Blandt græsrødder i
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Blandt græsrødder i

De vedvarende danske energifolk fik ikke meget modspil- hverken hos andre aktivister eller i magtens korridorer Af Erik Lyngsø-Petersen Blandt alverdens græsrødder er der ikke synderlig interesse for energiproblemer. De er mest beskæftiget med andre miljøspørgsmål, naturbevarelse, kunsthåndværk, religion og alternative helbredelsesmetoder.

Sådan kan en uhildet iagttager fortolke situationen efter FN-konferencen om miljø og udvikling, UNCED, i Rio de Janeiro i juni måned.

De vedvarende danske energifolk, som i Rio mest optrådte på den alternative udstilling og konference for de folkelige organisationer, Global Forum, prøvede ihærdigt at vække opmærksomhed og fik adskillige budskaber igennem til pressen. Men alt i alt synede den vedvarende energi forbavsende lidt i landskabet.

GLOBAL FORUM Global Forum fandt sted i den smukke Flamingo park langs Rio Bugten nær byens centrum. Her var opstillet godt 500 overdækkede boder, hvor NGO'ere - non-government organisations - fra hele verden havde lejet sig ind. Deres budskaber Global Forum fandt sted i den smukke Flamingo park langs Rio Bugten nær byens centrum. Her var opstillet godt 500 overdækkede boder, hvor NGO'ere - non-government organisations - fra hele verden havde lejet sig ind. Deres budskaber og varer havde somme tider meget lidt direkte relevans til UNCED, og f.eks. var mindst 25 religiøse sekter aktive, med Hare Krishna som den mest støjende.

Desuden var Global Forum ramme om en mængde diskussioner og foredrag i omkring 30 større eller mindre teltkonstruktioner over hele pladsen. Disse arrangementer havde gerne karakter af direkte kommentarer til de udviklingsproblemer, som blev diskuteret på UNCED, men der var også tale om demonstrationer af ren politisk art.

I boderne fandt man især mange naturbevarelses- og andre miljøorganisatio- ner. Desuden foregik et livligt salg af de turistvarer, som mange naturfolk må ernære sig ved, efterhånden som deres traditionelle livform umuliggøres.

Healing, meditation og propaganda for alternative levemåder var mere eller mindre muntre indslag i parkens brogede folkeliv.

KUN TO DANSKE Kun to danske organisationer deltog med boder på Global Forum, Organisationen for Vedvarende Energi, O.V.E, og Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi. De havde med solid støtte fra Danida tilsammen en halv snes aktivister Kun to danske organisationer deltog med boder på Global Forum, Organisationen for Vedvarende Energi, O.V.E, og Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi. De havde med solid støtte fra Danida tilsammen en halv snes aktivister og medarbejdere i Rio.

Danskerne spillede en ret dominerende rolle på den alternative energifront, for de var stort set uden konkurrence. Meget få andre boder falbød løsninger på energiproblemer, og kun én anden havde udelukkende vedvarende energi på programmet (en kasse med et hulspejl til madlavning med solvarme).

En af de danske NGO'er i Rio var civilingeniør Uffe Geertsen, der er leder af Mellemfolkeligt Samvirkes oplysningsafdeling. Han var dels officiel registreret observatør for Mellemfolkeligt Samvirke ved UNCED, dels delta- ger for OVE på Global Forum.

TILFREDS, MEN...

  • Vi er sådan set godt tilfreds med Danmarks officielle holdning til energiproblemerne på UNCED. Men nu må vi sammen med andre energi-progressive lande i gang med at demonstrere, at vi mener noget med alle de fine ord, sagde Uffe Geertsen til Ingeniøren ved konferencens afslutning.

  • Vores budskab i Rio vender sig både mod rige og fattige lande, for uhensigtsmæssig anvendelse af energi er den væsentligste enkeltfaktor i alle landes miljøproblemer.

  • Vi i de rige lande kan som bekendt nedsætte energiforbruget til det halve uden at det går ud over vores levestandard. Det skal gøres inden for rammerne af markedsøkonomien, men gennem en vis styring fra samfundet, og balancen mellem det frie marked og de demokratiske regulerende kræfter, er vigtig - for alle steder, hvor den ene eller den anden af disse kræfter får overtaget, går det galt med miljøet.

  • Men denne omstillingsproces tager 20-30 år, så der er ingen tid at spilde.

Det var derfor en stor skuffelse for os, da Folketinget for nylig tværtimod tog beslutningen om at bygge flere kulkraftværker, så i praksis ser det ikke ud til, at Danmark selv lever op til intentionerne på UNCED.

FATTIGE PRESSES - Men UNCED handlede vel nok så meget om ulandenes miljø- og udviklingspro- blemer ? - Ulandene er meget forskellige, og det må man i stigende grad tage hensyn til i vurderingen af deres situation. Generelt har de rige lande Men UNCED handlede vel nok så meget om ulandenes miljø- og udviklingspro- blemer ? - Ulandene er meget forskellige, og det må man i stigende grad tage hensyn til i vurderingen af deres situation. Generelt har de rige lande et over- forbrug af energi med deraf følgende forurening, mens de fattige lande presses af deres nødsituation til at opbruge de sparsomme ressourcer med nedslidning af naturen til følge.

  • Men den moderne sektor i de økonomisk set mest udviklede lande, som f.eks. Brasilien og Indien, har stort set samme teknologiske og holdningsmæssige problemer som de rige lande. F.eks. er deres storbyers energispild kolossalt, både i bygningerne og trafikken, og her kan de lære meget af os. Den nødvendige overførsel af teknologi kan ske direkte på almindelige forretningsmæssige vilkår, og dansk industri og rådgivning bør kunne få en fremtrædende rolle på dette marked.

  • Det stiller sig anerledes med de fattige ulandes moderne sektor, der så at sige ikke har overskud til at handle rationelt på miljøområdet. Her må sættes ind med bistand og rådgivning, specielt til storbyerne, hvor den fattige befolkning lever under elendige vilkår.

IKKE LANGSIGTET - Men i de fleste ulandes tilbagestående landdistrikter, og det gælder både de allerfattigste og de økonomiske mere udviklede lande, er problemerne nogle helt andre. Mere end en milliard mennesker lever fra hånden i munden uden Men i de fleste ulandes tilbagestående landdistrikter, og det gælder både de allerfattigste og de økonomiske mere udviklede lande, er problemerne nogle helt andre. Mere end en milliard mennesker lever fra hånden i munden uden mulighed for at tænke på andet, end hvor næste måltid mad skal komme fra. Under de betingelser er det ikke muligt at handle langsigtet.

  • Er der i det hele taget tid nok? - Tidsfaktoren er afgørende, befolkningspresset vokser, og i løbet af få år skal udviklingen vendes fra den nuværende accelererende udpining af naturen til etablering af et bæredygtigt subsistensgrundlag.

I dag er man f.eks.

mange steder nødt til at brænde naturgødning, ligesom alt tilgængeligt træ bruges til brænde med de kendte katastrofale miljømæssige konsekvenser.

  • Man kommer altså ikke uden om at genoprette subsistenslandbruget, hvis de fattige på landet skal bringes ud af nødsituationen, og derfor er den folkelige deltagelse i bistandsprojekter af afgørende betydning. Alle erfaringer viser, at vi ikke udefra kan gøre ret meget gavn med vores bistand til de fattigste, med mindre de selv deltager aktivt i processen og selv finder frem til de løsninger på problemerne, der passer i den lokale sammnehæng, og det er det, vi kan hjælpe dem med.

  • I den traditionelle sektor er befolkningspresset meget stort i de fleste fattige lande, men der er ingen enkel løsning på det problem. Det er også her vigtigt at finde veje, der er accepteret lokalt, de sidste 20-30 års mislykkede forsøg på at regulere befolkningsvæksten med tvangsmidler taler sit tydelige sprog, slutter Uffe Geertsen.

SKUFFELSE På en konference om energiproblemerne, som OVE arrangerede i Rio, langde man grunden til et internationalt græsrodssamarbejde om vedvarende energi og energibesparelser. Men flere talere gav udtryk for skuffelse over den ringe interesse, På en konference om energiproblemerne, som OVE arrangerede i Rio, langde man grunden til et internationalt græsrodssamarbejde om vedvarende energi og energibesparelser. Men flere talere gav udtryk for skuffelse over den ringe interesse, de forskellige officielle bistandsorganisationer udviser overfor at gå ind i eksperimenter med decentral vedvarende energi. Af samme grund kunne deltagerne ikke præsentere ret mange konkrete eksempler på vellykkede ulandsprojekter i den genre.

På området vedvarende energi har Verdensbanken og de regionale udviklingsbanker indtil videre så godt som udelukkende interesseret for at yde støtte og lån til hydroelektriske værker i forbindelse med store dæmningsprojekter og ikke de mindre anlæg, som folk selv har råd til at bygge og vedligeholde. Der er derfor stort set ingen kunder i butikken med de decentrale energiløsninger og energibesparelser.

I øvrigt kan vi også rapportere, at der ikke var et eneste firma fra den veludviklede vedvarende energibranche i Danmark, som havde fundet det ulej- ligheden værd at deltage på en udstilling i forbindelse med en konference om miljøteknologi, Ecotec i Rio. Dette arrangement overlappede UNCED og Global Forum og var derfor pænt besøgt af delegater og NGO'er fra hele verden. Faktisk var overhovedet ikke et eneste dansk firma til stede der.

De vedvarende danske græsrødder fik således ikke ret meget med- og modspil i Rio, hverken blandt græsrødderne eller i magtens korridorer.

Energisk græsrod Uffe Geertsen færdiguddannet fra DTH svagstrøm 1953. Indtil 1974 var han højskolelærer og bl.a. med til at oprette Kolding Højskole og i årene forud lærer på Askov. I 1974 blev han leder af Handelsministeriets Energiopl- ysningsudvalg, der udgav en række pjecer om energiproblemerne under den hede a-kraftdebat, hvor tilhængere og modstandere af a-kraft fik præcis lige megen plads. OVE er udsprunget af denne debat og er startet midt i 70'erne af miljø- og energigræsrødder, og Uffe Geertsen har været med fra starten. Han er desuden bestyrelsesmedlem i Nordvestjysk Folkecenter for Vedvarende Energi, der er startet senere. Uffe Geertsen blev efter arbejdet for Energiudvalget i 1976 ansat som leder af Mellemfolkeligt Samvirkes oplysningsafdeling.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først