Blå partier: Staten skal ikke have penge i Københavns Letbane
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Blå partier: Staten skal ikke have penge i Københavns Letbane

Illustration: Hovedstadens Letbane

Belært af problemerne med Aarhus Letbane skal staten denne gang ikke indlade sig på at bygge en letbane. Sådan lyder meldingen fra transportordførerne for både Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative, efter at forligskredsen bag beslutningen om hovedstadens letbane ved et møde torsdag blev præsenteret for revisorernes gennemgang af økonomien i projektet.

Læs også: Nu får København sin første letbane til seks milliarder

Bestyrelsen for projektet godkendte kort efter nytår budgettet til den kommende letbane langs Ring 3 i forstæderne, selv om projektet bliver 725 millioner kroner dyrere end budgetteret. Budgettet lyder på i alt 6,2 milliarder kroner for de 27 kilometer og for letbanetog til banerne. Heraf går de 4,4 milliarder kroner alene til at anlægge banen.

Staten står i øjeblikket med en ejerandel i projektet på 40 procent, og Folketinget har bevilget 1,8 milliarder kroner til anlæggelse af banen. Men dermed er statens rolle opfyldt, og statens andel i projektet skal afhændes til de 11 involverede kommuner og Region Hovedstaden, siger Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorentzen.

Læs også: Københavns nye letbanetog er en videreudvikling af gammel kending

»Vi står ved den aftale, vi har indgået om Københavns Letbane, som går ud på, at staten giver det fastlagte tilskud, baseret på vores ejerandel på 40 procent. Men vi ser gerne, at vi får den samme model som for Aarhus Letbane og Odense Letbane, som går ud på, at staten betaler sit tilskud, og derefter er det op til kommunerne og regionen at klare ærterne. Det er jo et kommunalt-regionalt transportmiddel,« siger Kristian Pihl Lorentzen.

Samme melding lyder fra Dansk Folkeparti.

»Vi vil ikke afsætte flere statslige midler. Nu må man håndtere de inden for de bevilgede midler. Det er den samme model, som vi har benyttet i Aarhus og Odense: Staten skal ikke til at bygge letbaner eller på anden måde være involveret i processen,« siger transportordfører Kim Christiansen.

Letbanen skal følge Københavns Ring 3 fra Lundtofte i nord til Ishøj i syd. Illustration: MI Grafik

Købte sig ud af Aarhus Letbane for 330 millioner

Den nuværende politiske aftale indebærer, at staten først trækker sig ud og overlader driften til kommunerne og regionen, når letbanen er færdigbygget.

Både Konservatives Rasmus Jarlov og Liberal Alliances Villum Christensen bekræfter over SMS, at de to partier også ønsker, at staten afhænder sin andel af ejerskabet af Hovedstadens Letbane, så snart pengene er bevilget. Dermed ønsker flertallet af partier i den såkaldte grønne forligskreds, der står bag aftalen om Hovedstadens Letbane, at trække sig ud af projektet.

Læs også: Ny kulegravning af budgettet: Nu er også Københavns letbane forsinket

Forligskredsen består foruden Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative af Socialdemokraterne, Radikale Venstre og SF. Det er fredag morgen ikke lykkes Ingeniøren at få en kommentar fra Socialdemokraterne, Radikale Venstre eller SF.

I 2014 besluttede Folketinget at trække sig ud af det dengang igangværende byggeri af Aarhus Letbane og overdrage sin ejerandel på 47 procent til Region Midtjylland og Aarhus Kommune, efter at projektet var blevet ramt af fordyrelser. Aftalen indebar, at Folketinget samtidig bevilgede yderligere 330 millioner til færdiggørelsen af projektet. Ved anlægget af Odense Letbane, der forventes færdigbygget i 2020, har man valgt en tilsvarende model.

