Blødgjort vand i Brøndbys haner bekræfter fordelene
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Blødgjort vand i Brøndbys haner bekræfter fordelene

Kalken skovles ud fra en varmtvandsbeholder i boligafdelingen Gurrelund i Brøndby i forbindelse med afsyring af varmtvandsanlægget. Illustration: Hofor

Den 18. september 2017 åbnede Brøndbyvester Vandværk for hanerne efter en større ombygning, hvor man har tilsluttet et såkaldt pelletanlæg, der reducerer indholdet af kalk i vandet markant.

I dag er vandet i hovedstadsområdet fra naturens side hårdt og ligger på mellem 20 ˚dH og 30 ˚dH, men med det nye blødgøringsanlæg sænkes hårdheden til 10-12 ˚dH.

I en ny rapport fra DTU bliver alle estimater baseret på flere samfundsøkonomiske rapporter (fra Cowi, Rambøll og Deloitte) og erfaringer fra udlandet stort set verificeret.

I undersøgelsen har DTU Miljø og en antropolog med hjælp fra to virksomheder, to ældrecentre, to boligafdelinger og 30 private husholdninger målt og spurgt ind til erfaringer med det hårde vand og det blødere vand. Den overordnede konklusion er, at blødgøringen reducerer generne hos forbrugerne.

»Det er dejligt, at DTU’s målinger bekræfter rigtig mange af de antagelser, der er gjort tidligere af konsulenthuse osv. Tilmed finder man også en lang række effekter, som man ikke tidligere har indregnet,« siger Susanne Lykke Jakobsen, programleder for blødere vand i Hofor til Ingeniørens PRO-medie Watertech.

Uændret elforbrug i elkedlen

Derimod kan man ikke se den ellers forventede reduktion i elforbruget på elkedler ved laboratorieforsøg udført på kedlerne med kalkbelægninger fra før og efter overgangen til blødere vand. Det har blandt andet været én af forudsætningerne for private husholdningers potentielle besparelser på 500 kroner, selv om vandprisen stiger med cirka 2 kroner pr. m3 vand.

Læs også: Nu får de første danskere afkalket vand i hanerne

»Det er fuldstændig rigtigt, men på den anden side finder DTU en masse nye effekter, som der ikke har været regnet på før, som også tæller med. Jeg har ikke faglig kompetence til at vurdere, hvad det betyder økonomisk på plus- eller minussiden. Men jeg er ikke bekymret over, at der ikke måles en energibesparelse på elkedlerne, da der er fundet flere nye positive effekter,« siger Susanne Lykke Jakobsen.

Den store besparelse vil dog også skulle findes i forlængelsen af selve levetiden på hårde hvidevarer ved overgangen til blødere vand samt mindre brug af afkalkningsmidler og rengøringsmidler.

Sidstnævnte parameter skal informationsmateriale sikre, efterhånden som det blødere vand rulles ud i resten af Hofors område i de kommende år. Af gode grunde kan man endnu ikke se, om det blødere vand får hårde hvidevarer til at holde i længere tid.

»Det vil være interessant at spørge til det samme om levetiden for hårde hvidevarer om cirka 10 år for at se, om det har ændret sig med blødere vand,« siger postdoc på DTU Miljø Berit Godskesen, der har stået i spidsen for undersøgelsen.

Skepsis hos erhvervslivet

Erhvervslivet har – som Ingeniøren tidligere har skrevet om – udtrykt skepsis omkring, hvor meget man reelt sparer ved overgang til blødere vand. Hofor er derfor gået i gang med et analyseprojekt omkring netop den problemstilling for virksomheder, der bruger meget vand.

Læs også: Rapport: Stop blødgøringen af hovedstadens drikkevand

I undersøgelsen så man f.eks. hos en virksomhed, at kalkudfældninger i varmeveksleren faldt med 50 procent, og det nødvendige serviceinterval gik fra tre til to om året.

»Det tyder på, at udnyttelsen er energien er højere, og det indikerer, at der kan være en markant energibesparelse, når vandet bliver blødere. Men vi er forsigtige med konklusionen, som kan styrkes ved flere målinger,« påpeger Berit Godskesen.

Læs også: Ekspert: Blødgøring af vand i Hovedstaden fortsat fornuftigt

I forbindelse med forsøget skiftede man også dyser i 93 vandhaner og satte cisternekits i toiletter i en tremåneders periode før og efter overgangen til blødere vand. Man undersøgte efterfølgende kalkbelægningerne, og der var synlig forskel.

For dyserne reducerede udfældningerne sig fra 22 til 13 mg/perlatorer – svarende til 42 procent mindre kalkbelægning. Samtidig svandt udfældningerne med cisternekits fra 965 mg til 182 mg – altså 81 procent.

Læs mere på WaterTech

Emner : Drikkevand
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

No shit Sherlock?

Jeg finder det stadig ufatteligt, at nogen forsøgte at sælge blødgøring på det "snake oil" argument.

Når man koger en liter vand i en elkedel, skal man varme kedel + vand + kalk op til 100° - hvor stor en del af varmefylden i det system er det lige, der udgøres af kalkbelægningen på varmelegemet?

mvh Flemming

  • 23
  • 4

Ud fra et sundhedsmæssigt aspekt er det gak i låget at fjerne kalk fra vandet - for det vil give større problemer med at få kalk nok. Spørg bare tandlægerne hvad det har af konsekvenser - og de, særligt kvinder, med tendens til knogleskørhed har heller ikke godt af mindre kalk.

  • 9
  • 13

Varmefylden er ikke den relevante fysiske effekt, isoleringsevnen er.

Og isoleringsevnen har ikke betydning for den forbrugte mængde af elektrisk energi [kWh] til at varme systemet op, som Flemming skriver.
Derimod har isoleringsevnen = kalkbelægningen betydning for varmetransmissionen.
En højere isoleringsevne (fouling) vil enten kræve højere effekt [kW] eller længere tid [h] for at nå til samme resultat. Så det er forhåbentlig det DTU har målt på...

  • 15
  • 2

PHK:

Varmefylden er ikke den relevante fysiske effekt, isoleringsevnen er.


Ikke rigtigt - sorry. Det eneste isoleringsevnen (af kalken) kan tilføje til elforbruget, er den strøm, der går til den forøgede opvarmningstid og dermed den øgede udstråling fra hele apparatet i den periode = negligibelt. Udstråling fra en elkedel er i størrelsesordenen < 50W, så hvis det nu tager 30 sekunder ekstra at varme op = 1.5 kJ, opvarmning af 1 kg vand fra 20° til 100° = ca 333 kJ - såehhhhh ;o)

De joule du fyrer ind, går (næsten) alle til at varme vand op.

  • 26
  • 0

Hvilken længere levetid på de hårde hvidevarer?

Hvis det før tog 5-7 år for min vaskemaskine at kalke til, og efter denne blødgøring vil tage 8-10 år før den kalker til

Hvorfra kommer så den længere levetid, når den fra fabkrikanten side er designet til at gå i stykker efter 3-4 år?

Elkedler....
Jeg bor et område med ret hårdt vand, men jeg har ikke afkalket den i 4 år.
Jeg valgte en model med varmelegeme indbygget i bunden.
"Afkalkning" kan dermed klares ved at køre en opvaskebørste rundt i kedlen, når det er kalk belægninger der ellers ville kalde på en gang citronsyre.

I bedste fald slipper vi med lidt mindre afkalkning af vandhaner, fliser og kaffemaskiner.

Hurra !
Vi kan opnå 40% besparelse på citronsyre, fantastisk !
Med en merpris på 300 årligt for det blødgjorte vand ved et forbrug på 150 m3.
Så skal man godt nok have et stort forbrug af citronsyre for at kunne opnå en samlet besparelse på 500 kroner årligt.

  • 8
  • 9

Hvem har beregnet besparelserne?

"Den store besparelse vil dog også skulle findes i forlængelsen af selve levetiden på hårde hvidevarer ved overgangen til blødere vand samt mindre brug af afkalkningsmidler og rengøringsmidler."

Hvem har undersøgt det?

