Bliver det hvid jul? 50 ton sneplove står klar

Her ses de to sneplove på i alt 100 ton påmonteret på et MY-lokomotiv. Billedet er taget i Aalborg i februar 2010. Illustration: Jens Møller, Flensburg.

Et Danmark klædt i hvidt med meterdybe snedriver står øverst på manges ønskeseddel i julen.

Det gælder dog med garanti ikke i hovedkvarteret hos Banedanmark, hvor sne og frost er lig med ekstra arbejde og risiko for ustabil togtrafik. Her klargør man hvert år vinterberedskabet og er med garanti glade for, at det er sjældent det helt store skyts - de 50 ton store sneplove - bliver kørt frem. Sidst de var i brug var helt tilbage i vinteren 2010.

Banedanmark har fire sæt af de store plove strategisk placeret i Roskilde, Aarhus, Herning og Odense - og de kommer kun i brug, hvis snemængden er over 70 centimeter. Falder der mindre sne har alle tog en banerømmer - og ellers kan Banedanmark leje lokomotiver til snerydning.

Se de forskellige muligheder i illustrationen herunder fra Banedanmark:

Illustration: Banedanmark

De 50 ton plove bliver både påmonteret foran og bagpå. Derfor er det kun de store lokomotiver, der kan køre med plovene, der kan rydde snedriver på på flere meter.

Det sker med et plovskær, der er 3050mm bredt, mens selve ploven er 8950mm lang. Den er bygget på en fast stiv ramme med 4 aksler med 1600mm akselafstand, og ovenpå rammen står der fire betonklodser, som giver ploven dens statiske vægt på 50t.

Ingeniøren har været i kontakt med lokomotivfører Jens Møller, der også er uddannet maskinmester.

Han var en af de 'heldige', der i 2010 ryddede sporene med sneplove, da Danmark blev ramt af et voldsomt snevejr. Selv om Jens Møller har kørt næsten alt på de danske skinner de sidste omkring 30 år: diesellokomotiver, rangerlokomotiver, ellokomotiver og togsæt, så husker han tydeligt turene med sneplovene for over et årti siden:

» Altså, at køre med plovene det er naturligvis sjovt, ingen diskussion om det. At påstå, at drengerøven ikke kommer i selv en voksen mand med mange års jernbanererfaring, vil være at lyve,« siger han.

»Plovene vejer 50 t stykket, men det særlige ved dem er, at de ikke har bremser. Det vil sige, at man kører rundt med 100 t ubremset vægt, med op til 80 km/t tilkoblet lokomotivet, og alene afbremset med lokomotivets egne bremser. Det stiller fagligt lidt større krav til lokomotivførerens erfaring og forudseenhed, men på den anden side, kører sneplovene under nogle særlige skærpede trafikale regler, som bl.a. tager hensyn til bremseevnen,« siger Jens Møller.

Her ses sigtbarheden for Jens Møller under snerydning mellem Hjørring og Frederikshavn den 21. februar 2010 Illustration: Jens Møller, Flensburg

Jens Møllers ture med sneplovene fandt sted i Nordjylland på blandt andet strækningen mellem Hjørring og Frederikshavn, og det var med det ikoniske lokomotiv MY 1135, der blev produceret i 59 eksemplarer for DSB af svenske NOHAB fra 1954 til 1965.

»Plovene køres gerne med lokomotiver af litra MY eller MX, da de er meget stive i længderetningen. Pufferne sidder på linje med lokomotivets ramme, hvorimod det ikke er tilfældet med lokomotiver af litra MZ. Normalt mærker man slet ikke at man kører ind i en stor snedrive. Inertien i lokomotiv og plove (i alt ca. 200 t med 60-80 km/t) er så stor, at man glider lige igennem uden nogle problemer når der er tale om fygesne. Til gengæld, kan den samme situation i en stor drive af tung tøsne, forårsage, at førnævnte MZ kan ”knække”. Derfor bruges MY eller MX,« siger Jens Møller og fortsætter:

»Snerydning er ikke specielt energikrævende. Der er ikke behov for et lokomotiv med særlig stor ydelse for at rydde sne. Det springende punkt er mere det at have et lokomotiv med tilstrækkelig egenbremsekraft, således kravet til snerydningstogets mindst tilladte bremseprocent opfyldes,« siger han.

Når en lokomotivfører skal ud med sneploven, sker det altid i selskab med en plovfører, der er ansvarlig for selve snerydningen, mens lokomotivføreren er ansvarlig for selve kørslen.

Her sneploven på arbejde i Frederikshavn den 21. februar 2010 Illustration: Jens Møller, Flensburg

Jens Møller arbejder i dag for en europæisk godsoperatør, og når han tænker tilbage på en lang karriere på skinner, så er det stadig lokomotivet, han også kørte i dengang i 2010, der står højest på favoritlisten.

»Jeg ville i sin tid være lokomotivfører fordi jeg ville køre ”rigtige intercitytog”, altså MZ med de røde personvogne som var forgængeren til IC. Jeg nåede heldigvis at køre en del af sådanne tog - dog ikke som Inter City - men som regionaltog, og i de internationale tog som kørte via Padborg. Men MZ har jeg særligt i godstrafik kørt rigtigt meget med - og altid været glad for at køre.«

»Men trods dårligere arbejdsmiljø og dårligere trækkraft er min all-time favorit stadig de gode gamle stabile - hvis de er godt og rigtigt vedligeholdt- , snart 70 år gamle MY, som jeg også har kørt rigtigt meget med - og heldigvis stadig kører lidt med en gang imellem, siger han.

Varme i sporskifterne

Frost og vintervejr er en stor udfordring for Banedanmarks i alt 3522 sporskifter. Derfor er 2286 af sporskifterne opvarmede og udstyret med vindmåler, nedbørsmåler og termometer.
Se illustration fra Banedanmark:

Illustration: Banedanmark

Hvid jul

Sandsynligheden for en landsdækkende hvid jul, hvor mere end 90 procent af Danmark er dækket af sne den 24. december, er desværre for de snehungrede på under 10 procent. Siden 1990 har der kun været 9 tilfælde - og der går statistisk set således i gennemsnit 13 år imellem de hvide jul. De ni landsdækkende hvide jul var i årene:
1915, 1923, 1938, 1956, 1969, 1981, 1995, 2009 og 2010.

Emner : Transport
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg var sneet inde i et sommerhus på Lolland i 1978. Det samme var sneploven der stod i en remise. Det tog hjemmeværnet flere dage at grave den ud, så der var ingen togtrafik mod sydeuropa i en uges tid

  • 4
  • 1

Jeg var sneet inde i et sommerhus på Lolland i 1978. Det samme var sneploven der stod i en remise.

Nej, sneplove står normalt ikke i remisse, men de sad fast i sneen. Datidens plove duede ikke rigtigt til de snedriver der dannes i DK, de havde også problemer med den typisk tunge tøsne der falder i DK.

De fleste af de daværende sneplove var ombyggede lokomotivtendere, nogle mere end 70 år gamle.

https://www.jernbanen.dk/dsb_specsolo.php?...

Et mindre antal var nyfremstillet af Scandia. Men alle have et lodret plovskær, efter svensk og østrisk forbillede. Det lodrette plovskær er velegnet til pulversne i de svenske skove, men uegnet til driver af tøsne. Man havde valgt det lodrette plovskær fordi det kunne stilles til at kaste sneen til en side.

Efterfølgende ombyggede man scandiaplovene med runde plovskær, der bringer sneen i rotation, bedre egnet til danske forhold. Runde plovskær kaster sneen så langt væk, at det ikke blokerer det modsatte dobbeltspor nævneværdigt.

https://www.jernbanen.dk/dsb_specsolo.php?...

Samtidigt fik man bygget en serie nye scandiaplove, og udfasede de gamle tenderplove. Tenderplovene var udslidte, og så havde de glidelejer, der krævede regelmæssig opsmøring. Det fungerede sammen med damplokomotiver der også havde glidelejer, men ikke sammen med diesellokomotiver der havde rullelejer.

  • 25
  • 0

for en ikke-ingeniør som mig, at længden på en sneplov er angivet i millimeter. Præcision er en dyd, men lige for længden af tingesten? Og gælder tallet for 20° C?

  • 11
  • 1

Så vidt jeg kan se er sneploven og banerømmere på tog løftet nogle centimeter over sporet (hvor mange ved jeg ikke). Hvad sker der med den sne der er tilbage? Bliver den skubbet tilside, eller bliver den presset sammen under hjulene? Hvordan indvirker det på friktionen til fremdrift?

  • 0
  • 0

Det ultimative dampdrevne snerydningsfartoej

Rhätische Bahn, Schweiz - Dampdrevet snefraese Xrot d 9213 fra 1910. to gange om aaret i indsatz paa Bernina straekningern, samt to nyere fra henholdsvis 1968 & 2011.

Zweimal im Jahr befeuert die Rhätische Bahn ihre dampfgetriebene Schneeschleuder Xrot d 9213 von 1910, um die Berninastrecke zu befahren. Das NZZ-Video-Team war bei der Ausfahrt dabei.

https://www.youtube.com/watch?v=UxhDJVucFqE

Rotary action on Donner Pass

https://www.youtube.com/watch?v=Jo-mA5KCsyI

  • 4
  • 0

Rotary action on Donner Pass

Ja det ser imponerende ud når UP køre med deres "veteran" material.

På Malmbanen har man en nyere model der kan de samme:

https://www.youtube.com/watch?v=aO8hAb17_Zk

På Bergensbanen har man noget lignende:

https://www.youtube.com/watch?v=kMLIvihejzs

Bane Nor har også de tidligere DSB MZ1410, MZ1411 og MZ1415, som tjenestelokomotiver, om vinteren køre de med fast monterede sneplove:

https://jernbane.net/bo/subpage.php?s=4&u=...

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten