Blå partier opgiver mål om flere bus- og togpassagerer

Illustration: Das Büro

Halvdelen af væksten i transporten skal foregå med bus og tog. Sådan fastslog alle partier i Folketinget undtagen Enhedslisten, da de i 2009 indgik en aftale om grøn transport.

Men allerede i 2014 var den helt gal. Biltrafikken voksede 26 gange hurtigere end togtrafikken.

Læs også: Politisk forlig kørt over: Biltrafikken stiger voldsomt i forhold til togtrafikken

Siden er den udvikling yderligere accelereret med rekordhøjt bilsalg og flere biler end nogensinde på motorvejene.

Læs også: Biltrafikken vokser 32 gange så hurtigt som togtrafikken

Nu er Venstre og Dansk Folkeparti klar til at tage konsekvensen og opsige den del af forliget, der handler om vækst i offentlig transport.

Venstre: Vi siger ærligt, at det er bilernes tur

Det sker, efter regeringen i forvejen har fastslået, at tiden er inde til at investere mere i veje og sænke registreringsafgiften.

»De målsætninger er helt urealistiske at nå. Vi må nok indrømme, at det blev for ambitiøst i 2009. Så tiden er inde til at revurdere målene,« siger Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorenzen, til Altinget.

»Vi siger åbent og ærligt, at nu er det vejenes tur. Og derfor er vi ikke med på at sætte ambitiøse mål for den kollektive trafik, som ender med, at vi ikke kan investere i veje. Det er ikke noget mål i sig selv for Venstre at tvinge trafikken over på jernbanen eller bussen,« tilføjer han.

Der er opbakning fra Dansk Folkepartis transportordfører, Kim Christiansen.

»Det her er et godt eksempel på, at man ikke altid kan sætte sig ned bag et skrivebord og beregne sig ud af al ting. Målsætninger er gode, men det er bare ikke altid, at man når dem. Målet er otte år gammelt, så måske skal vi sætte os ned og revurdere dem,« siger han til Altinget.

Han understreger dog, at der stadig skal være ambitioner om at få danskerne til at benytte bus og tog.

S afviser at give op

Socialdemokratiets transportordfører, Rasmus Prehn, slår over for Christiansborg-mediet til lyd for, at forligspartierne skal drøfte, hvilke muligheder de har for at skaffe flere bus- og togpassagerer.

Da Ingeniøren for to år siden for første gang omtalte, at fundamentet for det grønne transportforlig er skredet, lød beskeden fra den daværende, socialdemokratiske transportminister, Magnus Heunicke, at det var for tidligt at dømme målet om væksten i busser og tog ude.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

»De målsætninger er helt urealistiske at nå. Vi må nok indrømme, at det blev for ambitiøst i 2009. Så tiden er inde til at revurdere målene,« siger Venstres transportordfører, Christian Pihl Lorenzen, til Altinget.

Jeg har meget svært ved at se et vækstmål for den kollektivetransport på 50% som "for ambitiøst" - tværtimod.

Det er tydeligt at klima og miljø ikke er noget der bekymre Venstre synderligt (grøn realisme, landsbrugspakken, bebyggelse på kysterne osv osv osv.), men alligevel er det svært at forestå:

Kollektivtrafik er ikke blot en fordel for klima og miljø. Også samfundsøkonomisk er det en gevinst.

MEN det kommer ikke af sig selv. Det kræver investeringer: En nedslidt kollektivtrafik, stigende billetpriser og lavere afgifter på biler er selvfølgelig ikke gavnligt. Jeg ved egentlig ikke hvordan forligsparterne havde tænkt den vækst skulle skabes uden støtte. Magi?

Hvis regeringen var bare en snas ambitiøs på klima- og miljøområdet, tog de denne situation alvorligt og fik forbedret forholdende. Til glæde og gavn for samfundet som helhed - også økonomisk.

Målsætningen var ikke ambitiøs - Regeringen er uambitiøs!

  • 21
  • 10

Citat: "Da Ingeniøren for to år siden for første gang omtalte, at fundamentet for det grønne transportforlig er skredet, lød beskeden fra den daværende, socialdemokratiske transportminister, Magnus Heunicke, at det var for tidligt at dømme målet om væksten i busser og tog ude."

Altså syltede komiske Magnus bare virkeligheden for to år siden.

Nu banker virkeligheden på døren. Med snarlig udsigt til selvkørende biler er bussen i den grad truet. Heldigvis, den er langsom, sløv og har dårlig komfort, et levn fra fortiden som sporvogne/letbaner.

Tog vil der stadig være brug for, da de kan opnå meget højere hastigheder.

  • 4
  • 11

Det er tydeligt at klima og miljø ikke er noget der bekymre Venstre synderligt (grøn realisme, landsbrugspakken, bebyggelse på kysterne osv osv osv.), men alligevel er det svært at forestå:

@ Esben Bjerregaard

Glemmer du ikke lige at tage højde for de tomme busser som kører omkring, og det faktum at biltrafikken er i hastig omlægning til el?

Om ti år er busser, taxier og til dels private biler overtaget af selvkørende biler på el. De kører selv hen til en lader, når de skal bruge mere strøm, det behøver brugeren ikke tænke på.

At kæmpe mod effektiv, miljøvenlig dør-til-dør-transport er som at kæmpe imod tidevandet. Gammelmandsnostalgi og ideologisk korstog.

  • 9
  • 7

Glemmer du ikke lige at tage højde for de tomme busser som kører omkring, og det faktum at biltrafikken er i hastig omlægning til el?

Der er ingen der siger at vi bare skal lave offentlig transport som vi har gjort de sidste 100 år vel?

Man kunne jo feks investere massivt i selvkørende biler og/eller busser. Således kunne man fremskynder udviklingen og Danmark kunne måske endda trække en google/Tesla udviklingsafdeling eller to til landet.

MEN det kræver jo en ambitiøst regering...

  • 12
  • 4

Målsætningen var ikke ambitiøs - Regeringen er uambitiøs!

@ Esben Bjerregaard

Jeg skal lige forstå dig korrekt:

Forliget er fra 2009. Socialdemokraterne (inkl. R og SF) overtager magten i 2011. Socialdemokraterne mister igen magten i 2015.

Fra 2011 til 2015 er der overhoved ikke sket noget stigning i den kollektive trafik, mens biltrafikken er eksploderet.

Og nu forventer du så den borgerlige regering skal levere alt det som S+R+SF ikke tilnærmelsesvist kunne præstere.

Sikke en tillidserklæring til den borgerlige regering. Socialisterne kan ikke finde ud af det, men de borgerlige må da kunne.

På vegne af regeringen - Tak for tilliden Esben.

Socialisterne har ambitionerne, men kan intet levere. Hvad f..... kan miljøet bruge det til?

Jeg tror du kan få en plads i Trumps regering, Esben. Du er hvid, forholder dig ikke til virkeligheden, har alternativ fakta og er lidt komisk.

  • 2
  • 11

Beskrivelsen er at halvdelen af væksten inden for trafikken skulle ske inden for kollektiv trafik i 2015 kun udgjorde 16,9% (ca. halvt af hver bus og tog) af trafikken. Eftersom individuel transport har en fuldstændig knusende overvægt af trafikken (biler 78,5%), så ville det være en hel uforholdsmæssig og, ville jeg mene, urealistisk stor stigning i kollektiv transport man havde aftalt til at starte med. Da folk jo er magelige og biler generelt betragtes som et tegn på velstand, så er det helt uforståeligt at man nogensiden har troet at man kunne få sådan en vækst i kollektiv transport.

I stedet for at lægge sig fast på en særlig stigningstakt for kollektiv transport, burde man måske fokusere på hvordan man få løst de trafikale problemer især i de store byer, for det er her problemerne er. Der er næppe de store perspektiver i at trangskollektivisere folks transport hvis de bor og arbejder i tyndt befolkede områder.

  • 3
  • 0

I stedet for at lægge sig fast på en særlig stigningstakt for kollektiv transport, burde man måske fokusere på hvordan man få løst de trafikale problemer især i de store byer, for det er her problemerne er. Der er næppe de store perspektiver i at trangskollektivisere folks transport hvis de bor og arbejder i tyndt befolkede områder.

Netop. Uden den nuværende kollektive transport bryder trafikken i de tætbefolkede bydele sammen. De billige småbiler har blot presset trafikken yderligere, hvorfor fortsat satsning på busbaner, letbaner (som er lige så hurtige som den københavnske metro og med et + på den samfundsøkonomiske målestok) og udbygning af s-tog mv. fortsat er nødvendig.

Selvkørende biler, busser osv. har måske op til mere end en generation inden de for alvor løser transportopgaver - og intet tæller for at de på nogen som helst måde skulle give mere kapacitet.

