Blodbanker beskæres: Nu frygter lægerne for blodforsyningen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Blodbanker beskæres: Nu frygter lægerne for blodforsyningen

Hvis afskaffelsen af den såkaldte NAT-screening af bloddonationer går igennem på finanslovsforslaget for 2017, vil det betyde et stort tilbageskridt for Danmarks beredskab over for vira udefra såsom zika- og vestnilvirus.

Sådan lyder udmeldingen fra landets førende overlæger på området, der også frygter en fremtid med mangel på blod.

»Vi er bekymrede for forsyningssikkerheden,« siger overlæge Christian Erikstrup på Klinisk Immunologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Ifølge ham kan konsekvensen af de manglende NAT-screeninger betyde, at blodbanker er nødt til at indføre mange og lange karantæner for bloddonorer. Årsagen er, at de gamle serologiske screeninger kun kan afsløre vira i blodet to uger efter en smitte, mens NAT-screeningen kan finde vira få dage efter en smitte.

»Vi risikerer ikke at have bloddonorer nok. Holdbarheden af blodplader er en uge, og 35 dage for røde blodlegemer. Vi kan ikke klare os med at tappe en masse før sommerferien og så vente på, at folk er kommet tilbage fra ferie og har holdt en måneds karantæne,« siger overlæge Christian Erikstrup.

Overlæge: Vi bliver sårbare over for nye vira

Forslaget om at afskaffe NAT-screening i Danmark vil give en besparelse på cirka 30 mio. kr. årligt. Blodet vil herfra kun blive testet gennem en serologisk test for disse infektioner. Regeringen vil i stedet indføre en supplerende test, men kun for for hepatitis B med anti-HBc screening ved alle bloddonationer.

Alligevel mener også overlæge og formand for Dansk Selskab for Klinisk Immunologi (DSKI) Betina Samuelsen Sørensen, at det er en dårlig idé at afskaffe NAT-screeningen.

»Testen er også et beredskab til at kunne klare katastrofesituationer. Vi skal kunne klare noget nyt og uforudset, og det kan blodbankerne ikke, hvis NAT-screeningen afskaffes,« siger Betina Sørensen.

Hvis en ny og ukendt infektion dukker op, så kan vi ikke reagere så hurtigt som i dag, hvis vi afskaffer NAT-screeningen.

»I dag kan man sætte screeningen for vestnilvirus op på fire uger. Hvis vi ikke har NAT-screeningen, kan det sagtens tage et halvt år, før vi kan screene for den,« siger Betina Sørensen.

Selvom det ikke umiddelbart er aktuelt at have et beredskab mod f.eks. zika og vestnil, så kunne det lyde oplagt blot at indføre NAT-screening, hvis det bliver aktuelt. Men det er ikke så enkelt.

»Det vil være dyrt at indføre NAT-screeningen i blodbankerne igen,« siger Betina Sørensen.

Zika spreder sig hurtigt

Danske læger er især optaget af zika-virus, når de lufter deres bekymringer for et dansk beredskab af blod. I Sydeuropa findes myggen Aedes albopictus, og den kan sandsynligvis overføre zika-virus, forklarer Betina Samuelsen Sørensen.

»Man kan se med zika-virus, at det går stærkt. Fra at det var et problem i Brasilien, til man nu finder den i USA, og i sidste uge blev det besluttet, at nu skal alle blodportioner i USA inden for 4-12 uger screenes med NAT-test for zika-virus,« siger hun.

Overlæge Christian Erikstrup frygter især de lange karantæner, hvis NAT-screeningen bliver afskaffet.

»I og med at infektioner udgør et større og større pres i forhold til at have karantæner for flere og flere steder, så kan vi komme i en situation, hvor vi får brug for at undersøge blodet for f.eks. vestnil- og zika-virus. Det er der mulighed for, at vi kan nu, når vi kører NAT-screeningen, fordi det er den samme type test, som man kan undersøge for de vira for. Vi gør det ikke i øjeblikket, men når vi har apparaturet og testene kørende, kan vi hurtigt indføre en ny screening,« siger overlæge Christian Erikstrup.

Går imod andre OECD-lande

Netop blodsikkerheden er noget, der er fokus på i stort set alle OECD-lande.

»Der er en international trend mod større og større sikkerhed på blodområdet, og den vil vi gå imod, hvis vi afskaffer NAT-screeningen. Det er rigtigt, som der står i finanslovsforslaget, at man ikke bruger NAT-screeningen i Norge, Sverige og Island, men det betyder også, at i resten af Europa og de lande, vi ellers sammenligner os med, har de NAT-screeningen,« siger overlæge Christian Erikstrup.

NAT-screeningen blev indført i 2009 som en reaktion på, at to danskere blev smittet med hiv gennem bloddonationer. Siden da har screeningen fanget 1 tilfælde af hepatitis C, 0 hiv og 17 hepatitis B.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det er mange år siden vi har fået disse sygdomme ved blodtransfusioner, men nu kan vi heldigvis snart få dem igen! Hurra!

Jeg mindes da Rigshospitalets røntgenafdeling blev afskaffet for 20 år siden.
Det skulle give besparelser men gav dårligere og dyrere service.
Det fyrede personale lavede ganske enkelt deres egne små firmaer og fortsatte med det samme arbejde som de altid havde haft, men nu til en ganske anden pris...

De taler om det endnu og priser DJØF-vældets velsignelser.

  • 18
  • 0

Jo mere forrykt en ide er, jo mere sikkert er det at Venstre vil gå efter det, og sige her skal der spares, og så 30 mill, VANVID !
Der er næsten konsekvent tale om at ramme Danmark hårdest muligt på alle parametre, hvad fremtidigt potentiale angår !
Skære i forsknings midler, undervisning, SU og ALT hvad der er med til at fokusere DK til at være et vidensbaseret land, med fokus rettet på det ene råstof vi har her hjemme HJERNEN !
Med den ene hånd kæfter de op om at studerende skal HURTIGT igennem, samtidigt skære de i SU'en så de studerende skal bruge tid på andet end at studere, de er komplet håbløse !
Denne ide med at fjerne NAT testen (30 mill) det er godt nok at flueknepperi, det bliver da hurtigt langt dyrere at behandle/erstatte i de sammenhænge hvor det selvfølgeligt vil gå galt, plus hvis der indføres strengere karantæne krav vil der klart nok være mindre blod/plasma til rådighed, det er en nedadgående skrue uden ende !
Næhh nej vi vil hellere bruge penge på skattelettelser og tunnel til Tyskland samt de vildeste skræddersyede IT systemer, for der findes INTET nogen steder DK kan bruge !
De skær med sikker hånd i velfærden, men uhyre sjældent i den administrative del af det offentlige, mm man høster gevinsten før nye systemer er implementerede, hvilket så vælter hele læsset !

Kort og godt, flertallet af dem i elfenbenstårnet (folketinget) har tæt på ingen kontakt med den virkelige verden, de har siddet der inde alt for længe !

Jeg græmmes for vildt over at have stemt V ved valget, det sker ALDRIG igen !

  • 18
  • 0

Jeps ! betalings samfundet er lige om hjørnet !
Kun de øverste max 5 % vil have råd til behandling !
Resten må bare gå i hundene, bye bye !

Hvordan lykkedes det dig at drage den parallel ud fra hvad han skriver?
det har jo intet med egenbetalinger for patienterne at gøre.

Men til gengæld lukker man for afdelinger, i besparelses evigt hellige navn,
og ender med at købe den selvsamme ydelse hos eksterne/private virksomheder, til en højere pris.
dvs. når alt kommer til alt, har patienten muligvis fået den samme behandlingen, men hospitalet har måtte betale mere for det.

Jeg er ikke fan af at man nu vil skære ned på sikkerheden, det virker lidt som om man prøver og afmelde sin personforsikring med argumentet; "jamen jeg har jo aldrig haft brug for den!"
der er i forvejen en lang række karantæneperioder der skal overholdes som donor, og disse vil kun blive flere og længere.
(jeg må f.eks. ikke donere i 30 dage, fordi jeg var ved Garda-søen i sommers)

  • 2
  • 1

Topskattelettelser, lavere registreringsafgift for store biler, jagerfly til 30-100 mia kr., et sammenbrudt skattevæsen - pengene fosser ud af landet til Panama og Luxembourg....listen er kvalmende lang. De ansvarlige er dels inkompetente4 og visionsløse politikere, som vi er så idiotiske at vælge og genvælge gang på gang. Men også en flok regnedrenge m/k, der intet aner om det samfund, de er sat til at administrere.
Hver gang jeg ser en artikel som denne kommer jeg altid til at tænke på salig Svend Aukens ord om, "at ulykkerne begyndte for alvor, dengang man slap regnedrengene løs på samfundet"

  • 4
  • 0

også anskue det fra et logisk synspunkt.

Siden 2009 er der brugt 8 * 30 mio. kr og det giver 240 mio. kr for at undgå at 19 personer bliver smittet med sygdomme hvor man skal være meget uheldig hvis man skal dø af dem nu til dages.

Det giver en pris på 12,6 mio. kr pr person som ikke har fået en af sygdomme. Det er dælme dyrt.

Jeg ville hellere bruge de penge på kræftbehandling osv.

  • 2
  • 3

Heldig fordi de er blevet opdaget, men når de ikke opdages så er de der jo ikke må logikken så være.
Ved ikke at screene så lukker vi op for en endnu større risiko, her opdagede man 19 tilfælde men hvor mange havde de 19 kunne smitte når man ikke screner og dermed ikke opdager dem?

tåbeligheder er der nok af fra vore politikere så man kan jo ikke være overrasket når der kommer endnu en, kan kun undres over at vore politikere har en så lille grad af almen logisk forståelse for tingene og deres sammenhæng.

  • 2
  • 0

Screeningen har kørt i 7 år til en pris af 30 mill om året. Har fanget 18 tilfælde.

Det giver en pris på 210 mill/18 tilfælde svarende til knap 12 millioner per tilfælde.

Umiddelbart ser det ud til at DJØFerne for engangs skyld har tænkt sig rigtig godt om.

Jeg kunne da redde mange flere liv ved at bruge de 30 mill om året andre steder

  • 2
  • 2

Screeningen har kørt i 7 år til en pris af 30 mill om året. Har fanget 18 tilfælde.

Det giver en pris på 210 mill/18 tilfælde svarende til knap 12 millioner per tilfælde.

Det har sikkert også været argumentet for at stoppe, helt med ignorans overfor konsekvenser ved smittefare ved en uopdaget infektion i doneret blod.

NAT screening, som nævnt i artiklen er tidskritisk for at få detekteret i tidsvinduet inden infektionen ikke længere kan detekteres, men hvor man skal bruge andre metoder.

F.eks. kan det tage to måneder at opdage Hepatitis C, fordi man skal detektere antistoffer gennem konventionelle metoder. Her kan blodet for længst være blevet overført til en patient.

Med NAT screening kan Hepatitis C direkte detekteres på få dage.

Så spørger jeg, om du gerne vil modtage blod der ikke har været gennem en NAT screening?

Jeg kunne da redde mange flere liv ved at bruge de 30 mill om året andre steder

Det har jeg så til gengæld ingen tiltro til at pengene skulle bruges til. Vi er jo ikke færdige med at finansiere topskattelettelserne endnu.

  • 4
  • 0

Hvordan lykkedes det dig at drage den parallel ud fra hvad han skriver?
det har jo intet med egenbetalinger for patienterne at gøre.

Det har det al den stund, at til sidst er servicen i det offentlige sundhedsvæsen så ringe, at folk ser sig nødsaget til at betale selv, hvis de vil have en ordentligt og anstændig behandling samt håb om at blive raske igen.

Hver eneste forringelse og besparelser skubber folk i den retning.

  • 7
  • 0

Med i regnskabet skal du så huske omkostningerne til behandlingen af dem der bliver smittet fordi blodet ikke er screenet, og dem de smittede smitter.

Husk også at medregne dem der dør, eller får deres tilstand forværret, fordi den øgede karantænetid giver blodmangel i blodbankerne.

Det er ikke mange liv der skal gå tabt før det ikke er en god forretning mere. http://politiken.dk/oekonomi/2050/groen_om...

  • 1
  • 0

Jo mere forrykt en ide er, jo mere sikkert er det at Venstre vil gå efter det,


Tjah, Venstre ved man jo hvad er for noget. Men, der hvor der går helt galt er at når noget så er totalt vanvittigt og hadet nok i befolkningen til omsider at afslutte nogle politiske karrierer, som har gået langt ud over sidste salgsdato, ja, så stiller R eller S eller SF såmänd altid i solidaritetens navn op til et "bredt forlig" så elendigheden vedtages!

  • 2
  • 0

Hvis det du her skriver har et sandkorn af rigtighed, så dropper de snart også screeningen i kræft sammenhænge, som koster 300 mill årligt og fanger allerhøjst 12 mulige kræftsyge, og ved at fjerne den screening så vil dem der får varige problemer af kikkert-undersøgelsen + uunderstøttede konklusioner + massive bekymringer hos patient og pårørende, så også gå fri altså win win all around !
Der er sikkert masser af sundhedsforebyggelse der kan spares væk på den konto !
mange tak for agumentet !

  • 1
  • 0

Hvordan lykkedes det dig at drage den parallel ud fra hvad han skriver?
det har jo intet med egenbetalinger for patienterne at gøre.


Davs !
Jeg får det statement fra bla ønsker i folketinget som har været udtalt af div partier i div nyheds udsendelser, sammenlagt med at der kritikløst og i flæng bliver skåret i velfærden på enhver tilgængelig måde, samt at alt det offentlige personale der IKKE er administrativt befinder sig i en stadigt mere magtesløs situation ifht at kunne klare arbejds-byrden plus at de tvinges ud i at gå på kompromis med (egen ide om hvordan vil jeg gerne udføre dette job), altså offentlig underbemanding med et sideløbende privat marked, som man betaler for !
Hvordan er det at du IKKE kan se at det er den fremtidige virkelighed, vi kommer til at betale for det hele hvis vi vil have sikkerhed for at vi ikke bliver syge af at blive hjulpet, det hænger da uheldigvis fint sammen !

  • 0
  • 0

Med i regnskabet skal du så huske omkostningerne til behandlingen af dem der bliver smittet fordi blodet ikke er screenet, og dem de smittede smitter.

Husk også at medregne dem der dør, eller får deres tilstand forværret, fordi den øgede karantænetid giver blodmangel i blodbankerne.

Ligger man på sygehus i en ellers arbejdsdygtig alder, er man ikke nogen god skatteyder, og man tager flere ressourcer fra samfundet, end man giver.

Skatteyderen er potentielt en værdifuld medarbejder et eller andet sted, og derfor skal de økonomiske konsekvenser det kan have medregnes i tabt fortjeneste, mv. fordi man er blevet syg pga. en fejl begået af sygehuset.

Er resultatet af fejlen en livsvarig kronisk sygdom der gør, at man ikke længere kan arbejde, kan det måske være 20-30 års tab i skatter og udgifter til behandling over samme tidsrum.

Det må derfor være mest interessant at have den hurtigste, mest effektive og mest fejlfri behandling, og den kan have en høj umiddelbar omkostning for at have et sygehusapparat der fungerer, men den skal gerne jævnes ud ved at alle fremtidige omkostninger forsvinder.

  • 2
  • 0

Er der nogen der ca ved hvor meget mindre blod/plasma der af denne årsag vil være tilgængelig, og hvor mange mennesker reddes årligt, til dels pga NAT screeningen (og deraf øget mænge tilgængeligt blod/plasma), og jeg tænker ikke på at (er det 12 portioner man fanger årligt), men blodet/plasmaen kan bruges i løbet af et par dage (hvor det stadigt er "fuldt af saft og kraft")

Hvor mange ekstra har rejst sig fra transfusion/operation, mens denne screening har stået på ?

  • 0
  • 0

Jeg kunne da redde mange flere liv ved at bruge de 30 mill om året andre steder

Det er helt korrekt at vi er nødt til at prioritere i sundhedsvæsenet.
Vi kan behandle så mange for så meget og har så store stigende udgifter til medicin at der ikke er råd til alt.

Men prioritering er en varm kartoffel.
Ingen vil lave et prioriteringsudvalg.
Ingen har lyst til at stille sig op og pege på de grupper som ikke kan få hjælp.

Ikke desto mindre prioriterer vi.
Vi taler bare ikke højt om det.

Tys-tys, hvad man ikke ved har man ikke ondt af.

  • 0
  • 0

Tys-tys, hvad man ikke ved har man ikke ondt af.


Så længe det kun er mindre end 5 % af befolkningen der interessere sig for en given sag, så vil folketinget/regeringen slippe af sted med stort set hvad som helst, da resten helst ikke vil vide noget om noget, men brokker sig helt vildt når det er for sent !
Så det må være "hvad man ikke vil vide har man ikke ondt af" før det er for sent !

  • 0
  • 0