Blød motorvejsrabat får skylden i lastbilulykke ved Rødby

OPDATERET: Den bløde rabat langs motorvejsstrækningen, hvor lørdagens lastbilulykke ved Rødby skete, får skylden for uheldet.

En litauisk lastbilchauffør forsøgte lørdag morgen at få alle hjul tilbage på motorvejen efter at have bevæget et hjul for langt ud i den bløde rabat.

Netop motorvejsrabatten er centrum i den nuværende forklaring på ulykken ved Rødby, hvor chaufføren mistede herredømmet, kolliderede med motorvejsbroen på Lundegårdsvej og omkom. Det skriver den lokale avis Folketidende.

Faktisk er det ikke første gang, at motorvejsrabatten får opmærksomhed i forbindelse med solouheld i trafikken.

»Så sent som for en måned siden havde vi også en lastbil, der var kommet ud i rabatten,« fortæller Finn Antonisen fra Lolland-Falster Brandvæsen til Folketidende.

Manglende nødspor

Motorvejsstrækningen mellem Sakskøbing og Rødbyhavn, hvor ulykken skete, mangler nemlig nødspor, som Vejdirektoratet (VD) har planlagt - blandt andet af hensyn til sikkerheden.

I en VVM-redegørelse for et 3 meter bredt nødsporsprojekt mellem Sakskøbing og Rødbyhavn forlyder det, at:

'Manglende nødspor og nødrabatter kan være medvirkende til eneuheld, fordi billister mister herredømmet over deres køretøj, hvis et hjulpar ved høj hastighed kommer ud i de bløde rabatter langs motorvejen.'

Opgraderingsprojektet er en del af forberedelserne til Femern-forbindelsen, men nødsporprojektet er ikke kommet med i anlægsloven.

VD: Rabatten bærer ikke hele skylden

Hos Vejdirektoratet mener man dog ikke, at skylden kan placeres i rabatten.

»Umiddelbart vil vi ikke mene, at man kan give rabatten skylden. Ulykker som denne skyldes, at bilisten ikke kører på vejen. Biler er designet til at køre på kørebanen, og der kan ske ting, hvis man kører uden for den,« argumenterer direktør for drift og anlæg hos Vejdirektoratet Svend Kold Johansen.

Imidlertid kan vejforhold have indflydelse på uheld i visse situationer, siger han. I det omtalte uheld holder Svend Kold Johansen fast i, at Vejdirektoratet ikke har fundet 'tekniske fejl i vejforhold', der skulle have været skyld i ulykken, men direktoratet undersøger sagen.

Andelen af solouheld på den omtalte motorvejsstrækning udgør ifølge Folketidende 57 pct. af alle områdets uheld i perioden 2005-2009.

Vejdirektoratet er gang med at kigge på de tekniske detaljer i brokonstruktionen for at tjekke, om der var en grund til, at to-tre af de bærende piller brast efter sammenstødet. Derudover vil direktoratet også læse politirapporten igennem efter flere detaljer til at kaste lys over ulykken.

Motorvejsbroen er efter uheldet blevet revet ned, og det er endnu uklart, hvornår man begynder at bygge en ny.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Lolland-Falster Brandvæsen, da indsatslederen er på påskeferie.

Kommentarer (29)

Citat:
"Motorvejsstrækningen mellem Sakskøbing og Rødbyhavn, hvor ulykken skete, mangler nemlig nødspor, som Vejrdirektoratet (VD) har planlagt - blandt andet af hensyn sikkerhed"

Desværre er projektet blevet syltet politisk.

Vejdirektoratets indstilling til Transportministeren er dateret 9. oktober 2012. Her indstilles det, at motorvejen trafiksikres med nødspor på de åbne strækninger og at 2 tilkørselsanlæg ombygges bl.a. med længere ramper.

Kilde:
http://www.vejdirektoratet.dk/da/vejprojek...

Den ombyggede strækning af Skovvejen, den som nu hedder Kalundborgmotorvejen, har heller ikke nødspor, men blød rabat. Det samme gælder Vestmotorvejen mellem Korsør og Slagelse. Dele af Lyngbymotorvejen, Helsingørmotorvejen ved Kokkedal og Hillerødmotorvejen nærmest København har også bløde rabatter i stedet for nødspor.

