menu close Teknologiens Mediehus
person Konto arrow_drop_down
En nyudviklet blodprøve skal være med til at identificere personer med risiko for Alzheimers.
Forskere fra Washington University School of Medicine i St. Louis har udviklet en blodprøve, der har vist sig at være meget nøjagtig i sin opdagelse af tidlige tegn på Alzheimers. Det fortæller universitet i en pressemeddelelse på deres egen hjemmeside.
Selve forskningsartiklen er blevet publiceret i tidsskriftet Neurology.
Studiet viser også, at blodprøverne fortsat er nøjagtige, selv når de foretages i forskellige laboratorier, der hver især følger forskellige protokoller.
Studiet involverede næsten 500 patienter fra tre forskellige kontinenter, USA, Australien og Sverige. Her brugte man blodprøver fra både kvinder og mænd i alderen omkring 65-82 år, der i forvejen deltog i undersøgelser for Alzheimers i de pågældende lande.
Alle tre lande anvender forskellige protokoller, når de skal behandle blodprøver eller lave skanninger af hjernen.
Blodprøven giver et robust fingerpeg om niveauet af de proteinplader, der lægger sig mellem nervecellerne i hjernen som såkaldt amyloid plak. Sammen med ophobning inde i hjernen af et andet protein, Tau, anses de for at være årsagen til Alzheimers sygdom. Proteinet kan måles i blodet hos mennesker, der endnu ikke har oplevet kognitiv tilbagegang.
Med en blodprøve kan man ikke direkte måle niveauet af proteinplader i hjernen, men forholdet mellem to beta-amyloider i blodet indikerer mængden af plak mellem hjernecellerne.
Undersøgelsens resultater bekræftede, at blodprøverne er meget nøjagtige og konsekvente både hos personer der er kognitive svækket og dem der ikke er, på tværs af de tre landes Alzheimer Studier.
Når amyloid niveauet i blodet var sammenkoblet med en anden stor risikofaktorer for Alzheimers sygdom, nemlig genotypen ApoE4, var nøjagtigheden af blodprøven 88 procent sammenlignet med de PET-hjerneskanninger, som er guldstandarden for diagnosticering af Alzheimers sygdom. Sammenlignet med en rygmarvsprøve var nøjagtigheden af blodprøven 93 procent, men til gengæld er en blodprøve meget billigere og betydeligt mindre belastende for patienten.
Blodprøven vil betyde at processen, med research og diagnosticering, vil blive markant reduceret, og det samme gælder omkostningerne.
I takt med nye behandlingsmuligheder vil blodprøven kunne afgøre, hvem der kan have gavn af hvilken behandling, også for dem på et meget tidligt stadie af sygdommen.
Tidligere har man brugt dyre hjerneskanninger og rygmarvsprøver.
De typiske PET-hjerneskanninger koster i gennemsnittet 5000$ til 8000$ pr. skanning, en almindelig rygmarvsprøve koster omkring 1000$, hvorimod blodprøven kun koster kun 500$.
En screening kun med blodprøven vil kunne være færdig på under seks måneder, hvilket er en halvering af tiden i forhold til at bruge PET-Skanning.
Blodprøverne kan blive nyttige for fremtidige Alzheimers patienter, som fortsat ikke har symptomer, da man vil have hurtigere mulighed for at gribe ind.
Seniorforsker af undersøgelsen Randall J. Batemann mener også, at negativ prøveresultater kan hjælpe i fremtiden.
»En negativ prøveresultat kan også hjælpe lægerne med at udelukke Alzheimer hos patienter, hvis symptomer også kan relatere til andre sundhedsproblemer, sygdomme eller medicin.« siger Randall.
Det er i dag muligt både for læger i USA og Europa at anvende blodprøverne.
