Blind tillid til havdiger gjorde tsunamien mere dødbringende
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Blind tillid til havdiger gjorde tsunamien mere dødbringende

Mindst 15.000 km ud af Japans 35.400 km lange kystlinje er beskyttet af havdiger, bølgebrydere og andre konstruktioner, og det har ifølge amerikanske eksperter kostet japanerne dyrt.
Tsunamien, der ramte den japanske østkyst efter jordskælvet i fredags, var nemlig kraftigere og højere, end de japanske forskere, ingeniører og myndigheder havde regnet som muligt, skriver New York Times.

»Havdigerne mindskede tsunamiens kraft, men bølgen var så stor, at det ikke resulterede i mindre skader,« forklarer Yoshiaki Kawata, der er specialist i katastrofehåndtering på Kansai Universitet i Osaka.

Foreløbigt ses resultatet mest tydeligt i bygerne Ofunato og Kamaishi, der begge har bygget havdiger specifikt mod tsunamier. Siden 1978 har man i byen Kamaishi arbejdet på et havdige, der skulle mindske risikoen for, at tsunamier kunne bygges op ind igennem den smalle bugt, der går ind til byen. Det to km lange og otte mia. kroner havdige var klar i december 2009 og kom i Guinness rekordbog som verdens dybeste med en højde på 63 meter fra havbunden. Men da tsunamien ramte fredag rullede den 4,3 meter høje bølge bare henover diget og videre ind mod byens 44.600 indbyggere.

Folk bag diger ignorerede advarslen

Tiltroen til havdigerne var så stor, at mange indbyggere i kystbyerne ikke flygtede men i stedet begyndte at rydde op efter jordskælvet, selvom der blev udstedt tsunamiadvarsler. Cirka 40 minutter senere ramte bølgen dem.

»TV-billeder viste folk, der gik i gang med at rydde op i deres huse efter jordskælvet, selvom der var udstedt en evakueringsordre. Som myndighedsansat mener jeg, at vi er nødt til at finde en måde at lære befolkningen (om faren, red.),« siger Seiichi Sakurai fra bystyret i Kobe til Japans største avis Asahi Shimbun. Han var involveret i myndighedernes nødhjælpsarbejde i Kobe efter jordskælvet i 1995, der kostede omkring 6.400 livet.

Talrige videoer har vist folk, der er blevet i deres hjem tæt på kysten, selvom tsunamien var på vej. Ligeledes kan man se folk kører i bil på veje meget tæt på havet.

Nødgeneratorer var anbragt i kælderen

Men det var ikke kun den almindelige befolkning, der blev overrasket over tsunamien. Problemerne på atomkraftværkerne Fukushima Daiichi og Fukushima Daini skyldes til dels, at man havde placeret de dieseldrevne nødstrømsgeneratorer, der skulle drive reaktorernes afkølingssystem, i kælderen, fordi man troede, at havdigerne ville beskytte værket mod en tsunami. Så da vandmasserne alligevel ramte værkerne, stod dieselgeneratorerne af.

Om havdigerne var designet forkert eller om tsunamien var større end beregnet er endnu ikke fastlagt. Derfor mener nogle japanske eksperter, at det er for tidligt, at skyde skylden på havdigerne.

»På grund af havdigerne, som forsinkede bølgernes ankomst til kysten en smule, så nåede en masse mennesker, der ellers ikke ville have overlevet, at flygte. Bare et enkelt eller to minutter gør en stor forskel,« siger Shigeo Takahashi til New York Times.

Om denne tsunami vil få japanerne til at bygge forsvarsværkerne endnu højere eller forlade sig på andre metoder, som bedre uddannelse af befolkningen er endnu uvist.

Dokumentation

Læs artikel i New York Times
Læs artikel i Asahi Shimbun
Se præsentation af Japans tsunamibeskyttelse:

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Desværre en ret almindelig placering af nødgeneratorer på land. Af en eller anden grund er det et klassekrav i den maritime verden at nødgeneratoren er placeret højere end vandlinjen, og de fleste har den oppe ved broen.

Underligt at det ikke er slået igennem på landjorden, når man tænke på at en nødgenerator jo typisk skal bruges i en nødsituation, hvis der fx. er oversvømmelse. I Danmark har vi da ind i mellem så store mænger vand at kloak systemet ikke kan tage nok fra, og kældre bliver oversvømmede...

  • 0
  • 0

Jeg fatter ikke at ingeniører kan være så naive! Har de da ikke lige konstrueret et A-værk der kan modstå R8, men så bare "glemt" den efterfølgende Tsunami? Er der tale om at tunge generatorer højt placeret stiller for store krav når man designer til at modstå jordskælv?
Eller troede man bare ikke vandet kunne nå så langt?
Er der nogen der ved hvorledes nødgeneratorerne er placeret i f.x. de californiske A-værker?

  • 0
  • 0

I den slags byggeri er en generator ikke tung i forhold til så meget andet, men da det selvfølgelig koster at få dem op ad, så er det nok desværre alm. praksis. Det bliver også noget mere besværligt at hæve alting, for hvis el tavlerne til fordeling står ved jorden, er vi jo lige langt.
Jeg tror det handler mest om risikovurdering og økonomi.

På de fleste kraftværker står turbinen og generatoren et par etager over jorden i en bygning der grænser op til kedelbygningen - og så installerer man alle hjælpe systemer som pumper, nødsystemer, osv. ind på etagerne under - et design der i denne situation ikke er særlig smart.

  • 0
  • 0

Fra wiki:

Diablo Canyon
Diablo Canyon is designed to withstand a 7.5 magnitude earthquake from four faults, including the nearby San Andreas and Hosgri faults.[1] Equipped with advanced seismic monitoring and safety systems, the plant is designed to shut down promptly in the event of significant ground motion.
http://en.wikipedia.org/wiki/Diablo_Canyon...

San Onofre Nuclear Generating Station
Southern California Edison states the station was "built to withstand a 7.0 magnitude earthquake directly under the plant".
http://en.wikipedia.org/wiki/San_Onofre_Nu...

7 og 7,5 er self. voldsomt, men det er ikke helt usandsynligt. 1906 jordskælvet var fx. 7,8 og 1989 skælvet 6,9.

  • 0
  • 0

Ligesom de få der vidste at vand som trækker sig ud, væk fra kysten. Kommer herefter væltende som en mur, jeg mener samme mur kommer jo klart nok også hen over et dige. Orkanen Katrina ved New Orleans var stigende vandstand sådan generelt.
Eneste måde sikre sig er jo komme væk fra en strand eller noget lavt. Og en slags Tsunami zone som kan klare noget (andet) evt. kile eller noget bygget således vandet løber langs med noget (bygninger).

  • 0
  • 0

....rystes eller druknes når man er japaner i et land med mange jordskælv, men dog med betragtelige færre tsunamier, end den sidste her.

En nødgenerator med en turbine vejer trods alt en del.

Det er ikke ret længe siden at man fik løst problemerne omkring jordskælvssikring og en tung sag i højden ville givet have voldt problemer dengang det omtalte værk blev bygget,

Man skal også være opmærksom på at turbiner og motorer skal være konstrueret således, at de kan tåle de større rystelser,de bliver udsat for når de kommer længere op fra jorden og kommer til at følge bygningens bevægelser da deres forhold er anderledes end de turbiner der forefindes i fly.

Hvis bygningen så sønderbrydes af skælvet, hvor er man så ? Man har næppe glæde af en nødgenerator eller pumper der er drattet ned fra bare 1 sal.

Når man så ser at tsunamien har placeret en stor fisketrawler oven på et 4 etagers hus, er det evident at kraftværkers konstruktioner og placeringer skal genovervejes kraftigt uden pengegnierne prokurister og aktionærer har indflydelse på sikkerhedsindretningerne. For med bølger af den højde er det ret svært at finde den rette sikkerhedshøjde.

Nu er det sket.....og det er meget slemt for japanerne......men endnu værre for os andre for nu vil det nærmest være umuligt at få opført Akraft værker selv om de stadigt er de sikreste energifrembringer af billig energi.

Det kan så være at at ordene "billig energi" må erstatte med "kontinuerlig energ", fordi sikkerhedskravene vil vokse enormt.

  • 0
  • 0

Design af værker, så de tåler 7.0 eller 7.5 Richter fra forkastninger "lige under" det giver en meget stor sikkerhed, hvis man samtidig placerer værkerne lidt intellegent i forhold til at undersøge brudzonernes forløb i undergrunden. I Californien er det måske mere relevant end i Japan (og Chile) fordi St. Andreas jo netop er en transversalforkastning.
Det er ikke altid let at forudsige ødelæggelserne i en afstand fra epicentret, men energien aftager med et sted mellem 2. og 3. potens med afstanden. Derfor har Japans jordskælv - og det for knapt et år siden ud for Chile - faktisk ikke anrettet ret store skader på land. Begge skælv havde nemlig centrum ca. 200 km ude i havet. At det så til gengæld næsten er den ideelle afstand for at generere en mega tsunami er en anden sag. De Japanske værker har faktisk ikke "modstået" ret store rystelser efter min vurdering. Nogen der har hørt om "den tilsyneladende" Richter ved værkerne (en tilsvarende skala, men afspejlende skaderne et bestemt sted)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten