Blox vil være hovedstadens nye knudepunkt
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Blox vil være hovedstadens nye knudepunkt

Fra 1772 til 1923 blev der brygget øl, hvor Blox ligger i dag. I 1960 brændte Kongens Bryghus, og der kom legeplads og parkering i stedet. I 2005 overtog Realdania Bryghusgrunden for at skabe et hus og en plads af »exceptionel arkitektonisk kvalitet«, som skulle binde byen og havnen sammen. Blox er bygget hen over Ring 2, hvor der passerer 20.000 biler i døgnet. Illustration: Blox

I dag søndag åbner et af de senere års mest spektakulære byggerier i København, bygningskomplekset Blox. Som et gigantisk gennemsigtigt glaspalads ligger det med facade både mod havnefronten og indre by, hvor bygningen udgør den ene væg i et nyt byrum, Bryghuspladsen.

Den anden væg i byrummet er markeret af Fæstningens Materialgård fra 1740 – et gulkalket bindingsværkshus, der danner et smukt modspil til de enorme firkantede glasblokke, der udgør Blox, stablet oven på hinanden som byggeklodser.

Første spadestik blev taget 16. maj 2013, og lige siden har bygningen delt vandene. Allerede inden den officielle åbning har Blox fået en hård medfart i pressen og er blevet kaldt både en øjebæ og et arkitektonisk misfoster.

Det hollandske arkitektfirma OMA har tegnet en transparent bygning med indkig og udblik og med synlig konstruktion. Ifølge Realdania, der har finansieret Blox, er »anlægssummen større end Skuespilhusets knap 1 mia. kr. og mindre en Operaens 2,3 mia. kroner«. Züblin er hovedentreprenør, Cowi og Arup er rådgivere. Illustration: Blox

Alle interesserede får dog lov at danne sig deres egen mening om byggeriet, for i anledning af indvielsen er der åbent hus søndag mellem 12.00 og 20.00. Og har man ikke et ærinde i København på åbningsdagen, er der ingen grund til at ærgre sig, for der bliver rig mulighed for at komme indenfor. Blox er ikke blot tænkt som en ny bygning i hovedstaden, men også som et byudviklingsprojekt, der skaber nye byrum og binder byen og bydele sammen på nye måder.

Døgnåben passage

En del af bygningen, DAC Passage, der ligger i bygningens kælder, vil fremover være åben døgnet rundt som et nyt bindeled og trafikalt knudepunkt i byen. Det er nemlig tanken, at fodgængere skal bruge huset som en smutvej fra by til havn eller omvendt, mens en ny bro, der står klar til efteråret, skal være et alternativ for cyklister og forgængere, der vil undgå at krydse den nærliggende, men stærkt trafikerede Langebro på vej til og fra Amager.

Mellem Blox og Fæstningens Materialgård (som anes til venstre) er der skabt et nyt torv med legeplads, der er indrettet som et ’bjerg’ med afsatser, rum, net og hoppefelter. På grund af afsatserne/trapperne kan ’legebjerget’ bruges som siddepladser ved filmforevisning eller koncerter i det fri. Hensigten er, at pladsen skal kunne bruges dagen lang. Illustration: Blox

Huset bygger i bogstavelig forstand bro over Ring 2, en af de travle trafikfærdselsårer i hovedstaden. Fodgængere skal dog ikke gå hen over vejen via byggeriet, men ned i DAC Passage, der ligger to etager under gadeplan.

Det gælder for alle med ærinde i bygningen, at man må tage (rulle-)trappen ned i husets underjordiske hovedfærdselsåre, hvor der er indgang til alle afdelinger.

Under Blox ligger et fuldautomatisk parkeringsanlæg til 350 biler. Bilen stilles i en af de seks elevatorkabiner, som kører den ned under jorden, hvor en robot transporterer den til en ledig P-plads. Når man skal bruge bilen igen, sætter man kreditkort i automaten, hvorefter robotten finder bilen og henter den op fra dybet på cirka to minuter. Illustration: Blox

Blox er først og fremmest et nyt hjem for Dansk Arkitektur Center (DAC) og et sted med fokus på arkitektur, byudvikling og bæredygtighed. Vejen op til centrets udstillinger går via trapper med kig til huse, broer og trafik på den ene side og havn, vand og skibe på den anden.

