Miljø og landbrug. Det vedbliver at være et af de emner, hvor kilen mellem Folketingets blokke har bidt sig fast.
Det viser dagens aftale, hvor regeringen har fået opbakning fra samtlige sine støttepartier til at stramme kravene til, hvor meget landbruget skal sænke sine udledning af kvælstof næste år. Blå blok, derimod, vil ikke være med til at ændre den omstridte landbrugspakke, som ved udgangen af 2015 blev vedtaget under heftig kritik fra det nuværende regering og dens støtter.
Miljøminister Lea Wermelin og fødevareminister Mogens Jensen bebudede allerede de skrappere krav til landbruget for tre uger siden.
Læs også: S-regering skruer kvælstof-bissen på over for landbruget
De kommer efter en sommer, hvor fjorde og indre farvande atter en gang var ramt af kraftige iltsvind. Ifølge forskerne fra Aarhus Universitet, som rådgiver regeringen, er landbrugets kvælstofudledning hovedårsag til det dårlige vandmiljø.
Først gulerod – derefter pisk
Landbrugets kvælstofudledning er set over en årrække ikke faldet, heller ikke selv om Aarhus Universitet sidste år registrerede en nedgang i det klimakorrigerede udslip fra 60.000 til 58.000 tons. Landbrugspakken opererede ellers med en såkaldt baseline-effekt, som indebærer, at udslippet burde falde helt af sig selv pga. tidligere vedtagne politiske tiltag.
Læs også: Kritiske tal for vandmiljø gemt af vejen med nøje orkestrerede krumspring
Samtidig har landmændene ikke i tilstrækkelig grad sået efterafgrøder om efteråret og etableret nye vådområder til at holde på kvælstoffet. Det har hidtil været frivilligt, men miljø- og fødevareministrene har nu fået støttepartiernes opbakning til at sløjfe frivilligheden.
Det betyder ifølge en pressemeddelelse fra deres fælles ministerium, at der skal etableres, hvad der svarer til 380.000 hektar ekstra med efterafgrøder næste år. Det skal sikre, at der bliver skåret 3500 tons af kvælstofudledningen. Landbrugspakkens krav lød kun på 2.350 tons.
Læs også: Kronik: Farvande oversvømmes af alger – og Landbrugspakken vil kun gøre ondt værre
Vigtigere er, at hvis ikke landbruget selv søger om efterafgrøder og vådområder, som der vel at mærke er økonomisk kompensation til, så får ministeren mulighed for at kræve reduktionerne, vel at mærke uden kompensation.
Minister »forstår landbruget«
Mogens Jensen »forstår godt, at landmændene er utilfredse« og synes, at »regeringen går for langt for hurtigt«, siger han i pressemeddelelsen.
Læs også: Analyse: En lille sætning i regeringspapir får kæmpe konsekvenser for danske landmænd
»Men når vi kan se, at vi ikke nærmer os de mål, vi har, så er vi nødt til at gøre noget,« argumenterer fødevareministeren.
Danmark har forpligtet sig til at opnå god økologisk tilstand i samtlige 105 marine vandområder senest i 2027. Aarhus Universitet har beregnet, at det kræver, at udledningen af kvælstof kommer helt ned på allerhøjst 42.000 tons årligt.
Læs også: Professorer: Esben Lunde talte usandt på samråd om analysefejl
Mogens Jensen konstaterer også, at det er mislykkedes at få blå blok med i en bred aftale om at reducere kvælstofudledningen næste år, men at det stadig er »magtpåliggende« for regeringen med brede aftaler om landbruget.
Læs også: VIDEO: Vandmiljøet bliver værre – få forklaringen her
Derfor vil den indkalde til nye forhandlinger, så snart Aarhus Universitet er færdig med sin evaluering af Landbrugspakken. Den evaluering forventer ministrene at få i hånden inden årets udgang.
Læs også: Bombe under landbrugspakken: Analysefejl har tegnet skønmaleri af det danske vandmiljø
Evalueringen blev bestilt af deres forgænger, Jakob Ellemann-Jensen (V), da det stod klart, at forudsætningerne for Landbrugspakken ikke holdt. Det skyldtes bl.a. den analysefejl, som gennem et årti medvirkede til at tegne et skønmaleri af vandmiljøet.
Se hele Ingeniørens fokus om vandmiljøet, der er under pres
Regeringens brede forhandlinger kommer derfor til at gælde perioden fra 2021 til 2027, hvor Landbrugspakken er udløbet.