Hårde hvidevarer har ikke kortere levetid, hvis der doseres korrekt.
I både vaskemidler og opvaskemidler er der kalkbindere. Fremfor at fjerne kalken fra vandet ville det være en bedre ide, at forbrugeren lærer at docere, og at der var mulighed for at købe vaskemidler til hårdt vand eller til blødt vand ( vestDK 4 -12dH). man kan evt. tilsætte kalkbindere seperat i områder med meget hårdt vand.

ps har engang hørt at blødt vand er mere aggressivt overfor metaller?

  • 5
  • 1

hej Michael
meget enig!
Og rigtig mange steder i DK kan man fjerne kalken i elkedlen med en opvaskebørste. ( hvor bor du?) Jeg tror det skyldes sammensætning af kalk, magnesium, okker m.v.? i vandet.
ps jeg fraråder at anvende citronsyre til afkalkning af kaffemaskine og kogevask i vaskemaskine, da det kan danne tungtopløseligt calsiumcitrat. ifølge tyske kilder bør cotronsyre kun anvendes i lunkent vand.....

  • 3
  • 0

Hej Michael

Jeg kunne ikke være mere enig. Hele dette blødgøring er blevet stoppet ned i halsen på os under særdeles tvitvlsomme forudsætninger og decidere lægn (sparet energi til opvarmning).

Mht rengøring findes der (uofficielle) undersøgelser, der viser, at den gruppe af mennesker der holder rent ikke mærker nogen forskel i deres badeværelser, mens den gruppe, der "kun" gør rent, føler en forbedring ved denne reduktion.

Jeg tror, at hovedargumentet for denne teknik simpelthen er øget omsætning (fortjeneste) for forsyningsselskaberne. Selvom vi "kun" oplever en stigning på 2-3 kroner / m3, er det jo en betragtelig prisændring på produktionsniveau (mere end en fordobling?) og dermed en større forretning. Eller: blot teknik for teknikkens skyld.?

mvh Flemming

  • 11
  • 12

Hvorfor ikke undersøge først?
Hvorfor har man ikke sammenlignet Øst- og Vestdanmark før man rullede et feltforsøg ud.
For mig ligner det et akademisk beskæftigelsesprojekt uden nogen rationel tanke bag

  • 5
  • 9

Derimod har isoleringsevnen = kalkbelægningen betydning for varmetransmissionen.
En højere isoleringsevne (fouling) vil enten kræve højere effekt [kW] eller længere tid [h] for at nå til samme resultat. Så det er forhåbentlig det DTU har målt på...

Du modsiger dig selv: hvis tiden bliver længere så bliver forbruget i kWh også større - vi går selvf. ud fra at effekten er den samme da varmelægmet ikke bliver ændret.

  • 3
  • 2

Nej, den er heller ikke relevant, for 100% af varmeenergien bliver afsat i i vandet.

Hvor skulle den ellers blive af?

Løbe "baglæns" ud af varmelegmet, i tilledningerne. Hvis varmelegmet isoleres imod vandet vil energien der løber den vej stige (varmere varmelegme og/eller længere opvarmningstid), men deres måling siger så at effekten uanset er negligibel. Og det er ganske sikkert korrekt at det skyldes at folk trods alt ikke lader deres maskine kalke meget til.

Re: sundhedseffekter for knogler/tænder: Hårdheden bringes ned på samme niveau som en stor del af Jylland naturligt har allerede i dag. Det er ikke mit indtryk at der burde blive ordineret regionalt bestemte kalktilskud af den årsag.

  • 12
  • 0

Hej Allan

Det vil undrer mig meget, at dette skulle være årsagen til den øget knogleskørhed blandt kvinder. Fordi selvom der ikke er nogen decideret forskel mellem mænd og kvinders indtag af kalk, så er det stadig langt de fleste kvinder der lider af sygdommen.

Så lad os dykke ned i det - hvor er den største forskel mellem mænd og kvinder? Deres kønsorgan. Her er der flere hormondannende organer. Østrogen ved man er blandt det mest vigtige imod knogleskørhed, men når kvinder går i overgang, så mister de den produktionskilde. Hvilket vi også ser er her kvinder markant oftere begynder at døje med knogleskørhed. Hvor produceres der østrogen henne i kroppen ellers? fedtvæv.
Desto federe du er desto lavere risikko for knogleskørhed har man, som kvinde.

ps - man ser ikke nogen korrelation mellem at borgere i vest- og Nordjylland have højere risiko for knogleskørhed, selvom vandet indeholder langt mindre kalk.

  • 8
  • 0

Og isoleringsevnen har ikke betydning for den forbrugte mængde af elektrisk energi [kWh] til at varme systemet op, som Flemming skriver.

Jo, det har den.

Det er simpel gymnasiefysik det her og der er faktisk fysiksforsøg med det.

Kalklagets isolering betyder at varmelegment bliver varmere end det ellers ville blive og/eller at det varmer i længere tid end det ellers ville, inden vandets når til samme temperatur.

Varmelegment i en elkeddel er ikke termisk isoleret fra de øvrige omgivelser og derfor betyder længere driftsperiode og/eller højere temperatur også et større tab til omgivelserne.

Vandet har også større tab til omgivelserne, ved varmeledning igennem kedlens vægge og ved fordampning, når opvarmningen tager længere tid.

Endelig er der mange elkedler hvor også termostaten tilkalkes, således at kedlen står og spilkoger i længere og længere tid inden termostaten slukker for strømmen.

  • 14
  • 14

Nu fjernes kalken ikke i den konkrete case. Den reduceres til 12dH, og jeg har ikke set nogen statistik som taler for at der skulle være dele af landet som har mindre knogleskørhed i de egne af landet hvor hårdheden er 12dH.

Herudover finder jeg argumentet om de sundhedsmæssige problemer underligt - eftersom store områder i Norge slet ikke har kalk i vandet(næsten ikke). Her har jeg ikke hørt de skulle have store problemer med hverken tandlægeregning, huller i tænder, eller problemer med sundheden generelt.
Så lidt mere videnskabelig tilgang inden postulatet smides ud, især når der kun tales om en reduktion til 12dH.

Personligt ville ønske hårdheden af vandet hvor jeg bor var væsentlig lavere, da effekter som mindre vaskemiddel, nemmere rengøring, mindre afkalkning af apperater er en væsentlig fordel.

  • 13
  • 2

I Norge, fx Oslo, er der ikke ret meget kalk i vandet.
Jeg ved ikke af, at nordmænd har så mange problemer med helbredet, som det forudses. Det kunne være rart at vide.

  • 7
  • 1

PHK:

Varmelegment i en elkeddel er ikke termisk isoleret fra de øvrige omgivelser og derfor betyder længere driftsperiode og/eller højere temperatur også et større tab til omgivelserne.


Ja - men se mit regnestykke desangående. Det er og bliver peanuts (hvilket testen jo også viste) og i den grad et "ikke argument" for blødgøring.

Endelig er der mange elkedler hvor også termostaten tilkalkes, således at kedlen står og spilkoger i længere og længere tid inden termostaten slukker for strømmen.


Det er et argument, der holder. Når man skal til at fordampe meget vand, koster det.

Jeg tror nu ikke, termostaterne tilkalker. De virker normalt på den måde, at de sidder i en "damp kanal" og har en "indstilling" på ca 70° så de ikke så meget registrerer temperatur som det faktum, at det rent faktisk koger (=> varm luft/damp strøm gennem kanal). Det betyder jo faktisk at alt det "vand" der passerer denne termostat er damp - og dermed "destilleret".

Så om det er et reelt kalk-problem eller simpelthen bare en komponent, der bliver ringere med årene, ved jeg ikke.

Hvis en el-kedel ikke "slår fra" er det ofte fordi låget ikke lukker tæt (nok) og der dermed ikke kommer den fornødne dampstrøm ned gennem kanalen.

mvh Flemming
(der rent faktisk arbejder med den slags til dagligt) ;o)

  • 17
  • 1

Hjemmeanlæg ?
Er der nogen der ved om man kan installere sådan et blødgøringsanlæg i eget hus?
Hvor bliver kalken af, jeg tænker på de trælse aflejringer i bad, toilet og på amaturer. Kalken skal vel være fjernet fra vandet hvis ikke det skal sidde tilbage som pletter når vanddråber tørrer ud.
Blødgøring er vel ikke nødvendigvis det samme som at kalken bliver fjernet fra vandet?

  • 0
  • 0

Mikkel Bundgård
Det er altså ud fra et bekvemmeligheds synspunkt du ønsker at afkalke vandet.
Der anvendes jo masser af ressourcer og kemikalier til produktion og vedligehold af afkalkere. Og tænk, hvis de også kommer i alle husstande. Så bliver der endnu mere "teknik" at vedligeholde. Hvem gider det?

  • 1
  • 2

@Anne Grete Rasmussen
"Det er altså ud fra et bekvemmeligheds synspunkt du ønsker at afkalke vandet."

Ja - At drikke vandet, eller bade i har jeg ikke problemer med. Derimod giver det et øget behov for afkalkning, rengøring, sæbe...

Af de anlæg jeg har set/undersøgt, synes jeg ikke merprisen eller servicen på dem er til stor gene. Salt til anlæggene er ej heller omkostningstungt. Det giver selvfølgelig et øget vandforbrug - men der er vidst rigelig med regn foroven i Dk. Min største udfordring er nødvendigheden for afløb tilsluttet til afkalkningsenheden.

  • 2
  • 0

Det er simpel gymnasiefysik det her og der er faktisk fysiksforsøg med det.

Det er vel dette forsøg DTU har gentaget...

Kalklagets isolering betyder at varmelegment bliver varmere end det ellers ville blive og/eller at det varmer i længere tid end det ellers ville, inden vandets når til samme temperatur.

Varmelegment i en elkeddel er ikke termisk isoleret fra de øvrige omgivelser og derfor betyder længere driftsperiode og/eller højere temperatur også et større tab til omgivelserne.

Vandet har også større tab til omgivelserne, ved varmeledning igennem kedlens vægge og ved fordampning, når opvarmningen tager længere tid.

Det er 2. og 3. ordens effekter, som i mange elkedler er negligible. Specielt hvis man har den helt gammeldags slags med varmelegeme i vandet.

Endelig er der mange elkedler hvor også termostaten tilkalkes, således at kedlen står og spilkoger i længere og længere tid inden termostaten slukker for strømmen.

OK, her overgiver jeg mig! ;-)

PS: min svoger og svigerinde installerede et privat blødgøringsanlæg fra BWT, indstillet til ca. 10° dH, og nu smager vandet som "hotelvand", som man kender det fra Mallorca el. lign. Det smager på ingen måde som kildevand med lav hårdhed. Det ærgrer mig, for jeg ville ellers gerne selv have et anlæg og dermed mindre tilkalkning flere steder.

PPS. Gennemstrømsvarmeren for fjernvarme må være meget mere udsat end elkedlen for tab af virkningsgrad

  • 4
  • 0

Thomas:

PPS. Gennemstrømsvarmeren for fjernvarme må være meget mere udsat end elkedlen for tab af virkningsgrad


Igen: "virkningsgraden" falder ikke: du får stadig de joule, du betaler for, men det kan være, at det vand, der kommer ud af veksleren ikke er nær så vamt, som det var engang.

Men hvis du holder din veklser nede på 55°, vil det hjælpe rigtigt meget på udfældningen, så du kan få glæde af kalken i din brusekabine i stedet for ;o)

mvh Flemming

  • 3
  • 0

Kalklagets isolering betyder at varmelegment bliver varmere end det ellers ville blive

Og når det bliver varmere, end det ellers ville blive, brænder det af, og det er problemet. Varmelegemet har behov for at køle, og kalken ødelægger den kølemulighed.

Energien, der skal tilføres for at varme vandet op, er naturligvis (stort set) den samme ifølge energibevarelsessætningen, og derfor er der ingen nævneværdig energibesparelse ved kalkfrit vand.

  • 5
  • 0

Mig bekendt vil den tabte energi allene være varmetavet fra elkedlen til omgivelserne. At der er kalkbelægning på varmelegemet øger ikke elkedlens varmetab, men varmelegemet får en højere temperatue som følge af kalkens isoleringsevne.
Den gamle regel med at se på energiballancen gælder stadig, og er her: [intalpitilvækst i vandet] = [tilført energi] - [energitab til omgivelserne}.

  • 2
  • 0

Vi har monteret en enkel dims på bruserslangen vandet skal løbe igennem. Vores fornemmelse er, at det har reduceret tilkalkning af fliser m.m. Men nu har den siddet udover normeret tid, så det måske mest fordi den bare sidder der, vi synes det!

Carl-Erik - er det sådan en du har https://www.bwt.de/de/produkte/seiten/prod...) ? (Findes ikke på BWT.dk længere)

Min erfaring er, at den holder ca. 60-70 brusebade, når den kun bliver brugt til at skylle fliser og armatur af efter overstået brusebad.

  • 0
  • 0

Jeg vil glæde mig helt usigeligt til, at det bløde vand kommer til Herlev. Hvergang jeg er hos familie i Jylland bliver jeg misundelig på deres manglende kalk på fliser i badeværelse. Vi tørrer hver dag vores fliser af - spild af tid. For ikke at tale om toiletkummer, som altid vil være "rene". Jeg har 1 toilet med regnvand og et uden - sikken en forskel. Kalken gør ingen særlig gavn, som vi ikke kan erstatte, eksempelvis lidt mere tandpasta på tandbørsten.

  • 4
  • 0

PS: min svoger og svigerinde installerede et privat blødgøringsanlæg fra BWT, indstillet til ca. 10° dH, og nu smager vandet som "hotelvand", som man kender det fra Mallorca el. lign. Det smager på ingen måde som kildevand med lav hårdhed. Det ærgrer mig, for jeg ville ellers gerne selv have et anlæg og dermed mindre tilkalkning flere steder.

Det kan vel umuligt overraske at kemisk neutralisering af kalken påvirker smagen ?

  • 3
  • 0

Jeg tror nu ikke, termostaterne tilkalker

Fortæl det til termostaterne... :-) I Brøndby, hvor mine forældre bor, plejede ALT at tilkalke. Inklusive radiatortermostaterne. Det var ikke udsædvanligt at varmeanlægget skulle afkalkes oftere end 12 måneder. Og hvis du ikke var på forkant med f.eks. at tørre brusekabinen af med en vinduesskraber og den slags er hver brug kunne du godt regne med at skulle have fat i de skrappe kemikalier - eller en mejsel - snarere før end siden.

Og f.eks. isterninger var altid mælkehvide og efterlod en slem gang kalkslam i bunden af glasset hvis du lod en rest stå og fordampe et par timer.

Som det nok fremgår af min brug af datid lader det system vandværket har installeret faktisk til at virke ganske udmærket; der er helt klart - meget - mindre kalk i vandet siden det blev sat i drift. Som i øvrigt, hvis det serveres ved køleskabstemperatur, smager ganske udmærket.

  • 4
  • 1

Re: sundhedseffekter for knogler/tænder: Hårdheden bringes ned på samme niveau som en stor del af Jylland naturligt har allerede i dag. Det er ikke mit indtryk at der burde blive ordineret regionalt bestemte kalktilskud af den årsag.

Problemet er ikke den manglende kalk, men at man, når man fjerner kalken, også fjerner fluorid i vandet (ifølge Tandlægeforeningen), som ellers beskytter tænderne . Prøv at se de nederste figurer på https://www.tandlaegeforeningen.dk/Pressen...
Sammenhold figuren for DMF-S med den for fluorid. DMF-S angiver kort sagt hvor mange tandproblemer folk har i gennemsnit (DMF-S = Decayed, Missing, Filled talt op i antal Surfaces med problemer). På figuren ser man at folk i det vestlige Jylland har noget i stil med ét tandproblem mere per person end folk i det østlige Sjælland.

Er der nogen der kender mere til det, som vil byde ind? Den sundhedsfaglige del af debatten her i tråden er desværre lidt på gætværksniveau.

  • 1
  • 0

Her er en liste og et kort over vandværksvandets hårhed i Danmark

http://rent-postevand.dk/vandets-haardhed-...