Statsrevisorerne kritiserede efterfølgende Transportministeriets håndtering af arbejdet med Aarhus Letbane og påtalte blandt andet, at ministeriet har deltaget i anlægget uden at sikre sig, at projektet er blevet drevet efter »tilstrækkeligt professionelle principper for budgettering og projektstyring«.

Læs også: Aarhus Letbane mangler fire godkendelser af næste strækning – ingen ansøgninger er afleveret

Hvis staten allerede nu trækker sig ud af anlægget af Hovedstadens Letbane, slipper Folketinget denne gang for at forholde sig til eventuelle fordyrelser og ikke mindst for at bevilge ekstra midler for at trække sig ud senere i processen, som det var tilfældet med Aarhus Letbane.

»Vi ønsker den model, man landede på under byggeriet af Aarhus Letbane, da projektet løb en smule løbsk. Vi er ikke indstillet på at stå model til den ene fordyrelse efter den anden i København,« siger Dansk Folkepartis Kim Christiansen.

Hovedstadens Letbane forventes færdigbygget i 2024.

Citat:
"Belært af problemerne med Aarhus Letbane skal staten denne gang ikke indlade sig på at bygge en letbane. Sådan lyder meldingen fra transportordførerne for både Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative, efter at forligskredsen bag beslutningen om hovedstadens letbane ved et møde torsdag blev præsenteret for revisorernes gennemgang af økonomien i projektet."

Helt enig. Da sporvognen til 6,2 milliarder hverken i transporttid, frekvens eller komfort bidrager med nogen væsentlig forbedring for passagerne, er der ikke tale om en transportprojekt, men om et ideologisk præstigeprojekt for kommunerne. Projektet har negativ samfundsøkonomi.

Det skal staten overlade til det kommunale selvstyre, hvordan de lokalt vil prioritere borgernes penge.


Projektet står i skarp kontrast til Storebæltsforbindelsen (som dog er selvfinansieret) og motorvejsnettet, som har stor national betydning eller metroen i København som er et transportprojekt der markant forbedrer rejsetiden for brugerne af den kollektive trafik til gavn for samfundsøkonomien.


Regeringen skal naturligvis ikke forhindre kommunerne i at bygge sporvogne hvis kommunerne vil det, men regeringen skal heller ikke deltage i dette pengespild.

  • 17
  • 15

Hvor ved Bent fra at der ikke er nogen rejsetidsgevist ?

Udredningen for letbanen har dette at sige :

"Tidsgevinsterne ved at etablere letbanen i stedet for den eksisterende busdrift
kan være undervurderet, da OTM ikke opererer med forsinkelser for busdriften
som følge af trængsel. I OTM er rejsetiden med bus lig med køreplanstiden,
hvilket ikke altid er tilfældet. Derved undervurderes tidsgevinsten ved letbanen,
der fortrinsvis kører i eget tracé og derved ikke påvirkes af trængslen på
tilsvarende vis som busdriften."

Jeg kan af egen erfaring bekræfte at en tur langs ring 3 med busser kan tage meget lang tid i myldretiden.

Letbanen vil her give en klar forbedring.

Desuden bliver overgang til s-bane blive bedre f.eks på Herlev station .

mvh Jens

  • 18
  • 8

Godt hvis staten trækker sig og benytter en del af pengene i Frederiksund/Vinge til en S-togs station. Her vil de gøre mere gavn

Elektrisk trambus løser alle transportopgaverne til UG. Selv den berømte skinnefaktor står for fald.:
http://www.steerdaviesgleave.com/casestudi...

Trambus koster skaleret til Ring 3 450 mio. DKK inkl. ladestationer. Dette er skaleret fra Nantes udbuddet. Det kan også skaleres fra Wien udbuddet at alene de flerleddede trambusser kan fås for ca. 200 mio DKK for de i alt 27 vogntog der er behov for. Hertil kommer letbanen med stationer - nu uden skinner. I alt ca. 1,5 Mia. DKK alt efter ambitionerne

  • 7
  • 18