Blæst gav kunstigt åndedræt til hav og søer – men iltsvinds-faren lurer stadig

18. august 2018 kl. 10:0014
Blæst gav kunstigt åndedræt til hav og søer – men iltsvinds-faren lurer stadig
Det mælkehvide vand har trukket sig væk fra kysterne flere steder efter stormen Johanne. (Foto: Mogens Flindt). Illustration: Mogens Flindt.
Stormen Johanne var et lykketræf, der bragte ilt til de døende fjorde og søer i Danmark. Men nu venter de statistisk set værste iltsvinds-måneder.
Artiklen er ældre end 30 dage

Rødspætter og fjæsinger kan igen slå ud med gællerne i de mange danske områder, der de seneste måneder har været ramt af kraftigt iltsvind.

Stormen Johanne kom nemlig susende hen over landet som en frelser, der pressede ilt ned i de urolige vandmasser – præcis som kontorchefen i Miljøstyrelsen, Harley Bundgaard Madsen havde håbet på.

»Det var lige netop det som skulle til. Nu har havmiljøet fået et tiltrængt pusterum,« lyder det.

For knap en måned siden sad kontorchefen og svedede, mens han bed negle over vejrudsigten og meldingerne om mælkehvidt vand, opskyl af ålegræs og lugten af svovlbrinte, der bredte sig langs kysterne. Hans kollegaer på Miljøstyrelsens miljøskibe kunne måle kraftigt iltsvind i dele af Limfjorden, Mariager Fjord, Skive Fjord samt Det Sydfynske Øhav, Lillebælt, ved Faxe på Sjælland og ved Lolland. Det så kort sagt rigtig skidt ud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Bundvendinger, dødt ålegræs og lugten af svovlbrinte: Danske fjorde nærmer sig en katastrofe

Men efter stormen har styrelsens skibe været på tur igen, og det er ikke kun dårlige nyheder de har med sig hjem til kontorchefen.

Iltsvindet er helt væk i Limfjorden, bortset fra Lovns Bredning, og der er intet iltsvind omkring Sjælland bortset fra en smule ved Lolland. Endnu afventer Miljøstyrelsen resultater fra farvandet omkring Fyn, men i Mariager Fjord er der stadig iltsvind, formentlig fordi blæsten havde svært ved at omrøre vandet, fordi fjorden er omgivet af bakker, mener Harley Bundgaard Madsen. Og trods den kærkomne blæst, så er han ikke rolig i sin stol.

Læs også: Udbredt iltsvind skyldes først og fremmest landbruget - ikke vejret

Artiklen fortsætter efter annoncen

»Problemerne med iltsvind er ikke slut endnu. Vi havde gavn af den kraftige blæst, men den var ikke langvarig, og august, september og oktober er de måneder, hvor vi statistisk ser de værste iltsvind. Hvis det igen bliver stille og varmt, så bliver det slemt,« siger Harley Bundgaard Madsen.

Søerne har det skidt...

Et af problemerne er, at den varme sommer har fået algevæksten til at gå amok. Og den store pulje af organisk materiale lægger kimen til problemerne, fordi algerne skygger for sollyset og koster ilt under nedbrydning.

Det bekymrer især forskerne på Syddansk Universitet, der har særligt fokus på tilstanden i flere af de danske søer, der også har lidt under sommerens varme.

Læs også: Effektiv dræning kostede 80 ton fisk livet i Filsø

»Søerne har haft det skidt hen over sommeren, og vi har set en usædvanlig stor opblomstring af alger og blågrønalger. Det er også usædvanligt med det omfang af fiskedød, vi har været vidne til i søer og vandløb. Det ser vi normalt kun, hvis en gyllebeholder vælter eller ved giftudslip,« siger Henning Jensen, lektor ved Biologisk Institut på SDU, der også har set iltsvind flere steder i Odense Å.

...men ikke alle steder

Men kigger man på de enkelte søer, så er der meget store variationer i, hvordan de er påvirket. Som de fleste nok har lagt mærke til i de nyhedsmedierne, så er Jyllands næststørste sø Filsø stendød efter kraftigt iltsvind, og Hestholm Sø i Vestjylland er også ramt af massiv fiskedød.

SDU-forskere, der overvåger 30 reetablerede danske søer kan også melde om massive koncentrationer af blågrønalger i Mjels Sø på Als. Faktisk er det så voldsomt, at det ligner, folk har hældt neongrøn maling ud i søen. Men iltniveauet i søen er helt fint.

»Vi har målt det flere gange, og fiskene har rigeligt ilt. Mange alger er nemlig ikke altid ensbetydende med iltsvind,« siger Sara Egemose, ph.d i biologi på fra Syddansk Universitet og en af landets førende eksperter i sø-restaurering.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge hende er det et broget billede, når man skal vurdere de danske søer. For eksempel har Nordborg Sø på Als det overraskende godt i betragtning af, at den har været i dårlig tilstand flere gange tidligere år.

Men hånden på hjertet. Går du og bider negle over, hvordan søerne vil klare sig gennem sensommeren?

»Helt overordnet er de danske søer påvirket af sommeren, men de skal nok klare sig, hvis bare vi får lidt mere blæst, kulde og nedbør. Vi har brug for omrøring og mere gennemstrømning i søerne. Og så skal de simpelthen fyldes op igen. Flere steder er de jo mere end 60 centimeter lavere end normalt, fordi vandet er fordampet,« siger hun.

14 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
14
20. august 2018 kl. 09:03

Det er derfor af væsentlig betydning, at landbrugets husholdning med fosfor ressourcen bringes i bedre balance, og dermed at tabet mindskes tydeligt.

Kim Haagensen, den sædvanlige automatreaktion, der bygger på tesen om at det er landbruget, der har skylden. Landbruget har gennem tiderne netop styret fosforressourcen, det sker ved hyppige jordbundsanalyser, det sker ved tusindvis af forsøg. Udledningerne af fosfor fra landbrugsjord er i samme størrelsesorden som udledningerne fra naturarealer, hvornår ser vi en opfordring til at have lidt mere styr på naturarealernes udledning? Det såkaldte "tab" af fosfor ligger i an normal agermark på ca. 50 gram P/ha/år, hvilket er målt gennem drænudløbene. Disse 50 gram er naturens måde at sørge for at der er liv i vandmiljøet.

Der er masser af målinger, hvornår får vi mon folk udenfor landbruget til at følge med i de målinger, som man har foretaget i ca. 100 år? Det meste fosfor kommer i øvrigt ikke fra landbrugsarealer, men fra brinkerosion, der især skyldes færdsen af fritidsfolk og fra erosion fra slyngninger i vandløbene.

13
19. august 2018 kl. 23:39

Hvem måler tilstanden? Og bliver sågar betalt af skatteyderne?

De regnvandsbetingede udløb: Der burde eksistere løbende målinger, så også udsvingenes størrelse fremgår. Disse data ligger måske kun i de enkelte spildevandsselskaber. Bliver der ikke indberettet?

Det er faktisk lettere at finde oversigter for tilstanden i Sverige og Tyskland, hvor udviklingen fremgår. Så måske er det bare et kommunikationsproblem?

12
19. august 2018 kl. 23:19

Jeg har ikke nyere tal og tvivler på, der er nogen pludselig udvikling. Derimod er det en kendsgerning, at RBU (de regnbetíngede udledninger = "overløb") omkring 2013 blev justeret 50% op - ikke fordi de var steget, men fordi man lavede mere retvisende statistik, hvilket betyder, at disse RBU i en årrække burde have været 50% højere.

Det er en kendsgerning, at Danmark har slappet gevaldigt af på P-området, mens kvælstofmodellerne har sendt sorteper over til kvælstofområdet, som har belastet landbruget.

Sjusk med fosforrensning har haft som konsekvens, at kravene til reducerede kvælstofudledning er blevet skærpet med milliardregning til følge for erhvervslivet.

11
19. august 2018 kl. 23:11

Denne sommer har man kunnet boltre sig i Hald Sø ved Viborg. Hundredevis af glade børn og voksne har kunne springe ud i det klare vand - og hvis man tog snorkel og briller på, kunne man nyde synet af tusindvis af småfisk med jagende rovfisk i baggrunden, flankeret af ål og andet liv i en sø i balance.

Gennem 30 år har en restaurering af tilløb og iltning med tonsvis af ren ilt fået søen ændret fra en klam alge-sø til en klar og levende sø for mennesker og dyr. Iltningen har været nødvendig i alle de år for at komme den historiske forurening til livs - det har så til gengæld sat gevaldigt skub i det økologiske kredsløb: Zoo-algerne har guffet plantealgerne i sig, zoo-algerne er blevet mad for større dyr - og alle har de kunnet "trække vejret". På den måde er der blevet hentet tonsvis af historiske næringsstoffer op af søen- en positiv spiral!

En anderledes træls oplevelse var det at komme til Bramslev bakker ved Mariager Fjord. En kort soppetur i fjorden - og badetøjet blev i tasken trods 30 grader i solen.