  • 5
  • 1

Det er naturligtvis tragisk at lastbilschaufføren er død.
At han lige ramte denne bro er dog held i uheld.

Broen fik nemlig med påkørslen sin 4. dødsdom, da den blev totalskadet.

  1. dødsdom:
    Broen har ikke plads til nødspor, så vælger man politisk at opgradere i forbindelse med Femernforbindelsen, skal broen erstattes med en ny, da der står (stod) bropiller hvor nødsporet skulle være.

  2. dødsdom:
    Broen er bygget tilbage i begyndelsen af 1940´erne. I 1941 gik byggeriet af Fugleflugtslinien i gang i forbindelse med samarbejdspolitiken. Broen ved Lundegårdsvej blev bygget men motorvejen kom først i 1960´erne. Broen er (var) så gammel, vedligeholdelsen begynder at blive uforholdsmæssig dyr, og udskiftningen af de gamle broer på denne strækning er allerede begyndt.

  3. dødsdom:
    I forbindelse med Femernforbindelsen er Lundegårdsvej tænkt som adgangsvej til den nye station ved Rødby. Det kræve dog en bredere bro, da trafikken på broen vil stige betragteligt, og der er overvejet busbaner på broen.

  • 10
  • 0

Det er for letkøbt af VD, at konstatere at ulykker som denne skyldes at bilerne ikke er på vejen. Så kan vi vel også undvære autoværn og lignende.
Det var bedre hvis VD analyserede ulykken nærmere inden de kommenterer på denne måde.
Hvis nødspor eller manglede nødspor er vigtigt for at undgå ulykker, må VD handle. Det er nok billigere at lave nødspor end at reducere trafikofre på anden måde.

  • 8
  • 8

Hvis nødspor eller manglede nødspor er vigtigt for at undgå ulykker, må VD handle.

@ Peter Stockmarr

VD har ikke mange beføjelser i den retning. Der ligger et projekt med opgradering af motorvejen og anlæg af nødspor på ministerens bord fra VD. Det har ligget der siden 2012, altså under 4 transportministre og 2 regeringer.

VD kan nedsætte hastigheden på strækningen i samarbejde med politiet. Men det vil blot flytte lokaltrafik til det øvrige vejnet da motorvejen bliver mindre attraktiv at bruge, og de andre veje er mindre sikre. Så netto vil det blot føre til flere ulykker.

VD kan ikke bruge penge på ombygning af strækningen uden politisk godkendelse og finansiering. Det halter med begge dele.

  • 7
  • 0

Det kan den da aldrig blive, den ligger jo bare helt stille ved siden af asfalten.

Uheldet skyldes ene og alene mekaniske fejl på køretøj eller fører fejl og intet andet.

Alvorligheden af ulykken skyldes nok snarere en at der lige stod en bro det sted hvor lastbilen var på vej over i modsatte vejbane. Hvilket jo var ret heldigt, da ulykken ellers kunne have endt meget værre.

At blød jord og mgl nødspor også kan gøre ulykker mere alvorlige end ellers kan godt være.
Men ville denne ulykke være blevet mindre alvorlig hvis der have været et nødspor?
Tja, et hjulpar ud på den anden side af nødsporet ville have givet samme slingrekurs som uden nødspor, ville jo give nogle få meter ekstra kørebart underlag for føreren at reagere på.
Altså under forudsætning af et det ikke var ham der nikkede lidt med hovedet under kørslen.

Selv hvis han kunne have nået at reagere hvor meget ville han så reelt kunne have gjort?
Nøjes med at 2 bropiller i stedet for 3?
Måske helt have undgået broen og så fortsat tværs over til modsatte vejbane?
Måske kunne han have været heldig at redde situationen helt ?
Det ved ingen og der kan kun gættes.

Men som jeg husker de sidste lastvogns uheld hvor der har været ret god slinger i vogntoget, så er disse sket på strækninger med nødspor og vogntoget har været godt på vej over i modsatte retning.
En bro på de steder ville også have efterladt totalt knuste vogntog.

  • 13
  • 11

Det kan den da aldrig blive, den ligger jo bare helt stille ved siden af asfalten.

Uheldet skyldes ene og alene mekaniske fejl på køretøj eller fører fejl og intet andet.

Michael - et eller andet steds har du meget ret; men har rabatten slet ikke været forberedt på lastbilsafkørsel, så bliver den den meget lidt tilgivende overfor selv den mindste fejl.

Det overordnede vejnet (de gamle amtsveje) er rabatten mange steder banket op med stabil grus til proctor 99% til 5 cm under græsset. Jeg kan godt frygte at så gammel en motorvej ikke er banket op ved siden af vejkassen, og derfor synker en lastbil i til navet ved den mindste afkørsel

  • 11
  • 1

Jeg kan godt frygte at så gammel en motorvej ikke er banket op ved siden af vejkassen, og derfor synker en lastbil i til navet ved den mindste afkørsel

Det tvivler jeg på, så bløde er rabatterne heller ikke. Men der er normalt højdeforskel mellem rabat og kørebane (ellers kan regnvandet ikke løbe af)

Den type ulykker optræder også ofte på landevej. Bilen eller lastbilen kommer ud i rabatten med de højre hjul. Frem for at holde hovedet koldt og køre så længe i rabatten til man kommer op på kørebanen igen bliver der overreageret med for stærkt styreudslag mod venstre, hvilket får vognen til at "springe" op på kørebanen igen.
Det hele bliver værre af at man samtidig hørbart støder ind i markeringspælene (de hvide med refleks), hvilket øger panikken hos chaufføren.

Men hvorfor kommer han ud i rabatten? Læsning af pornoblade under farten?
Det kommer nok aldrig frem.

MvH,

Bent.

  • 4
  • 7

Det kan den da aldrig blive, den ligger jo bare helt stille ved siden af asfalten.


Netop den tankegang er forældet inden for sikkerhedsfaget.

Det er menneskeligt at fejle, så derfor skal man tage højde for menneskelige fejl i designet af hvilket som helst anlæg.

Hvorfor siger Svend Kold Johansen det ikke bare som det er? Der er en blød rabat. Man ved det er en sikkerhedsrisiko, men politisk er det ikke blevet prioriteret. Hvorfor være flov over sandheden?

  • 9
  • 1

Jeg har selv kørt lastbil i Danmark i 8 år. Og har i den forbindelse også været ude i rabatten et par gange, dog aldrig på motorvej. Min erfaring er at nat kørsel er farligt især lige omkring solopgang: Her bliver man meget træt. Årsagen til den omtalte ulykke er med stor sikkerhed -> Træthed og derfor vil jeg ikke mene ulykken kunne være helt ,selv med en nyligt stampet grusrabat.
Jeg tror i øvrigt bare vi skal være glade for at det var en bro der blev ramt, og ikke en personbil med passagerer i. Billig transport = Dyre reparationer.

  • 6
  • 0

Netop den tankegang er forældet inden for sikkerhedsfaget.

Autoværnet kunne heller ikke stoppe lastbilen, skal dette så også have skyld?
Jorden i rabatten hører til samme del af sikkerheden som autoværn, det træder først til: NÅR ulykken er sket.

Selve skylden for ulykken kan nu engang kun ligge enten i mekaniskfejl eller i førerfejl.

Som jeg også skrev kunne blød rabat måske gøre ulykken mere alvorlig end ellers.
Men nogle gange kan blød rabat også reducere alvorligheden af en ulykke da den virker som "bremse". Effekten afhænger af de specifikke omstændigheder for den enkelte ulykke.

Det er menneskeligt at fejle, så derfor skal man tage højde for menneskelige fejl i designet af hvilket som helst anlæg.


Så vil verden gå i stå!
Vi mennesker kan lave flere fejl end vi selv er i stand til at forestille os.
Vi kan lave sikkerhed til et vist niveau og så er resten en kalkuleret risiko.

Hvorfor siger Svend Kold Johansen det ikke bare som det er? Der er en blød rabat. Man ved det er en sikkerhedsrisiko, men politisk er det ikke blevet prioriteret. Hvorfor være flov over sandheden?


Helt enig i dette.

  • 9
  • 4

As a retired Health and Safety professional, I find the suggestion that a soft shoulder is OK because vehicles shouldn't drive on it is wholly invidious! I've driven many thousands of km around Europe and have seen vehicles, whether Heavy Goods Vehicles or passenger vehicles go over the edge of the carriageway very many times. Thankfully with hard-shoulder in most countries, they have survived, this poor man didn't!

When we lived in Bording Stationsby, a lady was blown over the edge of the carriageway, knocked on our door and was visibly horrified (much to my amusement) to find that she had picked the house of a foreigner!!! Fortunately My (Danish) wife and I were able to help her anyway. I just hope my laugh didn't show at that moment!

There really is no place to say that human error can be excluded as a valid reason for not doing something about the safety in this way of vehicles on motorways. The only reason why this is not done is purely one of cost.

Is it cheaper to have occasional deaths and injuries than to pay for hard-shoulder to be laid? Apparently morality has no value in this type of political decision.

Nothing has changed in this in my entire life in H&S (Arbejdemiljioe).

Regards

David Walland

  • 9
  • 1

Jeg har læst Vejdirektoratets udgivelse om Vejregler fra 2012

http://vejregler.lovportaler.dk/showdoc.as...

I den kan man blandt andet læse i afsnit 2.1.2:

"Tilgivende veje

Det kan ikke undgås, at trafikanter begår fejl. Derfor bør vejanlæggets udformning være således, at der opstår færrest mulige personskader i tilfælde af et uheld, og at de negative følgevirkninger, efter at et uheld er sket, begrænses mest muligt."

Har faktisk forhørt mig hos Vejdirektoratet for nogle dage siden for at få en reaktion på det. Svaret vil jeg holde op mod reaktionen i indlægget, men min forespørgsel er egentlig rettet mod landets livsfarlige grøfter, som koster mange liv hvert år.

  • 5
  • 0

Men hvorfor kommer han ud i rabatten? Læsning af pornoblade under farten?

Bent - findes der stadig pornoblade?

Spørgsmålet var en provokation fra min side og stillet på spidsen.

Men hvis man dagligt kører i en høj bil på motorvejen og har indblik i hvad der forgår i førerkabinen på lastvogne, hvor chaufføren keder sig er det ikke helt ved siden af (et blik til højre under en overhaling er nok).

Avislæsning, trommeøvelser, smartphone updates, mobilsamtaler, laptop på instrumentbrættet osv.

Jeg er mere forundret over at der sker så lidt som der gør.

MvH,

Bent.

  • 6
  • 0

Den type ulykker optræder også ofte på landevej. Bilen eller lastbilen kommer ud i rabatten med de højre hjul. Frem for at holde hovedet koldt og køre så længe i rabatten til man kommer op på kørebanen igen bliver der overreageret med for stærkt styreudslag mod venstre, hvilket får vognen til at "springe" op på kørebanen igen.
Det hele bliver værre af at man samtidig hørbart støder ind i markeringspælene (de hvide med refleks), hvilket øger panikken hos chaufføren.

Enig. Hvis man kommer ud i rabatten, så bliv derude, og tag farten af, indtil det er forsvarligt at komme ind igen. Så pyt med et par kantpæle.

Jeg har heldigvis ikke prøvet det, men jeg har visualiseret det, så jeg håber det er på plads i rygmarven, hvis det bliver nødvendigt. Kan man lære det forsvarligt på køreteknisk anlæg?

(Men nu har jeg også før kørekortalderen, i forrige årtusinde, kørt markræs og nedlagt landmålerpæle på stribe med mors aflagte VW, så jeg er hærdet med at lægge pæle ned ;-)

  • 1
  • 0

Hvor er det dog heldigt at Svend Kold Johansen fra VD ikke har designet nogle af de store danske broer.
"Rækværk?! Nej, den slags behøver vi skam ikke. Biler skal køre på vejbanen, og der bliver de. Så vi behøver da ingen sider på broen. Hvis bilerne ikke kan blive på vejbanen må de blive våde."

Det er sgu pinligt at han har den holdning til sikkerhed i 2016, men mon ikke han sad med en fint regneark med røde budgettal da Ingeniøren ringede og stillede spørgsmål?

Enig. Hvis man kommer ud i rabatten, så bliv derude, og tag farten af, indtil det er forsvarligt at komme ind igen.

Sig mig engang, har du slet ikke forstået hvad den her sag drejer sig om?
Han kører i en lastbil med et sæt hjul i den bløde rabat og er på vej til at køre ind i en bro. I den situation kan jeg da godt forstå at han ikke bare "bliver derude og tager farten af." - for så kører han jo ind i broen!

Til jer der ikke har sat jer ind i tingene kan i se stedet her:
https://www.google.dk/maps/@54.7160052,11....
Hvis han ikke reagerer vil han formodentlig først ramme autoværnet og derefter måske ramme højre række af bropiller, alt efter hvordan lastbilen reagerer. Jeg kan da udmærket forstå at han vil væk fra rabatten i den pågældende situation.

  • 3
  • 4

Skyld? Det var dog en besynderlig formulering. Åbenbart kildeafsmitning fra den lokale avis, der ikke ved bedre.

Det kan da højst være en medvirkende ulykkesfaktor.

En rabat er ikke designet til, at en tung lastbil skal køre derude med 80-90-100 km/t.

Den egentlige ulykkesfaktor kommer formentlig til at hedde "uopmærksomhed".

Men iøvrigt påfaldende, at VD ikke har kunnet få 200-300 mio. kr. af Femern-pengene til nødspor OG udretning af vejen mm. Banedanmark har lige fået 9,5 mia. kr. til danske landanlæg fra den forventede pengemaskine over Femern.

  • 2
  • 0

Der er i tråden flere postulater om forældede tankegange. Det er sådan, at skyld afhænger af en aktiv handling. Årsag kan være passiv. Blød rabat er ikke skyldig. Blød rabat kan være årsag til at forværre ulykken. Konsekvensen af en ulykke afhænger altid af en kæde af hændelser. Kan man bryde blot ét led i den kæde, kan man mindste konsekvenserne. Nødspor er et væsentligt brud på den kæde. Stor afstand fra kørebane til bropiller er et andet led. Afskærmning af bropiller er et tredje led. Sikkerhed i førerhuset er et fjerde led. Overførsel af fjerngods til jernbane og skib er et femte led. Alle led er nævnt i tilfældig rækkefølge, og er der er flere led, der kan brydes.
Nå mit budskab er egentlig, at hægte et andet problem på, når vi alligevel er i gang.
Jeg foreslår at afskaffe de bløde midterrabatter.
De gror til, og rabatterne hæver sig, så de skal høvles af. Resultatet af manglende afhøvling ser vi efterhånden alt for ofte, hvor der står vand halvt ud på kørebanerne i forbindelse med regnvejr.
Slåning af græs og afhøvling af midterrabatter er aldeles farlige arbejdsopgaver, som de projekterende er forpligtigede til at undgå i forbindelse med projekteringen af vejene.
Desuden spærrer de det ene spor, når arbejderne skal foretages.
Jeg projekterer ikke selv motorveje, så forhåbentlig er dette indlæg overflødigt.

  • 5
  • 1

Men nogle gange kan blød rabat også reducere alvorligheden af en ulykke da den virker som "bremse".

Og det er så nok meget sjældent.

For nogle år siden var der 3 (eller4) unge soldater der døde ved en eneulykke, da chaufføren var kommet ud i rabatten, og så automatreagerede - og det der sker er at folk drejer voldsomt mod venstre, og det øjeblik bilen så kommer op på vejen, så nærmest flyver den vinkelret mod venstre.

Hvis der er en hård rabat, med rumleriller, så vågner folk, men retter kontrolleret op, hvorved ulykken kan undgås.

Jeg har aldrig selv oplevet at ryge ud i rabatten, men jeg frygter for det, for selv om jeg mentalt ved hvad der sker, så ved jeg ikke hvordan jeg vil reagere i praksis.

Og husk lige, en tur i rabatten kan altså også ske hvis man skal undvige en der overhaler, enten modkørende, eller medkørende som trækker for hurtigt ind.

Jeg så gerne at man havde rigtige bilsimulatorer, med feedback, hvor bilister en gang hvert femte-tiende år, på samme måde som en pilot, skulle til en test, plus udsættes for nogle ekstremer.

  • 4
  • 1

@ Søren Jepsen

Billeder er fra det rigtige sted og den korrekte bro.

På google streetview ses oven i købet den samme grønne lastbil på motorvejen i dag, som på billedet. Ikke så mærkeligt, da det jo er det samme billede.

Havde det været broen ved Holeby afkørslen, ville man kunne se tilkørselsrampen mod syd, som er ført i en sløjfe og under broen i et seperat fag på vestsiden.

  • 1
  • 0

Billeder er fra det rigtige sted og den korrekte bro.
...
Havde det været broen ved Holeby afkørslen, ville man kunne se tilkørselsrampen mod syd, som er ført i en sløjfe og under broen i et seperat fag på vestsiden.

Det er ret tydeligt Holeby afkørselen (se skiltet), og der er en tilkørselserampe mod syd i separat fag på vestsiden.

Prøv evt. selv at følge din link.
PS: Der er ingen grøn lastbil på nogen af de 2 links (men en grøn stationcar foran googlebilen på din link).

  • 0
  • 1

VD kan nedsætte hastigheden på strækningen i samarbejde med politiet. Men det vil blot flytte lokaltrafik til det øvrige vejnet da motorvejen bliver mindre attraktiv at bruge, og de andre veje er mindre sikre. Så netto vil det blot føre til flere ulykker.

Nu kender jeg ikke den pågældende strækning, men på de gamle motorveje ved Nyborg og Korsør, hvor der heller ikke er nødspor, er hastigheden 110 km/t, og det flytte altså ikke trafik ud på landevejene.

  • 0
  • 1

Nu kender jeg ikke den pågældende strækning, men på de gamle motorveje ved Nyborg og Korsør, hvor der heller ikke er nødspor, er hastigheden 110 km/t, og det flytte altså ikke trafik ud på landevejene.

@ Bo Leth Andersen

Den mest direkte vej for bilister er sjældent via en motorvej. Folk kører ud til motorvejen ikke fordi den vej er kortest, men fordi den er hurtigst.

Man kører altså med vilje en omvej, fordi hastigheden på motorvejen er højere, og rejsetiden dermed kortere.

Lavere hastighed betyder altså færre bilister tager omvejen, da tidsgevinsten er mindre eller forsvinder.

At benægte det, er vist som at insistere på Månen er en ost.

Men her i landet bruges jo ikke logik. Her bruger vi undersøgelser, screeninger, rapporter, udvalg, revision og rapporter om rapporter.

Prøv at sætte hastigheden ned på motorvejene til 50 km/t, og se hvor trafikken på landevejene stiger. Det er en selvfølgelighed.

En motorvej uden nødspor, er sikrere end en landevej. Derfor er det ikke nødvendigvis andet end feelgood politik blot at sætte hastigheden ned.

  • 2
  • 3

Lastbilen er kommet fra syd og dermed fra Rødby.
Der er ca. 4,8km. fra færgeklappen.

Endda kan chaufføren faktisk have holdt og sovet sin lovpligtige hviletid i Rødby få minutter inden ulykken.
Og måske er det det der er foregået, siden passageren har udtalt at han selv sov og dermed ikke vidste hvad der var sket.

Er det ens egne fordomme der luftes med platte kommentarer om dræbt chaufførs kiggen i pornoblade?
Mon de efterladte vil finde det underholdende med en sådan kommentar?

  • 0
  • 0

Lastbilen er kommet fra syd og er kørt mod nord.
Jeg nægter ganske enkelt at tro at man kan falde i søvn på så kort en strækning, enten efter iland-køring eller efter hvil/tankning i Rødby.

  • 0
  • 0