Jeg tror du kan få en plads i Trumps regering, Esben. Du er hvid, forholder dig ikke til virkeligheden, har alternativ fakta og er lidt komisk.

Givet din tidligere udviste faktaresistens, er du så allede medlem!

  • 8
  • 2

-Så tiden er inde til at revurdere målene,« siger Venstres transportordfører, Kristian Pihl Lorenzen, til Altinget.

-Vi siger åbent og ærligt, at nu er det vejenes tur.

I den periode hvor der er bygget motorveje i Jylland, er der bygget dobbeltspor i Sønderjylland og shunt ved Taulov.

På fyn er der kun foretaget nybyggeri af jernbane i forbindelse med Storebæltsbroen i samme periode.

På Sjælland uden for HT-området er Ringstedbanen og dobbeltsporet til Holbæk de eneste støre anlæg siden Fugleflugtslinien åbnede i 1963.

Man er så i gang med at opgraderer Sydbanen så den kan betjene Femern forbindelsen, men jernbanedelen er kun med for at få projektet til at glide ned politisk, motorvejen er allerede bragt op på fuld standart.

Derudover har man elektrificeret, ikke noget stor projekt men man har trukket det ud over en periode på 40 år, mens man har bygget 600 km motorvej, deraf de 500 km i Jylland.

Ja, nu er det vejenes tur.

  • 13
  • 0

De billige småbiler har blot presset trafikken yderligere, hvorfor fortsat satsning på busbaner, letbaner (som er lige så hurtige som den københavnske metro og med et + på den samfundsøkonomiske målestok) og udbygning af s-tog mv. fortsat er nødvendig.

@ Jens Haugaard

Realitycheck!

Der er bygget busbaner næsten hele vejen fra Nørreport til Ryparken i København.

S-toget tager turen på 9 minutter, trods den i kilometer kører i en kæmpe bue over Østerbro. Bus 184 og 150S tager begge 17 minutter trods de kører den direkte vej i busbaner.

Det er så kun den dobbelte tid om at køre en kortere afstand.

Letbane i Ring 3 vil koste 4 milliarder kroner. Når den er bygget, vil man kunne komme fra Glostrup til Lundtofte et helt minut hurtigere end med bussen i dag.

Alle pengene værd!

Med den type investeringer i kollektiv trafik, skal passagerne nok strømme til. Selvkørende biler my ass (sarkasme).

  • 2
  • 6

I stedet for at lægge sig fast på en særlig stigningstakt for kollektiv transport, burde man måske fokusere på hvordan man få løst de trafikale problemer især i de store byer,

@Daniel (m.fl.). Det er ikke et problem man bare "løser" - du er oppe mod de fysiske love. Med mindre du er indstillet på at rive landets byer ned, og herefter bygge dem op igen med væsentligt bredere veje og flere spor, så er der meget lidt du kan gøre når vejenes kapacitet er opbrugt. Det samme gælder i øvrigt også køer på motorvejene som typisk opstår der hvor bilisterne forlader motorvejen. Tag fx slutningen på Helsingørmotorvejen ved Hans knudsens plads. Bilerne kommer her ind af motorvejen med 90 km/t i 2 eller 3 spor - ender ved et lyskryds - og fortsætter så på den anden siden via 2 spor med 50-60 km/t. Vejens kapacitet fra Hans knudsens plads og videre ind i byen er således væsentligt mindre end motorvejens kapacitet, så det giver sig selv at lige meget hvad man gør så vil der blive kø for enden af motorvejen i myldertiden. Det samme gør sig gældende hver gang der er en motorvejsfrakørsel. Det er som bekendt det langsomste skib i konvojen som bestemmer farten.

  • 6
  • 0

Letbane i Ring 3 vil koste 4 milliarder kroner. Når den er bygget, vil man kunne komme fra Glostrup til Lundtofte et helt minut hurtigere end med bussen i dag.

Til gengæld vil den fragte ca det dobbelte af hvad en tilsvarende hurtigbus af samme længde præsterer. Det viser erfaringerne fra bl.a. Malmö.

Samtidig har den positiv intern rente - og med den nuværende lånerente positiv samfundsøkonomi. Medregnes investeringer langs ruten, bliver det 10-fold.

Med de sidste mia-store krav fra entreprenørerne bag metrobyggeriet bliver det samfundsøkomisk et stort flop.

Det er i DK blevet mere almindeligt at skue indad end udad når man vil lære. Det er decideret dumt.

  • 5
  • 0

Vi føder for få børn. Seksualdriften er på retur. Meget tyder på, at togdriften nu går samme vej. DSB holder ellers mere, end de lover, især mellem stationerne, men det er som regel bare fordi toget foran, er bagefter.

  • 2
  • 2

Det fascinerende ved mange trafikdiskussioner er, at man ofte taler enten-eller i stedet for både-og. Jo længere der er mellem husene, desto mere smart er bilen og usmart er bus/tog. Omvendt bliver kollektiv trafik mere hensigtsmæssig, jo tættere koncenteret et byområde er og jo længere distance, man skal tilbagelægge. Derudover er cyklen det hurtigste transportmiddel på kortere afstande. Altså er kunsten at kombinere tingene, så man går eller tager cyklen/bilen* til nærmeste større knudepunkt (station eller busterminal) OG bevæger sig hurtigt videre med tog/letbane/bus til næste knudepunkt eller endelig destination, evt med cykel/bil* det sidste stykke. Hvis man så reviderede takster og Rejsekortet, så de tog hensyn til passagererne i stedet for trafikselskaberne og overlod jernbanedriften til kompetente aktører (det sker i Nordjylland, men vi mangler resten af landet), koordinerede køreplaner og satte priserne 20-30 % ned, ville det give en gevaldig vækst i den kollektive trafik og prisnedsættelsen dermed selvfinansierende.

Gak til Schweiz og bliv vis.

*bilen kan godt være førerløs på et tidspunkt. Man skal bare huske, at en førerløs bil fylder lige så meget som en almindelig bil, og derfor ikke er løsningen på pladsproblemerne i byerne.

  • 8
  • 1

Der er oppe i tiden med skatte debat og uligheden mellem land og by. Hvis offentligtransport kun er tiltænkt de større byer så må man da gå ud fra at dem på landet skal betale mindre i skat ?

Jeg er så heldig at mig og min mand slog os ned i virum på et gunstigt tidspunkt (2010) og har ifølge ejendomsmægleren en fri værdi (ud af den blå luft?) på omkring 3 millioner. Vi har overvejet at flytte tilbage til sydfyn og realisere denne "gevinst" for at tage på en længere rejse rundt om jorden mens de går igang med at bygge vores nye hus. Så slog det mig at jeg rent faktisk skal betale mere i skat, og som en gammel studie kamerat der bor i området sagde, så har der ikke været investeret en eneste statslig krone i området i 20 år og mange kommunale bygninger er faldefærdige, og der er ingen offentlig transport mere som kan bruges seriøst og skatte stoppet har medført at mange betaler for meget i skat i forhold til hvad deres hus er værd. Meeeen det stopper os ikke i at udleve vores drøm <3

  • 6
  • 0

Og skiftet fra bil til bus / tog vil først ske når de store byer får en eller anden form for roadpricing , som må financiere en afgiftslettelse på bilen. Således at bilejeren ikke bliver snydt ved, at lade sin kostbare bil stå ubrugt og fise husleje af mens dens ejer kører med dyr offentlig transport...

  • 2
  • 3

Den slags målsætninger er blot politisk spin der lægger røgslør ud over de reelle muligheder. Kollektiv trafik udenfor egentlige store byområder, som DK kun har et eller måske 1½ af, er enormt dyr pr. personkilometer, alene af den grund at der er alt for få mennesker der skal samme sted hen fra samme punkt på samme tid.

Transport i DK er og bliver individuel for langt langt hovedparten, alene af den grund at vi lever i et decentralt samfund - hvilket jo ikke er en tilfældighed, men en planlagt tilstand - fordi det er befolkningens velfærdsønske.

Kollektiv trafik kan kun være den bærende form i et kasernesamfund med planøkonomi med industricentre med tilhørende plattenbau-byggerier - som det hedengangen DDR.

  • 3
  • 9

At få flere passagerer i offentlig trafik er nemt. Sæt prisen ned. En gennemsnit beregning for offentlig transport på Sjælland viser at den gennemsnitlige betaling ligger under 15kr/tur. Så en lille reduktion kunne være 10kr/tur for at rejse mellem A og B på Sjælland. Så vil passagerantallet eksplodere. Holder man prisen på 15kr/tur, så vil man endda få flere penge i kassen. Hvem vil det gå ud over? Det vil blive dyrere for dem med pendlerkort på få zoner. Men de fleste kan vælge at cykle i stedet.