Ifølge folkene på Gasmuseet i Hobro forhindrer Aarhus Universitet en indsats med iltning af fjorden - dét på trods af at fjorden er dybest inde vi bunden - og at der således dårlige forhold for udskiftning af vandet ved ebbe og flod. Biologerne vil angiveligt se om fjorden kan regenerere "naturligt". Det er grotesk! Der er ikke meget der er naturligt i vores natur - og hvis man ikke har lov til at reparere et historisk svineri, så vi kan få en fiskebestand...

Så skubber vi jo på den udvikling der er igang - at alle spisefisk bliver produceret i havdambrug der forurener endnu mere. En nedadgående spiral!

Senest har jeg hørt om algeforurening på Tenerife - dér ligger havdambrugene så tæt at selv Atlanterhavet ikke kan klare mosten.

Overgødning af vores farvande burde besvares med "kunstig" opstart af en positiv spiral - som der er sket i lille skala ved Hald Sø.

Nu har vi fået rensningsanlæg der klart har forbedret vandkvaliteten, men der skal flere menneskelige indgreb til:

Iltning (og kunstige rev til erstatning af trawlfiskernes ødelæggelser) ville kunne få fiskebestanden til at eksplodere og dermed æde forureningen ud af vore farvande.

10
Journalist -
19. august 2018 kl. 22:22
Journalist

Jeg mindes bestemt at have set de tal før, fordi jeg synes det var en interessant historie. Men jeg mindes også jeg lod historien falde.....vist nok fordi der var tale om 2013-tal og tallene er helt anderledes i dag. Har du et link til dem og evt. nyere tal?

9
19. august 2018 kl. 21:38

Kim Haagensen - her er fakta:

København (Lynetten) udleder langt mere fosfor end vore sammenlignelige naboer:

Udledningstallene for 2013, mg P/l:

Stockholm 0,14. Malmö 0,27. Kiel 0,11. Lübeck 0,18. Rostock 0,18. Gdansk 0,38. Osv.

København 1,81.

Kilde: Revisionsretten.

Hertil kommer, at mange års dårlig P-rensning har sat sine spor i sedimenterne, og at nyetablerede vådområder (med statstilskud) stadig er problematiske fosforkilder via P-mobilisering.

8
19. august 2018 kl. 20:07

Seneste rapport baseret på målinger og kendskab til beliggenhed af punktkilderne og deres udledninger viser, at kun 1/3 af P udledningerne kommer fra spildevand. De 2/3 kommer fra umålte kilder som naturområder, landbrug og udledninger i det åbne land. Sidstnævnte bliver i disse år kraftigt nedbragt ved investeringer i trykledninger.

Det er derfor fornægtelse af fakta, når Poul Vejby-Sørensen og Jørn Rasmussen forsøger at lægge årsagen til udslip af fosfor over på spildevandsudløb.

Der er ingen tvivl om, at overløb ved driftsvigt eller skybrud fra spildevandsanlæg skal mindskes og helst fjernes, men det er altså hændelser af korter varighed og mindre betydning.

Med hensyn til fordums udledning af fosfor bundet i sedimentet i søer og fjorde, så har landbruget også deres andel men af mindre størrelsesorden end punktkilderne. Nogen synes at mene, at hele denne mængde fosfor indgår i vandfasens indhold af fosfor til algevækst, men dette er bare så langt fra sandheden. Sedimentfosfor er overvejende bundet til mineraler i sedimentet, og indgår derfor kun i mindre grad i næringsstofpuljen til algevækst i vandfasen.

Det er derfor af væsentlig betydning, at landbrugets husholdning med fosfor ressourcen bringes i bedre balance, og dermed at tabet mindskes tydeligt.

7
19. august 2018 kl. 16:12

Forbløffende nyhed: Iltsvind-faren lurer stadig !"!!!

  • det anede os jo nok, og hvis ikke denne "lurefare" kommer i år, så næste år eller næste år...……..
6
Journalist -
19. august 2018 kl. 14:38
Journalist

Ved godt blågrønalger egentlig er bakterier. Det nævner jeg også i en forudgående artikel, men du har nok ret i det er vigtigt at skrive tit. Og ja, lad os håbe på vi kan få mere data, når projektet er længere. Ku være spændende at se udviklingen i søerne på mange parametre. Tak for link.

