Blandede erfaringer fra test med 100 elbiler
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Blandede erfaringer fra test med 100 elbiler

Test-en-elbil-forsøget har nu rundet 100 elbiler og ChoosEV, der står bag forsøget, hvor 300 elbiler skal prøvekøres af familier på landsbasis, kalder det en succes.

Det eneste problem - ja, det er faktisk ikke rigtig et problem - er at familierne har vænnet sig hurtigt til bilen:

»Omkring 14 dage inde i forløbet indgår bilerne i en almindelig hverdag og så hører vi ikke så meget fra dem,« siger kommunikationschef Ann Frisenborg Marker fra ChoosEV, der står bag projektet Test-en-elbil.

Test-en-elbil kører over 2 år, hvor familier i 30 kommuner får stillet en elbil til rådighed i tre måneder. Så skal familien rapportere tilbage, hvordan det går med elbilen. Dataene vil ChoosEV bruge til at finde ud af, hvilken plads i samfundet elbilen skal have. Men når familierne hurtigt tager bilen til sig, er det sværere at få data hjem.

»Vi må nærmest hive erfaringerne ud af dem,« siger Ann Frisenborg Marker, som glæder sig over at danskerne har taget bilen til sig.

Hans Peter Petersen fra Sønderborg er en af de nyeste familier i projektet. Han har haft en Peugeot iOn siden 30. april.

»Det er faktisk gået forrygende. Vores egen bil har slet ikke været ude at køre,« siger han.

Han nyder især stilheden, når han kører rundt i elbilen.

»Du kører bare, og du hører ikke noget larm fra asfalten. Nu har jeg i forvejen en ret ny bil, men der er alligevel en stor forskel,« siger han.

Hans Peter Petersen giver Ann Frisenborg Marker ret i, at det går strygende, men der er et men:

»Det eneste man kunne ønske sig, er at bilen kunne køre længere,« siger han.

Hans Peter Petersen bruger nemlig bilen til at køre frem og tilbage til arbejdet hver dag. Det er omkring 60 km.

»Hvis jeg så skal ind og handle i Sønderborg efter arbejde er det ikke noget problem, men hvis man skal noget ekstra, er der ikke nok strøm på batteriet,« siger han. De godt 130 km som bilen kan køre på en opladning er altså ikke nok, mener han.

Martin Lippert, der bloggede for Ingeniøren fra december til februar om sine oplevelser med elbilen, er knap så positiv som Hans Peter Petersen. Den kolde vinter tog hårdt på elbilen, som var en ombygget Citroen C1 City.

Bla:

Læs også: Dagbog fra elbilen kap. 1: Det går bare riiiiigtig laaaangsomt!

Læs også: Dagbog fra elbilen kap. 2: Temperaturen har stor indflydelse på strømforbruget

Læs også: Kap. 8: Så blev nok, nok...

Læs også: Kap. 6: Hvordan brænder man sin elbil?

»Der var et stort problem med varmen. Man skal kunne sidde i bilen uden huer og vanter, og samtidig skal der også være aircondition til om sommeren,« siger Martin Lippert.

Sidste gang vi forlod Martin Lippert i elbilsdagbogen, var bilen blevet hentet til reparation. Han og kæresten nåede at få bilen tilbage den sidste uge af prøvetiden, men undlod at køre mere i den pga. kulden.

Alt i alt synes Martin Lippert, at det var et interessant projekt, men der var for mange problemer til, at han på nuværende tidspunkt vil gå ud og købe en elbil.

»Elbilen er for dyr. Den skal ikke koste mere end en almindelig bil, og så burde den kunne komme op på 300 km på en opladning,« siger han.

Hans Peter Petersen vil trods sine positive oplevelser heller ikke investere i en elbil på nuværende tidspunkt.

»Rækkevidden måtte gerne være længere, og prisen skal ned,« lyder konklusionen fra ham.

Test-en-elbil fortsætter året ud og i midten af august skulle alle 300 biler være ude at køre samtidig. På nuværende tidspunkt kan borgere i Fredericia, Middelfart, Ringsted, Roskilde, Lejre og Faxe søge om at være med i projektet.

Dokumentation

Se test-en-elbils hjemmeside

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Må være at man får svært ved at få folk der bor i lejlighed til at tage elbiler til sig da det vil være meget besværligt at få dem ladet op, jeg bor i en lejlighed og har ikke mulighed for at få en fast parkeringsplads hvor der er mulighed for at lade bilen op om natten.

  • 0
  • 0

Andreas Kallesøe

Vi lever godt nok i et frit land, men hvis EL biler skal slå igennem skal man ligesom sørge for at danskerne kan bo tættere på "Hvortil man nu vil køre på arbejde, i en EL bil". At vi skal ændre på boligernes placering, læs priser; og det hverken vil eller kan man.
Hvis man fra officiel eller anden side ikke vil dette, begrav disse biler. Det jeg mener er hvordan kom man på arbejde i Industrialiseringens barndom?