Ideen er, at udstillingsgæsterne ikke blot skal fordybe sig i de skiftende udstillinger, men også reflektere over den måde, arkitektur, byplanlægning og mennesker spiller sammen på i den virkelighed, der ligger lige udenfor, og som huset er en integreret del af.

DAC holder til midt i byggeriet med administration, udstillingslokaler og konferencerum. Men der er også gjort plads til et fitnesscenter, en restaurant og en café. På fjerde og femte sal ligger 22 lejelejligheder alle med stor tagterrasse og enestående udsigt.

Herudover er der blevet plads til en såkaldt ‘urban innovation hub’, BloxHub. Hubben er en nonprofit-­forening med 160 medlemsvirksomheder inden for arkitektur, design og byggeri. Med hubben har de fået et sted, hvor folk fra forskellige virksomheder og med forskellige fagligheder kan samles i perioder for at arbejde med fælles udviklingsprojekter. Endelig kan iværksættere leje sig ind.

Educatorium med udsigt

Hvert år gæster mange skoleklasser DAC, og dem er der tænkt på med et ‘educatorium’, hvor man gennem de enorme panoramavinduer har en storslået udsigt over byens huse og veje, mennesker og trafik. Alt det, arkitektur og byudvikling handler om.

Begynder børnene at sidde uroligt på skamlerne, er det bare at åbne terrassedøren, så er de ude på husets legeplads, der er åben for alle.

Realdania Fonden har finansieret byggeriet og sat som mål, at to millioner mennesker skal igennem Blox hvert år – dog ikke medregnet trafikken på Ring 2.

En decideret skændsel for dansk arkitektur.
Havde den været placeret i en helt ny by, kun med bygninger i glas, stål og beton. Så ok. Men ikke i en by der lever af turister fordi byen har sine murstensbyggerier og middelalderlige vejnet.

  • 9
  • 4

Har arkitekter ikke længere sans for æstetik når en bygning skal designes ind i et eksisterende byrum?
Katastrofalt fejlskud. Meget trist for København ☹

  • 8
  • 5

Har arkitekter ikke længere sans for æstetik når en bygning skal designes ind i et eksisterende byrum?

Fonde styret af pengefolk fortæller arkitekten, hvad der er den bedste forretning - et godt tilbud, som man ikke kan sige nej til.

Realdania blev skabt af overskydende penge, da Danske Bank opkøbte Realkredit Danmark i 2001. Og igen bestod Realkredit Danmark dengang af en fusion mellem Realkredit Danmark i 1998 med BG Bank (Bikuben + Girobank), som havde en stor boligfond (som selvfølgelig.. Danske Bank allerede havde spist) ..https://da.wikipedia.org/wiki/Bikuben

Altså leger Danske Bank med utallige ubeskattede mia. af låntagernes penge, som gennem tiden løbende er indbetalt sammen med deres renter, afdrag og adm. gebyr.

Realdania har hærget - synes jeg - i mange af de gamle købstæder, hvor borgmesteren åbenbart helt mangler fornøden indsigt, pli samt smag, men da gerne ser nogle af fondens mange mia. drysset af i kommunen.
..http://www.fragadetilby.dk/topmenu/om%20pr...
..http://www.urbanmediaspace.dk/nyheder/real...

  • 2
  • 0

Uanset diverse forbehold og indvendinger,
Så er der (Nu) fri passage langs hele havnen, til de igangværende byggerier i Sydhavnen.
Der er udsigt til at S. Kjierkegaards Plads bliver den nye centrale plads, samt pladsen ml. Langebro og 'Længebro', med 30 nyplantede halvstore træer.
For første gang er der rigtig cykelsti hele vejen, og tilslutningen til den kommende bro er færdig, og lavet helt rigtigt, denne gang, cykellogisk gennemført.
Som 3½-årig, for tres år siden, sneg Jeg mig ned til havnen, skulle lige kigge,
der er sket meget siden da, men områderne på begge sider af Langebro, lå øde eller døde i mange år, så det er en helt ny tid, og særligt når broen kommer.

  • 1
  • 0

Men den er muligvis original i og med at få andre har brugt så mange penge på noget lignende.
Bygningen minder om hvad jeg ville forvente at se når et 2-årigt barn har været alene med en bunke duplo klodser i en halv time.
Uanset hvad bygningen måtte have af kvaliteter er udseendet bare ikke en af dem.
Men... det er altid nemt at sidde på bagsædet og være bagklog, og jeg er sikker på at dem der valgte designet har set noget som jeg bare ikke kan få øje på, om ikke for andet så for den ukristelige sum penge som byggeriet har kostet :)

  • 1
  • 0

Se hvor fint det Gamle Bryghus, ikke at forveksle med Chr. IV’s gamle Bryghus, som ses på den anden side af Frederiksholms Kanal, passer harmonisk ind i omgivelserne, selv om det ikke var en pryd for øjet inden det nedbrændte i 1960.

Bryghustomten burde være omdannet til en minipark - lidt á la Washington Square Park i New York - til glæde for de omkringliggende beboere.

Når nu man i dyb disrespekt for Søren Kierkegaard har kaldt en iskold plads på den anden side af Bryghus Bro med 30 nyplantede og veltrimmede træer (på rad og række) for Søren K’s Plads, kunne man passende kalde BLOX for biskop Mynsters iskolde ligkiste (de kulturløse fladpander på Kbh’s Rådhus er sikkert blevet inspireret til at kalde en betonørken for Søren K’s Plads pga. den velanbragte statue af Kierkegaard i haven foran det Kgl. Bibliotek).

I min barndom var der en rideskole for kvarterets unge på Christiansborg med adgang til både ridehal og ridebane. En sand lise for os unge, oprindeligt på initiativ af Kgl. berider Christian Jensen. Hestene var opstaldet længere nede af de toppede brosten på Frederiksholms Kanal nær det nuværende BLOX.

De fredelige tider er for længst forbi, så der er nul rideskole for unge sjæle på Christiansborg, ligesom indre by er blevet stadig mere børnefjendsk, hvis ikke ligefrem menneskefjendsk.

Alt dette misfoster er BLOX et symbol på, og jeg undres over, at Københavns Kommunes Stadsarkitekt - al den stund kommunens flertal burde være lydhør overfor folket - har givet tilladelse til opførelsen af denne pamperelites udtalte hån af Københavns borgere.

Jeg kunne ønske mig tilbage til svundne enevælds-tider. I så fald ville både Københavns Stadsarkitekt og de forskruede hoveder bag BLOX have lidt samme skæbne som Struense, og vi ville alle være blevet forskånet denne skamplet på Kbh’s byhistorie..

  • 3
  • 1

Med udsigten til denne ubeskriveligt grimme bygning tæt på de historiske bygninger i København mindes jeg hvad den engelske prins Charles sagde ved en sammenkomst i Londons Planning and Communication Committees årlige sammenkomst i 1987 om, at arkitekterne havde gjort mere for at ødelægge "the London Skyline" end Luftwaffes bomber under Blitzen..

  • 1
  • 0

Jeg forstår godt at arkitektur også handler om funktion, men at Dansk Arkitektur Center (DAC) skal bo i en bygning designet af hollandske arkitekter giver ikke indtryk af at ville værne om dansk arkitektur (jeg forstår godt København er en international storby med inspiration fra nær og fjern, men alligevel).
Der er skrevet om DACs placering og logo her:
http://www.kommunikationsforum.dk/artikler...
The Guardian har også skrevet:
https://www.theguardian.com/artanddesign/2...

  • 0
  • 0

Blox spiller da fint sammen med Fisketorvet, Nordeas og Nykredits hovedsæde, Nationalmuseet og benzinstationen lidt længere oppe i havnen.

  • 1
  • 0

Søndag besøgte jeg sammen med tusindvis af københavnere Blox. Der var masser af aktiviteter, optræden, musik og dans samt gratis is og kaffe i det flotte vejr. Meget festligt og fornøjeligt.

Bygningen var flot indenfor, og havde en fin udsigt, men den er hæslig udenfor og ligner en sammenbygning af glascontainere. Udseendet falmer fuldstændigt sammenlignet med det store smukke Langebrohus overfor og de middelalderlige bryghus- og pakhusbygninger ved siden af. Blox får sikkert et kortere liv end omgivelserne!

Blox er ligesom Industriens Hus og Axel Towers moderne arkitektur, når den er værst, og når den ødelægger et historisk kvarter. Nu mangler vi bare, at Paladsbygningen erstattes med en af de effektive, men hæslige, dominerende, moderne kasser. Men det sker nok snart!

Men pengene styrer jo!!

  • 1
  • 1

...der bliver opført et nyt byggeri i en central del af København, er der en hel række af (undskyld udtrykket) mavesure gamle mænd, der står i kø for at fortælle hvem af dem der hader det mest!

København, på lige vilkår med alle andre større byer i verden er en levende ting, der vokser, udvikles & ændres, og den vil altid fortsætte med at ændre udseende.

Moderne byer har idag brug for at være smart indrettede, med alle mulige typer infrastruktur, for f.eks. transport, energi, vand & spildevand, og byplanlæggere verden over lægger jo en forfærdetlig masse tid i at planlægge hvordan store mængder mennesker dagligt skal flytte sig rundt i byerne.
...og uanset hvor romantisk og hyggeligt man måtte syntes en gammel bydel er, så er den alt andet end effektivt.

Man kunne selvfølgelig frede en bydel (eller måske hel by), hvor man sætter skrappe krav for hvad der må nyopføres, som det praktiseres i både Grækenland & Italien, men så længe det ikke er tilfældet syntes jeg blot vi skal acceptere at en by er en levende organisme, som for altid vil fortsætte med at ændre sig.

  • 5
  • 1

Fordi man er op i årene, behøver man ikke at være imod ændringer i byen, men når der opføres uæstetiske bygninger, som ødelægger et smukt byområde, så bør alle uanset alder og humør være imod!

Hvis man ønsker at opføre sådanne ækle "kasser", så gør det dog i de nye områder i Nord- og Sydhavn, hvor de passer ind!

  • 2
  • 2

Realdania er forpligtet til at være almennyttig, men i stedet har man brugt vores allesammens penge til at skaffe sig magt i byggeriets verden.
BLOX er ikke kun for stor til stedet. Det er også et unødvendigt byggeri. Hvorfor skal der være parkeringspladser, luksuslejligheder og kontorer på det sted? Og hvorfor skal Realdania drive et innovationsinitiativ og en udstillingsvirksomhed? Andre kunne da være mere kvalificerede, men Realdania har pengene.
Jeg har skrevet en kritisk bog om Realdania. Den kan findes på saxo.com.
Se i øvrigt debatten på Deadline, DR2 d. 3/5.

  • 1
  • 0

...der bliver opført et nyt byggeri i en central del af København, er der en hel række af (undskyld udtrykket) mavesure gamle mænd, der står i kø for at fortælle hvem af dem der hader det mest!

Det må være arkitekter, du tænker på. Det var dem, der protesterede højlydt over Operaen og Amaliehaven.

Selvfølgelig skal København være en levende by, men fornyelsen indenfor voldene skal passe ind i bybilledet uden at stikke for meget ud, sådan som det f.eks. er tilfældet med den ene halvdel af Møntergade, Dronningegården ved Adelgade og Daells Varehus i Nørregade.

Personligt begræder jeg nedrivningen af det smukke Hotel Kongen af Danmark med den gule facade og kurvestolene foran, som måtte lade livet pga. udvidelsen af Nationalbanken. Dengang var det en øjebæ, men som tiden går, vænner man sig til synet.

  • 1
  • 0

BLOX er så grim, at kun projektets arkitekt kan holde af den. Dermed indskriver den sig i en lang række hæslige havnebyggerier i Københavns Havn. Hvordan er det projekt overhovedet blevet godkendt af Københavns Bogerrepræsetation? Kun en bulldozer kan gøre den kønnere.

  • 4
  • 0

Foruden at 'Klodsen', er omgivet af kanal og havnebassin, er den også omgivet af tre pladser, S. Kjierkegaard's Pl. - Bryghuspladsen, og formentlig 'Christian Brygges Pl.'
ml. Langebro og 'Længebro'. Det arbejder Vejnavnenævnet akuelt på at afklare.