5
19. august 2018 kl. 13:36

Ud over at der ikke skelnes mellem alger og bakterier så var det netop væsentligt at der netop blev målt. Måske frigives de miljødata på et senere tidspunkt. Til orientering, Mjels Sø er et andet Naturfondsstøttet projekt:https://www.avjf.dk/avjnf/naturomraader/mjels-soe/

4
Journalist -
19. august 2018 kl. 13:11
Journalist

Bare helt kort: Der er ingen som helst udover dig, som siger, at det kommer bag på forskerne, at iltniveauet i søen er fint trods de mange blågrønalger. Det står heller ikke i artiklen. Fatiske er det netop medtaget, fordi forskerne selv oplever at folk helt automatisk kobler mange alger med stort iltsvind, selvom det jo ikke nødvendigvis forholder sig sådan...og derfor fandt jeg det væsentligt at medtage for nuancens skyld. Og at du påstår, de ikke måler det væsentlige må stå for din egen regning. Jeg er fuldkommen overbevist om, at de måler alt fra temperatur til N/P- forhold i deres projekt Nye Søer, som netop overvåger dem løbende. Men sigtet i netop denne artikel var sådan set ikke at afgøre årsagen til iltsvind, men give en statusrapport, og eftersom Miljøstyrelsen måtte erkende, at de ikke havde indsigt i søernes tilstand nu og her, så lod jeg sdu-forskerne komme på banen. De havde det bedste overblik.
Og som vi har skrevet før, så er der mange årsager til iltsvind, men overordnet set - mener de førende forskere - , så er en grundlæggene årsag årtiers landbrug. Men ikke alle steder.

3
19. august 2018 kl. 11:26

citat "SDU-forskere, der overvåger 30 reetablerede danske søer kan også melde om massive koncentrationer af blågrønalger i Mjels Sø på Als. Faktisk er det så voldsomt, at det ligner, folk har hældt neongrøn maling ud i søen. Men iltniveauet i søen er helt fint." Hvordan kommer det bag på SDU-forskere?https://en.wikipedia.org/wiki/Cyanobacteria

Bakterien henter kvælstof i overfladen og udskiller ilt. Er der ikke nogen der måler fosforniveau? Hvad er N/P forholdet? Hvordan kan man kalde sig forskere, hvis man ikke måler det væsentlige? Eller er det bare journalisterne der ikke spørger SDU om målingerne?

2
19. august 2018 kl. 10:39

"Det er også usædvanligt med det omfang af fiskedød, vi har været vidne til i søer og vandløb. Det ser vi normalt kun, hvis en gyllebeholder vælter eller ved giftudslip,« siger Henning Jensen, lektor"

Hvorfor nævner lektoren gyllebeholder eller giftudslip, når det reelt er overløb fra renseanlæg der er problemet. Hvad der hurtigt kunne findes på nettet indenfor de seneste 3-5 måneder.

Link til overløb fra renseanlæg:

https://sn.dk/Faxe/Kloakslam-ledt-ud-i-Karise-AA/artikel/767563https://ekstrabladet.dk/nyheder/samfund/millionvis-liter-lortevand-ledt-ud-i-aa-er-du-sindssyg-det-stinker-af-lort/7262257https://www.tveast.dk/artikel/stevns-indfoerer-badeforbud-paa-flere-strandehttps://ekstrabladet.dk/112/lort-i-kaeldrene-charlottes-kaeledyr-druknede-i-kloakvand/7261932https://www.tveast.dk/artikel/lynnedslag-har-sat-rensningsanlaeg-ud-af-drift-affoering-bliver-udledt-i-aaloebhttps://sn.dk/Debat-Halsnaes/Mystik-om-spildevandet/artikel/760149https://sn.dk/Halsnaes/Liseleje-borgere-rejser-spoergsmaal-om-spildevand/artikel/756645

Og et link til en tidligere artikel her på ing.dk om problemet med det gennemkloakerede Danmark anno 2018

https://ing.dk/artikel/utaette-kloakker-koster-500-mio-kr-aaret-kan-ikke-betale-sig-at-reparere-dem-212418?utm_medium=email&utm_source=ing.dk&utm_campaign=tipenven

1
19. august 2018 kl. 09:49

Uanset hvor mange gange den samme iltsvindsfortælling gentages år efter år, så er den primære årsag til problemerne alt for dårlig spildevandsrensning / overløb. Det ses umiddelbart af, at iltsvind overvejende findes i fjorde med betydelige spildevandsudledninger..

Sekundært fremmes iltsvind af varme og vindstille vejr. Så enkelt er det.

Men det er naturligvis korrekt, at forudsat der allerede er forurenet med fosfor fra spildevand, kan selv små mængder kvælstof fremme algeproduktionen - og jo mindre kvælstof, der er, jo større effekt får det. Derfor er det skruen uden ende. Og derfor er de ensidige kvælstofmodeller en katastrofe. Kendsgerningen er, at den primære årsag er fosforforurening.

Danmark er pinligt bagud på rensekvaliteten af spildevand. Og Danmark er pinligt bagud på erkendelsen af, at de virkelige problemer ikke så meget skyldes kvælstof.