I stedet for skulle pendle så langt som muligt. Men alligevel glem alt om varme bilerne op nmed El, det duer bare ikke.

  • 0
  • 0

Jeg syntes elbiler ud fra rigtig mange synspunkter er geniale,ikke mindst til arbejdskørsel ind i storbyerne, men hvad med batterierne. Hvor mange kilometer kan man køre på samme batteri, og hvordan løser man miljøproblemet med millionvis af batterier der ikke duer mere.

  • 0
  • 0

men man skal kende sit behov ret præcist. Nogen mennesker bruger deres bil meget lokalt og har ingen ambitioner om at rejse særligt langt i den. For mig er en bil hovedsageligt drømmen om at kunne køre lige der hen jeg vil uafhængigt af noget eller nogen. Så jeg beholder også mit tyske auto-bahn lokomotiv + cykel.
lejlighed den blir svær. Der skal nærmest være en garanti for at der bliver sat
en ladestander mere op i tilfælde af at naboen også køber en el-bil.

  • 0
  • 0

René Low

Alt og alting mht. EL biler og batterier er noget som kan efterprøves. Men uanset hvad så sender man ikke U-straffet strøm igennem en sådan El motor. Og det med hvad jeg mener med straf, her bliver jeg godtnok svar skyldig. ;-)
Her tænker jeg på alt og alting set energimæssigt, omsættelsesmæssigt og "Bevarelsen af noget!".

  • 0
  • 0

Rundt om hjørnet venter der elbiler, der har en længere rækkevidde og en lavere pris.

Selv i dag, med den kapacitet elbilerne nu har, er der folk der kører fra sydsjælland til kbh, handler og hvad de ellers har lyst til, quick charger og kører hjem igen. 2 gange 100 km. Det er nok for de fleste - og ja, jeg ved godt, at der er nogle af Jer, der dagligt kører længere, og gerne vil kunne stå op kl 4 om natten og køre over indlandsisen i Jeres egen bil - men så er det ikke en elbil I skal købe. Elbilen er ikke en 100% afløser for alle biler, men der e rmange af de biler, der er på vejene i dag, der vil kunne erstattes af en elbil.

Brugerne i test en elbilsprojektet kører hvad der svarer til 15-20.000 km om året - og det er efter at have bilen i kort tid - det forventes, at de kører endnu længere, når de har haft bilen i 6 eller flere mdr.

Det hele skal nok komme...

  • 0
  • 0

Forsøget burde jo hedde vil du HAVE en elbil. Man må vel antage at de fleste af testfamilierne har en bil i forvejen og at de i tilfælde af at de skulle længere end elbilens rækkevide har kunne tage den. El bilen fungere potentielt fint som en ekstra bil men for familier med behov/økonomi til én bil er den jo langt fra fleksibelt nok og nej Betterplace er ikke løsningen.

Brint brændselscelle biler fremtiden og jeg vil henvise til J. May med: "grunden til at denne bil (Honda FCX Clarity) er fremtidens bil er at den er nøjagtig som bilen vi har i dag."

PS: BetterPlace har ikke gang i noget som helst nyt. ;-)
"Proposed as early as 1896 in order to overcome the lack of recharging infrastructure, an exchangeable battery service was first put into practice by Hartford Electric Light Company for electric trucks."
http://en.wikipedia.org/wiki/Electric_cars...

  • 0
  • 0

Jeg er fuldstændig enig med Morten Lund i at fremtidens bil er en EL-bil med Brint brændselscelle - men indtil der er taget stilling til hvordan den lavest bedst til at opfylde de forskellige behov og de store bilproducenter kan blive enig om hvordan den skal se ud, kan man vel også godt teste El-biler men anden batteriteknologi.

Jeg er fuldstændig enig i folks holdning til rækkevidde versus pris, vinterkomfort, indsamling og levetid af batterier, opladning ved lejlighed og lignende, men er det ikke lige netop sådanne problemer der skal aftestet ved et sådant forsøg.

Der er sikkert adskillelige familier med et pendler behov større end rækkeviden på 130 km, men jeg vil tro at største delen af danskerne ligger under. Og det er måske lige netop sådan en konklusion der evt. kan drages af forsøget - hvis folk allerede nu skal omstille til en El-pendler bil, må prisen stå i forhold til at det er en nummer 2 bil - der ikke skal kunne transportere os Europa rundt på sommerferie, samt at den stadigvæk er fritaget for 180% afgift. Tænk bare på den positive effekt på nærmiljøet i byerne og parkeringsforholdene at vi ikke alle skal transportere os ind i den store 2 L Stationwagon?

Og at Better Place ikke har et nyt koncept, ændrer jo ikke ved at de er med til at teste konceptet anno 2011 med de præmisser der nu er for transport nu om dage.

  • 0
  • 0

Hvorfor skal en EL-bil være bil nr. 2? er de så dårlige at de ikke kan tage kampen op men henvises til at være andenrangs?
Er da en tåbelig målsætning kun at være nummer 2, vis det er målet, så smid lortet ud vi vil have det bedste det der vil være nummer 1.

Jeg mangler stadig at El-bilen der kan klare 500km med campingvognen på slæb 4-5 personer i bilen på en hed sommerdag ned gennem Europa. Eller EL-bilen der uden kuldeskræk bringer hele familien med oppakning til de norske fjelde i Februar når de skal holde deres skiferie. Alle de er små by biler dur ikke til de behov som mange familier har når vi taler om bil nummer 1, bil nummer 2 tja vil vi nøjes med andenrangs?

  • 0
  • 0

Jesper, ifølge dit argument skulle vi have droppet mobil-telefonen i starten af 90'erne fordi den ikke passede i lommen og ikke havde 6 timers taletid og den iøvrigt heller ikke havde dækning i Nordnorge.

Var den ikke blevet brugt i dens daværende format, vil jeg våge den påstand at vi aldrig nogensinde havde fået udviklet det noget smartere design vi har i dag.

Nu er det som bekendt svært at spå om fremtiden - så jeg kan have nok så meget tro på at brint brændselsceller er fremtidens løsning som vil kunne opfylde nogle krav der ligner den nuværende bilparks muligheder, men vide gør jeg det ikke. Men det udelukker jo ikke at man ikke kan diskutere hvordan El-bilen i sin nuværende form kan opfylde et behov og kan give en række fordele for samfundet.

  • 0
  • 0

Finn Jensen spørger: "Hvordan kom man på arbejde i indusrialiseringens barndom ?".
Svaret er: " Man boede mellem fabrikkerne, og kunne spadsere fra hjemmet til arbejdet. --- Men den ide blev - efter voldsomme bravallaslag - kørt på lossepladsen, fordi industri var noget med kulrøg, larm og ilde lugte..
Så indførte man boligkvarterer og industrikvarterer, og der er vi endt. Og derfor pendler vi, ---- stadigvæk.
Et gigantbevis findes på Islands Brygge i København. Her var der en kaj med dybt vand og store fabrikker, MEN de ansatte boede lige ved siden af. UHA - UHA.
Og løsningen blev: Vi flytter fabrikkerne ud på landet, MEN der er jo ingen dyb havn, opdagede man – ok så flytter vi fabrikkerne til udlandet. Fint så er vi fri for fabrikkerne.
I stedet har beboerne nu lange tomme kajer med dybt vand, hvor man kan bade.
Hurra-hurra.
Man skulle selvfølgelig have flyttet de ansatte ud på landet og lade fabrikkerne ligge - lige ved havnen med de store kajer.
Mon ikke der står idiot på ryggen af en hel del mennesker, der har ført an i den udvikling.

  • 0
  • 0

..snip..

Et gigantbevis findes på Islands Brygge i København. Her var der en kaj med dybt vand og store fabrikker, MEN de ansatte boede lige ved siden af. UHA - UHA.
Og løsningen blev: Vi flytter fabrikkerne ud på landet, MEN der er jo ingen dyb havn, opdagede man – ok så flytter vi fabrikkerne til udlandet. Fint så er vi fri for fabrikkerne.
I stedet har beboerne nu lange tomme kajer med dybt vand, hvor man kan bade.
Hurra-hurra.
Man skulle selvfølgelig have flyttet de ansatte ud på landet og lade fabrikkerne ligge - lige ved havnen med de store kajer.

Mon ikke der står idiot på ryggen af en hel del mennesker, der har ført an i den udvikling.

Nej da, de sidder næsten alle uændret på flæsket og i bystyret.. tosseriet bredte sig i øvrigt til flere byer, og de ødelagde da dele af deres erhverv i området (=arbejdspladser) - det var jo næsten religiøs fanatisme i mange år.

Nogle byer prøver så at bruge lystbådehavn limpind eller bygge dyre seniorboliger mm. på de tomme arealer, nogle steder fyldes op med kontorsiloer, badeland etc. Alt i alt har manglende evner/klogskab koster mia., der aldrig nogensinde bliver hentet hjem igen.

Næste bølge af tosserier har været på vej i de seneste år med etablering af utallige områder med store butiksarealer/-grupperinger, centre etc. Det giver en voldsom trafik, støj og miljøbelastning.. områder/dele af byen vil forsumpe, da befolkningen med god indkomst flytter væk fra området, og så kan bystyret gentage tåbelighederne endnu engang med at rydde op :)

  • 0
  • 0

Det undrer mig at alle snakker om at kæmpe rækkevidde er et "must". Jeg vil gætte på at langt de fleste af de familier der har behov for 2 biler, sandsynligvis sagtens kan skifte den ene ud med en elbil. Så har man en elektrisk pendler bil til de daglige, rutinemæssige afstande. Og en gammeldags benzin bil til f.eks. de lange familieture.

Hvor mange procent af bilflåden der kan skiftes på denne smertefri måde ved jeg ikke, men det er et rigtig godt sted at starte.

  • 0
  • 0