Blod fra ebola-overlever kan lede til fremtidig vaccine

Illustration: Scanpix

Det seneste udbrud af ebola i Vestafrika nåede sit højdepunkt mellem august og september 2014 og slog ifølge WHO 11.310 mennesker ihjel. Men nogle af de smittede overlevede, og de overlevende bringer håb med sig.

De kan nemlig være nøglen til en vaccine mod den ellers meget dødelige virus.

Det skriver Livescience.

I denne uge har forskere i tidsskriftet Cell offentliggjort, at én af de overlevende fra det seneste udbrud har udviklet nogle usædvanlige antistoffer, der ikke blot dæmmer op for en enkelt ebolastamme, men derimod stopper alle fem kendte stammer af ebolavira.

Antistofferne kan således være nøglen til en effektiv terapi mod sygdommen eller en vaccine, der kan forhindre alle former for ebolavirus i at ramme mennesker.

Cocktail af antistoffer skal stoppe ebolavira

Til Livescience fortæller professor i mikrobiologi og immunologi på Albert Einsteins institut for Medicin i New York Kartik Chandran, at forskerholdet har identificeret adskillige antistoffer, der i en vis forstand neutraliserer og beskytter mod viraene.

»Ideen er at mikse den rette mængde antistoffer sammen og lave en ‘cocktail,’ der kan angribe ebolavira på flere forskellige måder,« fortæller han til Livescience.

Til forskningen brugte de personer, der havde overlevet smitte med ebola for at studere de antistoffer, som immunforsvaret har produceret for at beskytte kroppen mod fremtidig smitte.

Kun en ebolastamme kan kureres

I 1976 blev det første udbrud af ebola registreret, i hvad der i dag kendes som Sydsudan og Den Demokratiske Republik Congo. På grund af manglende forståelse af sygdommen, samt for hvad der skete, var dødsprocenten dengang på 90.

Det seneste udbrud ramte både land- og byområder, først i Guinea, hvorefter virussen spredte sig til Sierra Leone og Liberia. Det sluttede i 2016, og dødsprocenten lå ifølge WHO på godt 50 procent.

Både udbruddet i 1976 og 2014 var forårsaget af den ebolastamme, der hedder Ebola Zaire. Den bedst kendte behandling er mod ebola er et lægemiddel, der hedder ZMapp, der virker på mennesker, som er smittet med Ebola Zaire, men desværre ikke på de andre ebolastammer. Grunden til at ZMapp ikke virker på alle ebolastammer er, at ebolavira agerer som alle andre vira ved konstant at være i mutation for at slippe uden om det menneskelige immunsystem.

Ebola camouflerer sig selv i sukkermolekyler

Ved hjælp af biologisk camouflage og molekylære kunstgreb bevæger virusset sig uset gennem blodbanen med sit våben – en 'kniv' af protein dækket af sukkermolekyler - også kendt som spike glycoprotein.

Kartik Chandran fortæller, at den her type glycoprotein først starter infektionen i en celle, hvor det binder sig til cellen og starter en fjendtlig overtagelse. Under processen smelter virusset sammen med cellen, som når to sæbebobler fusionerer. Når de er smeltet sammen, overtager cellen virussets genetiske information, hvorefter virusset begynder at kopiere sig selv.

I takt med at immunforsvaret forsøger at bekæmpe ebolavirusset, genereres flere forskellige antistoffer, hvis formål er at lokalisere en sårbarhed i virusset. Men det er lettere sagt end gjort. Belægningen af sukkermolekyler gør, at selve ebolastammen kan skjule sig for antistofferne, men nogle gange lykkes det altså at finde disse sårbarheder og få stoppet sygdommen.

Antistof stopper alle fem stammer

I Vestafrika blev en mand inficeret med Ebola Zaire i december 2013, og det er denne mand, som er bærer af de antistoffer, der efter sigende kan slå alle kendte ebolastammer ned. Manden havde ved kontrol dannet ikke mindre end 349 antistoffer mod ebolaviraene.

I den nye undersøgelse fandt Kartik Chandran og hans kolleger ud af, at to af antistofferne i mandens blod, ADi-15878 og ADI-15742, neutraliserede alle fem kendte stammer af ebola og beskyttede mus og fritter fra en dødelig dosis af de tre hovedstammer af ebola: Zaire, Bundibugyo og Sudan.

»Vores forskning viser, at det kan være muligt at konstruere en vaccine eller manipulere immunforsvaret til at producere det rette antistof,« forklarer Kartik Chandran til Livescience.