Blødgjort vand i Brøndbys haner bekræfter fordelene
Artiklen er fra WaterTech, Ingeniørens nye PRO-medie om vandsektoren. Læs de tekniske detaljer i rapporten og den betydning, resultaterne kan give for fremtidens vand.
WaterTech
Følg med på pro.ing.dk/watertech
Den 18. september 2017 åbnede Brøndbyvester Vandværk for hanerne efter en større ombygning, hvor man har tilsluttet et såkaldt pelletanlæg, der reducerer indholdet af kalk i vandet markant.
I dag er vandet i hovedstadsområdet fra naturens side hårdt og ligger på mellem 20 ˚dH og 30 ˚dH, men med det nye blødgøringsanlæg sænkes hårdheden til 10-12 ˚dH.
I en ny rapport fra DTU bliver alle estimater baseret på flere samfundsøkonomiske rapporter (fra Cowi, Rambøll og Deloitte) og erfaringer fra udlandet stort set verificeret.
I undersøgelsen har DTU Miljø og en antropolog med hjælp fra to virksomheder, to ældrecentre, to boligafdelinger og 30 private husholdninger målt og spurgt ind til erfaringer med det hårde vand og det blødere vand. Den overordnede konklusion er, at blødgøringen reducerer generne hos forbrugerne.
»Det er dejligt, at DTU’s målinger bekræfter rigtig mange af de antagelser, der er gjort tidligere af konsulenthuse osv. Tilmed finder man også en lang række effekter, som man ikke tidligere har indregnet,« siger Susanne Lykke Jakobsen, programleder for blødere vand i Hofor til Ingeniørens PRO-medie Watertech.
Uændret elforbrug i elkedlen
Derimod kan man ikke se den ellers forventede reduktion i elforbruget på elkedler ved laboratorieforsøg udført på kedlerne med kalkbelægninger fra før og efter overgangen til blødere vand. Det har blandt andet været én af forudsætningerne for private husholdningers potentielle besparelser på 500 kroner, selv om vandprisen stiger med cirka 2 kroner pr. m3 vand.
Læs også: Nu får de første danskere afkalket vand i hanerne
»Det er fuldstændig rigtigt, men på den anden side finder DTU en masse nye effekter, som der ikke har været regnet på før, som også tæller med. Jeg har ikke faglig kompetence til at vurdere, hvad det betyder økonomisk på plus- eller minussiden. Men jeg er ikke bekymret over, at der ikke måles en energibesparelse på elkedlerne, da der er fundet flere nye positive effekter,« siger Susanne Lykke Jakobsen.
Den store besparelse vil dog også skulle findes i forlængelsen af selve levetiden på hårde hvidevarer ved overgangen til blødere vand samt mindre brug af afkalkningsmidler og rengøringsmidler.
Sidstnævnte parameter skal informationsmateriale sikre, efterhånden som det blødere vand rulles ud i resten af Hofors område i de kommende år. Af gode grunde kan man endnu ikke se, om det blødere vand får hårde hvidevarer til at holde i længere tid.
»Det vil være interessant at spørge til det samme om levetiden for hårde hvidevarer om cirka 10 år for at se, om det har ændret sig med blødere vand,« siger postdoc på DTU Miljø Berit Godskesen, der har stået i spidsen for undersøgelsen.
Skepsis hos erhvervslivet
Erhvervslivet har – som Ingeniøren tidligere har skrevet om – udtrykt skepsis omkring, hvor meget man reelt sparer ved overgang til blødere vand. Hofor er derfor gået i gang med et analyseprojekt omkring netop den problemstilling for virksomheder, der bruger meget vand.
Læs også: Rapport: Stop blødgøringen af hovedstadens drikkevand
I undersøgelsen så man f.eks. hos en virksomhed, at kalkudfældninger i varmeveksleren faldt med 50 procent, og det nødvendige serviceinterval gik fra tre til to om året.
»Det tyder på, at udnyttelsen er energien er højere, og det indikerer, at der kan være en markant energibesparelse, når vandet bliver blødere. Men vi er forsigtige med konklusionen, som kan styrkes ved flere målinger,« påpeger Berit Godskesen.
Læs også: Ekspert: Blødgøring af vand i Hovedstaden fortsat fornuftigt
I forbindelse med forsøget skiftede man også dyser i 93 vandhaner og satte cisternekits i toiletter i en tremåneders periode før og efter overgangen til blødere vand. Man undersøgte efterfølgende kalkbelægningerne, og der var synlig forskel.
For dyserne reducerede udfældningerne sig fra 22 til 13 mg/perlatorer – svarende til 42 procent mindre kalkbelægning. Samtidig svandt udfældningerne med cisternekits fra 965 mg til 182 mg – altså 81 procent.
