Blødt lerlag kan give skråstags-broen problemer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Blødt lerlag kan give skråstags-broen problemer

Et fedt lerlag tre fjerdedele af vejen fra Rødby til Puttgarden kan give skråstagsbroen problemer.

Broens piller står solidt på kalk, men på den lerede del af bæltets bund skal projektgruppen finde en effektiv funderingsmetode. I forvejen har den bløde undergrund diskvalificeret en boret tunnel.

»Vi har sammenlignet teknik og sikkerhed, simuleret spændvidder osv., og indtil videre siger vores evaluering, at sænketunnelen har vundet ind på skråstagsbroen, men at det begge to er gode projekter. Nu er det miljøet, det hænger på,« fastslår Peter Lundhus, teknisk direktør i Femern A/S.

I statstraktaten mellem Tyskland og Danmark er skråstagsbroen den foretrukne løsning.

»Vi vurderer projekternes fodaftryk på miljøet, både under anlægsperioden og som følge af det færdige anlæg. Til det formål har vi netop gennemført en uges undervandsboringer ved den gamle Lillebæltsbro,« siger han.

Lillebælt har nemlig også et blødt lerlag, som minder meget om lerlaget i Femern Bælt. Og med boringerne 50 meter fra to af Lillebæltsbroens piller og ned til 60 meters dybde kan geoteknikerne mere præcist forudsige, hvor meget jordbunden under Femern Bælt efterhånden vil sætte sig.

»Vi undersøger langtidsvirkningen på det besværlige bløde ler i Lillebælt, der har samme karakter som det har ud for Puttgarden. Og så sammenligner vi med resultatet af en storskalatest ved Puttgarden,« forklarer Peter Lundhus.

Det kan man gøre, fordi der i alle de 75 år, den gamle Lillebæltsbro har eksisteret, meget omhyggeligt er målt sætninger.

Det er Per Aarsleff, der udfører storskalatesten på et 40x70 meter stort område cirka 1 km nordøst for Puttgarden færgehavn. I og ved udgravningen installerer entreprenøren pæle og instrumenter, der kan måle og overvåge bevægelser i jorden under forskellige forhold. Dermed får Femern A/S den geotekniske information, som er nødvendig for at kunne bygge enten en tunnel eller en bro over Femern Bælt.

»Så skal det analyseres grundigt, så vi er sikre på, at grundlaget for at sammenligne bro og tunnel holder,« siger Peter Lundhus.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først