Hvis hårdheden sænkes til 10-12, er der fortsat mere eller meget mere kalk i vandet end i Skjern, Ikast-Brande, Billund og Silkeborg.

Er der ikke en kemiker, der kan forklare, hvordan florider udfældes i et basisk miljø i forhold til, hvordan kalk udfældes?

Lars :)

  • 1
  • 0

Gennemstrømsvarmeren for fjernvarme må være meget mere udsat end elkedlen for tab af virkningsgrad

I den grad. Vi har boet 21 år i vores hus, og fik afkalket gennemstrømsvandvarmeren ved indflytningen, hvorefter den kunne yde 32kW, svarende til brusebad med et anti-spare-brusehoved. 3 år efter blev den afkalket igen, men effekten nåede ikke engang op på 20kW

  1. gang gav ingen forskel, for det syren ikke kunne fjerne, sad bare uhjælpeligt fast.

Udskiftning af veksleren, som er forbundet med den til centralvarmen, vil koste i størrelsesordenen 10.000 kr.

Med blødere vand havde vi ikke haft disse problemer.

160 liter Metro vandvarmeren, som nu leverer varmt brugsvand, er også ved at være fyldt godt op med kalk.

  • 2
  • 0

Det er Danfoss AVTA-ventilen, som ikke lukker for gennemstrømningen af fjernvarmevand, når der ikke tappes varmt brugsvand, med det resultat at det stillestående brugsvand opvarmes til fjernvarmens fremløbstemperatur (>78 grader C), og dets indhold af kalk og andre mineraler aflejres i veksleren.

Thermix har adresseret problemet med en "accelerator", så AVTA-ventilen ikke står og fiser, men min veksler står ikke til at redde.

  • 0
  • 0

I skulle nok overveje at skrue ned for temperaturen på det varme vand. Over 48c accelerere tilkalkningen.

...men det må ikke være under 55 ˚C da der så kommer sunhedsfarlig bakterievækst.

  • 1
  • 1

Ebbe - er det en AVTA i stedet for en AVTB, forstår jeg godt dit problem! Førstnævnte er en køleventil som åbner ved stigende temperatur.

Sidstnævnte åbner ved faldende temperatur

Danfoss oplister ikke længere AVTB-ventilen. De har, som deres kollegaer med et "S" Grundfos, den uskik at fjerne dokumentationen fra den umiddelbart tilgængelige del af deres hjemmeside, i samme sekund som produktionen ophører.
Hvem kan dog være interesseret i dokumentation for produkter, som ikke længere markedsføres? Fahrenheit 451 igen.

AVTB er dog bare AVTA med reverseret placering af indstillingslement og følerelement.

  • 0
  • 0

BWT


Helt enig i smagen fra BWT maskinen, den er fad.
Derfor har vi lagt rørledningerne om, således at netop køkkenets kolde vand ikke afkalkes.
Kun badeværelsets kolde vand og det varme forbrugsvand afkalkes.
Har i øvrigt indstillet hårdheden til 4° dh, da vi ikke drikker det.

  • 0
  • 0

Helt enig i smagen fra BWT maskinen, den er fad.

Hvad har et BWT anlæg, der internt virker efter helt andre principper end HOFOR's pelletanlæg, med denne artikel at gøre. Skal vi ikke holde os til det sidste og gemme private småanlæg til en anden gang og et andet sted.

Fordi enderesultatet er en bytning af calciumioner med natriumioner, foregår det jo internt på en helt anden måde end i BWT anlægget .

Det er vel heller ikke givet, at andre salte/ioner, der fx påvirket smagen, reduceres på samme måde i BWT og i pelletanlæget.

Dette indlæg i en tidligere tråd henviser direkte til, at florider og magnesium ikke udfældes, samt at smagen af det behandlede vand er testet.

Peter Vind Hansen
Kalkfældningen reducerer alene vandets indhold af calcium. Der ændres ikke på vandets indhold af magnesium og fluorid, ....
Smagen af drikkevandet påvirkes ikke af blødgøringen. Dette har været verificeret i forbindelse med smagstest hos akkrediteret smagspanel₅ samt ved blindtest₆ blandt forbrugerne.

Lars :)

  • 1
  • 0