Blomst lokker med kadaverlugt

Bill Hansson på landbrugsuniversitetet i Alnarp i Skåne har afluret hemmelighederne hos en fluelokkende plante og fortæller om den såkaldte "dead horse arum" i tidsskriftet Nature. Navnet skyldes, at blomsten lugter som et hestekadaver og derfor virker effektivt som lokkemiddel for spyflue-hunner, som vil lægge æg. Hansson erstattede dog hesten med tre døde måger i sin detektivundersøgelse.

I Danmark har vi Arum maculatum. Det er Dansk Ingefær. Den lokker sommerfuglemyg til sig ved at lugte som kogødning, endda varm kogødning. Blomsten er indtil 16 grader varmere end omgivelserne og er et bæger, som myggene flyver ned i og derved kommer til at bestøve.

Hansson studerede den tilsvarende taktik hos en arum-plante fra Sardinien og Korsika. Helicodiceros muscivorus har et efternavn, der udsiger, at den spiser fluer. Men det er nu ikke en insektædende plante. Den "opsluger" fluerne, men "spytter" dem ud igen, og de er levende og kan flyve videre til næste arum-plante og bestøve den. Fra blomsterbægerets bund udgår en stilk med blomstens hunlige del, støvfangene forneden, og den hanlige del, støvbærerne, foroven. Imellem disse to "sektioner" sidder en krans af tynde udvækster, som spærrer for fluernes tilbagetog, når de er kommet ned i bægerets bund. Muscivorus lugter kun af døde dyr i et døgn. Derefter aftager duften, og udvæksterne på bægerstilkens midte visner, og fluerne slipper ud i det fri, men undervejs passerer de støvbærerne, som først nu bærer modne pollen, som fluerne så transporterer videre til næste blomst, hvor de bærer dem ned til støvfangene i bægerets bund.

Hansson lavede nu en elegant analyse af, hvilke stoffer det er, fluerne reagerer på. Ved hjælp af en gaskromatograf adskilte han duftstofferne, som afgives af blomsten og af døde dyr. Han brugte ligene af tre måger som erstatning for en død hest. Når duftstofferne enkeltvis strømmede ud af kromatografen blev de dels analyseret kemisk, dels blev de ledt forbi en såkaldt antennograf. En flues antenne ("følehornet") var koblet til ultratynde ledninger, så man kunne måle, når der gik et nervesignal i den. Antennerne er insekternes lugteorgan.

rHansson kunne påvise, at fluernes "næse" reagerer ens på arum og kadaver, fordi de begge afgiver tre stærkt lugtende sulfider, nemlig dimethyl-mono-, di- og tri-sulfid. Det elegante forsøg fortsattes ved at anbringe en tandlæge-vattampon, som havde opsuget en blanding af de tre sulfider, nede i bægeret på en arum-plante, som var nået til andendagen, hvor den ikke dufter kraftigt, og derfor normalt kun tillokker få fluer. En andendags-blomst med indsat tampon lokkede lige så mange fluer til sig, som den havde gjort på førstedagen. Hermed var den kemiske baggrund for arumplantens trick identificeret tilfredsstillende.

På universitetet i Wisconsin i USA har man en kæmpeudgave af en arumplante. Det er titan-arum, Amorphophallus titanum, hvis blomst er 2.5 meter høj. Andre eksemplarer er hele tre meter høje. Den kaldes "corpse flower", eller lig-blomst, fordi også den udsender en ligstank, der er overvældende pga. den varme, som blomsten samtidigt udvikler.

Forsøgene beskrives i artiklen "Rotting smell of dead-horse arum florets" i tidsskriftet Nature, 12.12.02, p.625.