blæser ind over land i kraftig blæst er åbenlyst blevet konstateret. Jeg har ingen forestilling om, at det kan samles ind igen før det eventuelt opkoncentrere kraftigt i grundvandet.

...

Svend Åge Jørgensen skriver, at det vil blive et sissyfos-job med sådanne metoder. Forureninger bliver delt op i 'punkt' og 'diffuse' typer. Nu har vi en 3'je, 'lineære', (ihvertfald i pålandsvind ved kysten). Under alle omstændigheder burde punkt-kilder være de absolut nemmeste at håndtere.

Efter nogle år med kajak i fjorden sidder jeg nu og kigger på de forskellige typer hud-udslet jeg har erhvervet. Derfor kan jeg ikke sige 'at det er lige meget'.

I havet udgør brændningen og kysten et naturligt sted, hvor skum opkoncentreres og opsamles. Der er et konstant flow af skum fra bølger, der lander på stranden og som derefter "forsvinder". Det kan vel kan betragtes som et naturligt fænomen der oprenser havet for visse stoffer. Ved stormvejr ser skummet selvfølgelig mere voldsomt ud, men jeg vil tro at det er den daglige konstante effekt, der har den største betydning?

Visse kyster/strande har mere brænding og skumsprøjt end andre. Ved at måle på strandsandets indhold af de diverse forureningsstoffer, må man kunne få en ide om hvor meget dette skum transporterer.

At rense Vesterhavet ved at "skumme skummet" er nok en Sissyfosopgave.

Det er en perfekt opgave forsmå autonome robotter at tusse rundt og suge skum op.

Tænk hvis der blev givet ligeså mange millioner til det, som der er blevet til fantasten med "trykudligningsrørene"...

Jeg var netop på vej ned til kommentarfeltet for at skrive noget lignende. At rense Vesterhavet ved at "skumme skummet" er nok en Sissyfosopgave. Men i rensningsanlæg eller ved punktforureninger kunne man måske indblæse luft, "skumme fløden" og derved opkoncentrere forurening.

Ja det bruges bl.a. i Sverige. Teknikken hedder SAFF, Surface active foam fractionation.

Kan man bruge denne mekanisme til rensning - en form for naturlig flotation??