Der er 33 ny-plantede træer på 'pladsen uden navn', ny-udsprungne, og 10 store i Vester Voldgade, 8 samt lidt bede på Bryghuspladsen. Tilbagetrukket i hjørnet af S. K's, er 6, plus 12 mere samt lidt grønt i den indhegnede have. (der vist også fungerer som børnehave og legeplads)
Der var ca. 50 børn og voksne på den nye legeplads, (i solskin) ved 18-tiden idag, og 40 henne ved kanalen, hvor Meyer's demonstrativt placerede borde spærrer eller hæmmer den fri passage.
Der er også en lille lege-plads/skov, på pladsen uden navn, (Jeg har foreslået Vejnavnenævnet at medtage 'Cykelborgmester'- begrebet på emne/navne-listen.)
og også her har livet, de levende indfundet sig, og siver stille.
Man kan faktisk se seks broer fra den lille plads, (når den nye kommer) foruden de to omme bag Klodsen, så det bliver et ganske anderledes og særligt sted i nær fremtid, med livlig trafik, i et nyt perspektiv.

  • 0
  • 0

Ja, når man kigger rundt på omgivelserne med ryggen til Blox er der smukt, når man kigger den modsatte vej, altså på Blox, er der grimt. Bygningen passer simpelthen ikke æstetisk ind, hvor den er placeret.Legeområdet er et formildende element, men bygningen erstatter jo også en større legeplads, der var på området inden.

  • 0
  • 0

Krystallen, Smaragden og Diamanten, så mangler Vi bare Safiren og Rubinen.

Ja, selvom Jeg ikke er arkitekt, har Jeg ikke svært ved at forestille mig et anderledes harmonisk udtryk og udformning, der opfylder de samme funktionelle behov.

Inden privat-bil-kratiet, var gader og veje en del af lege-området, Rådhuspladsen, Vester Voldgade, Frederiksholms kanal, er via 'det nye knudepunkt' koblet til den sammenhængende havepromenade, og udgør en sammenhængende børnevenlig struktur.
Det er igen er koblet til Ørstedsparken/Israels plads og den vej, og på den anden side af havnen, med Islands Brygge, og det gamle voldanlæg, så det begynder at ligne en overordnet sammenhængende struktur.
Broen bliver nøglen til den organiske smidighed i hjertet af af København.

  • 0
  • 0

Det du skriver planlægningsvis kan alle vel være enige om, men det der bygges på den smukke havnepromenade bør være smukt og passe ind. Diamanten er også grim og upassende.

Når man bygger nær smukke gamle bygninger, så skal byggeriet passe ind og ikke stikke ud.

Når man står og kigger udover havnen fra Blox ser man sukkerfabrikkens smukke restaurerede bygninger. Hvis man i stedet står derovre og kigger mod Christians Brygge, så ser man en pose blandede bolcher, fordi havnefronten er blevet ødelagt af bygninger, som ikke passer ind her.

Det er det samme jeg skrev om Axel Towers og Industriens hus, som dominerer deres område og bl.a. drukner Tivoli og cirkusbygningen, mens Tivolis eget nye byggeri ud til Bernstorffsgade er lavt og æstetisk og tilfører Tivoli noget positivt.

Som sagt, hvis Axel Tower mfl. var placeret frit i et af de moderne kvarterer i Nord- eller Sydhavn ville de være fyrtårne og trækplastre. Blox vil nok være grimt alle steder.

  • 0
  • 0

Andetsteds erkender bygherren, at det var en anden tid/perspektiv, og at man ikke ville gøre det idag.
Ja, trøstesløst og fantasiforladt er det overordnede udtryk der lukker havnen inde, eller ude af syne.
Ingeniørens hus, antyder i det mindste, en smule visuel kontakt med havnerummet.
Bassinet på Axeltorv er ved at blive geninstalleret, det har de været meget længe om, så det bliver rart når det sidste byggerod kommer væk. Og nu står Vesterbrogade endelig færdig, frodig og hensigtsmæssig.
Uanset arkitekturen, vil Vi komme til at opleve et meget grønt København denne sommer, Det er Jeg ret sikker på, at mange vil glæde sig over.

  • 0
  • 0