

Belysning Målrettet lys med mange muligheder
Efterhånden er det svært at finde lamper, lysstofrør eller udendørsbelysning, som ikke er baseret på LED. Kombinationen af høj farvekvalitet, lavt energiforbrug og lang levetid har på forholdsvis få år gjort LED til den dominerende lyskilde, både i hjemmet, i gadelampen og sågar i produktionsmiljøer.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Det er netop det [afstanden mellem lederne i et kabel] som er udfordringen, og det der gør, at man kan få betydelige RF problemer spredt gennem el-nettet, specielt fordi man sjældent har så meget styr på husstandens el-installationer, at man kender den præcise linjeføring, og dermed heller ikke effekten af støjspredningen.
Så længe systemet er balanceret, er fjernfeltet fra kabler så tæt på 0, at det er uden praktisk betydning - specielt fordi alle kabler er snoet til en vis grad for at holde dem runde. Det er rigtigt, at elnettet kan udstråle; men det skyldes to punkter:
At nullederen ikke føres samme vej som faselederen (enkeltledere), hvorved der opstår en åben sløjfe.
At man laver commonmode om til differentialmode ved at jorde den ene leder. Dermed ødelægges balancen, og så begynder ledningerne at virke som antenner og vil udstråle. Det problem kan imidlertid reduceres betragteligt ved at indsætte en "commonmode choke" eller én eller flere ferritkerne lige efter jordingspunktet eller på de enkelte forsyningsledninger. Det vil virke som en balun (balanced-unbalanced conversion), så linjen bliver semibalanceret dvs. balanceret på høje frekvenser, hvor udstrålingsproblemet er størst, og ubalanceret ved DC, så man kan får styr på potentialet og skabe en jord- eller nulforbindelse til afledning af transienter. Dette system bruges netop på min feltbus Max-i - se evt. fig. 1.10 i afsnit "Cable Types" i den nuværende Max-i specifikation: https://www.max-i.org/specification.pdf (en ny udsendes om kort tid).
Det er det samme problem med LED gadebelysning, som brænder af i tordenvejr. Netop fordi, man vil gøre det så godt med MOV'er og jording, laver man commonmode om til differentialmode, så de lyntransienter, som ville være uskadelige, hvis isolationsniveauet ellers er godt nok, i stedet optræder over indgangen og smadrer det hele. Havde man benyttet to faser i stedet for én fase og nul, ville størsteparten af problemerne været løst, for så ville en induceret lyntransient på kablet give samme spænding på de to strømforsyningsindgange.
Ja, helt enig. Det er netop det som er udfordringen, og det der gør, at man kan få betydelige RF problemer spredt gennem el-nettet, specielt fordi man sjældent har så meget styr på husstandens el-installationer, at man kender den præcise linjeføring, og dermed heller ikke effekten af støjspredningen.Hvor stor strøm der udsendes, afhænger af afstanden mellem ledningerne. Er afstanden lille, så omsluttes et lavt areal. Det betyder lav impedans, og lav udstråling.
Jeg bor i et "gammelt" hus fra 1946, med mange "sjove" installationer. De fleste er heldigvis moderniseret, men jeg har altså stadig udfordringer.
Hvor stor strøm der udsendes, afhænger af afstanden mellem ledningerne. Er afstanden lille, så omsluttes et lavt areal. Det betyder lav impedans, og lav udstråling. Omvendt, så vil stor afstand omslutte et stort areal, medføre stor udstråling. Udstrålingen afhænger således af størrelsen af sløjfen, som strømmen går igennem. Er ledningerne tæt sammen, så vil der være lav udstråling. Er ledningen skærmet, så er ingen udstråling. Udover selve ledningerne, er der også en sløjfe i selve elpæren. Endeligt, så betyder frekvensen noget. Desto højere frekvens, desto mere løsriver feltet sig fra ledningen, og medfører støj på stor afstand. Ved lav frekvens, er støjen primært i nærfeltet tæt på sløjfen. Ved høj frekvens, virker sløjfen som en antenne, og der opstår støj i større afstand.Ja, men jeg er ikke enig med videoens konklusioner. Så længe LED pæren drives fra en ledning således, at strømmen ud er nøjagig lig med returstømmen, er fjernfeltet 0 - uanset pulser.
4:25 - Der forsynes med 14V og måles over 20 ohm på plussiden - spændinger omkring 160mV og 8-10mA, konstateres ved 7:52 og frem. 4:51 - Der måles på IC pin 4 (switch output) - men stadig med scop-ground forbundet til modstand.
Nej. Målekredsløbet er vist ved 3:26. Der måles over en seriemodstand på 20 ohm i den positive forsyningsledning - derfor er spændingen i mV og ikke V området; men det fremgår også af plussymbolet på diagrammet, at indgangskondensatoren i LED-delen er en elektrolyt, som nok har en relativ høj ESR og derfor vil slippe nogle få mA støj igennem. Det gør dog stadig ingenting, så længe systemet er balanceret; men jeg havde nok sat en lille keramisk kondensator i parallel med elektrolytten.
"Man kan helt undgå lysforurening med laser, fordi lyset kan formes og fokuseres på meget små områder", står der i billedteksten.
Udsagnet bliver, så vidt jeg kan se, ikke uddybet i brødteksten. Billedteksten står således og flagrer lidt i luften. Ikke mindst fordi fotografiet faktisk viser en situation, hvor lyset bidrager til lysforureningen: Det fremgår nemlig, at lysstrålen sendes skråt opad. Og da alt lys, som udsendes vandret eller over vandret nærmest pr. definition bidrager til lysforurening, viser fotoet altså en situation, hvor der bidrages til lysforureningen.
Det, at man kan styre lyset så præcist, (som man også sagde for nogle år siden, da LED vandt frem), nytter jo ikke noget i forhold til at begrænse lysforureningen, hvis man bliver ved med at styre lyset op over vandret.
I videoen (https://youtu.be/yl8e6HtcRjM) er der lidt at påpege:
4:25 - Der forsynes med 14V og måles over 20 ohm på plussiden - spændinger omkring 160mV og 8-10mA, konstateres ved 7:52 og frem. 4:51 - Der måles på IC pin 4 (switch output) - men stadig med scop-ground forbundet til modstand.
Det målte er derfor ikke output spændingen over dioder/kondensator, men spændingen over buck converter IC'en (og evt modstand, svært at se på videoen) - altså pin 1-4, og da den switcher er det meget naturligt at se firkanter (som vist ved 5:09)
Moderne LED belysning er også interessant: <a href="https://youtu.be/yl8e6HtcRjM">https://youtu.be/yl8e6HtcRjM</a>
Ja, men jeg er ikke enig med videoens konklusioner. Så længe LED pæren drives fra en ledning således, at strømmen ud er nøjagig lig med returstømmen, er fjernfeltet 0 - uanset pulser. Ellers ville datakommunikationslinjer, som f.eks. Ethernet, hvor puls-spændingen/strømmen er langt større end de få mV i opstillingen, jo også generere radiostøj. Problemet opstår, når han laver commonmode om til differentialmode ved at forbinde et jordet oscilloskop til sin målemodstand. Hvorfor - og så en hel masse grimme ord - kan oscilloskopfabrikanterne ikke finde ud af af lave galvanisk adskilte indgange? Det burde da ikke være så svært, når signalet først er samplet eller under sampling og derfor består at digitale værdier, som sagtens kunne overføres over f.eks. en lille kondensator selv op i GHz området, og med piezoelektrisk effektoverførsel kunne indgangene strømforsynes stort set uden kapacitet.
Det er rigtigt, at mange LED-pærer og diverse 230 Vac konvertere genereres radiostøj; men det skyldes ofte spolen/spolerne, som af hensyn til DC værdien i signalet = den gennemsnitlige LED strøm, er nødt til at have et luftgab for ikke at mætte og næppe er skærmet yderligere ud over, hvad ferritten selv giver.
De ringninger, man kan se på linjesignalet i videoen, skyldes, at ledningen virker som en transmissionslinje, hvor frekvensen i ringningen er bestemt af tidsforsinkelsen mellem skift i impedanser f.eks. som følge af kondensatorer - her på udgangen af strømforsyningen og på indgangen af LED'en. Var der intet tab i systemet, ville ringningen fortsætte til evig tid. Derfor kan man med fordel udforme sit indgangskredsløb i belastningen (LED'en) som en relativ lille indgangskondensator på f.eks. 1 - 2 uF til at begrænse de højeste frekvenser i parallel med et netværk bestående af en meget større kondensator (hovedafkobling) i serie med en lille modstand på typisk 0,1 - 1 ohm. Når så belastningen ændres, får man et lille, frekvensbegrænset hop i spændingen; men til gengæld kan ringningen næsten helt fjernes, da energien brændes af i modstanden. Jeg arbejder netop nu med et "inrush current limited, Limited Power Source with eFuse" udtag til mit 20 Vdc baserede smart-house system - se https://max-i.org/green-smart-house-solution.html , så tilkobling og frakobling af kapacitive belastninger ikke giver uacceptable spændingsændringer på linjen. I næste version af specifikationen, som udsendes om kort tid, er der vist computersimuleringer af disse forhold, hvor man også kan se den omtalte ringning, når belastningen fjernes. Der er (næsten) ingen ringning, når belastningen tilkobles, som følge af en dI/dt begrænsning på maksimum 5A/ms. Uden den kunne spændingen falde til 0, hvis strømmen gange fødeimpedansen er større end forsyningsspændingen - f.eks. >570 mA ved 20 V og en fødeimpedans på 35 ohm (70 ohm kabel.
Hvis man er interesseret i halvleder historik, så er her en lille video hvor man bl.a. kan se nogle af verdens første LED fremstillet af Monsanto:https://youtu.be/6Bs2API9ZPs
Monsanto var dengang - i 1968 - en af de største producenter af gallium arsen (GaAs), som indgår i produktionen af LEDs. Den legendariske MV1 afgav 0,5 millicandele ved 83 mW. Det svarer til 0,0016 Lumen over den 120 graders udstråling dioden havde, og er en lysintensitet som man knapt nok kan skimte. En moderne 3W LED afgiver nemt over 100 Lumen
Moderne LED belysning er også interessant: https://youtu.be/yl8e6HtcRjM
..de er vist ikke så almindelige længere..