Og så til Seoul og Beijing:

Begge steder er sandet til i biler. I Seoul har visse gader endda 14 spor (måske er der endnu bredere). Lige meget hjælper det, så de bygger metro (subway som man kalder det derude) og laver busbaner (som bilerne faktisk kan bruge som motorvej) for at få trafikken til at glide. Det seneste tiltag i Beijing er bycykler som står alle vegne. De skal ikke efterlades et bestemt sted og der er så mange at der hele tiden er en at få. De koster tæt på ingen ting at bruge, hvilket i øvrigt også gælder den offentlige transport.

Udfordringen for biler er at de er hurtige til at komme fra næsten A til næsten B, men lige omkring de to punkter kan det tage 100år og en eftermiddag. Jeg kalder det parkeringsproblematikken, og den er uløselig (eller indtil videre har ingen løst det, så måske er det bare min formodning at den ikke kan løses). Så lad endelig regeringen satse på individuel transport, men hvis de skal have succes, så handler det om at finde måder hvorpå man kan komme af med sin bil.

PS Taipei, Bangkok har naturligvis løst det med en milliard scootere. Det er det eneste man med rimelig kan komme hurtigt rundt med som individuel transport de steder. Kollektiv transport er helt overlegen der hvor den findes i de byer. Men scootere kræver at man har vejret med dig i form af tilpas temperatur.

  • 4
  • 1

Bemærkninger til Steen Pedersen:

Hver gang kollektiv trafik skal promoveres lyder budskabet: Sæt prisen ned. Det er super-egoistisk på den måde at ville sikre sig selv billig transport - men betalt dyrt af andre. Kollektiv trafik støttes allerede med rundt lige så meget som brugerne betaler - for kollektive trafikløsninger der økonomisk meget dyre og energimæssigt ofte rent hasard. Se selv DSB´s regnskaber, og husk at energiforbrug følger tæt med vægt og hastighed.

Argumentet med Beijing og Seoul taler for sig selv. København er jo en åben landsby i forhold til disse, og vrøvlet om at parkering ikke er løst er ligeså useriøst. Det går jo udmærket, og til og med tjener Københavns bystyre styrtende med penge på det. Hvis parkering ikke var løst kørte der jo ingen biler på vejene !

  • 3
  • 8

Burde man ikke starte med ruterne, betjeningen og priserne? Et charterselskab bør vel også først starte med destinationer og transport til dem, før de kan sætte mål for passagerer. Det virker som en politisk overspringshandling at sætte mål for antallet af passagerer, så de ikke behøver at tænke på alt det besværlige og kostbare. Det er ikke nok at vække begejstring med "Vi kan gøre det bedre", når der er 179 personer med hver deres forestilling om hvordan det bliver bedre. Det er åbenbart hvad de har indset nu.

  • 3
  • 2

Det var dog en dejlig elitær holdning.

Så er det bare ærgerligt for de proletarer i B-holdet som ikke har bil og/eller kørekort, de må cykle, gå, eller tage en taxa.

Ikke lige den måde jeg ville mene man skal indrette et samfund, eller behandle omkring halvdelen af landets borgere på.

  • 5
  • 0

Burde man ikke starte med ruterne, betjeningen og priserne? Et charterselskab bør vel også først starte med destinationer og transport til dem, før de kan sætte mål for passagerer.

Fuldstændig på samme måde som da Dong i sin tid (før de forærede det væk til TCS's mølpose) legede med fiber.

De fattede ikke at kunderne i allerede var der til et skjult produkt som de ikke kunne fortælle om ville komme, og hvornår.

  • 2
  • 0

Konkret eksempel: I 2000 flyttede jeg til Hillerød, på det tidspunkt havde jeg 5 buslinjer uden for døren incl. en E-bus og de kørte fra tidlig morgen til sen aften så jeg i realiteten havde en bus hver 10 min til stationen. Nu har jeg 2 linjer som ca. 17 går til timedrift, i den periode er prisen steget fra ca. 30 kr til 60 kr. Jeg bor 2 km fra Hillerød station så det er ikke langt og det er også tæt bebygget. Det hjælper ikke på det at DSB har flere problemer med at overholde køreplanen nu end før... og istapper, blade på skinnerne og buede skinner i varmen er også noget som er mærklige danske fenomener.

Ja, jeg er også skiftet til bil... det er billigere og nemmere end kollektiv trafik.

  • 7
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten