'Black ice' på Storebæltsbroen overvinder nano-coating og elektrisk stød
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

'Black ice' på Storebæltsbroen overvinder nano-coating og elektrisk stød

Storebæltsbroen har fra 10.28 og næsten fem timer frem været lukket for al trafik, fordi isklumper er faldet ned på vejbanen.

I to tilfælde er biler blevet ramt, og det er ikke første gang, at Storebæltsbroen er blevet lukket på grund af nedfaldende is.

Derfor har broens ingeniører ad flere omgange forgæves afprøvet forskellige teknikker, der skal forhindre de potentielt fatale isklumper i at sætte sig på konstruktionen, fortæller Kim Agersø Nielsen, ingeniør og teknisk chef hos Sund & Bælt.

Et forsøg var at smøre nano-produkter, som skal forhindre isdannelse, på udvalgte dele af broens hængere. Hængerne er de lodrette kabler, der hænger ned fra de store hovedkabler, men selv med nano-produkterne er der dannet is.

»Vi kunne ikke se forskel, så det virker ikke. En ting er at få noget til at virke i et klimaskab i et laboratorium - noget andet er i den virkelige verden,« siger han.

Is blev ikke opdaget på kameraer

Kim Agersø Nielsen forklarer, at beredskabet var klar på, at der i dag kunne være en potentiel risiko for nedfaldende sne og is. DMI-prognoser varsler løbende broens overvågning, og da vinden i dag blæste fra syd, samtidig med at der var ekstremt tåget, satte der sig is på hængerne. Ikke cirkulært rundt om, men på sydsiden.

De længste hængere er 180 meter lange, og der skal derfor ikke meget vind til, før is fra dem bliver blæst ind på vejbanen.

Selvom ingeniører på kameraer kan følge med i, hvad der sker på broen, var de ikke i stand til at se den is, der blevet dannet som følge af tågen, fortæller Kim Agersø Nielsen.

»Vi var forberedt på, at der kunne være en risiko. Det, vi så i formiddags, var, at der sad noget på hængerne, men det, der faldt ned i starten, var blød sne. Is og sne har været forskellig i konsistens i højden, så det nogle steder har været blødt og andre steder hårdt,« siger Kim Agersø Nielsen og bruger betegnelsen 'black ice', eller klar is, om den is, der har sat sig på broen.

Elektrisk stød er for svagt som isfjerner

Ingeniørerne har også forsøgt at vikle enkelte af broens hængere ind i kabler, så de kunne give isen et elektrisk stød. Håbet var, at det elektriske stød ville give en mekanisk påvirkning af isen, som ville få den til at falde af.

Problemet er, at den is, der blandt andet sidder der i øjeblikket, er tre-fire centimeter tyk, og der skal mere til end et elektrisk stød, før den falder af.

»Det fungerer i teorien, hvis der er en tynd isbelægning, men mange af de ting her er black ice - man ser det ikke, før det er bygget op,« siger Kim Agersø Nielsen.

Kom med forslag

Mislykkede forsøg med nano-produkter og elektrisk stød er dog ikke det eneste, brofolkene har eksperimenteret med.

Med inspiration fra skråstagsbroer i Sverige, som ligner princippet i hængebroer, har man tidligere overvejet at installere folie, som kan varmes op og smelte isen. Men projektet er uoverskueligt på Storebæltsbroen, fordi det i givet fald vil være stort set hele konstruktionen, der skal pakkes ind.

»Vi har flere hundrede hængere, og så har vi også isopbygning på hovedkablerne og pylonerne. Vi kan ikke forudsige, hvor isen kommer, for vi har haft is over det hele. Det er for store overflader, vi har, og vi kan ikke pakke hele broen ind,« siger han og fortæller, at man også skæver til det store udland efter en løsning.

»Vi holder os orienteret i et netværk med andre store broer, men vi er åbne over for alle gode forslag.«

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Inden for luftfart kender man til lignede problemstilling på fly, hvor specielt klaris er et problem. Broingeniørerne kan derfor kaste øjnene mod de forskellige koncepter der bruge på fly, lige fra bleed-air og TKS til elektisk opvarming og trykluft. Der er masser af erfaring og mange forskellige løsninger der er certificerede. Løsningerne anvendes på forkanter og ruder. Mon ikke f.eks. elementer i TKS konceptet kan anvendes på broens hængerne.
I fly branchen tales der om lovende resultater med nano coatning mod overisning, så måske er det for tidligt at afvise denne løsning.

Jag kan ikke lade være med at undre mig over hvorfor Storebæltsbroen er mere udsat end andre broer, og hvad gør man i andre lande?

  • 0
  • 0

Der er måske kun 2 goder, at gøre godt med..
Den ene er påsmøring af varmt glykolgelé og den anden er noget dyrere og indebærer varmetråde/varmekabler.

  • 0
  • 0

Men projektet er overskueligt på Storebæltsbroen, fordi det i givet fald vil være stort set hele konstruktionen, der skal pakkes ind.

Hvad er problemet når projektet er overskueligt? Mon ikke der skulle have stået 'uoverskueligt'?

  • 0
  • 0

Han er åben over for ideer til is-bekæmpelse.

Byg en tunnel, så undegårman også ulykker eller en lukket bro på grund af sne eller blæst. Spøg til side, men det er endnu en fordel ved en Femern-tunnel frem for en bro, så den ikke bliver lukket hver gang det blæser eller tør.

  • 0
  • 0

......med noget som Niels Güntelberg der mekanisk kan virke ligesom på fly.

Jeg kunne forestille mig en tynd silicon/neopren slange der trækkes ud over hængerne og som kunne pumpes op ( og ned) så isen sprang

  • 0
  • 0

Ja, man kunne spænde et net ud, men der ville nok let samle sig is på nettet. Men det kunne man vel løse med et andet net under det første! Eller øhh, vent lidt... ;)

  • 0
  • 0

Så er det vist tid til at tænke ud af boksen. På hver side af broen placeres en eller flere vindmøller i passende afstan. På hver af disse sidder så en laserkanon, der med avanceret sigtegrej lyser op og ned af kablerne, efter et forproggrameret mønster og dermed tilføre disse en svag varme. Sensore på kabler kan evt. blotlægge særligt kritiske områder. Om sommere når vindmølleenergien ikke skal bruges til laserkanonerne kan de levere strøm til nettet, sammen med de syv møller der allerede nu er der nede. En lille bonus ville være, at det vil være ret flot at se på en mørk aften.

  • 0
  • 0

Ja, du har nok ret. Måske kunne de i stedet være placeret på en form for pram i et gyroophæng. Så var de også nærmere at tage ind til service ect.

  • 0
  • 0

Og imens alle disse laserlys hagler ned over skibsfarten går alle skibene på grund da Kaptajnen sejler med svejseglas klass 12. ;)

  • 0
  • 0

Ingeniørerne har også forsøgt at vikle enkelte af broens hængere ind i kabler, så de kunne give isen et elektrisk stød. Håbet var, at det elektriske stød ville give en mekanisk påvirkning af isen, som ville få den til at falde af.

Ikke forstået.

  • 0
  • 0

God ide, på nær at laserne selvfølgelig skal være atomdrevne.

  • 0
  • 0

Næh, de skal ikke gå efter isen på kablerne - de skal skyde efter de faldende isklumper og så skal de kunne styres via nettet. Tror det kunne blive et hit som et online game.

M

  • 0
  • 0

Grundideen er her den samme som brugen af laser til at smelte isen, men jeg tror umiddelbart at mikrobølger (f.eks. omkring 2.4 GHz hvor vand/is absorberer godt) er en mere effektiv løsning. Problemet er selvfølgeligt at sørge for at mikrobølgerne primært absorberes der hvor der er is, hvilket nok bliver yderst svært at opnå ved at styre en antenne fra et centralt sted.

Hvis man derimod antager at det primært er bærekablerne der er problemet, kunne en løsning måske være en form for antennering der udsender en ringformet bølgefront op eller ned langs hvert kabel. Jeg er dog ikke klar over om en sådan antennetype findes og/eller der er noget ved en sådan udbredelse langs et stålkabel der strider mod f.eks. Maxwell's ligninger, hvilket jo ville skyde konceptet ned. En sådan løsning, hvis den altså kan konstrueres, er dog stadig en større installation med mindst en eller to (en i hver ende) antenner per bærekabel, men det er måske mere overkommeligt og pænere end at pakke dem ind i varmekabler. En yderligere sjov anvendelse af et sådan system er den potentielle mulighed for at detektere om der er is på kablet ved at udsende korte mikrobølgepulser og så måle på hvad der modtages.

  • 0
  • 0

Nu vi er ved de 'opfindsomme' indslag, kunne man jo montere en hul kegle med spidsen opad på hvert af de lodrette kabler. Når isen falder ned vil det ramme keglen og dens bane vil ændre sig.
Keglen skal så blot placeres i rette højde, og isklumperne vil ændre bane og flyve ud over kanten og ned i Storebælt :-)
Sådan!

En yderligere fordel er at man selv i tæt tåge kan høre at der er faldende isklumper. Naturligvis under forudsætning af, at videokameraerne også har en mikrofon.

Keglerne kunne jo eventuelt udformes af forskellig tykkelse (metallisk) materiale, så resonansfrekvenserne er forskellige.

  • 0
  • 0

hvad med ultralyd -som tandægerne bruger til tandsten-- kan man ikke påvirke bærekablerne med ultralyd vil isen så ikke falde ned?

  • 0
  • 0

Har aldrig hørt om tsunamier i Korsør - så et stort fællesnordisk thorium/formeringsreaktor A-kraftværk bygget i Korsør med broen som køleemne. Dvs al spildvarmen (efter fjernvarme brug evt) bruges til at varme metalkonstruktionen op så har vi en isfri bro og god miljørigtig el :)

  • 0
  • 0

Et kæmpemæssigt tåge horn evt. monteret på en blokvogn, kunne måske gøre det. Der køres så en tur gennem broen og man tuder de kriminelle steder. Det vil sætte wiere i svingninger og evt. is falde af.
Lyder måske lidt Andersand (Geo gearløs), men helt seriøst, mon ikke det vil virke

  • 0
  • 0

Er der nogen der ved hvad problemet i virkeligheden er (det der beskrives som "fordi isklumper er faldet ned på vejbanen.")? Er det dét at der is på kørebanen? Eller er det at isen i sit fald kan ramme køretøjer på broen? Eller noget helt tredje?

Som jeg forstår problemet handler det i dette tilfælde om at to biler er blevet ramt. Så jeg antager at lukningen er sket ud fra et ønske om at afværge simpel materiel skade på køretøjerne på broen, i forbindelse med selve isens fald. Altså, i sidste instans noget der handler om forsikring.

Derfor kunne en løsning evt. være at et let panser påmonteres bilen før den kører over broen.

Panseret afleveres på den anden side af broen til næste bilist på vej i den modsatte retning og vice versa.

Er problemet i virkeligheden ikke så meget risikoen for materiel skade som risikoen for personskade, mon så ikke panseret kan reduceres til noget der kan monteres med et par sugekopper på en forrude.

Og er problemet blot at der kan være is på vejbanen så kunne en simpel foranstaltning som en hastighedsbegrænsning på fx 30km/t måske være en vej frem?

Altså blot en eller anden passende hastighed, således at folk har en chance for at opdage is-forhindringer på deres vej og således at de har rum til stressfrit at navigiere udenom.

  • 0
  • 0

Det er ingen katastrofe at lukke broen i et par timer. Jeg har selv holdt i kø ved Korsør en juleaftensdag og bidt negle over at skulle komme for sent til den sidste færge fra Svendborg. (Vi nåede den)

Men helt ærligt, der må også have været vejrforhold der førte til aflysninger på Storebæltsoverfarten. At broen måske er lukket 20 timer i løbet at et år, er ingen samfundsmæssig katastrofe, og ingen begrundelse for at udtænke latterligt overkomplicerede løsninger.

Det er vigtigere at kunne forudsige, hvornår 30kg isblokke er i fare for at ramme trafikanterne.

  • 0
  • 0

Det er økonomisk overskuelig ikke dyr i drift og nem vedligeholdelse, lige i øjet!

Og angående at påfører broen svingninger, så vil stød nok virke bedre, men så holder broen ikke mange vintre frem...

  • 0
  • 0

Det er ingen katastrofe at lukke broen i et par timer. Jeg har selv holdt i kø ved Korsør en juleaftensdag og bidt negle over at skulle komme for sent til den sidste færge fra Svendborg. (Vi nåede den)

Jubii, elsker det! :-)

En båndet udsendelse med fx http://www.thework.com/ og andet blandet godt på et lokalt DAB/FM-bånd og vi er kørende smiler

  • 0
  • 0

Løsningen med laser som nevnes lengre er trolig et godt alternativ. - men en løsning med flere mindre og flyttbare installasjoner som kan settes på problemområder er trolig en enklere og rimeligere løsning.

Det nevnes at forskjellige typer coating er forsøkt benyttet. Problemet slik jeg ser det er den kompliserte geometrien på overflatene (wire og kjetting) som gir problemene da de vanskeliggjør drenering på en effektiv måte. En alternativ løsning er å påføre et selvbærende overflatelag i form av plastrør/krympeplast for å forenkle geometrien. Dette kan da også kombineres med forskjellige coatings for å øke effekten. En utfordring kan være endringene for frekvensene til vindlaster som VIV, men dette kan relativt enkelt beregnes og utbedres.

anders

  • 0
  • 0

"Vend om nu, eller fortsæt på eget ansvar"

Evt. med en lystavle med det aktuelle antal af betænkelige istapper..

Risokoen for at blive ramt af en (stor) faldende istap, er meget, meget, meget lavere end risikoen for at blive ramt af Brian.

  • 0
  • 0

Kære debattører

Jeg har fjernet en række indlæg i denne tråd fra blandt andre en anonym debattør og ikke mindst indlæg, der overskred vores regler for god tone i debatten.

Mvh
Julian Henlov, Community Builder, debatredaktør, Ingeniøren

  • 0
  • 0