Blågrønalge kan trænes til at prutte brint
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Blågrønalge kan trænes til at prutte brint

Forskere i USA har fundet en bakterie, der kan fremstille brint. Det er der også andre, der har. Men det særlige ved denne er, at den kan gøre det i en iltholdig atmosfære, og det giver en mulighed for at opføre biologiske brintproduktionsanlæg med moderate omkostninger.

Hidtil kendte organismer, som kan fremstille brint, har haft behov for iltfrie omgivelser, når de skulle arbejde. Og så bliver det dyrt at skabe de rette arbejdsbetingelser.

Det er amerikanske forskere fra Washington University og Purdue University, der har fanget den særlige bakterie Cyanothece 51142, en særlig variant af blågrønalger. Faktisk blev bakterien opdaget i havet ud for Texas allerede i 1993, men det er først nu, dens brintproducerende evner er opdaget.

I syv år lykkedes det for bakterien Cyanothece 51142 at skjule for forskerne, at den går på natarbejde med helt andre kemiske processer, end den viser frem om dagen. For om natten laver den brint, og det kan den trænes til at gøre om dagen også - selvom det ikke er naturligt for den. (Foto: Wikipedia) Illustration: Wikipedia

I naturen gør den det nemlig kun i 'fritiden', altså om natten, når lyset er slukket. Om dagen har den travlt med at udføre fotosyntese, hvor den bruger sollys og kuldioxid til at fremstille ilt og glycogen, skriver magasinet Nature.

Bakterien kan klare begge processer samtidigt

Det var forskeren Himadri Pakrasi fra Washington University, der opdagede, at bakterien skiftede program om natten. Når det bliver mørkt, bruger bakterien energi fra glycogenet samt et enzym, kaldet nitrogenase, til at suge kvælstof ud af luften og binde det i ammoniak. Undervejs i den proces bliver der noget brint i overskud.

Det er nyt, at en organisme både kan producere ilt og brint i en almindelig atmosfære, for tilstedeværelsen af ilt vil normalt ødelægge nitrogenase-enzymet, som skal bruges til brintproduktionen. Men Cyanothece 51142 gør det ved at bruge cellernes ilt som energi. Når der er slukket for fotosyntesen om natten, kan bakterien tømme cellerne for ilt, og så kan nitrogenasen arbejde i fred for iltmolekylerne, skriver Nature.

Så langt, så godt. Men de små væsner, som kun har navnet til fælles med alger, kan også trænes. Forskerholdet prøvede med et 12-timers skift med henholdsvis fotosyntese og brintfremstilling - efterfulgt af en 48 timers periode i konstant lys.

På det tidspunkt, hvor lyset burde have været slukket, set fra bakteriernes side, begyndte de nu at producere ammoniak og brint. Men samtidig foregik der en fotosyntese.

Forskerne fandt ud af, at under de omstændigheder var Cyanothece 51142 i stand til at justere fotosyntesen, så ammoniakproduktionen blev maksimeret. På den måde lykkedes det at få bakterierne til at udvikle så meget brint, at hvis eksperimentet havde været større - for eksempel en hel liter bakteriekultur - så ville de på 48 timer have fremstillet 900 ml brint.

En forskerkonkurrent, Oliver Lenz fra Humboldt University i Berlin, mener, at cyanobakterien er den mest effektive, naturlige brint-producent indtil videre.

Og så er der endu ikke gjort forsøg på at genmodificere hverken Cyanothece 51142 eller en af dens 10 kendte fætre.

Dokumentation

Artikel i Nature
Forskningsartiklen om cyanobakterien, der producerer brint i iltholdig luft (koster cirka 180 kroner)

Emner : Kemi
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

...hvordan skal den slags suppekogeri nogen sinde erstatte de treks af kolossale supertankere der sejler i pendulfart til Europa med olie? For ikke at tale om gas og kul.

  • 0
  • 0

...hvordan skal den slags suppekogeri nogen sinde erstatte de treks af kolossale supertankere der sejler i pendulfart til Europa med olie? For ikke at tale om gas og kul.

Hej Peter

Forestil dig at alle veje er gennemsigtige og under sig har vand og cyanobakterier...

Jo flere køretøjer jo flere veje - jo flere alger.

  1. dec 2007, Alger skal producere biodiesel til Shell:
    http://ing.dk/artikel/84040

"New solar fuel machine unveiled":
http://ing.dk/artikel/114303#p305306

  • 0
  • 0

...hvordan skal den slags suppekogeri nogen sinde erstatte de treks af kolossale supertankere der sejler i pendulfart til Europa med olie? For ikke at tale om gas og kul.

Så længe der er noget olie at sejle med.....

  • 0
  • 0