Bliv begravet økologisk i Sverige
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Bliv begravet økologisk i Sverige

Hvorfor gå op i røg og damp, hvis man i stedet kan indgå som en del af det økologiske kredsløb, når man forlader denne verden? En alternativ begravelseform sikrer, at man bliver fuldstændigt komposteret. Den nye metode introduceres i første omgang for svenskerne til efteråret.

Det kan tage mere end ti år, fra man kommer en kiste med en afdød i jorden til kroppen er fuldstændigt nedbrudt og omsat. Hvis man vælger kremering, går det noget hurtigere - men ingen af metoderne er særlig miljøvenlige, mener biolog Susanne Wiigh-Mäsak, der har fået patent på metoden.

»Mange folk går rundt og tror, at de kommer til at indgå i det naturlige kredsløb, når de er blevet begravet eller bisat. Men faktum er, at hvis man bliver begravet på traditionel vis i en kiste og flere meter under jorden, ender man i grundvandet, og hvis man bliver brændt, ender noget i luften og resten som aske. Ingen af metoderne er særlige miljøvenlige,« siger Susanne Wiigh-Mäsak.

Hurtigt, effektivt og etisk korrekt

For fem år siden udviklede Susanne Wiigh-Mäsak en alternativ måde at komme fra denne verden på. Ved at frysetørre lig i flydende kvælstof, bliver kroppen så sprød, at den meget let falder fra hinanden. Efter nedfrysing rystes liget og drænes for vand under vakuum. Efter denne proces vil en hundrede kg tung mand være blevet reduceret til 30 kg organisk materiale. Implantater af metal kan sorteres fra, og resten kommes i en cisterne med kartoffel- eller majsmel og begraves 20 – 40 cm under jorden på en gravplads. Efter 6-12 måneder vil den afdøde være komplet komposteret og kan indgå i naturens kredsløb på naturlig og nærende vis.

Susanne Wiigh-Mäsak havde længe gået og funderet over en alternativ løsning til de traditionelle måder at komme af med de døde.

»Vi er mere end 6 millioner mennesker på kloden og skal alle dø en dag. Rigtig mange steder bliver gravfreden forstyrret, når man skal gøre plads til nye, der skal begraves. I Holland f.eks. vælger 15 procent at blive begravet. Et gravsted er fredet i ti år, hvorefter det går videre til en ny. Men ti år rækker ikke til at nedbryde kroppen fuldstændigt. Derfor fjerner man resterne af de døde, inden man kan putte en ny kiste ned i jorden. Det er ikke særlig behageligt at tænke på. Med min metode er det slet ikke nødvendigt.«

Den nye form for begravelse kræver mere end blot en ny effektiv teknik.

»Vi har arbejdet en del med at optimere metoden. Bl.a. ved at lave forsøg med svinekroppe. Men derudover er det lige så vigtigt, at selve udstyret, som vi kalder en promator, ser ordentlig ud.«

Når kroppen er frysetørret og er blevet findelt, vil man under en begravelsesceremoni kunne lægge cisternen med indhold i et gravsted og plante en busk oven på.

Jönköping bliver den første by, som kan tilbyde den alternative form for begravelse. De forskellige dele til anlægget er fremstillet og mangler kun at blive samlet. Anlægget forventes at blive taget i brug i efteråret.

»Der er gået en del tid med at få fremstillet selve anlægget, så det fremstår på en sådan måde, at det er pænt nok til at indgå i et begravelsesritual. Det stiller lidt anderledes krav, end hvis der f.eks. er tale om et industrianlæg,« fortæller Susanne Wiigh-Mäsak.

Prisen kommer til at ligge i nærheden af, hvad et traditionelt krematorium koster. Det samme gør udgifterne pr. "begravelse".

Folk på venteliste

Før den nye begravelsesmetode kan tilbydes svenskerne, kræver det en mindre omformulering af lovteksten omkring begravelse og kremering. Men Susanne Wiigh-Mäsak har allerede folk på venteliste.

»Der er mennesker, der har doneret deres krop til denne form for begravelse. De er døde og ligger opbevaret indtil den nye lov er blevet vedtaget og sat i værk,« fortæller Susanne Wiigh-Mäsak.

Og den svenske lovtekst er allerede skrevet og er under behandling. Lande som Sydafrika, Tyskland, Sydkorea, England har vist stor interesse for metoden og forventes også at kunne tilbyde den alternative form for begravelse inden for nær fremtid.

Susanne Wiigh-Mäsak har fået patent på metoden og forventer af producere 300 promatorer om året.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først