Blanding af peberrod, ramsløg og salvie kan måske erstatte antibiotika til grise

På AU-Årslev dyrkes bl.a. sommersar, som har en antibakteriel effekt. Illustration: AU-FOOD

Krydderurter giver et pift til smagen, men har også gavnlige effekter. Derfor vil forskere fra Aarhus Universitet prøve at udvikle en planteblanding, som kan gavne smågrises tarme så meget, at de på sigt kan undgå antibiotika, zink og kobber i foderet.

Det fortæller Martin Jensen, som er seniorforsker på Institut for Fødevarer på Aarhus Universitet og slår sine folder på universitetets marker i Årslev på Fyn.

»Vi har en viden om, at nogle plantearter har en antibakteriel effekt, så vi håber, at de kan være med til at genetablere en sund tarm hos grisen,« siger Martin Jensen og fortsætter:

»Vores fornemste mål er at kunne eliminere antibiotika, zink og kobber fra landbruget, men kan vi også bare bidrage en smule med at nedbringe forbruget, er det også interessant.«

Læs også: Landbruget skærper kontrollen med zinkforbruget i svinestaldene

Martin Jensen dyrker bl.a. ramsløg, peberrod, salvie og tyttebær, som hen over sommeren bliver testet i en kunstig svinetarm, som universitetet har til rådighed på forskningscentret i Foulum øst for Viborg.

I Foulum står en kunstig grisetarm, som forskerne kan teste planterne i. Illustration: AU-ANIS
Planterne bliver pulveriseret, så de kan blandes i foderet. Illustration: Martin Jensen, AU

Med tiden er det tanken, at planterne først finder ud til den økologiske svineproduktion og siden gerne også den konventionelle.

Kampen for at finde alternativer til antibiotika er nemlig øget i de senere år, i takt med at regeringen strammer op om brugen af antibiotika.

Frygten for udvikling af resistente bakterier er nu blevet så stor, at landbruget i første ombæring er blevet pålagt at skære 15 procent af antibiotikaforbruget over fire år, så vi mennesker ikke en skønne dag står med en infektion, hvor intet virker.

Løg af ramsløgplanter indeholder særligt høje koncentrationer af allicin, som virker antibakterielt. Illustration: Martin Jensen, AU

Samme udvikling begynder at vise sig, når det kommer til brugen af zink og kobber, som grisene ligeledes får tilsat foderet for den antibakterielle effekt. Disse metaller mener læger og forskere, kan bidrage til antibiotikaresistens, foruden at det kan ophobe sig i naturen.

Læs også: Landbruget vil erstatte antibiotika med bakterier i tre ud af fire svinestalde

Blanding kan dulme smagen

Martin Jensen har tidligere været involveret i projektet Berrymeat, hvor målet var at konservere kødprodukter med planter i stedet for nitrit. Derved fik han indblik i urternes antibakterielle virkning.

Planterne viste sig at hæmme både E. coli, salmonella og listeria, mens projektpartnerne i et tidligere studie har fundet planter, der kunne hæmme clostridium og campylobacter. Det er de samme plantearter, forskerne går videre med i dette projekt, i forskellige blandinger.

F.eks. indeholder peberrod glucosinolater, som enzymatisk omdannes til isothiocyanat og får roden til at smage stærkt. I høje koncentrationer kan stoffet dræbe bakterier.

Martin Jensen vil dog gerne undgå at afskrække grisene med foder, der er for stærkt i smagen, så derfor bliver planterne blandet.

»Vi går ikke ud fra, at smågrisene er specielt vilde med peberrod eller ramsløg, så vi vil gerne kunne nøjes med en lille smule af hver. Det ser ud til, at de antibakterielle effekter godt kan stables oven på hinanden – altså give en slags cocktaileffekt,« siger Martin Jensen og understreger, at der måske også kan vise sig synergier, hvor selve det at blande planterne giver en endnu bedre effekt, end hvis de blev givet separat.

Læs også: Aarhus-forskere i unik advarsel: Verdens mest solgte sprøjtemiddel kan gøre dyr syge

»Vi tror, at en blanding netop giver en endnu bedre effekt, end hvis vi bare bruger en høj koncentration af ét stof. Og så er det også vores hypotese, at vi kan reducere eller undgå resistens ved at mikse planterne, ligesom man bruger varierende stoffer på korn for at undgå resistente svampe,« siger Martin Jensen.

Når de antibakterielle blandinger har vist positive effekter i den kunstige mave-tarm-model, er tanken at prøve dem af på grise – og måske kan de også finde vej til mennesker.

»Der er også mennesker, som har problemer med diarré og irritabel tyktarm, som skyldes ubalance i tarmen. Virker det på grise, virker det måske også på mennesker,« lyder det fra Martin Jensen.

MAFFRA-projektet, som det hedder, er et GUDP-finansieret projekt, som løber frem til udgangen af 2017.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Har grisene ikke ligesom mennesker behov for plantefibre? Så hvorfor skal planterne pulveriseres? Desuden gælder det som regel, at de stoffer, man har brug for, dem vil man også gerne have at spise, så har man prøvet bare at give grisene de her ting i rå tilstand og holde check på, hvor meget de spiser af hvad? Så tror jeg man kan komme frem til en god blanding.

  • 1
  • 3

Så vidt jeg husker fra min basale lærdom i gymnasiet, så er der rigtig meget tilfælles mellem gris og menneske organer.

Bliver forskningen også afsluttet med et afsnit om mulighederne i human ernæring og er der kokke mv. klar til at kaste sig ind i udviklingen af nye retter, som kan reducere behovet for antibiotika - både præventivt - men også som behandling?

Kokke indsatsen er nok den væsentligste, hvis resultaterne skal udnyttes til mennesker.

  • 2
  • 4

Der forskes også i forskellige ting for mennesker- fx har Oregano (uhm)- vist sig at modvirke betændelse.

Det er nu ikke altid det, man har brug for, man spiser. Hvem har fx brug for chips?

Mvh Tine- I øvrigt mener jeg, at Kharthago- øhm- at det nye debat system- er mindre godt. Dixi. ;-)

  • 2
  • 0

I stedet for ingefær kan galanga-rod overvejes.

Om jeg husker ret er der dokumentation for galanga-rodens positive virkninger, og den er billigere i indkøb.

  • 0
  • 1

Hvordan vil disse antibakterielle plantene påvirke de nyttige bakteriene i tarmen? Hvordan kan disse føre til "en sunn tarm" og "sterk tarm" hos grisene når vi vet at ikke engang hvitløk er bra for en sunn tarmflora? Jeg savner kritiske spørsmål og oppklaring av dette i artikkelen.

  • 2
  • 1

At grønne fibre er godt for tarmfloraen er jo ikke noget nyt. Det ny ligger i de stoffer krydderurterne indeholder.

Og da det er nyt og der stadig forskes i emnet er det nok vanskeligt at besvare dine spørgsmål.

Off-topic: Hvidløg har en antibakteriel virkning, men jeg er ikke bekendt med at det er dårligt for tarmfloraen. Google har ikke fundet noget til mig. Har du et link? Tak.

  • 0
  • 0

Hvorfor kan man ikke forvente, at bakterierne også udvikler resistens mod virkningen af disse stoffer ?

Er det netop ikke bakteriernes fornemmeste egenskab: evnen til at overleve = resistens ?

  • 0
  • 0

Der er lavet forsøg med planter til fx malariabekæmpelse. Problemet er, at der lynhurtigt skabes resistens. Og der er vel ikke nogen grund til at tro, at det ikke også vil ske i dette tilfælde.

  • 2
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten