Kom med på en flyvetur til fremtiden: Forestil dig, at et fly om fem, måske ti, år letter fra Charles de Gaulle-lufthavnen i Paris med kurs mod New York. Tre timer senere, midt ude over Atlanterhavet, meddeler en sensor i flyets brændstofinjektor, at en komponent er slidt og trænger til at blive udskiftet ved ankomsten til JFK-lufthavnen.
Var det i dag, kunne sådan et reservedelsskift forsinke flyets returrejse med adskillige timer. Men vi er nogle år ude i fremtiden, så via flyets IoT-infrastruktur sendes der automatisk besked til flyselskabets vedligeholdelsessystem om, at den pågældende komponent skal skiftes.
Lige dén reservedel har selskabet imidlertid ikke på lager i JFK, så vedligeholdelsessystemet udsteder automatisk en efterlysning på en sådan reservedel i en blockchain-database over potentielle leverandører. Her sammenholdes priser og leveringstider, og den endelige aftale mellem flyselskab og leverandør udformes og certificeres ligeledes i en blockchain-baseret database. Herefter får flyselskabet lov til at downloade en CAD-fil af reservedelen til den 3D-printer, selskabet har stående i JFK.
»Den totale tid fra sensoren i motoren opdager fejlen, til CAD-filen er downloadet til flyselskabets 3D-printer, tager ikke mere end fire minutter. Det betyder, at reservedelen kan leveres ved gaten, to timer før flyet ankommer,« lyder det fra Jack Shaw, administrerende direktør i American Blockchain Council, der for et par uger siden leverede ovenstående eksempel under IoT-konferencen ThingWorx i Boston, som Ingeniøren deltog i.
At det er et fremtidsscenarie, lagde Jack Shaw ikke skjul på. Men det er ikke desto mindre et scenarie, han er sikker på bliver til virkelighed inden for de næste 5-15 år, i takt med at vi får svejset fremadstormende teknologier som IoT, kunstig intelligens og 3D-print sammen til et mere sammenhængende tæppe.
Og her ser Jack Shaw i høj grad blockchain – teknologien bag krypovalutaen bitcoin – som det hængsel, der kan binde disse teknologier sammen. Eksempelvis ved at stille databaser til rådighed, der kan certificere og distribuere de gigantiske datastrømme, som der vil blive skabt via Internet of Things.
Men andre er langt mere skeptiske, heriblandt danske Simon Ousager, der holder foredrag om blockchain og rådgiver om teknologien i regi af sin konsulentvirksomhed, Paradigm Consult. Potentialet er der, medgiver han, men der er alt for mange, der snakker om blockchain og alt for få, der udvikler reelle kommercielle løsninger, påpeger han.
»Hvis man kaster et pragmatisk blik på industrien og på blockchain-virksomheder, er der stort set ingen produkter derude. Der er bitcoin, og så er der Ethereum, som primært bliver brugt til at udstede tvivlsomme investeringsprodukter på (såkaldte krypto-tokens, red.). Nu har man talt om blockchain og muligheden for at lave smarte kontrakter i årevis, men der findes stadig ingen kommercielle blockchain-produkter, som beskæftiger sig med noget, der bare ligner kritisk infrastruktur.«
Et af de helt store problemer er ifølge Simon Ousager, at alt for få mennesker reelt tør sige, hvad blockchain egentlig er – ud over at de forbinder den med kryptovalutaen bitcoin. Endda i en sådan grad, at den amerikanske blockchain-forsker George Howard har udtalt, at bitocin er for blockchain, hvad porno var for internettet.
Men et forsøg på at begrebsafklare blockchain kunne være, at det er en teknologi, som muliggør en sikker og fuldt transparent overførsel af data uden behov for validering af tredjepart. De data kan være bitcoins, men det kunne måske i fremtiden også være banktransaktionsdata, CPR-numre eller samtlige procesdata fra en bilproducents fabrikker. Og det er her, at blockchain for alvor bliver relevant for også industrien, mener Jack Shaw, der forudser, at blockchain kan være med til at sparke mails, PDF’er og anden langsommelig dokumentation ud af den daglige interaktion mellem kunde og leverandør.
»Virksomheder bruger enormt meget tid på at ajourføre deres data med leverandørerne. Med blockchain er alle data registreret med det samme, og alle kan dele alle informationer – beslutninger og aftaler kan tidsstemples, og blockchain kan automatisk fortælle, når en ordre er udført i henhold til kontrakten. Så blockchain kan være med til at fjerne en masse spændinger og friktion mellem parterne,« forklarer han.
For nu at følge førnævnte eksempel med det transatlantiske fly til dørs, forestiller Jack Shaw sig, at flyselskabet også kan bruge en blockchain-database til at udvælge en freelancer, der med kort varsel kan montere reservedelen i flyet. Lige så snart reservedelen er installeret og testet, registreres det i databasen, og såvel komponentleverandør som installatør får automatisk deres betaling – uden indblanding fra hverken en bogholder eller en indkøber.
Tilsyneladende har også nogle af de helt tunge drenge i industrien indset potentialet i blockchain. Bosch har ifølge netmediet EE News lavet et pilotprojekt, hvor målinger fra bilers omdrejningstællere kobles op på en blockchain-database, og i maj offentliggjorde Toyota, at man vil forsøge at bruge blockchain til at indsamle store mængder data for derigennem at gøre billister mere trygge ved selvkørende biler.
I shippingindustrien har Mærsk slået pjalterne sammen med IBM i bestræbelserne på at udvikle en blockchain-løsning, der kan administrere det papirspor, som fragtcontainere efterlader sig på deres ture rundt om Jorden.
Men det ændrer ikke på, at der stadig ikke findes fuldgyldige kommercielle blockchain-produkter på markedet, mener Simon Ousager, som også understreger, at der i IoT-sammenhæng vil være store problemer med skalerbarheden:
»Det er meget let at tale om at lægge IoT-data og smart grids på blockchain, men Ethereum i sin nuværende form kan slet ikke skaleres til at håndtere så store datamængder. Plus at der kan stilles spørgsmålstegn ved, hvordan man validerer den enkelte transaktion i den enkelte blockchain. Der er masser af ubesvarede spørgsmål,« påpeger Simon Ousager.
Han tilføjer, at han som forbruger eller hardwareproducent i første omgang snarere ville kigge mod Apples og Googles IoT-løsninger end mod blockchain.
Samme holdning har Jonas Lindstrøm, ph.d. og senior sikkerhedsarkitekt på Alexandra Instituttet. Han påpeger de helt lavpraktiske udfordringer ved f.eks. at skulle repræsentere fysiske objekter digitalt.
»Dernæst er spørgsmålet, hvor langt man kommer som virksomhed ved at proppe disse data ind i en blockchain. Det er jo et ingeniørspørgsmål i sidste ende, for blockchain er dyrere end traditionelle databaseløsninger. Men det handler også om, hvor meget tillid der er mellem parterne i forvejen. I bitcoin var der f.eks. ingen tillid til systemet overhovedet, men det vil jo ofte forholde sig anderledes ude i industrien,« siger han.
Både han og Simon Ousager understreger, at blockchain er en meget kompliceret teknologi, som lider under at være vagt defineret. Så der er lang vej endnu, før den i givet fald kommer i anvendelse i industrien, lyder det fra Simon Ousager, der dog godt kan se potentialet.
»Den måde, som blockchain bliver brugt på i dag, er formet af ønsket om mere åbne, digitale platforme til udveksling af data, værdier og identitet – og ønsket om større gennemsigtighed, da man kan kigge ind i systemet og se, hvem der har underskrevet hvad. Det ser jeg som en af de bedste, men stadig forholdsvis vagt definerede brugercases i industrien,« siger han.
Ingeniøren var inviteret til Boston af PTC, som betalte for fly og hotel.
